1827 B Høst

Høsttinget 1827

Aar 1827, den 4de September, blev det almindelige Høste-, Sage- og Skattething for Ofodens Thinglaug sat og fremholdt paa Thingstedet, Gaarden Lieland i Ofodens Præstegjeld. Retten blev i Sorenskriverens Sygdoms Forfald ifølge Amtets Authorisation betjent vad eedsvorne Fuldmægtig C. D. Degermann i Overvær af underskrevne Laugrettesmænd. Nærværende var Fogden og den Thingsøgende Almue.

HVORDA: blev kundgjort følgende offentlige Love og Anordninger:

1. Lov angaaende videre Udmyndtning af Skillemyndt end den didtil bestemte, dat: 31te Mai d.A.

2. Lov angaaende Sikkerhed for Umyndiges med Pant i Jordegods udlagte Arvemidler, af samme Dato.

3. Lov angaaende Ophævelse af Forbudet mod Breves Befording paa anden Maade end ved Posten m.m.dat: s.D.

4. Handels- og Skibsfarts Tractat imellem Hans Majestet Kongen af Sverige og Norge paa den ene, samt Hans Majestet Kongen af Preussen paa den anden Side, Forhandlet og afsluttet i Stokholm den 14de April og i Berlin den 4de April s.A.

5. Den Kongelige Norske Regjærings Finants- og Told©Departements Bekjendtgjørelse angaaende Postens Befordring og Afgang m.m. her i Riget, dat: 31te Marts d.A.

6. Cirulaire fra den Kongelige Norske Regjærings Marine Departement, angaaende endeel imellem Hans Majestet Kongen af Sverrig og Norge og Hans Majestet Kongen af Nederlandene overeenskommende Grundsætninger betræffende Matrosers eller andre Personers Undvigelse i en anden Magts Havne, dat: 9de Juni d.A.

7. Directionene for Norges Bank, dens Circulaire angaaende udbytte af betalte Indskud og Actie Breve for 1826, dets udbetaling m.m. dat: 27de Juli d.A.

Den Const. Foged Oustad begjærede et general Thingvidne optaget til Afbenyttelse ved de aarlige Regnskabers Aflæggelse, og fremlagde til den Ende 10 skrivtlige Qvæstioner, som han bad Laugrettet, Lensmanden og Almuen forelagt til Besvarelse, samt det paasvarede sig derefter beskreven meddeelt. De fremlagde Qvæstioner acteres beskreven saalydende: #

Qvæstionerne bleve fremsatte og dertil svaret som følger, nemlig:

Til 1ste Qv.: Resp.: Nei.

Til 2den Qv.: Her gives ikke Saugbrug.

Til 3die, 4de, 5te, 6te, 7de Qvá‘ást.: Resp.: Nei.

Til 8de Qvæst.: Resp.: Af Gaarden Bjeldgam som Lensmand Heitmann bruger, nyder han Tiendefrihed, og skylder denne Gaard 4 Pund.

Til 9de, og 10de Qvæst.: Resp.: Nei. Det Passerede blev hermed sluttet og skal blive Reqvirenten beskreven meddeelt.

Den Const. Foged Oustad fremlagde følgende Regnskabsbielager som Comparenten begjærede paa sædvanlig Maade examineret og med Attestation om det deraf flydende Resultat sig igjen i sin Tid tilbageleveret, nemlig:

No. 1. Mandtal over Jægtsskipperskatten, hvortil blev anmærket at den anførte Peder Das Agersborgs Enke og Hans Olai Lind ikke i dette Aar have Jægte til Kjøbstæderne, samt at Statius Jacob Mosling ikkun har haft Jægt til Bergen sidste Stevne.

No. 2. Mandtal over Gjæstgiverskatten i dette Fogderie pro 1827, uimodsagt og rigtig befunden.

No. 3. Mandtal over de paa den Staten tilhørende Gaard og Fiskevæhr Gjevæhr, Matr.No. 4 i Bodøe Sogn Saltens Fogderie værende Roerboder, hvoraf Grundfrelse skal tilfalde Staten; i dette Thinglaug gives ingen.

No. 4. Mandtal over bevilgede Roerboder og Fiskegjelder paa de Staten tilhørende Grunde i Kanstadfjorden Fiskevæhr, under dette Fogderie, rigtig befunden med det Tillæg: den anførte Lars Haldorsen Lielandskar og Johan Torstensen Virak, ligeledes have hver sin Bod og Gjelle paa dette omspurgte Sted.

No. 5. Mandtal over Grundfrelse af Huse og Bygninger opsatte paa de Staten tilhørende Grunde, samt af Roerhuse og Fiskegjeller i Fiskevæhret Skraaven under Saltens Fogderie for Aar 1827, rigtig befunden naar undtages at den anførte John Klæboe Lieland er død og Hans Olai Lind Lieland nu er Eieren.

No. 6. Mandtal over Gaarde i dette Fogderie der i d.A. benyttes som Underbrug: heraf gives ingen i dette Thinglaug.

No. 7. Mandtal over Søe-Finner og Skovlapper i Saltens Fogderie, forsaavidt de til Skats Erlæggelse i d:A. ere ansatte. Herved blev først bemærket at Anders Tomesens Enke, Henrik Henriksen Lavangseide, Hans Paulsen Næje Ballangsmark og Anders Larsen ibidem ere bortdøde og altsaa udgaar, ligesom Peder Thomesens Enke paa Raanea udgaar, da hun er aldeles fattig. Med Hensyn til Skattens Størrelse blev almindelig erkjendt, at af et stor Fæe burde svares 6 sk aarlig, og af et Smaaefæe 1 sk aarlig Skat. For øvrig rigtig befunden.

No. 8. Mandtal over den saakaldte Leding eller Formue Skat, som inden Retten bliver lignet og lagt paa Almuen over enhvers Formue; Herved blev bemærket at John Klæboe Liland er død, og Hans Olai Lind er flyttet fra Nyegaard til Liland; For øvrigt rigtig befunden.

No. 9. Jordebog for d.A. over Laugstolgodset og Statens andet Jordegods; Uimodsagt rigtig befunden. Det Passerede blev hermed sluttet og skal blive Reqvirenten beskreven meddeelt.

Den Const. Foged Oustad bad Laugrettet og Almuen tilspurgt om det er dem bekjebdt at gift Mad Aron Pedersen Schombotten der ifølge høieste Resolution af 16de Januar sidstl: er forelagt Alternativet at hensidde i Fængsel paa Vand og Brød 1 Uge eller underkaste sig Justitsaction, og som Grund heraf har valgt det 1ste Alternativ, ogsaa virkeligen overeensstemmende med Lensmand Heitmanns Attest af 23de Mai d.A. har udholdt den Resolutions©bestemte Straf af Fængsel paa Vand og Brød i en Uge? Hvortil blev svaret at det forholder sig som omspurgt. Hvorefter blev fra Retten betydet dette Afsonings Vidnesbyrd.

For Retten mødte Ole Olsen med Sønnen John Olsen Lavangseidet og anmeldte at have for omtrent 14 Dage siden skudt en voxen Bjørn i Skoven Lavangseidmarken kaldet og fremviiste de til den Ende dens Hud. Almuen erklærede sig vidende om denne Fangst, hvorpaa Huden blev forsynet med rettens Sigl og Attestation om det Passerede Reqvirenten meddeelt.

Da ingen havde videre i Retten i dag at andrage blev samme udsat til i Morgen tidlig, lovlig Tid. Degermann(sign) Eedsvoren Fuldmægtig

Ole Pedersen Bakkejord Berteus Mikkelsen Stor Herrian¬gen Albreth Jensen Punsvig Hans Hansen(sign) De 3de første med iholden Pen.

Aar 1827, den 5te September, continuerede Høste-, Sage- og Skattethinget for Ofodens Thinglaug paa samme Sted som i Gaar og under den samme Retsadministrtion, med Undtagelse af Laugrettesmanden Hans Mikkelsen istedetfor Ole Pedersen.

HVORDA: blev foretaget følgende private Sager:

Ole Pedersen Bakjord contra Gjæstgiver Peder Moestrøm. Ole Pedersen Bakjord mødte og fremlagde Stevneattest fra Sognets Stevnevidner, om at have til nærværende Ret indkaldt Peder Moestrøm til at lide Dom m.m. for til Comparenten skyldige 26 Spd., videre fremlagde Comparenten Attest, dat: 2den d.M. fra Forligelsescommisiionair Allan, hvoaf vil erfares at mindelig Foreening lovlig er søgt i nærværende Sag.

De fremlagte Documenter ere saalydende: #

I Henhold til disse nedlagde Comparenten følgende Paastand at Indstevnte tilpligtes at betale det paastevnte Beløb 26 Spd, tilligemed denne Sags forvoldte Omkostninger, der paastaaes med 3 Spd, og forbeholdt videre alt lovligt.

Paa indstevntes Vegne mødte Procurator Koch og protesterede mod Søgsmaalet i det hele, ligesom han og nærmere forbeholdt sig de saavel formelle som reelle Indsigelser han fandt fornøden. Han fremlagde derefter Attest fra Forligelsescommisionen af 1ste Dennes, samt Kaldsseddel, hvorefter Sagen fra Peder Moestrøms Side er contra begegnet, paa Grund af at contra Citanten en contra Pretention paa Ole Pedersen. Disse forbeleldte Documenter bad han læst og acteret, tilligemed en Regning fra Peder Moestrøm af Gaars dato, hvorefter Ole Pedersen skylder for crediterede Varer til forskjellige Tider 24 Spd 1 ort 21 sk, hvilken Summa Comparenten paastod Contra Citanten tilkjendt under Hovedsøgsmaalet samt Proces Omkostninger 10 Spd. Comparenten forbeholdt sig for øvrigt det videre fornøden i Sagen. De fremlagde Documenter lyder saaledes: #

Hovedcitanten modsagde de af Contra Citanten fremlagde Documenter forsaavidt angaar Comparentens Debet større end 17 Spd 1 ort, dem han vedgik at være blevet ved en Mellemregning skyldig Contra Citanten og altsaa var villig til, maatte komme i Afdrag paa den af Comparenten paastevnte Sum. Comparenten videre maatte bemærke at Contra Citantens Protest mod dette Søgsmaal er saa meget mere ugrundet, som det af den fremlagde Regning vil erfares at contra Citanten vedgaar at have modtaget den Tran for hvilken Betaling nu søges. Videre maatte Comparenten i øvrigt i Henhold til Lovens 5te Bogs 3die 49de, og den fremlagde Regnings Ælde fra 3 til 4 Aar saavelsom at Comparenten ikke af Contra Citanten her erholdt Contra Bog til sin Sikkerhed, paastaa benævnte Regning aldeles ugyldig uden forsaavidt de erkjendte 17 Spd 1 ort betræffer. For øvrigt henholdt Comparenten sig til sit før anførte, og forbeholdt alt lovligt.

Procurator Koch i denne Anledning tilførte, at Moestrøm ingenlunde har modtaget nogen Tran hos Ole Pedersen, hvorfor han skulde skylde ham , vel har han modtaget 3 Tønder Tran, men NB til Afdrag paa det Citanten skyldte ham, som er noget gandske andet. Han protesterede saaledes imod at dette maae ansees som de samme Tønder Tran som af Ole Pedersens paastevnet, dem han ei har modtsget. Hvad de øvrige Indvendinger mod contra Søgsmaalet angaar, saa maa Comparenten anmærke, at disse ikke er Ole Pedersens, men Dommerens som formodentlig efter Forordningen af 3die Juni 1796 troer sig forpligtiget og berettiget hertil, vel skal Dommeren forhjelpe og raadgive den enfoldige Almuesmand, men inden Proceduren at frekommme og tilføre Exceptiones som Partenaldrig har nævnt, som i casu med Hensyn til Contra Bog, troer Comparenten ikke er rigtig og protesterer aldeles herimod.

Det er desuden ikke Brug heri Landet at meddeele Almuen Contrabøger! Ole Pedersen har heller aldrig forlangt eller villet have Contrabog, som han gjerne, hvis han havde ønsket det, har kundet faae!

Comparenten for imidlertid at beviise den i Dag fremlagde Regning overeensstemmende med hans Handelsbog, blev Sagen udsat til anstundende Sagething 1828, da han agter at at producere den origianle Regning indført i Handelsbogen, saavelsom at føre Vidner og andre Beviisligheder i Sagen. For øvrigt modsagde han alt ubeviist fra Modpartens Side, forbeholdende sig videre Tilsvar.

Hovedcitanten modsagde i et og alt Procurator Kochs nu tilførte og vedbliver at paastaae at de i Regningen nævnte Tønder Tran ere eneste og selvsamme hvorfra Comparenten søger Betaling. I øvrigt henholdt han sig til sit før anførte og forbeholdt det videre fornøden. Administrator maatte i Anledning af Procurator Kochs om ham tilførte opfordre Laugrettet og Hovedcitanten til at erklære hvorvidt den af Comparenten skeede Tilførsel er foregaaet overeensstemmende med Hovedcitantens Yttringer og blev eenstemmig erklæret, at det saaledes forholder sig, hvilket alt Administrator i Henhold til Bestemmelsen i Fr. 3die Juni 1796 anseer sig forpligtet.

Procurator Koch anmærkede at Ole Pedersen vel paa Dommerens Spørgsmaal erklærede at han ingen Contrabog havde, men at han derpaa byggede den Exception at Fordringen var urigtig og ville deraf udlede Beviis for dens Ugyldighed, hørte Comparenten ikke noget til, uagtet han var tilstede i Retten. Han henholdt sig forøvrigt til sit forrige. Af Administrator blev derefter

ERAGTET: Nærværende Sag udestaar for Comparenten til næste Aars Vaarthing til Tid og Sted som nærmere af Øvrigheden vil vorde bestemt.

Ole Pedersn Bakjord mod Amund Olsen Medbye Ole Pedersen Bakjord mødte og fremlagde Stevnevidnernes Attest om at have til i Dag indkaldt Amund Olsen Medbye til Doms Lidelse for skyldige 5 Spd 3 ort 6 sk m.m. Ligeledes fremlagde Comparenten Pastor Allans Attest af 2den d.M. hvoraf erfares at nærværende Sag forgjæves er prøvet mindelig afgjort. De fremlagde Documenter er saalydende:

I Henhold til disse og da Oprindelsen til den indstevnte Gjeld til Comparenten er den at Comparenten til afdøde Ole Nielsen Medbye, som Formynder for Hans Jørnsen Medbye har leveret de i den fremlagte Attest af 2den Septbr. benævnte Vahrer, hvilke Ole Nielsen ei har aflagt Rede for, og indstevnte som Arving efter atter nævnt Ole Nielsen maa tilsvare, maatte Comparenten nedlægge Paastand om at Indstevnte ved Dom tilpligtes at betale det paastevnte Beløb med Omkostninger skadesløs, hvormed Comparenten indtil videre Tilsvar fra Indstevnte og med Forbehold af Vidneførsel m.v. Lovligt, indlod Sagen under Dom. Procurator Koch paa Indstevntes Vegne mødte i Sagen og under Forbehold af saavel hans formelle som reelle Exception modsagde i Henseende til Retten Søgsmaalet i det hele, Forbeholdende sig i øvrigt videre Tilsvar og Paastand. Citanten, paa Grund af Indstevntes tilførte og da Comparenten nu erfarer at de til i Dag indstevnte Vidner formeentlig formedelst det ustadige Veir ei afgiver Møde, maatte i første Henseende modsige det tilførte og for at beviise Søgsmaalets Rigtighed ved de paa nye indstevnte Vidner herved forlanger Sagen udsat til førstholdende Thing.

Comparenten frafaldt Faldsmaalets Kjendelse over de udeblivende Vidner og forbeholdt i øvrigt alt lovligt.

Procurator Koch protesterede imod den forlangte Udsættelse, men for det Tilfælde at Udsættelsen imod Formodning desugtet maatte bevilges, fandt han flere Grunde for strax at fremkomme med sine Indvendinger mod Søgsmaalet som ere:

1. Exceptio Præscrptionis paa Grund af 5te Bogs 13 - 27, thi afdøde Ole Nielsen Medbye i Qvalite af hvis Arving, Amund Olsen i nærværende Sag søges, afgik ved Døden i Aaret 1824, hvorom han bad Laugrettets Bevidnelse. Det var Citantens Pligt efter forbemeldte Lovsted inden 30te Dag efter Dødfaldet at fremkomme med sin Fordring eller i ald Fald inden 6 Maaneder, og i ethvert Tilfælde, dog forinden nu. Comparenten benægter aldeles at Fordringen som nu paatales, blev anmeldt Ole Nielsems Boe og paa den Grund paastod han sig frifunden for Søgsmaalet.

2. Efter 5 - 2 - 84 er Amund Olsen ikke forpligtet at svare den hele Fordrings Beløb, da han havde Medarvinger i Ole Nielsens Boe, nemlig Nicolai Olsen og Peder Johnsen Fura, som ogsaa maatte deeltage i Fordringen saasom de tog Arv til. Paa disse Grunde saavelsom at Søgsmaalet i det hele er ulovligt, ugrundet og ubeviist, paastod han sig frifunden for Citantens Tiltale og sig godtgjort i Proces Omkostninger 5 Spd: og paastod hermed Sagen optagen til Doms, forbeholdende videre Tilsvar, anmærkende, at han med Hensyn til 5 - 2 - 84 ogsaa fremsætter Exception imod Søgsmaalet i Henseende Formalia, da Søgsmaalet vedkommer ligesaavel hans Medarvinger som ham. Citanten modsagde i et og alt Procurator Kochs tilførte og paastod at have anmeldt Fordringens Qvæstiones i Ole Nielsens Boe inden den formeentlig lovbefalede Tid, nemlig 6 Maaneder efter Dødsfaldet, ligesom han ogsaa troer at 5 - 2 - 84 er Hjemmel for Søgsmaalets Anlæg som skeet mod Indstevnte.

Comparenten forbeholdt i øvrigt under den tenderede Vidneførsel videre Beviis angaaende sit Anførte, samt videre Tilsvar i Sagen og hebholdt sig til sit anførte om Udsættelse m.m. Administrator paa Indstevntes Forlangende affordrede Laugrettets Erklæring om hvor lang Tid det er siden Ole Nielsen ved Døden afgik og blev af dem svaret, at dette skeede i Aaret 1824 om Foraaret. Koch til Slutning tilførte at Citanten ikke som Værge for Hans Jørnsen der er Lavaldrig, fremstaar heri Sagen saa kan 5 - 2 - 84 forsaavidt den lader om Søgsmaalet for Umyndiges Penge ei her være anvendelig. Citanten modsagde Procurator Kochs tilførte og vedblev sit forrige.

ERAGTET: Sagen udstaar for Citanten til næstholdende Vaarthing 1828, til Tid og Sted som af Øvrigheden nærmere bliver berammet.

Anders Larsen Hochvig contra Henrik Johnsen Bakkejord. Anders Larsen Hochvig mødte og fremlagde Stevnevidners Attest om til denne Ret at have indkaldt Henrik Johnsen Bakkejord til Doms Lidelse for skyldige 2 Tønder Tran eller deres Værd m.m. Comparenten fremlagde videre Præst Allans Attest af 1ste d.M. om at nærværende Sag er prøvet mindelig afgjort. Sluttelig fremlagde Comparenten en skriftlig Forklaring om Sagens Sammenhæng og paastod i Henhold til disse Documenter at Indstevnte ved Dom tilpligtes enten at tilbagelevere de paastevnte Tønder Tran, eller ag disses Værd med 10 Spd 4 ort, nemlig 6 Spd 4 ort for Tranen i Eegetønden og 4 Spd for Tranen i Grantønden, som i den fremlagde Attest af 1ste Septbr. er anført for 1 1/2 Eegetønde, tilligemed Sagens forvoldte Omkostninger, som angaves til 4 Spd, hvormed Comparenten indlod Sagen til Doms, forbeholdende at lovligt. De fremlagde Documenter acteres saalydende: #

Paa indstevntes Vegne mødte Proc. Koch, der modsagde Søgsmaalet, som ugrundet og ubeviist. Han fremlagde derefter Kaldsseddel hvorefter Citanten er indstevnet at høre Vidnerne Hans Pauli Uhrsin Tarraldsvig og Elias Ellingsen Bjerkvig, hvilke han fremstillede og hvis eedelige Provemaal han bad indhentet,angaaende som ikke forbemeldte 1 1/2 Tønde Tran er leveret Kjøbmand Frederik Ellerhousen i Bergen, og om ikke samme under Reisen til Bergen udlækkede eller hvormeget deraf, flere Qvæstioner forbeholdt han sig. De fremlagde Documenter er saalydende: #

Citanten havde intet imod Vidneførselen at erindre og forbeholdt videre Tilsvar i Anledning af Procurator Kochs nu Tilførte m.m.

De indstevnte Vidner blev paaraabte og mødte, samt blev præparerede paa lovlig Maade til Eeds aflæg, og betydet dens Vigtighed, hvorefter fremstod som første Vidne: Hans Pauli Ursin Tarraldsvig der aflagde Lovens Eed og forklarede sig 38 Aar gl., Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret, og boende paa Gaarden Tarraldsvig. Han blev forelagt Indstevntes ovennævnte Qvæstion og svarede dertil som følger: Vidnet, der var Skipper paa Fartøiet hvormed den omqvæstionerede Tran blev sendt for Citanten til Bergen til Kjøbmand Fr. Ellerhausen blev leveret til denne, samt at endeel vistnok udlækkede af Tranen, men Vidnet ved aldeles ei hvormeget. Trantønden blev som meldt leveretovereensstemmende med den saakladte Fragtliste, uden at Vidnet erindrer hvor mange det var. Med Samtykke dimitteret. Som 2det Vidne fremstod:

Elias Ellingsen Bjerkvig, Tjenestedreng for Peder Moestrá›ám, 31 Aar gl. Han aflagde Lovens Eed og sagde sig ubeslægtet og ubesvogret med Sagens Parter. Til Indstevntes Qvæstion aflagde Vidnet følgende Forklaring: Vidnet er uvidende om nogen Tran Citanten tilhørende den omqvæstionerede Gang blev leveret til Kjøbmand Ellerhausen, uagtet han vel hørte at derom var Tale, derimod veed Vidnet at der paa Reisen til Bergen af 1 Trantønde som foregaves at være Citantens udlækkede endeel uden at Vidnet kan sige hvor meget.

Koch bad videre spurgt om det er Brug og in casu var Tilfældet at Kjøbmand eller Kjøbmændene betaler Fragt for flere Trantønder end de modtager af Føringsmanden, og hvad Fragten var den ommeldte Stevne per Tønde? 2det Vidne hertil Resp.: Til Qvæstionens første Deel: Nei! Til 2den Deel: Resp.: Det kan Vidnet ei erindre. Med samtykke dimitteret.

Igjen fremstod 1ste Vidne, der blev forlagt sidste Qvæstion, Hvortil han svarede, nemlig til 1ste Deel: Nei! Til 2den Deel: 3 ort per Tønde, saavidt Vidnet kan erindre. Dimitteret. Procurator Koch, uagtet han anseer Sagen fra sin Side Beviist: at nemlig Henrik Johnsen har aflagt Rigtighed for Tranen Qvæstiones, men at Undermaalet grunder sig derfra at det øvrige er bortlækket, var begjærende nærværende Sag udsadt til næste Aars Sagething, for imidlertid at kunne erholde Fragtlisten, der viser hvor meget Kjøbmand Ellerhausen har modtaget. For øvrigt forbeholdt han sig videre Tilsvar i Sagen.

Citanten modsagde Vidnernes Prov, saavelsom Proc. Kochs tilførte og fremlagde til yderligere Beviis en Regning af 18de Aug. 1825, et Brev af 12te Juni 1826 og et dotto af 20de Febr. s.A. alt fra Kjøbmand Frederik Ellerhausen i Bergen, hvoraf vil erfares, at de paastevnte 1 1/2 Tdr Tran, som afsendt med Indstevnte Henrik Johnsen ei er Kjæbmanden leveret, og altsaa Comparentens Paastand i denne sag maae blive at følge, hvorfor han i alle Deele henholdt sig til det før anførte, samt paastod Sagen optaget til Doms.

De fremlagte Documenter er acteret saalydende: #

Koch modsagde de nu fremlagde Documenter og bad observeret at Kjøbmands Regningen viser at Kjøbmand Ellerhausen har betalt Fragt og Afgift af 6 1/2 Td. nemlig 4 Spd 10 sk, da Fragten ved 3 ort per Tønde. Han har følgelig modtaget 6 1/2 Td.; han henholdt sig til sit forrige.Citanten modsagde dette som ugrundet, naar sammenholdes samtlige de fremlagde Documenter og vedblev sit forrige. ERAGTET: Sagen udstaar til fá›árstholdende Thing, til Tid og Sted som nærmere af Øvrigheden vil blive berammet.

Lensmand Heitmann mødte og fremlagde Stevning af 18de f.M. i lovlig forkyndt Stand, hvorved Aron Jensen Ramnæs er indkaldt til denne Ret for ærefornærmende Beskyldninger. Videre fremlagde Comparenten Pastor Allans Attest om at nærværende Sag lovligen er forgjæves afgjort, dat: 20de f.M.

De fremlagde Documenter acteres saalydende: #

Comparenten bad de indstevnte Vidner paarabte, eedfæstede og afhørte efter den Anledning som Stevnemaalet giver og forbrholdt at nedlægge Paastand i Dagen m.m. lovligt. Paa Indstevntes Vegne mødte Procurator Koch, som modsagde Søgsmaalet og forbeholdt sig nærmere at fremkomme med formelle og reelle Exceptioner i Sagen.

De indstevnte Vidner mødte og blev paa lovlig Maade præpareret til eedelig Vidnesbyrds Aflæg., hvorefter fremstod som 1ste Vidne; Gabriel Paulsen Elvegaard, 47 Aar gl., Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret, Gaardmand og opholdende sig paa Elvegaard i dette Thinglaug; han aflagde Eed og forklarede efter den Anledning som Stevningen giver følgende: Vidnet som nærværende paa sidst afholdte Vaarthing hersteds, hørte da at Indstevnte Aron Jensen Ramnæs sagde til Citanten at denne havde taget formeget i Indtægter til Kirken og især at dette var Tilfældet det Aar mod forrige Aar, nemlig at Aron Jensen. Dette blev sagt i Nærværelse af en Deel af Almuen.

Proc. Koch bad Vidnet tilspurgt: 1. Om hvis i Præstationen til Kirken som Lensmanden havde bestod? 2. Om ikke Indstevnte blot brugte det Udtryk: at Lensmanden har taget mere end Præsten? 3. Om dette var sagt i nogen fornærmende eller beskyldende Tone?

Til 1ste Qvæst.: Resp.: I Penge!

Til 2den Qvæst.: Resp.: Dette blev ogsaa sagt, ligesom det før forklarede.

Til 3die Qvæst.: Resp.: Jo, saavidt Vidnet kunde bemærke. Med Samtykke dimitteret, og som 2det Vidne fremstod Johannes Larsen Lieland, Lensmand over Lapperne hersteds, 51 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret med Sagens Parter. Han aflagde Eed og forklarede efter Anledning, efter den fremlagde Stevning sig saaledes: At Vidnet var nærværende paa Stedet afholdte Vaarthing for dette Thinglaug og hørte at indstevnte Aron Jensen i endeel Almuesmænds Nærværelse sagde til Citanten at denne havde taget mere i Kirketiende det Aar end forrige Aar, samt at han havde taget formeget, alt, nemlig af Aron Jensen.

Til Indstevntes 1ste Qvæst.: Resp.: Som første Vidne.

Til 2den Qvæst.: Resp.: Ligeledes

Til 3die Qvæst.: Resp.: Ligeledes. Med samtykke dimitteret.

Som 3die Vidne fremstod: Peder Pedersen, af Gaarden Punsvig, 52 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Sagens Parter. Han aflagde Eed og efter Anledning forklarede: Vidnet var den omspurgte Gang tilstede paa afvigte Vaarthing hersteds, da han hørte Aron Jensen tiltale Citanten saaledes at denne af Aron havde taget mere i Kirketiende end Præsten, og hørte Vidnet ei hvad mere der imellem dem blev talt, da mange Mennesker ved samme Leilighed var nærværende og den saaledes var noget Støiende. Efter Forlangende blev Indstevntes 3die Qvæst. Vidnet forelagt, og hvortil blev svaret, som af 1ste og 2det Vidne.

Citanten derved de førte Vidners Prov ansaa Sagen beviist, nedlagde i Henhold dertil følgende Doms Paastand, at Indstevnte tilpligtes for de brugte Udtrykke overeensstemmende med 6 - 21 - 4 at bøde en tilstrækkelig Mulct, samt at de brugte Udtrykke mortificeres saa at de ikke kommer Comparenten til Skade paa Ære, gode Navn og Rygte, og endelig at betale denne Sags forvoldte Omkostninger med 6 Spd; Hvormed han indlod Sagen under Dom, forbeholdende alt lovligt.

Procurator Koch modsagde foreløbig Vidneførselen og Citantens Deduction og Paastand, og bad Dommeren affordre Citanten hans Erklæring om efter hvilken Maalestok Tienden til Kirken erlægges: enten efter Capitulstaxten ved Penge eller efter Lensmandens vilkaarlige Forgodtbefindende? Derefter vil han tilføre det fornødne til sin Parts Tarv.

Citanten erklærede hertil at i Kirketiende har Comparenten aarlig at fordre 90 Spd, foruden Renter 4 pct af den ubetalte Kjøbesum for Kirken. da Fisketienden for Aaret 1825 og 1826 forliiste ved Afsendelsen til Bergen, maatte Comparenten for at tilveiebringe det bestemte Beløb repartere Tabet, til hvilken Enda 4 sk per Døbt af enhver Ydende mere end foregaaende Aar blev paalagt til Udbetaling, hvilket efter Comparentens Formeening ei kunde berettige nogen Almuesmand af hvem han var overdraget denne Function at han havde hævet formegen Tiende, hvilket altsaa vedbliver at være en Fornærmelse for Comparenten.

Procurator Koch paa Aron Jensens Vegne benægtede aldeles at have givet eller overdraget Lensmand Heitmann nogen Bemyndigelse til at gjøre noget Tillæg i Præstationen til Kirkekjøbet, uagtet at han ogsaa er et Lem af Sognet, og for en Deel Eier til Kirken. Lensmandens Tilførsel viser desforuden at han paa egen Haand og uden at raadføre sig med enten ham eller nogen anden af Almuen har gjort høiet Tillæg og hvad var da naturligere end at Aaron Jensen som var uvidende om at en saadan vilkaarlig Behandlingsmaade kunne finde Sted, da han yttrede at Lensmanden tog mere end Præsten og yttrede dette med en Slags Misnøie. For imidlertid at beviise at Lensmanden til en saadan vilkaarlig Behandling ingen Hjemmel har, samt for end videre med Vidner at beviise at han ikke har sagt andet end at Lensmanden har taget mere end Præsten, kom, samt at han har taget mere end som hjemlet efter Capitulstaxten forlangte han Sagen udsat til næste Aars Sagething.

Citanten hertil replicerede at hans Competance til at foretage, hvad i ovennævnte hans Tilførte Erklæring er skeet, og er en umiddelbar Følge af den af Almuen hvoriblandt ogsaa Indstevnte engang overdragne Bemyndigelse til at bestyre Kirketiendens Inddragelse og deraf bestemte Udbetalinger. Koch aldeles benægtede Citantens Hjemmel til nogensomhelst vilkaarlig Behandling ved Oppebørselen af hin Kirkens Indtægter.

ERAGTET: Sagen udstaat til førstkommende Vaarthing 1828, til Tid og Sted af Øvrigheden nærmere vil blive berammet.

Derefter blev følgende Private Documenter fra Retten læst:

1. Peter Mikkelsen Stor Harriangens Afkald for Arv, 3 Spd 1ort 10 sk, af Dags Dato.

2. Peder Pedersen Gjøvigs Dito for Arv 9 Spd 1 ort, af samme Dato.

3. Johan Mikkelsen Nygaards med fleres Skjøde til Berteus Mikkelsen paa 7 1/2 mk Fiskesleie i Gaarden Store Harriangen, No. 68 i dette Thinglaug af Dags dato. Aflæst blev:

4. Jacob Pedersen Seinæses Obligation til nuværende Amtmann Ridder Berg, dat. 11te Juni 1811, thinglæst 12 s.M. stoer: 27 Spd i følge Qvittering af 23 f.M.

For Retten fremstod Lap Jens Sørensen, der foregav for 8 Dage siden i Hochvigdahlen at have skudt en voxen Bjørn, hvis Hud han fremviiste. Almuen erklærede sig om denne Fangst vidende, hvorfor Huden blev forsynet med Rettens Sigl, og Attest fra Retten meddeelt.

Til Laugrettesmænd blev opnævnt:

1. Erik Pedersen Skaarnæs,

2. Peder Andersen Kleven,

3. Axel Pedersen Store Harriangen og

4. Jørgen Eijnersen Strand. Lensmanden blev paalagt om den skeede Opnævnelse at meddeele Vedkommende Underretning.

Efter lovlig Udraab mødte ingen der havde mere ved Thinget denne Tid at andrage, Thi blev samme herved hævet.

Degermann(sign) eedsvoren Fuldmægtig.

Albert Jensen Ponsvig Casper Arentsen Østervig Berteus Mikkelsen Stor Harriangen Hans Mikkelsen Alle med iholden Pen.