1800 B Høst

Fra Gamle Narvik
Revisjon per 17. feb. 2008 kl. 19:10 av Lars slettjord (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk


Høsttinget 1800 Aar 1800, den 5te September, som efter Tingberammelse var anden Tingdag, da Betienterne formedelst Moed Vind ej kunde komme til Tingstædet først i Dag, blev Retten til det almindelige Høste-, Sage- og Skatte Ting fremholdet for Ofodens Fierdings Almue, sadt og fremholdet paa Tinstædet Lieland, og betient af den constituerede Sorenskriver Johannes Henrich Aas med efterskrevne eedsorne Laugrettesmænd, nemlig:

Jon Olsøn Ramnes,

Israel Christensøn Laxaae, i hans Sted Mons Aa. Hansen ibidem, Hans Hansen Bedsfiord,

Hans Nielsen Yttre Bøee, i hans Sted Abraham Nielsen Ødejord.

I Overværelse af Kongens Foged, Hr. John Rygh, Lensmand Jonas Erlandsen Tørrestad og tingsøgende Almue:


Hvorda: Efter at Retten var sadt og Tingfred i Hans Mayestæts Høye Navn lyst, blev først allerunderdanigst læst følgende Høy Kongelige Forordninger og Høye Øvrigheds Ordre, nemlig:

1. Placat af 21de Martii 1800, som bestemmer Diæt eller Underholdnings Penge for Rettens Betiente, Fogder og Procuratorer i Danmark og Norge naar de gjør Rejser, for at udføre Delinqvent og Justitie Sager.

2. Placat der foreskriver bestemte Forholds Regler til Efterretning for Domstolerne i Anledning af nogle Dommeres yttrede Tvivl om de Tilfælde, i hvilke det er fornødent at stiaalne Costers Ejere i Tyvs Sager, redeligen betræffer, at Costerne var dem frakomne imod deres Vidende og Villie, samt paa liige Maade stadfæste dem tabt, som af dem sættes paa deslige Coster, naar disse ikke ere komne tilstæde, dateret Kiøbenhavn den 28de Martii 1800.

3. Placat, angaaende at ethvert Bøxel Brev som udstædes af de Gejstlige Beneficiaries i Norge, skal indtil videre, indeholde denne Clausul: at Lejlendingen i fald den ham tilbøxlede Gaard maatte blive udnævnt til Embedsmands Boelig, skal være pligtig til da at fravige samme imod at erholde hans udgivne Bøxel Penge tilbage. Dateret: Kiøbenhavn den 4de April 1800.

4. Forordning, som bestemmer, at visse Slags af de Bevillinger, der hidindtil have været udfærdigede fra Cancelliet, skulle afskaffes og ansees unødvendige, samt at een Deel af deslige Dispensationer skulle herefter søges hos Øvrighederne, som bemyndiges til at meddeele de Vekommende samme. Dat.: Kiøbenhavn den 23de May 1800.

5. Placat, hvorved Kornvahrers Udførelse fra Norge til fremmede Stæder igien tillades, og Toldfriehed af fremmede Kornvahrer til Norge bestemmes til Julii Maaneds Udgang. Dat.:Friderichsborg den 30de May 1800.

6. Placat af Stevningen til Høyeste©Ret hvorefter skulle udstædes fra bemeldte Rets Justits Contoir. Dat.: den 21de May 1800.

7. Anviisning for Almuen til at frakomme Sygdomme af fugtige Kornvahrers Brug til Brød.(udat.)

8. Amtets Skrivelse af 23de Juni 1800, hvori communiceres det Kongelige Danske Cancellies Skrivelse af 3.de May s.a. der befaler: at alle Ansøgninger enten til Hans Majestæt selv, eller til de Høye Collegier skulle først leveres til Amtet, paa det at Erklæring derpaa kan tegnes m. m.:

Hr. Foged Rygh begiærede til et General Tingvidnes Erhvervelse, følgende Quæstioner forelagt Laugrettet og Almuen, samt deres Svar derpaa indhændet.

1. Om Matriculen i Aaret 1800 med nye skyldsadte Pladser eller Gaarder er forbedret, eller om nogen Pladser findes saaledes opryddet, at de med Billighed og Liighed med andre kan skyldsættes?

2. Om i denne Fierding findes Sauge hvorpaa Bord kan skiæres?

3. Om i denne Fierding findes flere Qværner til Skats Svarelse end de forhen angivne og taxerede?

4. Om nogen i dette Aar i dette Tinglaug, har havt meere end et Jordebrug, eller b.: om nogen fleere end allerede opførte Gaarder og Gaardparter dette Aar er brugte til Underbrug eller have været ubeboede?

5. Om nogen dette Aar har haft Laxefiskerie eller optaget Engeslætter hvoraf Skat kan svares?

6. Om nogen har forbrudt sin Odelsjord?

7. Om 6. og 10de Penge af Arvemidlers Udførsel af Riget, ere faldne, ligesaa om nogen Lapper er bortfløttede med Ejendeeler, hvoraf denne Afgift bør svares?

8. Om Vrag er fundet i det forbiegangne eller indeværende Aar fra den Tiid derom paa dette Tingstæd blev spurgt?

9. Om Hovedlodder eller Bøder paa 20 Lod Sølv eller 60 rd., er falden siden derom blev spurgt paa dette Tingstæd?

10. Om Arvemidler enten dette Aar eller forvigte fra den Tiid derom paa dette Tinstæd forrige Aar blev spurgt, er falden, hvoraf Forlovspenge bør svares?

11. Om ingen Bøder for ulovlig Skovhugst er falden, siden derom paa dette Tingstd forrige Aar ble spurgt?

12. Om ingen i dette eller forrige Aar er bleven begraven i Eege Liigkiste?

13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere og Jægteskippere som i dette Aar har havt meere end en Jægt til Kiøbestæden?

14. Om i denne Fierding findes Selvfosterkarle, Strandsiddere som alleene drive Øltapperie og Handlere som ikke ere privi¬legerede?

15. Om i denne Fierding findes Styrmænd, der ikke bruger Gaard eller staar i fast Tjeneste, og som havei den Qvalite sejlet til Kiøbestæden dette eller forrige Aar?

16. Om nogen Svenske Lapper i dette Aar græsset deres Reinsdyr paa denne Fierdings Field, og efter Grændse Traktaten har betalt Skat af samme, samt til hvem?

17. Om i dette Aar er falden Silde Tiende?

18. Om nogen og hvilke slags Haandtværkere opholde sig i denne Fierding, og som bør betale Haandværks Skat?

19. Om hvor stoert Gaards Brug Lensmanden for denne Fierding bruger og nyder Tiende Friehed af?

20. Om ikke den sædvanlige Skyld af 15 Mands og Baader hver for sig, brugt af Fogden og Sorenskriveren paa de almindelige Tingrejser, og ikke den Skydsen aleenne han har erholdt betalt, de i den Henseende befalede 4 sk. pr. Mand i Drikke Penge?

Laugrettet og Almuen svarede til de fremsadte Spørgsmaale saaledes: Ad 1., 2., 3., 4., 5., 6.,7., 8., 9., 10., 11., 12., Qvæstion: Resp.: Ney. Til 13. Qvæstion: Resp.: Borgere findes ikke i denne Fierding; Derimod ere følgende Giæstgivere, nemlig: Petter Agersborg, Lieland, Iver Lech, Nyagaard og Ole Knudsen Wirach, som alle drive Bonde Handel; Ligesom og her i Fierdingen findes følgende Jægteskippere; neml: Ole Knudsen Wirach og Mons Pedersen ibidem som driver Jægtebrug sammen, hvilke dette Aar har haft en Jægt til Bergen, hver Stevne; Ole Knudsens Enke Bielgam har havt en ditto i Brug sidste Stevne; Petter Agersborg, Lieland og Iver Lech Nyegaard ligeledes 1 Ditto sidste Stevne. Flere af de omspurgte findes ei i denne Fierding.

Til 14de Qvæstion: Resp: I denne Fierding findes for Tiiden følgende Selvfoster Karle, nemlig: Erik Hansen Lieland, Simon Pedersen Bielgam, Abraham Abrahamsen Leervig, Hannibal Abildgaard Fridhed Narvigen, Ole Torstensen Evenesmark, hvilke alle ernære sig som Selvholdere. Jacob Pedersen Ballangen, som forrige Aars Generals Tingvidne, blev opgivet som Selvholder af Almuen, anmeldt at han har saavel forrige som dette Aar, reist til Bergen som Styrmand, hvilket forhen af Almuen er forsømt at ommelde. Denne Person er altsaa fritaget for Selvfosterskat. Strandsiddere som driver Øltapperie, og Handlere som ikke er privilegerede findes ikke i dette Tinglaug.

Til 15de Qvæstion: Resp: Jacob Pedersen Ballangen, der ikke staar i nogen fast Tieneste har saavel forrige som dette Aar seilet til Bergen som Styrmand, og flere saadanne findes ikke i dette Tinglaug.

Til 16de Qvæstion: Resp: Ney, ikke saavidt den nærværende Almue var bekiendt. Til 17de, og 18de Qvæstion: Resp: Ney. Til 19de Qvæstion: Resp: Lensmand Jonas Erlandsen bruger ingen Gaard, men opholder sig som Holdsmand paa Gaarden Tørrestad. Og til 20de Qvæstion: Resp: Jo! Herom udbad Fogden sig Rettens Tingvidne meddeelt.


1. Dernæst blev Examineret først: Mandtallet over Odels- og Selvejer Godset i Salten Fogderie for Aar 1800, hvilket for saavidt denne Fierding betreffer befandtes rigtig som anført; hvorhos Almuen forklarede at det i Mandtallet anførte Gods bruges og beboes af Ejerne selv.

2. Designationen over bortbøxlede Kongelige Gaarde fra 22de Augustii 1799 til 30de Aug. dette Aar, hvorhos blev forklaret, at ingen Gaard af Kongens Jorde Gods i denne Fierding og dette Aar er bortbøxlet.


Dernæst blev følgende Almues Breve og Documenter læste og publicerede; saaledes:

1. Amtets Bevilling for Hr. Lars Prytz til at være Procurator i Saltens Fogderie, dateret 28de Aug. 1800.

2. Et Kongelig Skiøde for Arent Nielsen paa en Part i Gaarden Bedsfjord, Matr. No. 69 og 70, skyldende 1 pd 12 mk. Fiskesleje for 55 rd. Dat.: 11de Junii 1800.

3. Et Ditto for Henrik Olsen og Peder Olsen paa Gaarden Østervig, Matr. No. 53, skyldende 1 vog Fiskesleje for 120 rd. Dat. 16de April 1800.

4. Et af Ægtefolk Abraham Nielsen og Lisbeth Rasmusdatter Øyjorden den 14de Junii 1797 oprettede og den 1ste December s.a. Kongelig confirmeret Resiproqve Testamente.

5. Een af Hr. Foged Rygh under 4de September 1800 udstæd Fredlysnings Forretning, hvorved Gaarden Selsøen med underliggende Øer og Holmer i Hægstad Fierding beliggende, fredes og alle uvedkommende advares om at anholde sig fra alt Slags Brug af dette Sted m.m.

6. Hans Hansen Bedfjords udstædte Skiøde til Hans Pedersen paa 9 mk Fiskesleje i Gaarden Bedfjord Matr. No. 60 for 41 rd. Dat. 5te Sept. 1800.

7. Klokker Niels Enok Bølgens udstædte Pante Obligation til Villum Jacobsen Lind for Capital 150 rd hvori er Pantsadt med første Prioritet 1/2 Vog Fiskesleje i Gaarden Tørrestad, dat. 4de Julii 1800. Da Dagen hermed var forløben blev Tingets videre Behandling udsadt til i Morgen.

Paafølgende Dag, 6te September blev Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue continueret paa Tingstedet Lieland og Retten betient af mig constitueret Sorenskriver Aas, med følgende Laugrettesmænd, nemlig: Jon Olsen Ramnes, Israel Christensen Laxaae, Jens Jensen Lieland, og Hans Nielsen Røg.

Hvor da! følgende Almues Breve blev læst og publiceret, saasom:

8. Et Kongelig Skiøde for Giestgiver Petter Agersborg paa Gaarden Rønelv med underliggende Fiske Elv Matr. No. 54 af Skyld 2 Voger for 60 rd. Dateret 7de Maii 1800.

9. Et Dito for Jon Erichsøn paa en Part i Gaarden Schiombotten No 79, skyldende 18 mk Fiskesleje for 36 rd. Dat. 16de April 1800.

10.Hans Helgesøn Leerviigs udstædte Afkald til Iver Lech Nyegaard for hans Hustru Sidsel Cathrine Meyers Fædrene Arv 38 rd 2 ort 13 sk. dateret 5te September 1800.

Til Stevningsmænd for Ofotens Fierding i den afskedige Lensmands Holsts Sted blev herved af Retten opnævnt Lensmand Jonas Erlandsen Tørrestad, hvilken offentlig inden Retten aflagde corporlig Eed; at han med Bravskab og Redelighed ville udføre saavel skriftlige som mundtlige Stevninger, Forkyndelser, og hvad andet han paa Rettens Vegne maatte blive fortroet, hvorhos han tillige blev betinget Lovens 4 ©6 Art saavelsom hans Pligter som Kaldsmand efter Forordningen af 3de Junii 1796, hvoraf han har modtaget et Exemplair.

Ingebret Larsøn Pundsletten meldte sig trengende til en ottrings Baad af Saltdalen, hvorom han udbad sig rettens Tingvidne meddeelt. Laugrettet og Almuen erklærede: at denne Mand virkelig er trengende til anmeldte Baad, herom skal en Tings Attest blive meddeelt.

Jægteskipper Knud Olsøn Aas af Bielgam begiærde at følgende Almuesmænd maatte blive opnævnt til Sejlings Karle for hans Bøygdefahr, 1ste Stevne tilkommende Aar 1801, nemlig: Dines Knudsøn Tielle, Hans Christophersøn Schar, Ole Danielsøn Tielbotne, Peder Jensøn Øyen, Sven Arntsøn Forra, Jacob Jørgensøn Ponsviigen, Peder Thomasøn Strand, Jørgen Andersøn Schaarnes, og Thomas Jacobsøn Lenvigen, hvilket skeede, og Opnævnelsen bekiendtgiort fra Retten.

Forrige Lensmand Friderich Holst fremlagde 2de af ham under 5te September 1800 forfattede Regninger over faste Omkostninger av Sagerne mod Delinqventerne Lisbeth Pedersdatter Dragviig og Lap Abraham Mathiesøn, indbergnet Underholdnings og Varte Penge, den første stoer: 38 rd, og den sidste 43 rd 5 ort 2 sk, hvilke han begiærede læst og examineret, samt af Retten attesteret; hvilket skeede, og, som rigtig befunden, og af ingen blev modsagt.


Til Laugrettesmænd for tilkommende Aar 1801 blev herved af Retten opnævnt, saasom:

1.Peder Olsøn Østervig

2.Henrich Olsøn ibidem

3.Ole Amundsøn Rønelv

4.Hans Henrichsøn Lien, hvilke i Tide have at have at besørge deres Laugrettes Eed aflagt, og derefter at møde saavel ved de almindelige Tinge, som ellers saa ofte de paa Rettens Vegne bliver tilsagt at betiene nogen Ret.

Derefter blev taget Restancen over efterstaaende Kongelige Skatter af dette Tinglaug, af Beløb: 222 rd 48 sk, som rigtig af ingen blev modsagt.

Efter 3de Gangers lovlig Udraab, indfandt sig ingen som havde noget videre ved Tinget at erindre, thi blev Retten altsaa hævet.

(Underskr. med initialer og bumerker) JHAAS Hans Nielsen Røg Yttre Bøe.