Elvegården Brukere 1701-11

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk

I manntallet 1701 er det nevnt fire oppsittere på gården, alle samlet under Elven, uten noen opplysninger hvor på gården de bodde. Derfor velger jeg å plassere de enkelte oppsitterne innenfor hvert sitt bruk, benevnt Bruk I til Bruk IV. Noen av brukerne i 1701 kan en følge bakover i tid til 1665-manntallet, menn etter 1711/12 er det for det meste nye navn på Elvegården.


BRUK I[rediger]

Bruk I kan kanskje tilsvare det området som i 1665 blir kalt Inner-Elven, da brukeren her trolig er sønn av Paul Larsen som er nevnt her i 1665. Og det var

SVEN PAULSEN (br. -1701-)[rediger]

f. ca. 1651, i live i 1701. Kjente barn: Paul (1681-, i live i 1701). Jon (1686-, i live i 1701). Paul (1692-, i live i 1701).

Sven er ikke, i følge Jacobsen, nevnt i skattelistene 1682-90. Kanskje hadde han overtatt farens verv som lensmann, og av den grunn slapp unna med å betale skatter og avgifter. Hvorvidt Sven er sønn av Paul Larsen - se Inner-Elven 1665 - er usikkert, for aldersangivelsen i 1701 er rundt 10 år for mye i forhold til oppgitt fødselsår 1665, men slike angivelser kan ofte være unøyaktige. Sven er kun nevnt i manntallet 1701, for når neste sikre kilde dukker opp i 1711, er han borte fra listene.

BRUK II[rediger]

SVEN LARSEN (br. -1682-90-)[rediger]

Det er ukjent hvem han var gift med, men vedkommende nevnes i 1701 som


SVEN LARSENS ENKE (br. -1701-)[rediger]

Kjente barn: Lars (1677-, se under her).

Sven er nevnt på Elven alt i 1682 da han gir 6 sk. i finneleding og betaler 1 ort i skatt. I følge jacobsen kom han fra Lengenes, for på Lengenes Øvre i 1665 var Sven bruker av 9 mrk. av jorda her. Og etter Torleiv Larssens notater hadde Sven da han bodde på Lengenes, en buskap på ei ku, en kalv, tre sauer og tre geiter, og utsæden var på 5 tn. I 1684 og 1686 gir Sven 12 sk. i finneleidang og betaler 2 ort i skatt. Og siste gangen han er nevnt på gården her, er i 1689 og 1690 da han betaler 1/2 dlr. i sjøfinne-nasjonalregimentsskatt. I 1701 finner vi som nevnt hans enke på Elven, og i tillegg sønnen Lars, er to fostersønner nevnt: Anders Nilsen, 15 år gammel, og Lars Pedersen, 8 år gammel.


LARS SVENSEN (br. -1701-11-)[rediger]

f. ca. 1677, i live i 1723.

Lars bodde trolig på samme parten av Elvegården som sine foreldre. Han er nevnt i forbindelse med koppskatten 1711 da han betaler 12 ort selvandre, dsv. for to personer. Han er også nevnt som oppsitter av Elvegården Nedre i matrikkelutkastet 1723, se nærmere der.


BRUK III[rediger]

GRIM JONSEN (br. -1690-1711-)[rediger]

f. ca. 1661, i live i 1711. Kjente barn: Paul (1691-). Kanskje Karen (1698, g.m. Jon Pedersen, se Brukere 1742-73 - Elvegården Midtre). Sven, se under her.

Første gang vi støter på Grim, er i forbindelse med sjøfinne-nasjonalregimentsskatten 1690 da han betaler 1/2 pd. I 1701 var han oppsitter på Elven, og sønnen Paul er nevnt, 10 år gammel. At nedenfor motalte Sven Grimsen var sønn av Grim her, kommer frem i rettsforhandlingene i 1719 der det bl.a. sies at Kong. Mayts. Foeget tilspurde dednne Synderis gamle foræødre, faderen grim Joensen og Moderen, som her for retter var tilstede---. Siste gang grim er nevnt, er i 1711 da han betaler 12 ort i selvandre koppskatt.


Saken mot Sven grimsen ble holdt på Høsttinget paa Tørrestad 25. oktober 1719. Av rettsprotokollen kan en lese at For retten blef fremstillet en Findglunt toe allen høi ved Nafn Svend Grimssøn Elfuegaard af Schiomen, der nu afvigte Sommer var hos en mand ved Nafn Hendrich reignbech, og gietede hans Creature, og som Bem:te Mands VærSøster ved Nafn Elisabeth Heillandt, en gang kom gaaendis til grinden og ville melke Creaturene, seer hun disverre at denne Findglunt har utidige Løst med en Koe; derom hun strax gaar hiem og giffuer advarsell til Værbroderen bem: Reignbeck og andre i huset, som og strax derom lader sig verre angelegen og tilstøer glunten derom som gaar til bekiendelse. Hvorpaa be:te Reignbeck gører bem:te findglunt til things og gifuer Øvrigheden Sagen til Kiende. Da nu bem:te Findglunt nu self her for retten blef Examineret, og tilstaaet, at hand af ond Indschiudelse har lagt sign effter Koen og mange gange i sommer førend det blef opliust, hafft virkelig sin onde Lyst Legemlig med Koen som altid har staaet stille for hamself:g hand altid har søgt Leilighed ved at staa paa en Tue, denne usle grofue Synd at bedrifue. Fogden efter denne usle Synderis egen bekiendelse, setter i rette og formenendis hand tillige med Creaturet bør straffis effter Loven.

Og dommen ble Thi er for retten af Dommer og laugret dømbt og Afsagt: Denne usle grofue Syndere Svend Grimssøn, - der nu her i en fire ret er nød og u-tvungen gaar til bekiendelse at hand disverre af ond og u-tidig Løst, har ladet sig forlede til at boele mange gange med en Koe, har saaledes self forvolt sig, at hand effter Kongl. Mayst:ts Allernaadigste Lov pag. 973, 15 Art bør tillige med Koen straffes med baal og brand. Som videre Indstilles til den høie Øfrigheds Approbation, og om nogen Consideration skulle haffues med ham, formedelst hans ungdombs uforstand, og hand endnu ikke har gaaet til Alters, eller forstaar hva hans Salighed betyder. Imidlertid forbliffuer hand udi fengsel og forvaring tillige med Creaturet till des udrag.

Og for kuas vedkommende sies det på høsttinget 2. november 1720 at Hendrick Reinbeck fremkom for retten og begiereded hos fogeden foer for den Koe som Delinquenten Svend Grimssøm har Bollet med for Leye af afvigte vinterfoer og sagde derhos at hand som en fattig mandd kunne icke føde Bæstet for inted. Fogeden sagde han havde ingen ordre til at betalle noged, mens som er Justitiens tieneste og merstermanden afvigte sommer formedelst Svaghed, ej har kundet innfinde sig at hænde Execution effter Laugmandens Domb af den 8 Julij nestleden ofver Bæsted, og formedelst vejens besværlighed paa denne tid af Aaret, ei heller nu kand skee, før til nestkommende Sommer, saasom Mestermanden Boer paa Helgeland, befalede hand at Reinbech maatte holde Bested under god varetegt, indtil Execution kunde Skee.

Etter Magnus Pettersens notater.


BRUK IV[rediger]

LARS PAULSEN (br. -1690-1711-)[rediger]

f. ca. 1651, i live i 1711. Barn: Paul (1689-). Henrik (1695-). Jon (1700-).

Første gang vi hører om Lars, er i sjøfinneledings- og skattemanntallet 1682 da han gir 1/2 pd. i finneleding og svarer 1/2 dlr. i skatt. Så dukker han opp igjen i manntallet 1701 sammen med tre sønner. I kopskatten 1711 betaler Lars 12 ort selvandre, dvs. for to personer. Så forsvinner han fra listene.


Artikkelen er skrevet av Geir Bjernes