1804 A Sommer: Forskjell mellom revisjoner

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
 
Ingen redigeringsforklaring
Linje 1: Linje 1:
[[Kategori: Tingprotokoll]]
1804a
1804a



Revisjonen fra 28. jan. 2008 kl. 13:33


1804a

Sommertinget 1804

Aar 1804 Tirsdagen den 22de Maii blev Retten til det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte Ting for Ofodens Fierding sat paa Gaarden Lieland og betient af Sorenskriver Rist og efterskrevne 4 eedsorne Laugrettesmænd, nemlig 1. Dines Knudtsen Kielle, 2. Jacob Andersen Lenvig, 3. Peder Thomæsen Strand og 4. John Paulsen Strand.

Ved Retten var nærværende Foged Johan Ernst Berg, som til sin Hiemmel var begiærende at Dommeren vilde publicere hans under 17de Junii 1803 allernaadigst meddeelte Bestalling til at være Foged i Saltens Fogderie, Ligesom og ved Retten var nærværende Lensmand Heitman og den Tingsøgende Almue.

Etter at Retten var sat i Kongens Høye Navn og Tingfred Lyst, blev læst følgende Kongl. Forordninger, Placater, samt Øvrigheds Ordres.

1. Declaration hvorved Afgivter af Capitalers Udførelse mellem Kongerigerne Danmark og Norge og De Kurhanoveranske Lande er bleven Ophævet. Datert 19de Martii 1803.

2. Placat, angaaende et Postcontoirs Oprettelse i Kiøbestæden Holmestrand i Agershuus Stift. dat. 18de Apriil 1803.

3. Placat, angaaende Farten paa Odense Canal af 8de Junii 1803.

4. Placat, hvorved den under 18de Maii 1787 udstædte Placat, angaaende Forsigtigheds Regler til at afværge Smitte af Børne Kopper og Mæslinnger paa Island, formedelst Skibsfart samme Stæd, deels forandres, deels udvides til Efterlevelse af dem der seile til Grønland og Færøerne, dateret 27de Maii 1803.

5. Forordning, angaaende Søe Indrolleringsvæsenet i Norge, dateret 3die Junii 1803.

6. Plakat, angaaende De Forholds Regler som skulle iagtages at følges ved Extra Sessionerne i Norge med Hensyn til Matrosernes Forøgelse i Disticternes Udvidelse og nærmere Bestemmelse, samt alle Søe Rollers Berigtigelse af 3die Junii 1803.

7. Forordning, angaaende Forhøyelse i Det stemplede Papiirs Taxt i Danmark og Norge, dateret 21de October 1803.

8. Forordning, angaaende Forhøyelse af 12 1/2 Procent paa Sportler og Gebyhre som beregnes Den Kongelige Cassa til Indtægt ved Collegierne, Øvrigheden og Retten, dateret 21de October 1803.

9. Forordning, angaaende Forhøyelsen i den Forordningen af 1ste October 1802 paa paabudne aarlige Afgivt af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Eiendeeler i Norge, Findmarken Fogderie undtaget, Dateret den 21de October 1803.

10. Forordning, angaaende et Skatkammerfond indrette med Hensyn til Statens Forsvar og Sikkerhed, dateret 21de October 1803.

11. Forordning for Danmark og Norge angaaende de Tillæg til Told og Consumtions Udgivter, som ved Forordningen af Dags Dato ere henlagde til et Skatkammerfond, af 21de October 1803. 12. Placat, angaaende Borgesund Post i Sundmørs Fogderie, dateret 2den Apriil 1803.

14. Placat, angaaende et Postcontoirs Oprettelse paa Kongsvinger, dateret 19de November 1803.

15. Placat, som bestemmende Tiden efter hvilken der ikke maae gives opreisninger paa Politiets Domene ved første Instans i Kiøbenhavn og paa Landet, af 17de December 1803.

16. Placat, som bestemmer naar Tiendepenger forsaavidt de tilfalde Hosbond eller Øvrighed skal erlægges, dateret 29de November 1803.

17. Placat, angaaende de herefter igiennem Collegierne udfær­digede Expeditioner og sammes Indløsning, Dateret 27de November 1803.

18. Placat, indeholdende nærmere Bestemmelser ved Told- og Consumtions Forordningen af 1ste Februarii 1797, Dateret 22de December 1803.

19. General Toldkammerets Bekiendtgiørelse, angaaende ingen paa Agnæs Pynten ved Trondhiem anrettet Lanterne Fyhr m. m. Dateret 15de Nov. 1803.

20. Danske Cancellies Skrivelse af 25de Junii 1803, angaaende, at den Kongelige Resolution, som fastsætter under hvilke Tilfælde mfremmede Nationers Capere og de af disse giorde Priser udelukkes fra De Norske Havne, ikke blot var indskrænket til den Nuværende Krig, mend maae ansees at være gjeldende for enhver følgende Krig.

21. Danske Cancellies Skrivelse af 13de Aug. 1803, om at meddeele Attester til dem, som have reddet tilsyneladende druknede Mennesker.

22. Danske Cancellies Skrivelse af 8de October 1803, angaaende at publicerede Foranstaltninger den Svenske Regiæring har føyet i Henseende til de som rejser til Sverrig eller Svensk Pommeren, skal være forsynet med Pas, ikke angaar Danske Undersaattere.

23. Danske Cancellies Skr. af 19de Novbr. 1803, Alle angaaende den i MALLAGA og flere udenlandske Steder udbrudte smitsomme Syge. 24. Dittoes Skr. af 26de Novbr. 1803. 25. Dittoes Skr. af Do. Dato. 26. Dittoes Skr. af 3die December 1803. 27. Dittoes Promemoria af 26de Novbr. 1803. 28. Dittoes Skrivelse af 10de December 1803.

29. Dittoes Skrivelse af 24de Decbr. 1803, angaaende at Blancetterne til Kongl. Bevillinger og Expeditioner, som udfærdiges fra Amts Contoiret ikke endnu kan afsendes, saa bemyndiges Ombudsmændene til at meddeele vedkommende Attester om at Bevilling er forundte m. m.

30. Dittoes Skrivelse af 31de December 1803, angaaende at alle i Amtet værende Landphysiker og Districts Chirurger maatte paalægges indsende inden hvert Aars Udgang en nøyagtig Efterretning om alt hvad angaar den offentlige Sundheds Pleie m. m.

31. Dittoes Skrivelse af 31de December 1803, angaaende at Hans Majestet Kongen, ved Resolution af 7de næst forhen har allernaadigst Dokumenter, Delinqvent Sager behørende, maae forsendes med anmeldte Post og at Portoer derfore kan godtgiøres den Kongeliga Kassa.

32. Sammes Skrivelse af 10de December 1803, angaaende at bemeldte Collegiums Circulære Skrivelse af 13de Aug. næstforhen ikke maae forstaaes saaledes at samme Resolution for de udsatte Præmier til den som redde tilsyneladende Druknede Mennesker ikke behøves, men maae herefter ligesom forhen, førend Ubetaling skeer, først erhverver Attest.

33. Sammes Skrivelse af 7de Januarii 1804, angaaende Forhøyelse af Gebyhrene for de udfærdigede Bevillinger og Expeditioner m. m.

34. Sammes Skrivelse af 21de januarii 1804, angaaende at efterlyse 2de fra Stockholm undvigte Oppebørsels Betiente, navnlig Hultstrøm og von Haussen.

35. Sammes Skrivelse af 4de Febr. 1804, hvorefter det befales at Syns- og Taxations Mænd, som bruges naar den Skade skal taxeres som lidt er paa deres Jord, som udlægges til offentlig Brug, herefter skal udnævnes af et andet Sogn, end det hvor der Skadelideren boer.

36. Amtets Skrivelse af 17de October 1803, angaaende at efterlyse fra Trondhiems Tugthuus undvigte, nemlig: Peter Larsen og Andreas Erichsen.

37. Sammes Skrivelse af 17de October 1803, angaaende at efterlyse Peder Olsen Stat, Peder Christiansen og hans Kone Gunhild Eliasdatter, som alle ere undvigte Søndmøers Fogderies Arresthuus.

38. Sammes Skrivelse af 17de December 1803, om at efterlyse en i Nummedals Fogderie undvigte Lars Olsen Roevigen.

39. Sammes Skrivelse af 6te Apriil 1804, angaaende at efterlyse en undveget Matros, navnlig Svend Olsen af Tønsberg.

40. Sammes Skrivelse af 6te Apriil d. A. at efterlyse Aslach Hansen fra Øvre Tellemarken, som er undveget.

41. Sammes Skrivelse af 18de Apriil 1804, om at efterlyse et Selskab af Omstreifere, nemlig Peder Andreas Bonde og et Qvinde­menneske ved Navn Ahne, samt 3de Børn.

42. Sammes Skrivelse af 27de Apriil 1804 om at efterlyse 2de Drenger, navnlig Daniel Pedersen og Hans Halvorsen, som have undviget efter at de har begaaet Tyverie.

43. Capituls Taxt for Trondhiems Stift, sadt den 29de November 1803.

44. Repartitions Listen over Delinqvent Ombestemmingerne for Aar 1802 og 1803 ved Amtets Ligninger.

Derefter blev Mandtallerne examineret.

1. Mandtal over Grundfrelse af Huuse eller Bygninger paa Hans Majestets Grund, samt Roerhuuse og Fiskegieller i Fiskevæhret Skraaven for 1804, hvorved blev forklaret. No. 5 Yttre Seinæs Gabriel Rasmussen død, men Sønnen Rasmus Gabrielsen eier og benytter sig af Faderens Boed og Gield. Abraham Enersens Enke ibidem har i dette Aar opsadt Boed og Gield. No. 10. Nyegaard, Iver Læch død, men Sønnen Edies Læch eier og bruger den andre Boed og Gield, og Ole Knudtsen Virach eier og bruger den andre Boed og Gield. No. 4. Indre Seinæs Abraham Enersen har tillige dette Aar opsadt 1 Gield. No. 38. Dragvig Gabriel Pedersen den for ham anførte Boed er oprette til at rumme 3de Baader som forsynes med 2de Fiskegieller iberegnet den anførte Fiskegield. Matr. No. 14. Narvig. John Andersens Enke har dette Aar opsadt 1 Boed og 1 Gield.

2. Mandtal over samtlige Roerhuuse og Fiskegieller som befindes opsadte paa Hans Majestets Gaarde i Kansatdfiorden hvoraf Grundfrelse for Aaret 1804 og befunden rigtig som anført samt at her i Fogderiet ei for Tiden findes fleere Fiskevæhre end Skraaven.

3. Mandtal over Huusmænd, Søe finner og Skov Lapper som befindes udi Saltens Fogderie og hvorvidt Skat kan blive lignet og lagt, blev forklaret at Østen Larsen Oldernæssets Forfatning er saaledes forbedret at han aarlig kan betale 24 sk. Thomas Pedersens Enke Rogndahlen er død, men Sønnen Peder Thomasen har Pladsen og kan betale aarlig 36 sk. Evenesmark og Field: Rasmus Michelsen død og Pladsen øde. Tiellebottenmark: Finne Paulsens Forfatning er saa forbedret at han kan betale aarlig 24 sk. Bogenfield: John Larsen tilkommer og kan betale 24 sk. Oosmarken: Povel Pedersen død og Pladsen øde. Birkevigmark: Ole Pedersen død og Enken fattig. Erich Svenske død og Enken fattig.

4. Mandtal og Ligning over Leedingen udi Salten Fogderie for Aar 1804, hvorved blev forklaret: No. 1 Lilandskar Lars Nielsens Enke fraflyttet Gaarden som nu bruges af Peder Amundsen som kan svare Leeding 12 mk. No. 9 Hergotten. Lars Hansen død og Enken i maadelig Forfatning, saa hun ei kan svare meere end af 9 mk, afgaar 9 mk. No. 10. Nyegaard: Iver Læch død, udgaar 1 pd, hvorimod Sønnen Edies Læch bliver at anføre tilkommen med 1 pd. No. 36. Lien: det brug som er anført øde, beboes og bruges nu af Ole Christensen som kan svare Leeding af 9 mk. No. 42. Bergvig: Ole Abrahamsen fattig og udgaar 18 mk. No. 50. Østervig: Peder Olsen bør svare af 18 mk, tilkommer 9 mk. No. 55. Fagerjord: Augustinus Caspersen død og Enken fattig, afgaar 18 mk. No. 56. Klubvig: John Nielsen fattig, afgaar 18 mk. No. 60. Bedfiord: Niels Pedersens Enke død, hvis Jordpart bruges af John Amundsen som kan svare Leeding 9 mk. No, 61. Gielskvig: Jens Thomæsen død og Stædet beboes af Lars Nielsen som er fattig og kan intet betale i Leeding. No. 63. Elvegaard: Peder Nielsen død, afgaar 18 mk. I Stá‘áden Anders Andersen som er fattig. Peder Knudtsen død og bruget øde, afgaar 18 mk. No. 65. Stoere Bierkvig: Niels Olsens Enke død, afgaar 9 mk. I Stá‘áden Rasmus Nielsen som kan svare af 9 mk. Amund Thomæsen ibidem forarmet og fraflyttet Gaarden som nu er øde. No. 69 og 70. Bakkejord: Jørgen Hansen fattig og afgaar 12 mk. No 71. Løchvig: Johannes Nielsen død, og Enken saa forarmet at hun ei kan svare Leeding, afgaar 18 mk. No. 73. Yttre Elvegaard: Bent Olsen død, og Bruget øde, afg. 18 mk. No. 75. Tortenaas: Ole Pedersen fraflyttet, afgaar 9 mk. i Stæden Axel Olsen, som kan svare af 9 mk. No. 80. Forselv: Thor Nielsens Enke død og Bruget øde, afg. 9 mk. No. 83. Stoere Kragberg: Christen Ingebrigtsen død, og Bruget er øde, afg. 18 mk. No. 88. Kielbotten: Ole Danielsen yderlig fattig, afg. 9 mk. No. 93. Rombaksbottetn: Thor Johnsen dá›ád og Bruget á›áde. No. 94. Tyttebeervig: Dirich Hansen død og udgaar 9 mk. I Stæden Peder Didrichsen som kan svare af 9 mk. For det øvrige rigtig.

Fogden Berg fremlagde Jordebog over kongens beholdne og bøxelraadig Jordegods i Saltens Fogderie Nordre Deel, hvilket han begiærede examineret og om nogen Forandringer maatte befindes i Henseende Leilendingerne at samme da maatte blive bemærket. Jordebøgerne blev derefter examineret og blev da af Almuen og Laugrettet afgiven følgende Forklaringer: No 13. Lillevig: Christen Johnsen den ældre er død, og Bruget skal være opraabt ved Auction 1802. No. 16. Ankenæs: Einer Amundsen død, og Bruget opraabt ved Auction 1803. No. 19. Lille Hochvig: Ole Amundsen død, tilligemed Konen og Bruget øde. No. 23. Stoere Ballangen: Peder Guldbrandsens Enke død, og Bruget bortsolgt 1802. No. 29 Stueneæs med Elven: Ole Johnsen død, og Bruget opraabt ved Auction 1802. Ligeledes forholder sig med Christen Amundsens Part. No. 30. Wirach: Henrik Mejer død, og Bruget solgt for 3de Aar siden. No. 61. Gieldskevig: Jens Thomæsen død, og Enken gift med Lars Nielsen som skal have bøxlet paa forrige Aars Sommerting. No. 63. Elvegaard: Peder Knudtsen død, og Bruget solgt 1803. No. 66. Schov: Thomas Hansen død og Bruget solgt ved Auction for 3 Aar siden. Hans Hansen ibidem ligeledes. No. 77. Yttre Elvegaard: Berent Olsen nyelig død, og Bruget nu á›áde. No. 80. Forselv: Thor Nielsen død, og Bruget solgt ved Auction til Axel Meier, som siden er død for omtrent 1 Aar siden. No. 82. Lille Harriangen: Ole Johansen død, og Bruget solgt ved Auction. No. 83. Store Kragberg: Christen Ingebrigtsen død, og Bruget solgt ved Auction 1803. No. 93. Rombaksbotten: Thore Johnsen død, og Bruget opraabt ved Auction 1803. No 95. Koeberg: John Olsen død, og Bruget budt opraabt ved Auction 1802. No. 99. Oosmarken: Paul Pedersen døæd, og Bruget opraabt ved Auction 1803. Retten blev udsadt til næste Dag.

1804, den 23de Maii blev Retten kontinueret med den samme Dommer og Laugrette som i Gaar, Hvorda, 1. Efter Lars Prytz'es Anordning som af Amtet er konstitueret til at aflægge Foged Rygh's Regnskaber af 14de d. M. blev examineret det Gods som af Odels Selveier udi Saltens Fogderie for Aar 1803, bruges og beboes og hvilke for Odelsskat eret befriet, som befandtes rigtig som anført.

2. Restance Register over udestaaende Kongelige Skatter i Saltens Fogderie ved Høste Tingernes Slutning Aar 1803 uddraget af Fogderiets Kassa Bøger under Fremholdelse af en paa gandsche Løb den 14de Novbr. s. A. v. afdøde Foged Rygh's Søn, foretaget Revision, forsaavidt Foged Embedet vedkommende som for 1802 beløber sig ved dette Tinglaug til 56 rd, og for 1803 til 78 rd 10 sk. som ei blev modsagt.

Til Publication blev antaget:

1. Samfrænde Skiftebrev begyndt den 15de December 1802 og

sluttet den 31de næstleden efter afg. Villum Jacobsen Lind, hvorved 1 pd 12 mk i Gaarden Torrestad No. 31 er udlagt til Sønnen Jacob Villumsen for 155 rd.

2. Et Skiftebrev oprettet ved Sorenskriver Rist den 17de Maii 1803 efter afg. Christen Olsen Schiombotten, hvorved 18 mk i Gaarden Schiombotten, No. 79, er beregnet Boet til Indtægt og udlagt paa Arvingerne.

3. Et ditto ved Dato sluttet den 19de Sept. 1803 efter afg. Giestgiver Iver Ediesen Læch, hvorved Jordegodset er Boet til Indtægt beregnet og udlagt paa Arvingerne.

4. Biskop Bonsach Krogh's Skiøde af 24de October 1803 til Christoffer Christensen paa 1 Vogs Fiskes Leie i Gaarden Torrestad, No. 31, for 150 rd.

5. Sorenskriver Rists Placat af 16de Dec. 1803, hvorved en Capital af 85 rd 7 ort 7 sk. Umyndiges Midler opbydes til Udlaan imod Rescriptmedvigers Pant m. m. Til hvilken Capital melde sig de som kunde modtage samme med anordnet Sikkerhed.

6. Nicolaus Kaufmand Seinæs mødte og anmeldte at have indkaldt John Erichsen Schiombotten for ærekrænkelige Udtryk, da han har kaldt ham en Kieltring for at anhøre Vidner og for at lide Dom og betale Sagens Omkostninger. Citanten var begiærende John Erichsen her fremlagde Kaldsseddel og Attest fra Forligelses Commisionen som blev oplæst saalydende: # Og de indstevnede Vidner Otte Olsen Quberget og Amund Abrahamsen Strømsnes, hvilke alle mødte og vedtog Lovlig Varsel. Vidnerne blev derefter paaraabte og efter at de var formanet at sige Sandhed og aflagde Eed paa den i Loven foreskrevne Maade blev først fremkaldt Olle Olsen Quberget, som forklarede at være 36 Aar gammel og boer paa Gaarden Quberget. I September Maaned afvigte Aar, da Høste Tinget her paa Lieland blev fremholdt, hørte Vidnet at John Erichsen Skiombotten sagte til Citanten: Du har været en Kieltring, en Kieltring er Du, og en Kieltring skulde han blive, hvilke Ord John Erichsen udtalte uden at Nicolaus Kaufmann gav ham dertil nogen Anledning, da han til Kaufmann sagde et Ord uden det at han bad Vidnerne hære derpaa; Meere end det som er anført var Vidnet ei vidende om i denne Sag, hvorfor han blev fra Retten afskediget og Amund Abrahamsen Strømsnes fremkaldt som sagde sig at være omtrent 50 Aar gl. og var i et og alt overeensstemmende med Olle Olsen Qubergets Forklaring. John Erichsen Skiombotten kunde ei nægte for at have udtalt disse Ord som Vidnerne har forklaret, hvortil Aarsagen var at han svor at have nogen Løn til Gode. Andet havde han ei at angive til sin Undskyldning. Citanten var begiærende Dom i Sagen efter følgende Paastand,at de af John Erichsen udtalte fornærmelige Ord maatte blive ved Dom mortificeret at han maatte tildømmes at betale klækkelig til Skoelekassen og denne Sags Omkostninger med 6 rd, og dermed indlod han Sagen inden Dom. Udi ovenstaaende Sag bliver herpaa Tingstædet i Morgen afsagt Dom.

Nicolaus Kaufmand Seinæs mødte og anmeldte at have indkaldt Ole Amundsen og Anders Andersen Seinæs for en Ottrings Baad de har laant af Citanten og beskadiget. Til den Ende producerede han Indkaldelse og Forligelses Commissionens Attest erkiendt, der blev oplæst saalydende: # De indstevnede bleve paaraabt og efter Ventilation Parterne imellem, blev Sagen saaledes forligt at Ole Amundsen og Anders Andersen inden Hl. Olafs Tider førstkommende settter Baaden i den samme Stand, som da Kaufmand udlaanet samme, og betale Kaufmand paa denne Sag anvendte Omkostninger med 5 rd 1 ort 4 sk.

Retten blev udsadt til næste Dag, da ingen meldte sig aom ved samme for i Dag havde videre at erindre.

                                          Rist(sign.)

1804, den 24de Maii blev det almindelige Sommer, Sage og Skatte Ting for Ofoden Fierding kontinueret. Hvorda, Udi sagen indstevnet af Nicolaus Kaufmann contra John Erichsen Skiombotten efter Meddomsmændenes eenstemmige Samtykke med Sorenskriveren blev afsagt følgende

                        DOM

Ved 2de Vidners eedelige Forklaring er det Oplyst at Joh Erichsen igientagne Gange har sagt at Citanten var en Kieltring i disse mod ham brugte fornærmelige Udtryk har han paastaaet mortificeret. Thi Kiendes for Ret:

  De af John Erichsen mod Nicolaii Kaufmann brugte og paaankede 
  Udtalelser at være døde og magtesløse, Saa de ikke bør komme  
  Sidstnævnte til Fornærmelse eller Forkleinelse paa gode Navn  
  og Rygte i Nogen Maade, men John Eriksen Schiombotten bør     
  derfore bøde til Ankenæs' Sogn Skole Kasse 3 rd og denne Sags 
  Omkostninger med 6 rd som efterkommes og fuldbyrdes bá›ár inden 
  15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd     
  efter Loven.

Til Publication blev antaget

1. Michel Axelsen Taraldsjordens Skøde til Peder Agersborg paa 6 mk i Gaarden Tømmernæs, No. 74 for 62 rd, Dateret den 24de Maii 1804.

2. John Erichsen Schiombottens Skiøde af 24de Maii 1804 til Gabriel Johnsen paa 1 pd 18 mk Fiskes Leje Jord i Gaarden Lengenæs, No 78, for den Summa 127 rd.

3. Peder Hansens Afkald af 23de Maii 1804 til Formynderen Anders Jensen Lieland for hans Hustue Mathe Andersdatters Arv, Stoer 90 rd 2 ort 5 sk.

4. Christopher Christensens Pante Obligation af 30de December 1803 til Peder Agersborg for den Summa 150 rd, hvorved 1 Vog i Gaarden Torrestad er pantet.

Skipper Knudt Olsen Bielgam var begiærende at Retten vilde opnævne følgende Mænd til at føre Jægten til Bergen dette Aars sidste Stevne, nemlig: Peder Jensen Torrestad, Peder Jørgensen Skaarnæs, Ole Christensen Dragvig, Jacob Andersen Lenvig, Hans Hansen Bervigen, Einer Abrahamsen Østervig, hvilket blev dem bekiendt inden Retten.

5. Fogden Bergs Fredlysnings Document af 24de Maii 1804, hvorved Virachs øerne kaldet ere fredlyste tilligemed der derunder hørende Flyndrefiskerie.

Michel Andersen Frostiis foreviiste et voxen Biørn Skind, der er skudt sidste afvigte Vinter i Elvegaards Mark i Ofodens Fierding, hvilket af Almuen blev bekræftet.

Fogden fremlagde Restance Register over udestaaende Afgivter af Jorder og Gaarder i Saltens Fogderie ved Sommer Tingets Slutning, som forsaavidt denne Fierding betreffer blev examineret og befunden at beløbe sig til for 1803 1 rd 82 1/2 sk, og for 1804 rd 64 1/2 sk.

Lensmand Heitmand foreviiste en Delinqvent Regning af 22de Maii 1804 for at Transportere Lars Hansen til Sverrig, hvilken Regning beløber sig til 57rd 1 ort 10 sk, som ikke blev modsagt.

Da ingen meldte sig som havde videre ved Retten efter Udraab at erindre, blev den i Kongens Høye Navn hævet.

Initialer og bumerker Rist(sign)