1797 A Sommer: Forskjell mellom revisjoner

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
 
Linje 124: Linje 124:


Som Dagen hermed var forløben, blev med Tingets videre Fremholdelse til i Morgen tidlig    stillet i beroe.
Som Dagen hermed var forløben, blev med Tingets videre Fremholdelse til i Morgen tidlig    stillet i beroe.
                                                        JHAas(sign)
 
JHAas(sign)
   
   
Paafølgende Dag, den 17de Maii blev Retten til det almindelige Sommertings Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue, atter constinueret paa Tingstedet Lieland og betient af samme Dommer og Laugret som i gaar.
Paafølgende Dag, den 17de Maii blev Retten til det almindelige Sommertings Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue, atter constinueret paa Tingstedet Lieland og betient af samme Dommer og Laugret som i gaar.
Hvor da!  
Hvor da!  
Linje 147: Linje 149:


Efter 3de Gangs Udraab indfandt sig ingen som noget videre ved Tinget havde at erindre, thi blev altsaa Retten herved hævet.
Efter 3de Gangs Udraab indfandt sig ingen som noget videre ved Tinget havde at erindre, thi blev altsaa Retten herved hævet.
          JHAas(sign)   
 
JHAas(sign)   
    
    
    
    

Nåværende revisjon fra 30. okt. 2008 kl. 12:46

1797a

Sommertinget 1797 Anno 1797, den 16de Maii, blev Retten til det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte Tings Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue sadt og fremholdet paa Tingstedet Lieland, og Retten betient af den i Hr: Sorenskriver de Knagenhjelms Fraværelse constitueret Sorenskriver Johannes Henrich Aas og efterskrevne 4re edsorne Laugrettes Mænd, nemlig:

1. Jens Jensøn Lieland

2. Ole Paulsen Elvegaard

3. Thomas Jacobsen Lendvigen

4. Rasmus Gabrielsen Yttre Sejnes, som alle tilhobe i dag have aflagt deres Laugrettes Eed. I Overværelse af Kongl Mayests Foged Hr: Hans Michael Arnkiel, Lensmand Friderich Holst og tingsøgende Almue.

Hvor da! Efter at Retten var sadt og Tingfred i Hans Mayestæts Høie Navn lyst blev efterskrevne Høi Kongelige Forordninger og Øvrigheds Ordrer allerunderdanigst læste og publicerede, saasom:

1. Amtets Skrivelse af 7de April 1797, angaaende Jordegods Ejere der ere forbundne at holde Casse Bøger og Fæste Protocoller.

2. Dito af 31te Maii 1797, angaaende den 1. Spær Fisk Vaagens Sognepræst Hr: Krogh har Ret tilat have af hver Mand der søger Vaaens Fiskevær.

3. Dito af 7de April 1797 med hoslagt Copie af Rente Kammerets Resolution af 5te November 1791, angaaende Afgiften af den til Myhre og Andenes Fiskevær søgende Almue.

4. Det Kongelige Norske Videnskabs Selskabs udsatte Præmier for Bondestanden indeværende Aar.

5. Placat angaaende Interims Indretningen med Handelen paa Færøerne.

6. Forordning om Forligelses Væsenet af 20de Januarii 1797.

7. Amtets Skrivelse af 24de October 1797 angaaende Instruxen for Skov Opsynsmanden i Saltdalen.

8. Dito af 31te December 1796 angaaende Skyds, Skydsskafferes Lovret samt Vagthold etc.

9. Dito af 14de Januarii 1797 angaaende den Franske Republicans Ambassadøres Ministeres og Consulers Benævnelse eller Titul.

10. Dito, Efterlysning af en Person ved Navn Blasius Valberg, der formedelst Tyverier paa Romsdals Markedet var paagreben, men undvigt Vagten.

11. Capituls Taxten for Tronhjems Stift 1797.

12. Amtets Constitution af Dato 18de April 1797 hvorved Hr: Lars Prytz betroes til at forrette Fogde Embedet i Saltens Fogderie ved Hr: Arnkiels Fraværelse og paa hans Ansvar.

Videre blev læst en Kongelig Bevilling til Examinatus juris Hr: Johan Peter Rist paa at være Procurator ved alle Over- og Underretter i Tronhjems Stift, dateret 27de Januarii 1797

Af Forordningen om Forligelses Commisioner i Norge, under 20de Januarii 1797 blev af Hr: Fogden Arnkiel inden Retten udleveret 5 Exemplair til Almuens Brug og Nytte, hvoraf Iver Lech Nyegaard fik en, Anders Jensøn Lieland 1, Abraham Jansøn Hariangen 1, Lensmand Holst 1, og Amunsd Amundsen Hakelstrand 1, hvilken sidste blev modtaget af hans Broder Niels Amundsen.

Derefter blev Mandtallerne examineret, saasom:

I. Mandtallet over Leedingen for Aar 1797, hvorved følgende blev lagt i Leeding:

1. Lars Christensøm Tielle for 18 mk

2. Dines Knudsøn Tielle for 18 mk

3. Hans Hansøn Bedsfiord for 12 mk

4. Abraham Johansøn Stor Hariangen for 18 mk,


Derimod blev følgende ført til Afgang:

1. Niels Anfindsøn Tielle for 1 Pund

2. Hans Hansøns Enke af Schoug for 12 mk

3. Jørgen Hansøn Bachjord for 6 mk

4. Jens Thomasøn Gielskevig , som aldeles fattig for 18 mk

5. Niels Andersøn Tømmernes for 9 mk

6. Ole Amundsøn Lille Hochvig for 18 mk


I øvrigt befunden rigtig.

II. Mandtallet over Bække Qværne Afgiftem for 19797, hvorhos blev forklaret: at Sognepræsten Hr: Peder Arctander har i afvigte Aar opsadt paa Præstegaarden Eveneses Grund el liden Qværn, der til Skats Svarelse blev taxeret for 4 sk. I øvrigt befunden rigtig

III. Mandtallet over Grundfrelse af Huuse og Bygninger, samt af Roer Boder og Fiskegielder paa Hans Mayests Grund i Fiskeværet Schraaven, hvilket befandtes rigtig og at ingen modsagt.

IV. Mandtallet over Roerhuuse og Fiskegielder paa Hans Myests Grunde i Kanstadfiorden, hvilket befandets for saavidt denne Fierding betræffende rigtig undtagen at Petter Agersborg Lieland og Ejner Larsøn Pundsvig har bortflyttet deres derpaa Stedet ejende Boder og Gielder, samt at Dines Knudsøn Tielle, hans ejende 2de Gielder. I øvrigt forklaret at intet Fiskerie har været paa Kanstadfiorden d.A., saa at Boderne og Giellerne ikke er bleven brugt.V. Mandtallet over Huusmænd, Søe Finner og Skov Lapper for Fogderiet for 1797, hvilket befandtes rigtig.


Derefter blev følgende Almues Breve læste og publicerede:

1. Henrich Meyer Viraks udstedde Skiøde til Anders Jensøn Lieland paa 2 Pund 6 mk Fiskesleje i Gaarden Lieland for 80 rd, dateret 15de Mai 1797.

2. Et Kongelig Skiøde til Hans Pedersøn paa en Part i Gaarden Leroos, matr. No. 2, skyldende 1 Pund Fiskes Leje for 40 rd., dateret 2den September 1798.

3. Et Kongelig Skjøde til Hans Hansøn paa en Part i Gaarden Bedsfiord, Matr.Noo. 60, skyldende 18 mk Fiskesleje for 81 rd, dateret 2den September 1796.

4. Sr. Iver Lech Nyegaards udstedde Bygselsæddel til Rasmus Nielsøn paa 18 mk Fiskesleje i Gaarden Stor Bierchvig for Livstid, dat. 9de Maii 1797, hvorunder fulgte en ligelydende Gienpart, tilligemed en indrettet Landskylds Qvitterings Bog, begge Deele paa vedbørlig stemplet Papiir, ligesom til og til Tugthuuset blev betalt 8 sk.

5. Sr. Iver Lech Nyegaards udstædde Bygselsæddel til Amund Thomasøn paa 8te Mark Fiskesleje i Gaarden Stor Bierchvig for Livstid, dateret 9de Maii 1797, hvormed fulgte en ligelydende Gienpart paa vedbørlig stemplet Papiir, tilligemed en Landskylds- elle Qvitteringebog forsynet med det anordnede stemplet Papir. Til Tugthuuset betalt 8 sk.

6. Sr. Iver Lech Nyegaards udstædde Bygselsæddel til Peder Rasmussøn paa 8 Mk Fiskesleje i Gaarden Stor Bierchvig for Livstid, dat. 9de Maii 1797, hvormed fulgte vedbørlig Gienpart, tilligemed en indrettet Landskylds- eller Qvitterings Bog forsynet med det anordnede stemplet Pair. Til Tugthuuset betalt 8 sk.


Sagerne blev derpaa foretagen: Sagen anlagt af Peder Nielsøn Elvegaard imod Peder Knudsøn ibidem angaaende Slagsmaal, der fra seeneste Høste Ting til i Dag var udsadt, blev 3de Gange lovlig paaraabt, men hverken Citanten eller Sagvolderen mødte, ei heller nogen paa deres Vegne, thi blev af Retten saaledes Eragtet: Denne Sag, som ikke lovligen forfulgt bliver herved fra Retten afviist, under Forbeholdenhed af Parternes lovlige Ret, i Tilfælde de agter, ved nyt Stevnemaal at forfriske Sagen.

Peder Axelsøn Fagernes som selv for Retten nærværende i Rette ædskede sin anlagte og til dette Ting udsatte Sag imod Ole Thomasøn Bierkvigmark angaaende en Hug Oxe, som han skal have frataget ham, udi hvilken Sag hen fremlagde Rettens seeneste Laug Dag, som blev læst: #. Stevnevidnerne Amund Thomasøn og Peder Rasmussøn afhiemlet med corporlig Eed Laugdagens lovlige Forkyndelse, efter deres paa samme tegnede Forkyndelse. Efter 3de Ganges lovlig Udraab, mødte ikke den indsetvnte Ole Thomasøn, eller nogen paa hans Vegne. Paa Grund af Sagvolderens Udeblivelse, hvorved han stiltiende har vedtaget Søgemaalets Rigtighed, nedlagde Citanten saadan Paastand: at Ole Thomasøn Bierkvigmarken ved Dom maatte blive tilpligtet at betale ham den paatevnet Oxe Værdie med 5 mark - siger fem Mark, og udi Processens Omkostninger med iberegnet Stevning og 2de Laugdagers Forkyndelse, samt stemlet Papir, saavel til samme, som Dommens Beskrivelse i alt 5 rd, hvormed han indlod Sagen under Dom. Eragtet: Sagen skal vorde dømt paa Sorenskriverens Gaard Bertnes inden 6 Uger efter at nu forestaaende Tinge er til Ende, da Dommeren formedelst andre Sagers og Forretningers Mængde nu ikke havde den fornødne Tid.

Som Actor imod Ole Hartvigsøn Evenesmarken og Pigen Berit Hansdatter, anmeldte Procurator Rist at Fogden Arnkiel har ved skriftlig Stevnemaal af Dato 30te Januarii 1797 ladet indstevne til dette Ting forbemeldte Personer at anhøre indstevnte Vidner, see Documenter fremlagt, anhøre Paastand og modtage Dom formedelst den første 2de Gang i Egteskab bedrevne Horeri, og den sidstes 2de Gangs Lejermaal, hvorom alt det skriftlige Stevnemaal nærmere udviiser, som han begiærede læst og Acten tiltagen, saalydende: #. Da det her i Sognet ikke var ordentlig beskikkede, og i eedtagne Stevningsvidner formedelst at Høste Tinget forrige Aar for Uveir gik overstyr, saa fremstillede Procurator Rist Kalds Vidnerne Jonas Erlandsøn Torrestad og Anders Nielsøn Stuenes der ved corporlig Eed efter Loven bekæftede den producerede Stevnings lovlige Forkyndelse saavel for Ole Hartvigsen som for Berrit Hansdatter, at være skeed med fulde 14 Dages Varsel til dette Ting. Den paagieldende Ole Hartvigsen var ved Retten tilstæde ufængslet men Pigen Berrit Hansdatter mødte ikke efter Paaraab. Rist producerede derefter en ham af Dags Dato fra den constituerde Amtmand Hr: Foged Arnkiel meddeelt Ordre til at udføre denne Sag, som han begiærede læst, saalydende: #. Rist bad at den Tiltalte Ole Hartvigsen maatte blive for Retten fremkaldet for at være Examination undergiven. Han, nemlig Ole Hartvigsen, fremstod derpaa og forklarede: at være lidt over 60 Aar gammel og at være fød af Forældre Hartvig Olsøn og Berret Erichsdatter der har boet i Schiombotten her i Fjerdingen, men for mange Aar siden død. Han forklarede videre, at han har været boende i Evenesmarken her i Fjerdingen indtil han i afvigte Aar , da han henflyttede til Lavangseidet i Senjens Fogderie. Actor begiærede ham tilspurgt: Om han, sc Ole Hartvigsen, ikke 2de Gange har begaaet Lejermaal i Egteskab, og med hvilke?

Resp.: Jo! han kunde ikke nægte at have 2de Gange begaaet Lejermaal, den første Gang med nu afdøde Enke Lisbet Olsdatter for omtrent 15 Aar siden, og sidste Gang med den indstevnte Berrit Hansdatter for omtrent 1 1/2 Aar siden, i hvilken sidste Tid hans Kone endnu levede, da denne som næsten 102 Aar gammel, døde omtrent 1/2 Aar efter det af ham sidste sidste Gang begangne Horerie. Videre fandt Actor ikke nødvendig at tilspørge den Tiltalte, men begiærede ham indtil videre dimitteret, som skeede.

Actor producerede end videre en af Sognepræsten Hr: Peder Arctander forfattet Præste Attest, dateret Evenes Præstegaard den 8de Maii 1797, den han begiærede læst og Acten tiltagen, saalydende: #. Ligeledes producerede Actor Procurator Rist Doms Afsigten, en mod Ole Hartvigsen den 5te Junii 1783 afsagt og paadømt Sag for første Gangs begangne Horeri, hvilken bekræftede Doms Afsigt han begiærede læst og den nærværende Act vedhæftet, som skeede. Rist producerede end yderligere en af Stiftsforvalteren udstæd Attest af 16de Maii 1797 der udviiser at Ole Hartvigsen Evenesmarks Boe er taget under lovlig Skifte Behandling formedelst hans Hustrue Sigri Olsdatters Død, hvilket Boe en nu ikke er bragt til Endskab, følgelig kunde han ikke producere den ved Forordningen af 6te December 1743 befalede Hoved Lods Forretning, men samme skal vorde i sin Tid indtages, hvilken Attest han begiærede læst. saal.: #. Til Slutning producerede Rist et af ham under Dags Dato forfattet Indlæg og Paastand som han begiærede læst og Acten indlemmet, saalydende: #. Den Tiltalte Ole Hartvigsen bad tilført: at han vel ikke kunde nægte for, som før sagt, at have begaaet de paastevnte 2de Horerier, men de øvrige af Præsten ham tillagte Beskyldninger benægtede han aldeeles og haabede at samme ikke under Sagen komme i Betragtning. I øvrigt havde han intet videre at tilføre, men alleene udbad sig Rettens mildeste Bedømmelse og Kongens Naade, dog declarerede Ole Hartvigsen paa Actors Tilspørgende: at det af ham med Berit Hansdatter avlede Drænge Barn døde 14 Dage efter Fødselen, og at hun første Gang var besvangret af Jens Michelsen Gilskevig, hvis Barn ved Navn Maren, endnu lever. Videre fandt Actor ikke nødvendig at tilføre, men indlod Sagen under Dom. Da ingen af Parterne havde videre at tilføre blev

Eragtet: Sagen skal her paa Tingstedet vorde dømt inden Tingets Slutning.

Paa Kiøbmanden i Bergen Sr. Albert Mohns Vegne anmeldte Procurator Rist at have til dette Ting, Tid og Sted, ved skriftlig Stevnemaal af Dato 6te April 1797 ladet indstevne Jonas Erlandsen Torrestad for Gield 100 rd 2 ort 8 sk, tilligemed Processens Omkostningers Ansvar, hvorom alt det skriftlig Stevnemaal nærmere udviiser, som han begiærede læst og Acten tiltagen, saalydende: #. Herhos anmeldte Procurator Rist at Stevningen lyder paa den Summa 128 rd, men Kiøbmanden udi Skiftet efter Sagvolderens Hustrue er udlagt 21 rd 3 ort 8 sk, følgelig maae samme fradrages de 128 rd, bliver igien 106 rd 2 ort 8 sk. Den indstevnet as Erlandsen Torrestad var ved Retten tilstæde og vedtog den producerede Stevnings lovlige Forkyndelse, at være skeed i Dag 14 Dage siden. Videre producerede Rist den i Stevningen paaberaabte Regning, dateret Bergen den 18de September 1796, den han begiærede læst og Acten tiltagen, saalydende: #. Den indstevnte Jonas Erlandsen vedtog at være skyldig de i Regningen benevnte 106 rd 2 ort 8 sk, men benægtede aldeeles at være Citanten noget mere skyldig. Endelig producerede Rist et af ham paa Kiøbmandens Vegne forfattet Indlæg, dateret den 16de Maii 1797, som han begiærede læst og Acten tiltagen, saalydende: #. Hvorefter Rist indlod Sagen under Dom, og skal blive afsagt paa Sorenskriverens Gaard Bertnes inden 6 Uger efter ay nu forestaaende Tinge er til Ende, da Dommeren formedelst ondre Sagers Afgiørelse nu ikke havde den fornødne Tid.

Derefter blev under no. 7 , allerunderdanigst læst et Kongl. Skiøde til Dines Knudsøn og Lars Christensøn paa Gaarden Tielle, Matr. No. 27, skyldende 2 Voger Fiskesleje for 180 rd, dateret 15de Februarii 1797. 8. Et Dito til Ejner Nielsøn paa en Part i Gaarden Øyen Mtr. no. , skyldende 1 pd 12 mk Fiskesleje for 50 rd, dateret 15de Februarii 1797.

Til Stevningsmænd for Ofodens Fjerding blev hermed i Følge Forordningen af 3dteJunii 1796 af Dommeren opnævnt, nemlig:

1. Lensmand Friderich Holst

2, Johan Olsøn Lendvigen

3. Axel Andersøn ibidem, hvilke tilhobe hver for sig eedelig inden Retten aflagde deres corporlige Eed, at de med Troeskab og Reedelighed ville forrette og udføre alle, saavel skriftlige som mundtlige Stevningers Forkyndelse og hvad andet dem paa Rettens Vegne maatte anfortroes til Udførelse, hvorhos dem tillige blev betydet hvad Lovens 1 - 4 - 6. Art. befaler saavel som deres Pligter, som eedsorne Kalds Vidner, efter forbemeldte Forordning, hvoraf dem blev meddeelt et Exemplair til fornøden Efterretning.

Som Dagen hermed var forløben, blev med Tingets videre Fremholdelse til i Morgen tidlig stillet i beroe.

JHAas(sign)


Paafølgende Dag, den 17de Maii blev Retten til det almindelige Sommertings Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue, atter constinueret paa Tingstedet Lieland og betient af samme Dommer og Laugret som i gaar. Hvor da!

Under No. 9 blev læst Axel Sørensøn Bakjords udstædde Bygselsæddel til Jørgen Hansen paa 18 mk Fiskesleje i Gaarden Bakjord for Livstid, dateret 23de December 1793, hvorved fulgte en Gienpart paa vedbørlig stemplet Papir, tilligemed en Landskylds eller Qvitterings Bog forsynet med det anordnede stemplet Papir, samt til Tugthuuset betalt 6 sk.

Udi Sagen,anlagt af den befalde Actor, Hr: Procurator Rist, paa Justitiens Vegne imod Ole Hartvigsøn Evenesmarken og Berrit Hansdatter, den første for 2de Gangs Horerie, og den sidste for 2de Gangs Lejermaal, blev afsagt saadan

Dom: Hr: Foged Arnkiel har ved skriftligt Stevnemaal af 30te Januarii 1797 til dette Ting ladet indstevne gift Mand Ole Hartvigsen Evenesmarken og Pigen Berrit Hansdatter til Doms Lidelse og Processens Omkostningers Ansvar, den første for 2de Gangs Horerie og den sidste for 2de Gangs begaaet Lejermaal. Som Beviis er under Sagen produceret: en Præste Attest af 8de Maii d.A., og en bekræftet Gienpart af en over Ole Hartvigsen, den 5te Junii 1783 afsagt Under Rets Dom for første Gangs Horerie; den første findes Acten indlemmer, og den sidste derved hæftet, og hvorved det paastevnte Factum er blev oplyst, saavidt som og, at de skyldige ere højst forargelige og rygesløse Mennesker. Den sigtede Berrit Hansdatter er fra Retten udebleven, men Ole Hartvigsen har derimod mødt og vedtaget Rigtigheden af det paastevnte. Efter disse Bevisligheder har Actor paataaet: at den i Horerie skyldige maate blive forvist Landet m.v.; og det tiltalte Qvindemennesket at betale Lejermaals Bøder. Spørsmaal bliver altsaa: Om Actors Paastand kan følges, og hvorledes Delinqventerne bør straffes? Lovens 6 - 13 -25. Art. befaler vel, ved et almindeligt Udtryk: "at den som befindes 2de Gang at have bedrevet Hoer, skal strax forvises Landet etc." Men Lovens Meening troer Retten at være denne: at den saaledes skyldige bør forvises Provindsen; thi om man skulle lige her forfølge Bogstaverne, saa ville samme aldeles stride mod naturlig Billighed /: paa hvilken den benevnte Artikel er bygget:/ der tilsiger at man ikke bør paabyrde en anden Nation, den man ikke selv vil have; og da Forbrydernes, uden for den begangne Misgiærning, førte slette Liv og Levnet ikke kan forhøje en Straf, som efter Loven er gandske bestemt, saa

Kiendes for Rett: Ole Hartvigsøn Evenesmarken bør sig selv til velforjent Straf og andre ligesindede til Exempel for sit anden Gangs begangne Horerie i Følge Lovens 6 - 13 - 25. Art. confereret med Forordningen af 6te December 1743 og 8de Junii 1767, at betale til Kongen dobbelte Lejermaals Bøder med 48 Lod Sølv eller 24 rd, at straffes paa yderste Formue, som bør være den 10de Deel af hans Boets Lod; at hensættes paa Vand og Brød i 8te Dage, og derefter at forvises Nordland Amt. Hvorimod Qvindemennesket Berrit Hansdatter bør i Følge Lovens 6 - 13 - 1ste Art. for sit anden Gangs Lejermaal betale Lejermaals Bøder med 12 Lod Sølv eller 6 rd, og i Følge fornævnte Forordning af 8de Junii 1767 at hensættes paa Vand og Brød i 8te Dage, samt Forbryderne tilholde. en for begge og begge for en, at betale denne Sags Omkostninger, indberegnet stemplet Papir til Dommes Beskrivelse med 5 rd; hvilket alt udreedes og efterkommes inden lovbefalet Tid, under Justitiens videre Befordring.

Hr: Arnkiel begiærede i Anledning det Høi Kongelige Rentekammerd Antegnelse udi hans for Aaret 1795 aflagte Contributions Regnskab Laugrettet og Almuen tilspurt: om Gabriel Hanssøn Lieland, der har været opgivet som Selvholder endnu er uden Tieneste, eller om han er saa syg, at han ikke kan tiene? Resp.: Laugrettet og den tilstædeværende Almue svarede: at han ikke har kundet gaae i nogen Mands Tjeneste, men og uden anden Nærings Vei. Hr: Fogden begiærede det nu passerede beskreven i Form af en Tings Attest som blev bevilget.

Efterskrevne Almues Mænd anmeldte sig trængende til Baade af Satdalens Alømindigs Skov, hvorom de udbad sig Rettens Tingsvifdbe meddeelt, saasom: Iver Lech Nyegaard en Ottrings Baad; Petter Agersborg Lieland en Fembørings Baad; Axel Anderseøn Lendvig en Ottring; Jacob Nielsøn Forra en Fembøring; at dette forholder sig rigtig, det attesterede Laugrettet og den nærværende Almue.

Lappen Ole Larsøn Lendvigmarken mødte og fremviste Huderne af en fuldvoxen og en halvvoxen Biørn som af ham var skudt i afvigte Aars Sommer i Gaarden Strands Skovmark, hvilket Laugrettet og Almuen stadfæstede at være rigtig. De foreviste Huder blev derefter Ejeren tilbageleveret, forsynet med Rettens Seigl.

Efter 3de Gangs Udraab indfandt sig ingen som noget videre ved Tinget havde at erindre, thi blev altsaa Retten herved hævet.

JHAas(sign)


??

??