Forskjell mellom versjoner av «1804 B Høst»

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 217: Linje 217:
  
  
1ste Vidne Niels Olsen Oosmark var i et overeensstemmende med sin
+
1ste Vidne Niels Olsen Oosmark var i et overeensstemmende med sin Forklaring inden Forhøret, dog med den nøyere Bestemmelse at det var i Kirken Jens Jensen spænte Guri Olsdatter.
Forklaring inden Forhøret, dog med den nøyere Bestemmelse at det
 
var i Kirken Jens Jensen spænte Guri Olsdatter.
 
2det Vidne Jens Thomæsen Stuenæs var i et og alt overeensstem­mende med Niels Olsen Osmarks Forklaring saavel i Gaar ved Forhøret som her i Dag ved Retten. Vidnerne Ole Rasmussen Tielbotten, Peder Pedersen og Johannes Johannesen Torrestad declarerede og i Dag her inden Retten at være aldeles uvidende om
 
det passerede i denne Sag. De belv altsaa fra Retten dimitteret.
 
  
Actor derefter giorde saadan Paastand: Da ned 2de eensstemmige Vidner fuldkommen er beviist at Jens Jensen Stuenæs 2den Pintsedag i Evenæs Kirke og under Gudstienesten har overfaldt og spænt Guri Olsdatter saa paastaaes at han ved Dom maatte tilpligtes i følge Lovens 6  7  8 Art og samme Bogs 9de Capitel 15de og 22de Artl. at bøde for Kirkefred 3 mk 15 Lod Sølv og for Vredhue 3 mk
+
2det Vidne Jens Thomæsen Stuenæs var i et og alt overeensstem­mende med Niels Olsen Osmarks Forklaring saavel i Gaar ved Forhøret som her i Dag ved Retten. Vidnerne Ole Rasmussen Tielbotten, Peder Pedersen og Johannes Johannesen Torrestad declarerede og i Dag her inden Retten at være aldeles uvidende om det passerede i denne Sag. De belv altsaa fra Retten dimitteret.
6 Lod Sølv og Hellig Brøde, Desuden at betale alle Sagens ivolte
 
Omkostninger Skadesløst. Sagen indlodes dermed under Dom.
 
  
Jens Jensen Stuená‘ás anbragte til sin Undskyldning at da Guri
+
Actor derefter giorde saadan Paastand: Da ned 2de eensstemmige Vidner fuldkommen er beviist at Jens Jensen Stuenæs 2den Pintsedag i Evenæs Kirke og under Gudstienesten har overfaldt og spænt Guri Olsdatter saa paastaaes at han ved Dom maatte tilpligtes i følge Lovens 6  7  8 Art og samme Bogs 9de Capitel 15de og 22de Artl. at bøde for Kirkefred 3 mk 15 Lod Sølv og for Vredhue 3 mk 6 Lod Sølv og Hellig Brøde, Desuden at betale alle Sagens ivolte Omkostninger Skadesløst. Sagen indlodes dermed under Dom.
Olsdatter havde skammelig beløyet ham og lagt ham ud til Barnefader blev han saa forbitret ved Synet af hende at han begik dette Feiltrin, hvilket han haabet Dommeren vilde tage i Betragtning ved den fældende Dom.
 
  
ERAGTET: Udi denne Sag vorder afsagt Dom her paa Stædet Lieland i
+
Jens Jensen Stuená‘ás anbragte til sin Undskyldning at da Guri Olsdatter havde skammelig beløyet ham og lagt ham ud til Barnefader blev han saa forbitret ved Synet af hende at han begik dette Feiltrin, hvilket han haabet Dommeren vilde tage i Betragtning ved den fældende Dom.
Morgen Formiddag Kl. 8.
 
  
Fogden Berg anmeldte at have til dette Ting ved Skriftlig
 
Stevnemaal af 31de Julii dette Aaar ladet indstevne gift Mand
 
Jens Jensen Stuenæs for et af ham begaaet Leiermaal med Pigen
 
Gurii Olsdatter her for at lide Dom og Sagens Omkostninger.
 
Stevnemaalet tilligemed Sognepræst Allans Attest ang: at den
 
Tiltalte Jens Jensens Hustrue levede paa den Tid Forbrydelsen
 
blev begaaet, blev produceret og læst saalydende: #
 
Jens Jensen Stuenæs blev paaraabt og mødte, samt anmeldte at han
 
ikke er Fader for det af Guri Olsdatter til Verden bragte Barn,
 
for hvilken Beskyldning at agtede at befrie sig, naar det maatte
 
blive ham tilladt at faae Sagen udsat til Sommertinget næste Aar.
 
Fogden havde intet imod at den forlangte Anstand blev bevilget.
 
  
ERAGTET: Paa Grund af de anførte Omstændigheder fandt Retten sig
+
'''Eragtet''': Udi denne Sag vorder afsagt Dom her paa Stædet Lieland i Morgen Formiddag Kl. 8.
beføyet til at stille denne Sag i beroe til anstundende Sommerting.  
 
  
Fogden Berg anmeldte, at have til dette Ting med Skriftlig
 
Stevnemaal af 31de Julii d: A. ladet indstevne gift Mand Gabriel
 
Jørgensen Evenæs for et af ham i sit Ægteskab begaaet Leiermaal
 
med Enken Ane Maria Carlsdatter Ramnæs, her for at lide Dom for
 
Sag og Omkostninger. Stevnemaalet tilligemed Sognepræst Allans
 
Attest som oplyser at Tiltaltes Hustrue levede paa den Tid
 
Leiermaalet ble begaaet, blev produceret og læst, saalydende: #
 
Gabriel Jørgensen Evenæs blev fremkaldt og tilstod Factum.
 
Thi nedlagde Fogden følgende Paastand: at gift Mand Gabriel
 
Jørgensen Evenæs bliver tilpligtet for det i sit Ægteskab
 
begaaede Leiermaal at bøde Dobbelte Leiermaals Bøder og at
 
straffes paa yderste Formue, samt at betale denne Sags forvolte
 
Omkostninger, og dermed indlod han Sagen under Dom.
 
  
ERAGTET: Udi denne Sag vorder afsagt Dom paa Dommerens Boepæl
+
Fogden Berg anmeldte at have til dette Ting ved Skriftlig Stevnemaal af 31de Julii dette Aaar ladet indstevne gift Mand Jens Jensen Stuenæs for et af ham begaaet Leiermaal med Pigen Gurii Olsdatter her for at lide Dom og Sagens Omkostninger. Stevnemaalet tilligemed Sognepræst Allans Attest ang: at den Tiltalte Jens Jensens Hustrue levede paa den Tid Forbrydelsen blev begaaet, '''blev produceret og læst saalydende''': #
Gaarden Bertnæs inden 6 Uger efter Tingreisernes Tilendebringelse.
+
 
 +
 
 +
Jens Jensen Stuenæs blev paaraabt og mødte, samt anmeldte at han ikke er Fader for det af Guri Olsdatter til Verden bragte Barn, for hvilken Beskyldning at agtede at befrie sig, naar det maatte blive ham tilladt at faae Sagen udsat til Sommertinget næste Aar. Fogden havde intet imod at den forlangte Anstand blev bevilget.
 +
 
 +
 
 +
'''Eragtet''': Paa Grund af de anførte Omstændigheder fandt Retten sig beføyet til at stille denne Sag i beroe til anstundende Sommerting.
 +
 
 +
Fogden Berg anmeldte, at have til dette Ting med Skriftlig Stevnemaal af 31de Julii d: A. ladet indstevne gift Mand Gabriel Jørgensen Evenæs for et af ham i sit Ægteskab begaaet Leiermaal med Enken Ane Maria Carlsdatter Ramnæs, her for at lide Dom for Sag og Omkostninger. Stevnemaalet tilligemed Sognepræst Allans Attest som oplyser at Tiltaltes Hustrue levede paa den Tid Leiermaalet ble begaaet, '''blev produceret og læst, saalydende''': #
 +
 
 +
 
 +
Gabriel Jørgensen Evenæs blev fremkaldt og tilstod Factum. Thi nedlagde Fogden følgende Paastand: at gift Mand Gabriel Jørgensen Evenæs bliver tilpligtet for det i sit Ægteskab
 +
begaaede Leiermaal at bøde Dobbelte Leiermaals Bøder og at straffes paa yderste Formue, samt at betale denne Sags forvolte Omkostninger, og dermed indlod han Sagen under Dom.
 +
 
 +
 
 +
'''Eragtet''': Udi denne Sag vorder afsagt Dom paa Dommerens Boepæl Gaarden Bertnæs inden 6 Uger efter Tingreisernes Tilendebringelse.
 +
 
  
 
Fogden Berg anmeldte at have til denne ladet indkalde efterskrevne Leiermaals Begiængere for at betale enten fulde eller aftingede Leiermaals Bøder i Forhold til deres Formue, nemlig:
 
Fogden Berg anmeldte at have til denne ladet indkalde efterskrevne Leiermaals Begiængere for at betale enten fulde eller aftingede Leiermaals Bøder i Forhold til deres Formue, nemlig:
 +
 
Enken Ane Marie Carlsdatter Ramnæs,  
 
Enken Ane Marie Carlsdatter Ramnæs,  
 +
 
Pigen Gurii Olsdatter Stuená‘ás, og  
 
Pigen Gurii Olsdatter Stuená‘ás, og  
Lappe Enke Elli Olsdatter Balsnesmark.  
+
Lappe Enke Elli Olsdatter Balsnesmark.
Ane Maria Carlsdatter Ramnæs mødte. Hun blev af Laugrettet og Almuen
+
 
anmeldt saa yderlig fattig at hun ei formaaede at erlægge mere
+
end 2 ort i Leiermaalsbøder.
+
Ane Maria Carlsdatter Ramnæs mødte. Hun blev af Laugrettet og Almuen anmeldt saa yderlig fattig at hun ei formaaede at erlægge mere end 2 ort i Leiermaalsbøder.
Gurii Olsdatter mødte ligeledes som blev af Laugrettet og Almuen
+
 
anmeldt saa fattig at hun formaaer intet at betale, hvilket og
+
Gurii Olsdatter mødte ligeledes som blev af Laugrettet og Almuen anmeldt saa fattig at hun formaaer intet at betale,  
gielder  
+
 
Elli Olsdatter der opholder sig snart her i Norge og
+
hvilket og gielder Elli Olsdatter der opholder sig snart her i Norge og snart i Sverrig saa hun er vanskelig at finde. Herom udbad Fogden sig en Rets Attest meddeelt.
snart i Sverrig saa hun er vanskelig at finde. Herom udbad Fogden
+
 
sig en Rets Attest meddeelt.
+
 
 +
Anders Nielsen Stuenæs anmeldte paa egne og øvrige Opsidderes Vegne paa Gaarden Stuenæs at have til dette Ting ladet indstevne Isachskar Jonassen Torrestad og den umyndige Dreng Axel Michel¬sen ibidem fordi de i sidstafvigte Sommer udi Stuenæs Elv har sadt Laxegarn uden hans og øvrige Opsidderes Tilladelse. For at oplyse i denne Sag havde de indstevnet Hans Olsen Evenæs, Anders Svendsen ibidem og Mons Andreassen ibidem. Han fremlagde Kaldelsen og '''en Attest fra Forligelses Commisionen som blev oplæst saalydende''': #
 +
 
 +
 
 +
Isachskar Jonassen Torrestad mødte med sin Fader Lensmand Erlandsen, men Axel Michelsen mødte personlig; ligesaa mødte og Vidnerne Hans Olsen Evenæs og Andreas Svendsen ibidem, men Mons Andreassen Evenæs mødte ikke. De indstevnede Vidner blev først fremkaldt, som efter at de var formanet at sige Sandhed, aflagde Eed og afgav da Andreas Svendsen Evenæs saadan Forklaring, at i afvigte Sommer for 4 á á 5 Uger siden saa Vidnet at i en Elv der løber imellem Stuenæs og Torrestad, var 2de Personer, hvoraf den ene var den nu inden
 +
Retten mødende Axel Michelsen, disse 2de Personer, hvoraf han ei kiendte den ene, men Axel Michelsen kiendte han, kom dragende ud af Elven med et Laxegarn, hvormed dog ingen Fisk fulgte. Han talte med Axel Michelsen som sagde, de ingen Fisk heller havde faaet, og derefter gik Axel sin Vei. Vidnet sagde at det var ham aldeles ubekiendt enten Stuenæs eller Torrestad eier den Deel af Elven, hvor Axel Michelsen vilde drive Fisket. Axel Michelsen sagde samme Tid at Isachskar Jonassen Torrestad var med ham. Dimitteret.
 +
 
  
Anders Nielsen Stuenæs anmeldte paa egne og øvrige Opsidderes
 
Vegne paa Gaarden Stuenæs at have til dette Ting ladet indstevne
 
Isachskar Jonassen Torrestad og den umyndige Dreng Axel Michel¬sen
 
ibidem fordi de i sidstafvigte Sommer udi Stuenæs Elv har sadt
 
Laxegarn uden hans og øvrige Opsidderes Tilladelse. For at oplyse
 
i denne Sag havde de indstevnet Hans Olsen Evenæs, Anders
 
Svendsen ibidem og Mons Andreassen ibidem.
 
Han fremlagde Kaldelsen og en Attest fra Forligelses Commisionen
 
som blev oplæst saalydende: #
 
Isachskar Jonassen Torrestad mødte med sin Fader Lensmand Erlandsen, men Axel Michelsen mødte personlig; ligesaa mødte og Vidnerne Hans Olsen Evenæs og Andreas Svendsen ibidem, men Mons Andreassen Evenæs mødte ikke.
 
De indstevnede Vidner blev først fremkaldt, som efter at de var
 
formanet at sige Sandhed, aflagde Eed og afgav da Andreas
 
Svendsen Evenæs saadan Forklaring, at i afvigte Sommer for 4 á á 5
 
Uger siden saa Vidnet at i en Elv der løber imellem Stuenæs og
 
Torrestad, var 2de Personer, hvoraf den ene var den nu inden
 
Retten mødende Axel Michelsen, disse 2de Personer, hvoraf han ei
 
kiendte den ene, men Axel Michelsen kiendte han, kom dragende ud
 
af Elven med et Laxegarn, hvormed dog ingen Fisk fulgte. Han
 
talte med Axel Michelsen som sagde, de ingen Fisk heller havde
 
faaet, og derefter gik Axel sin Vei. Vidnet sagde at det var ham
 
aldeles ubekiendt enten Stuenæs eller Torrestad eier den Deel af
 
Elven, hvor Axel Michelsen vilde drive Fisket. Axel Michelsen
 
sagde samme Tid at Isachskar Jonassen Torrestad var med ham.
 
Dimitteret.
 
 
Og Hans Olsen Evenæs fremkaldt, som forklarede sig i et og alt
 
Og Hans Olsen Evenæs fremkaldt, som forklarede sig i et og alt
 
overeensstemmende med Andreas Svendsens Forklaring at Vidnet saa
 
overeensstemmende med Andreas Svendsens Forklaring at Vidnet saa

Revisjonen fra 17. feb. 2008 kl. 20:50

1804b

Høsttinget 1804

Aar 1804 Mandagen den 17de September blev paa Gaarden Lieland det almindelige Høste, Sage og Skatte Ting for Ofodens Fierdings Almue begyndt, og var nærværende Foged Berg, Lensmand Heitmann og den tingsøgende Almue. Retten blev betient af Sorenskriver Henrich Hornemann Rist og følgende Laugrettesmænd, nemlig:

1. Dines Knudtsen Kieling,

2. Jacob Andersen Lenvig,

3. Peder Thomæsen Strand og

4. John Paulsen ibidem.

Dommeren maatte anmærke, at Retten for dette Tinglaug skulde efter Berammelsen været sat den 14de huius, men Stormende Veir havde hindret Fogden, og ham at fremkomme hertil føren sidstleden Lørdags Aften silde. Da retten var sat i Kongens Høye Navn blev følgende Publicationer oplæste:


1. Placat, dateret 20de Apriil 1804 for Danmark og Norge, som bestemmer hvorvidt de Handelsbetiente, som fare med Kiøbmands Skibe skullde indrolleres i Søe Tieneste.

2. Placat, som bestemmer, hvorvidt Lære Drenge i Kiøbstæden i Norge maae frietages for at indskrives til Søe Tieneste af 20de Apriil 1804.

3 Placat, som indeholder nærmere Bestemmelser udi Søe Indrollerings Forordningen for Norge af 3die Junii 1803 i Henseende til Skippers Sønner og den Landlægdernes Mandskab tilstaaende Fiske Rettighed, dateret 23die Apriil 1804.

4. Dito af 18de Maii 1804, angaaende en forandret Post Taxt for de imellem Norge og England gaaende Breve, saa længe Disse befordres med de til og fra Gothenborg i Sverrig passerende Engelske Pakett Baade.

5. Do. angaaende et Postcontoirs Oprettelse i Borgersund i Sundmørs Fogderie, dateret den 17de Martii 1804.

6. Danske Cancellies Skivelse af 5te Maii 1804, angaaende at de anordnede Forsigtighed Regler, som ere foreskrevne i Henseende Skibe der kommer fra Malaga endnu ikke maae ophæves m. m.

7. Danske Cancellies, af 23de Junii 1804, ang. at hvad dertil kommer Skatkammerfondet af Gebyhrer for Udfærdigede Bevillinger herefter skal indbetales til Fogdecassereren.

8. Sammes Skrivelse af Da. Dato, som befaler, at Anmeldelse af Dødfødte skal herefter fra Præsterne tilskikkes Provsterne og ikke som forhen til Stiftsphysikus.

9. Mandtal over det Gods, som af Odels og Selvejere udi Saltens Fogderie for Aaret 1804 bruges og beboes, blev befunden rigtig.

10. Designation over bortbøxlede Kongl. Gaarde og Gaardeparter i Saltens Fogderie fra 1ste Septbr. til Aarets Udgang 1803. Herved blev forklaret at ingen af Hans Majestets Gaarder her i Tinglauget er bortbøxlet i den umspurgte Tiid.


Derefter Fogden Berg fremsadte til General Tingvidnes Erhvervelse følgende Qvæstioner til Almuens og Laugrettes Besvarelse:

1. Om Matriculen, i Aaret 1804 med nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret, eller om nogen Plads findes saaledes opryddet, at den med Billighed og Liighed med andre kan skyldsættes?

2. Om i denne Fierding findes Sauge, hvorpaa Bord kan skiæres?

3. Om nogen i denne Fierding findes flere Qværne til Skats Svarelse?

4. a. Om nogen i dette Aar i dette Tinglaug har havt meere end et Jordbrug, eller

b. om nogen flere end de allrede nu opførte Gaarde og Gaarde­parter dette Aar ere brugte til Underbrug eller have været ubeboede?

5. Om nogen i dette Aar har havt Laxefiskerie eller optaget Engsletter hvoraf Skat kan svares?

6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odelsjord?

7. Om 6te og 10de Penge af Arvemidlers Udførsel af Riget er falden, ligesaa om nogen Lapper eer bortflyttede med Eiendeele, hvoraf denne Afgivt bør svares?

8. Om Vrag er fundet i dette eller forbigangen Aar eller indeværende Aar, fra dem Tiid derom paa dette Tingstæd blev spurgt?

9. Om Hovedlodder eller Bøder paa 120 Lod eller 60 rd er falden, siden derom blev spurgt paa dette Tingstæd?

10.Om Arvemidler enten dette eller for afvigte fra den Tiid derom forrige Aar paa dette Tingstæd blev spurgt, er falden?

11. Om nogen Bøder for ulovlig Skovhugst er falden siden derom paa dette Tinstæd blev spurgt forrige Aar?

12. Om nogen i dette Aar eller forrige er bleven begravet i Eege Liig Kiste?

13. Om i denne Fierding, findes Borgere, Giæstgivere og Jægte­skippere, som dette Aar har havt meere end en Jægt til Kiøb­staden?

14. Om i denne Fierding findes Selvforster Karle, Strandsiddere som allene drive Øltapperie og Handlere som ikke ere privilegerede?

15. Om i denne Fierding findes Styrmænd, der ikke bruger Gaard eller staar i fast Tieneste, og som har i denne Qvalite rejst til Bergen, dette eller forrige Aar?

16. Om nogen Svenske Lapper have i dette Aar grædset deres Reensdyr paa denne Fierdings Field og efter Grændse Traktaten har betalt Skat og til hvem?

17. Om i dette Aar er falden Sildetiende?

18. Om nogen og hvilke Slags Haandtværkere opholde sig i denne Fierding og som bør betale Haandværks Skat?

19. Om hvor stort Gaardsbrug Lensmanden for denne Fierding bruger og nyder Tiende Friehed af?

20. Om ikke den sædvanlige Skyds af 15 Mand og Baad, er hver for sig brugt af Fogden og Sorenskriveren paa de almindelige Tingrejser, og om ikke den skydsende Almue har erholdt betalt den i den Henseende befalede 4 sk pr Mand i Drikke Penge?


Hvortil blev afgivet følgende Svar: Til 1., 2., 3., 4., 5., 6. 7., 8., 9., 10., 11., og 12te Qvæstion: Resp.: Nei.


Til 13de Qvæstion: Resp.: Borgere findes ikke i denne Fierding, men derimod følgende Giá‘ástgivere, neml. Ole Knudtsen Virach, Peder Agersborg Lieland, Edies Læch Nyegaard, som alle drive Bondehandel. Ligesaa og herer i Fierdingen følgende Jægteskippere, nl: Ole Knudtsen Virach har havt en Jægt til Berge første Stevne dette Aar, Knudt Olsen Bielgam og Peder Agersborg har havt fælles 1 Já‘ágt til Bergen første og sidste Stevne. Desuden har Peder Agersborg havt allene en Jægt til Bergen første Stevne, men dette Aar Edies Læch Nyegaard har havt en Jægt til Bergen sidste Stevne. Flere har i indeværende Aar ikke havt Jægter til Kiøbstaden.


Til 14., 15., 16., 17., og 18de Qvæstion: Resp.: Nei.


Til 19de Qv. Resp.: Lensmand Heitmann har intet Gaardsbrug, men opholder sig paa Gaarden Lieland her i Fierdingen.


Til 20de Qvæstion: Resp.: Nei.


Hvorom udbad Fogden sig Rettens Tingvidne medeelt, som blev bevilget.


End videre blev til Publication antaget: 1. Amtets Bevilling for Lensmand Heitmand til at være Lensmand i Ofodens Ombud.


Derefter blev Sagerne foretaget og mødte Nathanael Hansen Fremnæs paa sin Datter Johanna Nathanaelsdatters Vegne og anmeldte at have paa sin Datters Vegne indstevnet Enken Karen Axelsdatter Seinæs for ærefornærmelige Udtryk som hun har tillagt hans Datter, til at lide Dom og anhøre Vidner, samt betale denne Sags forvolte Omkostninger. Ligesaa har han indstevnet som Vidner Karen Ingebrigtsdatter Leervig og Elisabeth Olsdatter Fremnæs, hvoraf mødte paagjeldende Karen Axelsdatter Sejnæs og Elasabeth Olsdatter Fremnæs. Forinden videre blev med Sagen fortfaret, procederede han Forligelses Commissionens Attest og Kaldssedler, forsynet med lovlig Forkyndelses Paategning, hvilke Dokumenter blev oplæste saalydende: #


Vidnet Elisabeth Olsdatter blev først fremkaldt og aflagde Eed og forklarede at være omtrent 50 Aar gl. I afvigte Vinter i Martii Maaned var Vidnet i Karen Axelsdatter Sejnæs' Huus, og da hørte hun at Karen Axelsdatter sagde at have mistet nogle Børne Penge. Dog ikke hvor meget. Johanna Nathanaelsdatter sagde da til Sagvoldersken at hun kunde ei troe at hun vilde beskylde hende derfore. Hvortil Karen Axelsdatter svarede hende, naar du tager det til dig, saa maae du være den som faaer Skylden derfore. Vidnet blev afskeediget. Karen Axelsdatter Sejnæs mødte. Hun kunde ei nægte for at have i Ubetænksomhed har udtalt sig med de Ord som Vidnet har omprøvet. Sagen blev inden Retten saaledes forligt: at de af Karen Axelsdatter Sejnæs’ udtalte fornærmelige Ord mod Johanna Nathanaelsdatter Fremnæs bør være døde og magtesløse og ei komme Johanna Nathanaelsdatter til Fornærmelse paa Ære goede Navn og Rygte inogen Maade, men Karen Axelsdatter forbandt sig til formedelst hendes ubesindige Adfærd at bøde til Ofodens Skoele Kassa 2 rd og til Nathanael Hansen for de paa Sagen anvendte Omkostninger 5 rd.

Og saaledes blev Sagen forligt.


Derefter mødte Peder Jørgen, paa egne og øvrige Opsidderes Vegne paa Gaarden Torrestad, og anmeldte at have indstevnet Anders Nielsen Stuenæs for ulovlig Brug af Skoven, hvilket er skeet af hans Datter, der tilhører Gaarden Torrestad til at lide Dom og betale denne Sags Omkostninger. Til samme Tid og Stæd har de indstevnet som Vidner, Erich Pedersen og Lars Vollertsen Torrestad, samt Ole Hansen og Christen Madsen Schar, hvilke alle mødte. Forinden der videre med Sagen blev fortfaret, fremlagde Citanten Kaldsseddelen og en Attest fra Forligelses Commisionen der belv oplæst og taget ad Acta, saalydende: #


Vidnerne bleve derefter fremkaldt og aflagde Eed efter Loven, og blev da antaget som første Vidne Erik Pedersen, omtrent 20 Aar gl. tiener paa Gaarden Torrestad hvor en af Sagtagerne ved Navn Peder Jensen: I Apriil Maaned næstafvigte kom Vidnet en Dag i Torrestad Mark og da traf han Anders Nielsens Datter, ved Navn Ane Andersdatter, hvis Alder han ei bestemt kan angive, men han formoder hun er 14 Aar gammel, som havde et Skiørdt under Armen hvorudi intet var forvaret, dog saa Vidnet at hun havde samlet Brum. Det er Topper af Trærne som de nedbryder for at give Kreaturene til Føde, som Vidnet ei ved om hun tog med sig eller ikke. Vidnet spurgte dette Barn af hvad Aarsag hun var her i Skoven, hvortil hun svarede, naar ei Torrestad Skoven havde været, havde deres Kreaturer gaaet Krebs Gang.


2det Vidne, Lars Vollertsen blev fremkaldt, 26 Aar gl, som tiener hos Sagsøgeren Peter Jørgen, som var i alt overeensstemmende med første Vidne, udsigende dog med den Forandring, at Vidnet ei saa at Ane Andersdatter havde samlet Brum.


Ole Hansen som 3die Vidne forklaret at han af Opsidderne paa Torrestad var anmodet at oversee den Skade Skoven paa denne Gaard sidstafvigte Vinter har lidt som han befandt ver betydelig, dog kunde Vidnet ei opgive hvem som havde giordt Skaden.


4de Vidne Christen Madsen Skar, 38 Aar gl. var i et og altovereensstemmende med den Forklaring 3die Vidne har afgivet. Anders Nielsen Stuenæs mødte og forklarede at det var hamubekiendt at hans Datter har været i Torrestads Skov, og at det var skeet uden hans Vilje og Vidende. Derefter nedlagde Peder Jørgen paa egne og Medeieres Vegne følgende Paastand at Anders Nielsen Stuenæs bliver tilpligtet at betale til dem for den af hans Datter dem skeede Fornærmelse 10 rd og i Processens Omkostninger 4 rd og dermed indlod han Sagen til Doms.

Eragtet: Formedelst mange Dommeren paaliggende Forretninger bliver udi denne Sag afsagt Dom paa hans Boepæl, Gaarden Bertnæs i Bodøe Sogn inden 6 Uger efter Tingernes Tilendebringelse Ultimo Octobris.


Til Publication blev end videre antaget: 2. Peder Agersborgs Bøxelbrev af 17de Sept. 1804 til Mads Olsen paa 1/2 Vog i Gaarden Elvegaard, hvormed fulgte Landskyldsbog og Revers paa behørigt stemplet Papiir. Til Tugthuuset: 6 sk.

3. Pastor Allans Bøxelbrev af 24de December 1803 til Peder Pedersen paa 18 mk Fiskes Landskyld i Ponsvig, hvorned fulgte Landskyldsbog og Revers paa behørigt stemplet Papiir. Til Tugthuuset 6 sk.

4. Ditoes Bøxelbrev til Johannes Hansen paa 1 pd Fiskes Leie Jord i Gaarden Østervig, dateret 16de Dec. 1803, hvormed følgte Landskyldsbog og Revers paa behørigt stemplet Papiir. Til Tugthuuet 10 sk.

5. Peder Hansen Mejers Afkald til Formynder Michel Pedersen Dahlen for Arv stoer: 91 rd 3 ort 4 4/7 sk, dateret 17de Sept. 1804.

6. Jochum Jacobsen Lille Bierkevigs Afbigt Dags Dato til Lensmand Heitmann.

7. Abraham Johnsen Stoere Harriangens Bøxelbrev av 12te Nov 1803 til Axel Olsen paa 12 mk Fiskesleie Jord i Gaarden Tortenaasen, hvormed fulgte Landskyldsbog og Revers paa behørigt stemplet Papiir. Til Tugthuuset 8 sk.


Ole Torstensen Stuenæs anmeldte at have til dette Ting ladet indkalde Kiersten Paulsdatter som er Mons Jensen Stuenæs' Hustrue fordi denne skal have kaldt hans Hustue Abigael Olsdatter en Skøje og deslige sagt at alle Mand havde haandfaret hende. Forat oplyse Sigtelsen havde han tillige indstevnet Siri Erichsdatter Stuenæs og Berrethe Thomasdatter sammestæds. Kaldsseddelen tilligemed Attest fra Forligelses Commisionen fremleveredes og ligeledes taget ad Acta som blev oplæt, saalydende: #

Mons Pedersen Stuenæs mødte og anmeldte at have Contra indstevnet Ole Torstensens Kone Abigael Olsdatter fordi hun paa samme Tid skal have kaldt hans Hustrue Kiersten Paulsdatter og givet dem Navn af Løber Pak og fleere Øyenavn og tillige sagt, at de ikke for deres Dyde vare kommet hid fra Tronæs Bøygden. Contra Indkaldelsen blev oplæst saalydende: #

De indstevnte Vidner, nemlig Siri Erichsdatter Stunæs og Berrethe Thomasdatter samme Stæds bleve fremkaldte, og efter at de i Forveien af Dommeren var formanet at sige Sandhed aflagde de Eed og blev først fremkaldt Siri Eriksdatter 30 Aar gammel. Afvigte Sommer efter St. Hans Dag hørte Vidnet at Ole Tostensens Kone Abigael Olsdatter udskielde Kiersten Paulsdatter fordi hun, nl Kiersten, ei vilde laane Abigael en Jernstøer og sagde da Abigael i Vredhue, at hun ønsket Jernstøeren maatte sidde i Kiersten Paulsdatter som en Tap, hvorover Kiersten Paulsdatter blev vred og sagde til Abigael Olsdatter at hun var en Skøye, mere hørte Vidnet ei at Parterne talte imellem sig.

Vidnet Berrethe Thomasdatter 22 Aar gammel, var i et og alt overeensstemmende Siri Erichsdatters Udsigende.

Ole Tostensen var begiærende at Kiersten Paulsdatter Stuenæs formedelst sine ubetænksomme og ærerørige Udtrykke maatte ved Dom tilfindes en passende Mulct til Stædets fattig Kassa og at de ærerørige Ord maatte blive mortificerede samt at Kiersten Paulsdatter med Mand Mons Jensen maatte tilkiendes at betale denne Sags Omkostninger. Mons Jensen var begiærende at hans Hustrue Kiersten Paulsdatter maatte blive friekiendt for Ole Tostensens Tiltale i denne Sag, som han derved indlod under Rettens Kiendelse. Udi Ovenstaaende Sag bliver her paa Tingstædet i Morgen afsagt Dom.


Retten blev udsadt til næste Dag.


Rist(sign.)


1804, den 18de September blev det almindelige Há›áste© Sage og Skatte Ting for Ofodens Fierdings Almue kontinueret, med den samme Dommer og Laugrette som i Gaar, Hvorda: Udi Sagen indstevnet af Ole Tostensen Stuenæs contra MonsPedersen ibidem blev afsagt følgende


Dom Det er oplyst ved de 2de i Sagen førte Vidners Forklaringer at Citanten og contra Citantens Hustruer sidste afvigte Sommer har været i Ordstrid, hvorved de paa begge Sider har tilladt sig høyest upassende Udtrykke der tilkiendegiver hos dem begge Ondskab og Mangel paa Cultur, hvorfor de begge med en passende Mulct maae vorde at ansee, Men Kiersten Paulsdatters Udtrykk befindes at være mere fornærmelige end Abigael Olsdatters saa maae hendes Mulct blive større.


Thi Kiendes for Ret Mons Pedersens Hustrue Kiersten Paulsdatter bør formedelst sin ubesindige Adfærd bøde til Ofodens Sogns Skoele Kasse 2 rd, saa bør Ole Tostensens Hustrue Abigael Olsdatter som har begyndt Tvisten bøde til forbenævnte Skole Kasse 1 rd. Processens Omkostninger ophæves. Det idømte fuldbyrdes og efterkommes bør inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.


Derefter blev 2de extra Retter sadt og foretaget over Christopher Nielsen Røshov og Jens Jensen Stuenæs. Som Vidner var tilstæde Dines Knudtsen Kielling og Jacob Andersen Lenvig. Da Fogden Berg mødte og fremlagde det af ham Gaars Dato indstevnede Stevnemaal, han paa Amtets Vegne Indvilgelse til denne Extra Ret, forsynet med Indevarslings Paategninger hvorved Christopher Nielsen Røshov er indstevnet til denne extra Ret idag, hvilket han begiærede læst og vedkommende paaraabt.


Derefter fremlagde Actor det i Gaar i denne Sag optagne Præliminaire Forhør, hvilket han ligeledes begiærede læst og af Vidnerne beediget. Endelig fremstillede han for Retten Christopher Nielsen Røshov uden Baand og Fængsel. Ligesaa mødte og Arent Nielsen Bakkejord, Jørgen Hansen ibidem, Mathias Johannesen ibidem, Abraham Jansen Harriangen og Peder Rasmussen ibidem, Tilligemed Tiltaltes Defensor Lensmand Thomasen.


Christopher Nielsen Røselv blev først fremkaldt som vedgik sin inden Forhøret igaar afgivne Forklaring og havde derudi intet at fratage eller tillægge. Arent Nielsen Bakkejord blev som første Vidne fremkaldt og efter at han tilligemed de andre i denne Sag indstevnede Vidner havde aflagt Eed, blev for ham oplæst hans Forklaring i gaar, hvorudi Forhøret, hvorudi han ingen Forandring vilde giøre, dog med den yderlige Forklaring at Eieren til den af Christopher Nielsen Røshov stiaalne Fisk fik samme strax tilbage. 2det Vidne Jørgen Hansen Bakkejord var i et og alt overeenstemmende med Arent Nielsens Forklaring saavel i Gaar under Forhøret som nu i Dag ved extra Retten.

Abraham Johnsen Hærjan eller Harriangen forklaret sig i et og alt overeensstemmende med sin Deposition ved Forhøret med den yderlige Forklaring at Eiermanden, hvis Navn var ham ubekiendt fik den stiaalne Fisk tilbage.

5te Vidne Peder Rasmussen Harriangen forklarede, at han var med og paagribe Christopher Nielsen, men hvor mange Fisk han tog kunde Vidnet ei bestemt opgive, dog var den stiaalne Fisk ingenlunde af Værdi meere end 1 rd. Ligesom det og var ham bekiendt, at Eiermanden, hvis Navn var ham ubekiendt, fik den stiaalne Fisk tilbage.


Actor derefter producerede Præste Attest saalydende: #

Fogden som Actor nedlagde følgende Paastand og Irettesettelsse: At Christopher Nielsem Røshov som fuldkommen er overbeviist at have begaaet den paastevnte Forbrydelse maatte ved Dom tilfindes i Overeensstemmelse med Forordningen af 20de Febr. 1789 og Rescriptet af 5te Junii 1790 at arbeide i Fiskevæhrene i 2de Maaneder, og desuden at betale i denne Sags ivolte Omkostninger skadesløs, hvorved Sagen indlodes under Dom.


Defensor Lensmand Thomæsen bad Retten at tage i gunstig Overvejelse at Tiltalte var i beruset Forfatning og hans megen store Fattigdom der tillige har været en Anledning til dette Feiltrin. Og dermed indlod han Sagen under Dom, dog udbad han sig for Tiltalte Rettens mildeste Dom.


Eragtet: Udi denne Sag vorder i Morgen Formiddag Kl. 8 her paa Stædet Lieland afsagt Dom.

Fogden Berg mødte endvidere og fremlagde at af ham Gaards Dato udstyret Stevnemaal forsynet med Indvarslings Paategninger, hvorved Jens Jensen Stuenes er indstevnet til denne extra Ret i Dag, hvilket han begiærede læst og tilligemed indlagt, og vedkommende paaraabt. Derefter fremlagde Actor det i Gaar i denne Sag optagne Præliminaire Forhør, hvilket han ligeledes begiærede læst og af Vidnerne beediget. Endelig fremstillede han og for Retten Guri Olsdatter og Tiltalte Jens Jensen Stuenæs, samt Vidnerne Niels Olsen Oosmarken. Jens Thomæsen Stuenæs, Ole Rasmussen Tielbotten, Peder Pedersen og Johannes Johannesen Torestad.


De producerede Documenter bleve oplæste og Forhøret vedhæftes i sin Tid den passerede Hiemlings Acte.

Guri Olsdatter blev først fremkaldt og vedgik sin i Gaar inden Forhøret afgivne Forklaring. Tiltalte Jens Jensen Stuenæs havde ingen Forandring at give udi sin Forklaring i Gaar her ved Forhøret. Dimitteret og Vidnerne fremkaldt som aflagde Eed og blev antaget som første Vidne Niels Olsen Oosmark.


1ste Vidne Niels Olsen Oosmark var i et overeensstemmende med sin Forklaring inden Forhøret, dog med den nøyere Bestemmelse at det var i Kirken Jens Jensen spænte Guri Olsdatter.

2det Vidne Jens Thomæsen Stuenæs var i et og alt overeensstem­mende med Niels Olsen Osmarks Forklaring saavel i Gaar ved Forhøret som her i Dag ved Retten. Vidnerne Ole Rasmussen Tielbotten, Peder Pedersen og Johannes Johannesen Torrestad declarerede og i Dag her inden Retten at være aldeles uvidende om det passerede i denne Sag. De belv altsaa fra Retten dimitteret.

Actor derefter giorde saadan Paastand: Da ned 2de eensstemmige Vidner fuldkommen er beviist at Jens Jensen Stuenæs 2den Pintsedag i Evenæs Kirke og under Gudstienesten har overfaldt og spænt Guri Olsdatter saa paastaaes at han ved Dom maatte tilpligtes i følge Lovens 6 7 8 Art og samme Bogs 9de Capitel 15de og 22de Artl. at bøde for Kirkefred 3 mk 15 Lod Sølv og for Vredhue 3 mk 6 Lod Sølv og Hellig Brøde, Desuden at betale alle Sagens ivolte Omkostninger Skadesløst. Sagen indlodes dermed under Dom.

Jens Jensen Stuená‘ás anbragte til sin Undskyldning at da Guri Olsdatter havde skammelig beløyet ham og lagt ham ud til Barnefader blev han saa forbitret ved Synet af hende at han begik dette Feiltrin, hvilket han haabet Dommeren vilde tage i Betragtning ved den fældende Dom.


Eragtet: Udi denne Sag vorder afsagt Dom her paa Stædet Lieland i Morgen Formiddag Kl. 8.


Fogden Berg anmeldte at have til dette Ting ved Skriftlig Stevnemaal af 31de Julii dette Aaar ladet indstevne gift Mand Jens Jensen Stuenæs for et af ham begaaet Leiermaal med Pigen Gurii Olsdatter her for at lide Dom og Sagens Omkostninger. Stevnemaalet tilligemed Sognepræst Allans Attest ang: at den Tiltalte Jens Jensens Hustrue levede paa den Tid Forbrydelsen blev begaaet, blev produceret og læst saalydende: #


Jens Jensen Stuenæs blev paaraabt og mødte, samt anmeldte at han ikke er Fader for det af Guri Olsdatter til Verden bragte Barn, for hvilken Beskyldning at agtede at befrie sig, naar det maatte blive ham tilladt at faae Sagen udsat til Sommertinget næste Aar. Fogden havde intet imod at den forlangte Anstand blev bevilget.


Eragtet: Paa Grund af de anførte Omstændigheder fandt Retten sig beføyet til at stille denne Sag i beroe til anstundende Sommerting.

Fogden Berg anmeldte, at have til dette Ting med Skriftlig Stevnemaal af 31de Julii d: A. ladet indstevne gift Mand Gabriel Jørgensen Evenæs for et af ham i sit Ægteskab begaaet Leiermaal med Enken Ane Maria Carlsdatter Ramnæs, her for at lide Dom for Sag og Omkostninger. Stevnemaalet tilligemed Sognepræst Allans Attest som oplyser at Tiltaltes Hustrue levede paa den Tid Leiermaalet ble begaaet, blev produceret og læst, saalydende: #


Gabriel Jørgensen Evenæs blev fremkaldt og tilstod Factum. Thi nedlagde Fogden følgende Paastand: at gift Mand Gabriel Jørgensen Evenæs bliver tilpligtet for det i sit Ægteskab begaaede Leiermaal at bøde Dobbelte Leiermaals Bøder og at straffes paa yderste Formue, samt at betale denne Sags forvolte Omkostninger, og dermed indlod han Sagen under Dom.


Eragtet: Udi denne Sag vorder afsagt Dom paa Dommerens Boepæl Gaarden Bertnæs inden 6 Uger efter Tingreisernes Tilendebringelse.


Fogden Berg anmeldte at have til denne ladet indkalde efterskrevne Leiermaals Begiængere for at betale enten fulde eller aftingede Leiermaals Bøder i Forhold til deres Formue, nemlig:

Enken Ane Marie Carlsdatter Ramnæs,

Pigen Gurii Olsdatter Stuená‘ás, og Lappe Enke Elli Olsdatter Balsnesmark.


Ane Maria Carlsdatter Ramnæs mødte. Hun blev af Laugrettet og Almuen anmeldt saa yderlig fattig at hun ei formaaede at erlægge mere end 2 ort i Leiermaalsbøder.

Gurii Olsdatter mødte ligeledes som blev af Laugrettet og Almuen anmeldt saa fattig at hun formaaer intet at betale,

hvilket og gielder Elli Olsdatter der opholder sig snart her i Norge og snart i Sverrig saa hun er vanskelig at finde. Herom udbad Fogden sig en Rets Attest meddeelt.


Anders Nielsen Stuenæs anmeldte paa egne og øvrige Opsidderes Vegne paa Gaarden Stuenæs at have til dette Ting ladet indstevne Isachskar Jonassen Torrestad og den umyndige Dreng Axel Michel¬sen ibidem fordi de i sidstafvigte Sommer udi Stuenæs Elv har sadt Laxegarn uden hans og øvrige Opsidderes Tilladelse. For at oplyse i denne Sag havde de indstevnet Hans Olsen Evenæs, Anders Svendsen ibidem og Mons Andreassen ibidem. Han fremlagde Kaldelsen og en Attest fra Forligelses Commisionen som blev oplæst saalydende: #


Isachskar Jonassen Torrestad mødte med sin Fader Lensmand Erlandsen, men Axel Michelsen mødte personlig; ligesaa mødte og Vidnerne Hans Olsen Evenæs og Andreas Svendsen ibidem, men Mons Andreassen Evenæs mødte ikke. De indstevnede Vidner blev først fremkaldt, som efter at de var formanet at sige Sandhed, aflagde Eed og afgav da Andreas Svendsen Evenæs saadan Forklaring, at i afvigte Sommer for 4 á á 5 Uger siden saa Vidnet at i en Elv der løber imellem Stuenæs og Torrestad, var 2de Personer, hvoraf den ene var den nu inden Retten mødende Axel Michelsen, disse 2de Personer, hvoraf han ei kiendte den ene, men Axel Michelsen kiendte han, kom dragende ud af Elven med et Laxegarn, hvormed dog ingen Fisk fulgte. Han talte med Axel Michelsen som sagde, de ingen Fisk heller havde faaet, og derefter gik Axel sin Vei. Vidnet sagde at det var ham aldeles ubekiendt enten Stuenæs eller Torrestad eier den Deel af Elven, hvor Axel Michelsen vilde drive Fisket. Axel Michelsen sagde samme Tid at Isachskar Jonassen Torrestad var med ham. Dimitteret.


Og Hans Olsen Evenæs fremkaldt, som forklarede sig i et og alt overeensstemmende med Andreas Svendsens Forklaring at Vidnet saa at det var Isachskar Jonassen Torrestad som var i Selskab med Axel Michelsen, Ligesaa det og er Vidnet bekiendt, at den Deel af Elven skal tilhøre Stuenæs, hvor Garnet formodentlig har staaet, men Vidnet saa ei hvor Garnet var udsadt. Citanten frafaldt det indstevnede Vidne Mons Andreasen Evenæs af den Grund at han havde ingen Kundskab om det passerede, end det som de 2de afhørte Vidner har forklaret. Citanten Andreas Nielsen Stuenæs nedlagde paa egne og de øvrige Opsidderes Vegne følgende Paastand: at Isachskar Jonassen Torrestad og Axel Michelsen ibidem maatte tildømmes at erlægge Stuenæs' Opsiddere 12 rd og denne Processes Omkostninger med 4 rd og dermed indlod de Sagen under Dom. Lensmand Erlandsen benægtede aldeles at hans Søn Isachskar Jonassen havde været der opspurgte Tid for at fiske i Stuenæs Elv, hvorfore han paastod han og Axel Michelsen friekiendt for Sigtelses ubillige Tiltale og dermed indlod han Sagen under Dom. Eragtet: Udi denne Sag bliver afsagt Dom paa Sorenskriverens Boepæl Gaarden Bertnæs i Bodøe Sogn inden 6 Uger efter Tingreisernes Tilendebringelse.

Til Publication blev antaget:

8. Ole Henrichsen Kielstads Afkald af 18de Sept. 1804 til Formynder Peder Abrahamsen Sejnæs for Arv 14 rd 1 ort 10 sk.

9. Til Aflysning og Udslettelse af Pantebogen blev antaget Amund Thomæsen Bierkevigs Panteobligation af 16de December 1801 til Kiøbmans Peter Stamann i Bergen. Da Obligationens Capital med paaløbende Renter er efter Creditors Qvittering af 4de Aug. rigtig betalt.


10. Amund Thomæsens Skiøde af 18de Sept. til Lars Bruun Gram paa 1 pd Fiskes Landskyld i Gaarden Stoere Bierkevig for den Summa 150 rd.

Fogden fremleverede Restance Register over udestaaende Kongelige Skatter ved Høste Tingets Slutning 1804, for Ofodens Fierding som beløber sig til 118 rd 23 sk og blev ei modsagt.

End videre fremlagde Fogden Restance Register over udestaaende Afgifter af Jorder og Tiende i Saltens Fogderie ved Høste Tingets Slutning som for Ofodens Fierding ei belv modsagt og beløb sig til 4 rd 50 sk.

Fogden Berg begiærede i Anledning af de Forklaringer som blev afgivet paa Sommer Tinget dette Aar ved Mandtallet over Grundfrelse og Roerhuuse og Fiskegieller paa Hans Majestets Grund i Fiskevæhret Skraaven, om der paa Gaarden Yttre Sejnæs Matr. No 5 i denne Fierding findes nogen Enke efter Abraham Enersen og om denne efter den skeede Forklaring har opsagt nogen Roerboed eller Fiskegiell i Skraaven, hvortil Almuen og Laugrettet forklarede at der paa Yttre Seinæs ikke er nogen Enke ved det Navn, ei heller har nogen opsadt nogen Boed eller Gield hvorom udbad Fogden sig en Tingsattest meddeelt som ble insvilget.


Anders Iversen foreviiset en voxen Biørneskind som er i dette Aar skudt i Tielbotten i Ofodens Fierding, hvilket blev bekræftet af samtlige Almue.

Jens Carlsen foreviiste et voxen Biørneskind og en liden Biørne Unge som er skudt afvigte Aar i Siommen, hvilket blev af Laugrettet bekræftet.

Skipper Knudt Aas var begiærende, at det maatte bekiendtgiøres inden Retten at følgende Almuesmænds Tour at reise til Bergen anstundende Aars første Stevne, nemlig: John Andersen Ramnæs, Ole Hansen Skar, Anders Nielsen Stuenæs, Jens Jørgensen Ponsvig, Hans Hansen Lien, Israel Christensen Laxaae, Ener Abrahamsen Østervig, Peder Michelsen Dragvig og Johannes Hansen Østervig.

Til at betiene Retten anstundende Aar blev opnævnt: Peder Henrichsen Jeevigen, Ole Christensen Lien og Svend Aronsen Furra.

Fogden Berg fremleverede til Examination 2de Skyldsetningsforretninger paa Rydnings Pladsen Gamnæsset der er skyldsadt for 18 mk Fiskes Leie Jord af Lensmand og Mænd den 24de Julii 1804 og

en dito paa Hartvigvandet som er skyldsadt for 1 pd Fiskes Leie den 20de Julii af Lensmand Heitmand og Mænd;

Ingen af de tilstedeværende havde noget at erindre i Anledning af disse fremlagde og oplæste Skyldsetningsforretninger.

Lensmand Heitmann fremlagde til Examination en Regning af Dags Dato over Defensor Henrich Staalbergs Transport. Regningen beløber sig til 2 rd 2 ort og blev ei modsagt.

Da ingen meldte sig som havde videre ved Retten at erindre blev

Tinget hævet.

(Initialer og bumerker) Rist(sign.)


Aar 1804, Onsdagen den 19de September blev udi Sagen af Fogden Berg qva Actor contra Christopher Nielsen Røshov afsagt følgende

                    DOM

Ved de udi denne Sag afhørte Vidners Forklaring og Tiltaltes egen Tilstaaelse er det beviist at Christopher Nielsen har den 9de Junii sidstleden ved sit Ophold i Vaagens Fiskevæhr taget en Deel Fisk af en Fiskegield som dog strax blev af ham tilbageleveret. Da her ogsaa i Sagen er ingen Qvæstie facti saa bliver Forordningen af 20de Februarii 1789 og Rescriptet af 5te Junii 1790 paa Tiltalte at anvende; Thi kiendes for Ret,

     Christopher Nielsen bør arbeide 2de Maanedes i Skraavens   
     Fiskevæhr, Saa bør han og at udreede alle af Actionen
     Lovlig flydende Omkostninger. 

Sagen har ved denne Ret Ret intet Ophold lidt. Det idømte fuldbyrdes under Justitiens videre Befordring. Christopher Nielsen declarerede sig fornøyet med den afsagde Dom.

Samme Dag blev udi Sagen indstevnet af Fogden Berg qva Actor contra Jens Jensen Stuenæs afsagt

                  DOM

at Jens Jensen Stuenæs har under Gudstienestens Fremholdelse i Evenæs Kirke sidstledene Anden Pindsedag, slaget Pigen Gurii Olsdatter er fuldkommen oplyst og beviist. Thi kiendes for Ret.

   Jens Jensen bør i Følge Lovens 6  7  8de Art:le bøde 3de
   sex Lod Sølv som er 9 rd, som bør han og i Følge Lovens
   6  9  18de Art:le bøde 3de 15 Lod Sølv som er 21 rd 3 ort  
   og efter ovenbenævnte Bogs og Capitels 22de Art. desuden     
   Helligbrøde 3de Lod Sølv, samt alle anf. Actionens Lovlig 
   flydende Omkostninger.

Det idømte fuldbyrdes og efterkommes bør inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven. Sagen have herved Retten intet ufornøden Ophold lidt. Saaledes passeret, vedgaar

                          Rist(sign.)