1796 B Høst

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Høsttinget 1796[rediger]

Anno 1796, Løverdagen den 1ste October - som efter den foregaaende Berammelse var 3die Tingdag, da Rettens Betiente formedelst stormende Uveir ei kunde fremkomme førend sildig i Gaar Aftes til Tingstedet - blev Retten til det almindelige Høste-, Sage- og Skatte Tings Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue sadt og fremholdet paa Tingstedet Lieland, og Retten betient af Johannes Henrich Aas som af Amtet constitueret i Hr: Sorenskriver de Knagenhjelms lovlige Forfald, og efterskrevne 8te edsorne Laugrettes Mænd, nemlig:

1. Henrich Andersøn Væggen

2. Amund Thomassøn Stor Bierkevig

3. Ole Nielsøn Medbye

4. Torsten Olsøn Fremnes

5. Hans Hanssøn Bedsfiord

6. Mons Olsøn Lenvig

7. Johan Ejnersøn Indre Schiomnes

8. Morten Amundsen Stor Hochvig i Overværelse af Kongens Foged Hr: Hans Michael Arnkiels Fuldmægtig Jonas Udbye, Lensmanden Friderich Holst og den Tingsøgende Almue.

Hvor da!


Efter at Retten var sadt og Tingfred i Hans Mayests Høye Navn lyst, blev efterskrevne Høikongelige Forordninger og Øvrigheds Ordrer læst og publicerede, saasom:

1. Forordning af 18de Martii 1796 angaaende forædede Nams Dommes Indklagelsw ved Forligelses Commissionerog senere Forfølgelse ved Retterne, naade skulle sættes i Executions Kraft.

2. Forordning af 1ste April 1796, som fastsætter de Forsigtigheds Regler, der bør iagttages og følges ved Salg og Handel med Gift.

3. Kongelig Placat af 3die Junii 1796, angaaende Rettens vedbørlige og hurtige Pleje.

4. Kongl. Placat af 15de April 1796, hvorved Udførselen af Hvede, Hvedemeel og Hvedebrød fra Danmark og Norge til fremmede Steder undtages fra Forbudet af 4de November 1795.

5. Dito, angaaende 1/5 Species Stykkers Udmyntning for Kongerigerne Danmark og Norge, dateret 27de April 1796.

6. Dito af 27de Maii 1796,som bestemmer at de fra Aaret 1764 af udmyntede Danske og Norske Species Rigsdaler skal gielde lige med de nyere Species Rigsdalere.

7. Dito af 20de Maii 1796, hvormed Forbudet af 4de November 1795 aldeles ophæves og Korn Varers Udførsel tillades.

8. Placat af 10de Mai 1796, hvorved de ældre Anordninger som have indskrænket Ægteskaber udi Findmarken ophæves.

9. Dito af 10de Junii 1796 angaaende Auctions Forvaltere.

10. Amtets Ordre af 21de Junii 1796 hvorved communiceres en Kongl. Resolution af 22de Januarii d.A. angaaende hvorledes skal forholdes med Ansøgninger om Ægteskabs Skildsmisse.

11. Amtets Communication af Cancelliets Resolution under 18de Junii d.A. angaaende at de forliste Børnemidler skal af Kongens Casse udbetales.

Hr: Jonas Udbye paa Fogdens Vegne begiærede til det General Tingsvidnes Erhvervelse følgende Qvæstioner forelagt Laugrettet og den tilstædeværende Almue og deres Svar derpaa indhæntet:

1. Om Matriculen i Aaret 1796 med nye Skyldsatte Pladser eller Gaarde er forbedret, eller om nogen Plads findes saaledes opryddet at den med Billighed og i Lighed med andre kan skyldsættes? Resp.: Nei!

2. Om i denne Fjerding findes Sauger, hvorpaa Bord skiæres? Resp.: Nei!

3. Om i denne Fjerding findes fleere Qværner til Skats Svarelse end de forhen angivne og taxerede? Resp.: Nei!

4a. Om nogen i dette Aar, i dette Tinglaug, har haft mere end et Jorde Brug, eller b. om nogen føeere end allerede oførte Gaarde og Gaard Parter dette Aar ere brugte til Underbrug eller have været ubeboelige? Resp.: Nei.

5. Om nogen dette Aar, har haft Laxe Fiskerie eller optaget Enge Slætter, hvorat Skat kan svares? Resp.: Nei!

6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odels Jord? Resp.: Nei!

7. Om 6te og 10de Penge af Arve Midlers Udførsel af Riget, ere faldne, ligesaa om nogen Lapper ere bortflyttede med Ejendeele hvoraf denne Afgift bør svares? Resp.: Nei!

8. Om Vrag er fundet i det forbiegangne eller indeværende Aar fra den Tid derom paa dette Tingsted blev spurgt? Resp.: Nei!

9. Om Hoved Lodder eller Bøder paa 120 Lod Sølv eller 60 rd er falden siden derom paa dette Tingsted blev spurgt? Resp.: Nei!

10. Om Arvemidler enten dette Aar eller for afvigte, fra den Tid derom paa dette Tingsted blev spurgt, hvoraf Forlovs Penge bør svares? Resp.: Nei!

11. Om ingen Bøder for ulovlig Skovhugst er falden, siden derom paa dette Tingsted forrige Aar blev spurgt? Resp.: Nei!

12. Om nogen i dette Aar eller forrige Aar er bleven begraven i Eege Lig Kiste? Resp.: Nei!

13. Om i denne Fjerding findes Borgere, Giæstgivere og Jægte Skippere som i dette Aar har haft meere end en Jægt til Kiøbsteden? Resp.: Af Borgere findes ingen i denne Fjerding. Af Giæstgivere ere Petter Agersborg Lieland, Iver Lech Nyegaard og Ole Knudsen Virach, som alle driver Bondehandel. Af Jægteskippere ere: Ole Knudsen Virach og Mentz Kæboe som driver Jægtebrug sammen, have dette Aars første Stevne haft en Jægt til Bergen, men ingen sidste Stævne, da samme paa Hinrejsen til Bergen tog Skade. Ole Knudsens Enke paa Bieldgam har kun dette Aars sidste Stævne haft en Jægt til Bergen, og Petter Agersborg Lieland har haft en Jægt til Bergen hver Stævne dette Aar, samt Iver Lech Nyegaard har haft en Jægt til Bergen første Stevne.

14. Om i denne Fjerding findes Selv Foster Karle, Strandsiddere som allene drive Øltapperie og Handlere som ikke ere priviligerede? Resp.: Af de omspurgte findes ingen i denne Fjerding, thi de forrige Aar opgives Selv Foster Karle, nemlog Gabriel Hanssøn er svag og kan ikke tjene, Peder Hansøn og Ole Andersøn har traad i fast Tjeneste i dette Aars Foraar, og følgelig ikke nu Selvholdere, dog blev anmeldt at Axel Pedersøn Nyegaard ernærer sig som Selvholder.

15. Om i denne Fjerding findes Styrmænd der ikke bruger Gaard eller staar i fast Tjeneste og som have i denne Qvalite seilet til Kiøbstæderne i dette eller forrige Aar? Resp.: Nei!

16. Om nogen Svenske Lapper haver dette Aar græsset deres Reens Dyr paa denne Fjerdings Fjelde og efter Grædse Tractaten har betalt Skat af samme, samt til hvem? Resp.: Laugrettet og Almuen gav samme Svar nu som i forrige Aar Generals Tingsvidne er forklaret i Henseende denne Post.

17. Om i dette ar er falden Dilde Tiende? Resp.: Nei!

18. Om nogen og hvilke Slags Haandværkere opholde sig i denne Fjerding og som bør betale Haandværks Skat? Resp.: Nei!

19. Om hvor stort Gaards Brug Lensmanden for denne Fjerding bruger, og nyder Tiende Friehed af? Resp.: Lensmand Holst bruger et Pund i Gaarden Lien, Ofodens Kirke og Præst beneficeret.

Derom udbad Fogden sig Rettens Tingsvidne meddeelt som blev bevilget.


Derefter blev Mandtallerne examineret:

1. Mandtallet over Odels- og Selvejer Godset pro 1796; hvilket befandet rigtig.

2. Designation over bygslede Gaarde af Hans Mayests Gaarde i denne Fjerding i dette Aarer bortbygslet.


Videre blev følgende Almues Breve og Documenter publicerede:

1. Et Kongelig Skjøde til Johan Ejnersøn paa en Part i Gaarden Indre Schiomnes, Matr. No. 21. skyldende 12 Mk Fiskes Leje imod 21rd, dateret 3die Junii 1796.

2. Et Kongl. Skjødetil Iver Lech Nyegaard paa en Part i Gaarden Store Biercjevig, Matr.No. 65, skyldende 1 Pund Fiske Landskyld med Bygsel, imod 40 rd, dat. 3die Junii 1796.

3. Præsten Peder Arctanders udstædde Bygsel Seddel til Mogens Olsøn paa 18 Mk Fiskes Leje i Gaarden Lenvig, Matr. No 40, beliggende i Ofodens Fjerding paa Vilkaar: at han, tilligemed hans Svoger Peder Larsøn der ogsaa bruger 18 Mk i samme Gaard, fælles svarer og udreeder til deres Fader, Ole Svendsen i aarlig Kaar, 1 Tønde Byg, 12 Mk Rug - med Udsæd - og føde til ham 2 Kjør, 4 smaae Creature og et Svin, Bygselseddelen dateret 17de December 1794, hvormed fulgte vedbørrlig Gienpart og til Tugthuset betalt 10 sk.

4. Et Skifte Brev oprettet efter afgangen Amund Andersøn Stor Hochvig, sluttete den 21de Maii 1796, hvormed 18 Mk Fiskes Leje i Gaarden Store Hochvig, Matr. No. 20 er ansat stort til Indtægt med 30rd, og saaledes udlagt til Srevboe Enken Pernille Nielsdatter for det halve Boe, udlagt 9 Mk for 15rd, og til Sønnerne Anders og Amund Amundssønner , hver 4 1/2 Mark i den Gaard for 7 rd 3 ort.


Sagerne blev derefter foretagne:

Sagen, anlagt af skipper Hans Petter Lorch imod Christen Arctander for Gield 11 rd 1 ort 8 sk, blev 3de Gange lovlig paaraabt, men hverken Citanten eller Vederparten mødte, thi blev i den Anledning saaledes

Eragtet: Da denne Sag nu 3de Ting efter hinanden har henstaaet uden at nogen af Parterne eller andre paa deres Vegne har i Rette ædsket samme, og saaledes ikke iagttaget hvad Loven i 1 - 4 - 16 det befales, saa blev den nu hermed af Retten ophævet og udslettet under Forbeholdelse af enhvers Ret, om de finder det for godt at forfriske Sagen ved nyt Stevnemaal.

Peder Nielssøn Elvegaards anlagte Sag imod Peder Knudsøn ibidem for Slagsmaal blev lovlig paaraabt, men Citanten mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne, men derimod mødte Vederparten Peder Knudsøn og declarerede at han ikke til dette Ting havde contra indstevnet Citanten paa Grund af, at han ikke har anseet samme nødvendig, da han var selv beviist aldrig at have lagt Haand paa ham, meget mindre slaget ham, hvilket sidste han var fuldkommen forsikret om at Citanten ikke paa lovlig Maade kunde overbeviise ham, Han paastod derfore at han ved Rettens Dom maatte blive frifunden for Tiltale i denne Sag.

Eragtet: Paa Grund af Citantens Udeblivelse beroer Sagen til næste Ting.


Paa Jacob Nicolaissøn Yttre Sejneses Vegne mødte Procurator Rist og i Rette ædskede han ved sidste Sommerting anlagde Sag imod Pigen Dorthea Christensdatter Øyjorden, der uretteligen har udlagt ham til Barnefader til et af hende ved Paasketider d.A. fød Barn, udi hvilken Sag han producerede Rettens Forelæg til Vidnet Rasmus Gabrielsøn Yttre Sejnes den han begiærede læst og Acten tiltagen: #. Det forelagte Vidne Rasmus Gabrielsen var ved Retten tilstæde og vedtog Laugdagens lovlige Forkyndelse. Ligesom og Sagvoldersken Dorthea Christensdatter var ved Retten nærværende. Rist begiærede derefter det mødende Vidne i Eed taget, og at de af ham paa sidste Ting til det føtrste afhørte Vidne i denne Sag fremsatte Sørsmaale maatte ligesaa forelægges dette Vidne til Besvarelse. For det mødende Vidne blev Eedens Forklaring af Lov Bogen oplæst og alvorlig Formaning til hannem giort at sige Sandhed, som han lovede. Derpaa fremstod som andet Vidne i denne Sag, Rasmus Gabrielsen, 35 Aar gammel, boende paa Gaarden Yttre Sejnes her i Fjerdingen, der aflagde Eed med oprakte Fingere efter Loven, og svarede paa de af Rist til det første afhørte Vidne i denne Sag fremsatte og her i Protocollen paa Pagina 336 benevnte Qvæstioner, saasom:

1ste Qvæst: Resp.: Jo! Vidnet tilligemed fleere ustevnte Personer var den omspurgte Tid forsamlet paa Gaarden Yttre Sejns i Sagvolderskens Huusbondes Huus, og da hørte Vidnet at hun sc. Dorthea Christensdatter af hendes Huusbonde blev tilspurgt om Citanten Jacob Nicolaissøn var hendes Barnefader? Hvorpaa hun længe intet ville svare, men endelig til Slutning siger hun: at han ikke var Fader til hendes Barn, og at de ikke oftere skulle det af hende, da dette passerede var det første afhørte Vidne Gabriel Rasmussøn ogsaa tilstæde.

2den Qvæst.: Resp.: Nei, Sagvoldersken blev ikke tvungen til den omprovede Bekiendelse, hverken af hendes Husbonde eller nogen anden.

3die Qvæst.: Resp.: Jo! Vidnet var bekiendt, at Pigens Moder Margrethe Axelsdatter boer paa Gaarden Lervigen her i Fjerdingen, saavel som at hun er i taalig god Forfatning, følgelig troede Vidnet at hendes Moder kunde have modtaget hende ellers i det mindste at Dorthea Christensdatter kunde have faaet Tilhold hos sin Moder.

Den til første Vidne fremsatte 4de Qvæstion frafaldt Rist, og havde saaledes intet videre at tilspørge Vidnet, thi blev altsaa samme fra Retten afskeediget.

Procurator Rist begiærede derpaa Protocollen tilført: at ligesom det ved de under denne Sag afhørte Vidners edelige Forklaringer beviist at Pigen Dorthea Christensdatter har tilkiendegivet at Citanten ikke er Fader til det af hende i Løsagtighed avlede Barn, saa er det ligeledes klart at hendes Opgivende til Præsten, saavelsom her inden Retten ikke bør blive at reflectere paa. Men Lovens 6 - 13 - 5. Art paalægger den der bliver sigtet for Børnefader ved sin Eed at være sig derfore, da maae Lovgiveren uimodsigelig have statueret, at intet andet Beviis kunde haves; I Overensstemmelse heraf og paa Grund af Analogien i Lovens 5.B. 1 - 5.Art og 1 - 15. Art. nedlagde Rist saadan Paastand: at Citanten Jacob Nicolaisøn maae vorde ved Dom friefunden for Pigen Dorthea Christensdatters falske Opgivende, ligesom han ogsaa paastaaer at hendes Opgivende maae blive ved Dom ei allene underkiendt, men end ogsaa ikke komme ham til Fornærmelse paa Ære, gode Navn og Rygte, og at endeligen Pigen Dorthea Christensdatter , maae blive tilfunden at betale ham denne Sags Omkostninger med 8rd, og saaledes indlod han Sagen under Dom. Den indstevnte og nærværende Dorthea Christensdatter sagde nu som forhen at Citanten Jacob Nicolaisøn er hendes rette Barnefader, og at hun aldeles ikke har haft saadan legemlig Omgang med nogen anden Mands Person, som kunde virke Besvangrelsen. Aarsagen hvorfore hun en Gang har sagt, at Citanten ikke var hendes Barnefader, foregav hun nu som forhen at være at hun frygtede for sin Husbondes - som Citantens Faders - Vrede, og at hun desaarsag skulle blive jaget ud af Tjeneste. I Følge heraf paastod hun at Citanten ved Dom maatte blive erkiendt som hendes Barnefader.

Rist formodede at det noksom er oplyst under Sagen, at Pigen Dorthea Christensdattes Udsigende ikke bør blive at reflectere paa. Han henholdt sig i øvrigt til sin Paastand. Da ingen af Parterne havde videre at tilføre, blev

Eragtet: Sagen skal blive dømt 6 Uger efter at nu forestaaende Høste Tinge er til Ende paa Sorenskriverens Gaard Bertnes, da Dommeren formedelst andre Embeds Forretninger nu ei havde den fornødne Tid.

Peder Axelsøn Fagernes som selv nærværende i Rette ædskede sin anlagte og til dette Ting udsatte Sag imod Lap Ole Thomessøn Bierkevigmarken, angaaende en Hug Oxe som han har frataget ham, udi hvilken Sag, han fremlagde Rettens seeneste Laugdag som han begiærede læst, saalydende: #. Ved at paaraabe Stevnevidnerne, nemlig Peder Rasmussøn Store Bierkevig og Amund Thomassøn ibidem, indfandt sig ved Retten kun den sidste, men første, nemlig Peder Rasmussen mødte ikke, følgelig kunde Laugdagens Forkyndelse ikke paa lovlig Maade blive afhjemlet, og da Sagvolderen Ole Thomessøn heller ikke mødte efter lovlig Paaraab, ei heller nogen paa hans Vegne, saa maatte Citanten begiære Laugdagen fornyet til næste Ting, og Sagen til samme Tid udsat. I Anledning heraf blev


Eragtet: Da den ved seeneste Ting givne, og nu i Retten producerede Laugdag. ei denne sinde kunde blive afhjemlet formedelst det ene Stevnevidnets Udeblivelse, saa bliver i Følge Citantens Forlangende denne Sag end videre udsat til næste Ting for Ofodens Almue, til hvilken Tid Sagvolderen Ole Thomessøn Bierkvigmarken gived nye Laugdag, at møde med sit nødig findende Tilsvar.

Hans Jacobsøn Dybvig mødte ved Amund Amundsøn Hachelstrand og anmeldte sig trængende til en Ottrings Baad af Saltdahlen, ligesaa mødte Peder Abrahamsøn Indre Sejnes og anmeldte sig høiste grængende til en Ottrings Baad af Saltdahlen, hvilket Andragende Laugrettet og Almuen stadfæstede at være rigtig.

Lappen Ole Larsøn Lenvigmark mødte og foreviiste Huderne af 2de voxne Bjørne som af ham ere skudt i dette Aars Sommer i Strandbotten her i Fjerdingen; og Lap Michel Jonsøn mødte ved Ole Nielsen Medbye og foreviste Huderne af en voxen og en halv voxen Biørn som af ham er skudt i dette Aars Sommer i Hariangens Skov Mark; hvilket Laugrettet og Almuen bekræftede at være rigtig. De foreviste Huder blev derefter Vedkommende tilbageleveret, forsynet med Rettens Seigl.

Derefter blev læst Restancerne over efterstaaende kongelige Skatter i denne Fjerding, til 1796 Aars Udgang af et Beløb for Aar 1795, 44 rd 82 sk og for 1796: 145 rd 55 sk - hvilken befandtes rigtig og af ingen modsagt.

Udbye begiærede paa Fogdens Vegne en Ting Attest meddeelt, om hvorvidt gift Mand Hans Erichsøn Botten som har begaaet Lejermaal i Egteskab, kan betale Bøder, da den afholdte Registrerings Forretning viser at Gielden langt overstiger Boets Formue. Til hvilken Ende, han fremlagde, den af Lensmanden holdte Registrerings Forrretning for bemeldte Hans Erichseøn, ligesom og Udbye begiærede Hans Erichsøn som nærværende ved Retten fremkaldet og hans Tilsvar indhentet. alt i Overensstemmelse med Cancelliets Resolution af 1794 som tillader saadan Bøders Aflingning inden Retten. Laugrettet og Almuen deklarerede at det var almindelig bekiendt om bemeldte Mand Hans Erichseøn Botten er en fattig Mand, og derover troede de at han ikke kunde betale mere i Bøder end det højeste 4 rd, hvilken Summa faldt Hans Erichsøn som var nærværende sagde sig villig til at betale, endskiønt samme faldt ham som en fattig Mand, der hensidder med mange Børn tungt at udreede. Udbye begiærede det passerede beskreven i Form af en Tings Attest paa den forbemeldte Registrerings Forretning.

Da det nu allerede var sildig paa Løverdags Aften, saa fandt Dommeren fornøden ar tilføre Protocollen følgende: Efter Sorenskriveren overleveret Stevne Liste befindes en Deel nye Sager til dette Ting at være indstevnte, men foruden at det nu er sidste Tingdag for denne Fjerding, saa skal og paa Mandag den 3die d.M. Høste Tinget for Tiellesunds Fjerding foretage fleere Sagers Behandling. I denne Anledning bliver herved, i Følge Forordningen af 19de Augustii 1735 dens 8 § berammet at Udsættelses Sage Ting her for Ofodens Fjerding at foretages her paa Tingstædet Lieland, Mandagen den 5te December førstkommende og følgende Dage til hvilken Tid, da til dette Ting indstevnte Sager forbliver i sin fulde Kraft efter de udtagne Stevninger, og haver Laugrettet, saavel som de Vedkommende Sagers Parter og Vidner den benevnte Tid betimelig at indfinde sig . Saaledes bliver Tinget altsaa denne sinde hermed hævet.

JHAas(sign)


Anno 1796, Fredagen den 4de November blev paa Sorenskriverens Gaard Bertnes i Overværelse af de 2de eedsorne Mænd, Jens Paulsen og Anders Ingebrigtsen, begga af Gaarden Bertneslien, følgende Domme afsagte og oplæste:

1. Udi Sagen anlagt af Jacob Nicolaisen Yttre Sejnæs contre Pigen Dorthea Christensdatter Øjorden for urettelig udsagt ham til Barnefader, er afsagt saaden Dom:

Ved mundtlig Stevnemaal til indeværende Aars Sommerting for Ofodens Fjerding har Jacob Nicolaisen Yttre Sejnæs ladet indkalde Pigen Dorthea Christensdattertil at anhøre Vidner, med hvilke han agtede at afhiemle, at han ikke er Barnefader som han af hende er udlagt for. Til det af hende fødte Barn,, samt i den Henseende at liide Dom og erstatte ham Sagens diverse forvoldede Omkostninger. For Retten har Sagvoldersken Dorthea Christensdatter stadig vedbleven saadan Bekiendelse: at Citanten Jacob Nicolaisen er Fader til det af hende ved Paaske Tider dette Aar fødte Drengebarn, ihvorved hun engang af Frygt for hendes Husbindes Vrede - som Stedfader til Citanten - kan have i Enfoldighed udladt sig anderledes. Det modsatte heraf er det Citanten , eller Hr. Procurator Rist, paa hans Vegne nu søger at beviise, og til den Ende har ladet 2de Vidner under Eed afhøre hvis Forklaring stemmer overeens deri, at de paa en Tid og Sted have hørt Sagvoldersken paa Tilspørgende af Citantens Stedfader om hvem der var hendes Barnefader? har svaret: at Jacob Nicolaisen ekke var det, og altsaa maatte nu være en anden. Dette er alt hvad Citanten eller hans Fuldmægtig til Styrke i Sagen fra sin Siide har oplyst. Undersøger man videre de samme Vidners Forklaring, nemli, at det varede længe førende Sagvoldersken efter iidelig igientaget Spørgsmaal, herpaa ville svare, disse Ord: at Jacob Nicolaisen ikke var hendes Barnefader, finder man under saadan hendes Adfærd, Anledning at slutte, hvis ikke med god Villie har villet udlade sig med saadan Tilstaaelse, men viiseren Slags Tvang, uagtet de afhørte Vidner har forklaret, hun ikke den Gang dette passerede, var tvungen dertil, hvilket dog forud i Enerum kan være skeet. Betragtes nu Sagvolderskens foregaaende og hendes den heele Gang igjennem vedblevne Bekjendelse at Citanten og ingen anden er Barnefader til det af hende ved Paaske Tider dette Aar fødte Barn, samt hendes videre gjorte Forklaring, at hun af Frygt for Citantens Stedfader, hendes Husbonde, engang har udladt sig med at Citanten ikke var det, og denne nøye confererer de afhørte Vidners Forklaring, som synes at være meere Sagvoldersken end Citanten til Fordeel, finder man Anledning at troe, Citanten, efter Overlæg med hans Stedfader, i hvis Tjeneste Sagvoldersken da var, har søgt at finde Leylighed til at afpresse Sagvoldersken i de afhørte Vidners Nærværelse saadan Bekjendelse, som kunde synes at være ham favorabel til denne Sags Anlæg. Vel formener Hr: Procurator Rist, paa Citantens Vegne at saadan Sagvolderskens uden for Retten engang giorte Bekjendelse skal være lige gieldende med den nogen for Dom og Ret vedgaaer, beraabende sig paa Lovens 5 - 1 5 som uanvendelig i dette Tilfælde, hvor ingen Optingelse forekommer, og maatte være ulovlig og skammelig i Fald den skulle være Citanten til Fordeel i denne Sag. Men da Lovens 6 - 13 - 5 utrykkelige paalegger den Mands Person som beskyldes for at have beligget en uberygtet Møe eller Enke, i Tilfælde han for Gierningen siger Nei! og hun ikke kan hannem det overbeviise at han da skal værge sig derfor med sin Eed, saa finder Dommeren den i denne Sag brugte Maade at gaae frem paa, med Lovens Forskrift upaasende, Ligesom Hr: Ristes Paastand ugrundet. Efter disse Sagens Omstændigheder

Kjendes for Ret: Citanten Jacob Nicolaisen Yttre Sejnæs bør paa lovlig Maade indstevne Pigen Dorthea Christensdatter Øjorden for hendes Værneting, til at høre hans corporlige Benægtelses Eed, saaledes som den af Dommeren bliver ham forelagt, at han ikke er Fader til det af benævnte Pige i Løsagtighed avlede Drengebarn, hvorefter han, naar saadan Eed er aflagt, bør for at være Barnefader til det af Pigen Dorthea Christensdatter avlede Barn, med hvad der at dependere, frie at være, i hvilket Tilfælde Pigen Dorthea Christensdatter bør betale ham denne Sags Omkostninger med 8 rd, men trøster han sig ikke til saadan Eed at aflægge, bliver han som Barnefader til ommeldte Barn at ansee og Processens Omkostninger i saa Fald ophævede. Som alt efterkommes og fuldbyrdes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.


Ekstraretten 1797 mot Lisbet Pedersdatter Dragvik Anno 1797, Løverdagen den 13de Mai, i Anledning af et af Pigen Lisbet Pedersdatter Dragvig i Ofodens Fjerding, begaaet Barnefødsel i Dølgsmaal. Retten til en Extra Ret sadt og fremholden paa Tinstedet Lieland i bemeldte Ofodens Fjerding og Salten Fogderie, og betient af Johannes Henrich Aas, som af Amtet constitueret i Hr: Sorenskriver de Knagenhjelms Fraværelse, med efterskrevne 4re edsorne Laugrettes- og Meddoms Mæn, nemlig:

1. Niels Abrahamsøn Sletjord

2. Peder Rasmussøn Stor Hariangen

3. Otte Jonsøn Elvegaard

4. Ole Pedersøn Tortenaas, hvilke alle paa Sorenskriverens Tilspørgsel declarerede sig til Delinqventinden Lisbet Pedersdatter ubeslægtet og ubesvogret.

Hvor da! Fogden Arnkiel som selv for Retten nærværende anmældte: at have til denne Rette, Tid og Sted, ved skriftligt Stevnemaal af 30te Januarii sidstleden, ladet indstevne Qvinde-Mennesket Lisbet Pedersdatter Dragvig, mistænkt for Barnefødsel i Dølgsmaal for derom at udstaae Examination, anhøre Vidner og Beviiser, samt at modtage Dom til velfortient Strafs Lidelse, og Sagens Omkostningers Erstatning. Ligesaa er ved denne Stevning indkaldet Delintqventindens opnævnte Defensor, Hr: Procurator Rist, saavel som ved Forhøret den opgivne Barnefader Peder Thomassøn Strand og den for Præsten opgivne Dito, Mathias Mathiassøn Dragvig, samt Vidner, Kirsten Ingebrigtsdatter Dragvig, Enken Margrethe Jacobsdatter ibidem, Pigen Barbroe Jansdatter, Peder Christensøn Dragvig, Hans Larsøn Lielandschar med Kone, Axel Andersøn Ytterbøe med Kone og Marit Olsdatter Leroos, alt efter Stevningens nærmere Formæld, som han begiærede læst og Acten indlemmet, der skeede, og er saalydende: #. Ved Retten var tilstæde Delinqventinden Lisbet Pedersdatter Dragvig, uden Baand og Fængsel, saavel som hendes Defensor Procurator Rist og de øvrige i Stevningen benevnte Personer som alle vedtoeg lovlig Varsel undtagen Axel Andersøn Ytterbøe og hans Hustrue Ane Jonsdatter, der ikke mødte , da den første blev anmeldt at være død i afvigte Vinter og den sidste nemlig Anne Jonsdatter nu at være saa syg og svag paa Forstanden at hun ikke kan aflægge noget Vidnesbyrd, hvis Rigtighed Stevnevidnerne Lensmand Friderich Holst og Morten Hansøn Kleven med corporlig Eed efter Loven bekræftede.

Efter at Fogden havde fremlagt bemeldte Stevning, sa han sig videre beføjet at begiære Protocollen tilført, Aarsagen til denne Sags Henstand fra forrige Aars Sommer Tinge og indtil nu, hvilken Aarsag er denne: Den 23de Maii f.A. indløb Fogden, Sogne Præsts Angivelse om det af Delinqventinden Lisbet Pedersdatter Dragvig begangne Delictum, strax efter holdt Fogden et preliminair Forhør, for saavidt Tiden da i Tingdagene kunde tillades intet videre kunde den Tid foretages. Sommertingenes endet ikke førend midt i Julii Maaned, Regnskabs Sagernes Expedition med 2de Stevnte Jægter, Expedition af de Sager som medeelt under Tingene vare opdyngde dels fra Amtet deels fra Fogderies Almue, samt Mandtallernes og Justits Sagerne med utallige flere Ting i stand Bringelse til Høste Tingerne, levers ikke Fogden mere end 3 à 4 Uger til andre Embeds Forretningers Bestridelse, forinden Reisen igien midt i September Maaned gaaer for sig til Høste Tingerne. Lige Omstændigheder kan vel og Sorenskriveren udi sit Embede være undergiven. Altsaa at holde Extra Ret end 16 Miile saa langt Nord fra Betienternes Hiemsteder i denne korte Tid, er en Umuelighed efter Landets locale Forfatning, da den heele Reise maaske til Søes, der formedelst det bestandig foranderlige Veir, ikke tager mod nogen Bestemmelse. Extra Ret over bemeldte Delinqventinde blev derfor, saavel som og for at kunde erhverve de behøvede Attester og Beviiser, berammet til den 29de og 30te September, samt 1ste October, i hvilke Dage det ordinaire Høste Ting tillige skulle fremholdes, men det stormende veirs hindrede Rettens Betiente fra at komme til Tingstædet før Natten til den 1ste October, og denne Dag gav neppe Tid til de Kong. Forordningers Publication, og Tingsvidnernes Examination og mindre til gamle Sagers Afgiørelse. Tiden kunde ikke forlænges formedelst de berammedes Tinge efter dette Ting. Et nyt Extra Ting, samt Extra Ret blev berammet til den 5te December, hvilket den herved producerede af Sorenskriveren og vedkommende Stævnings Mænd paategnede skriftlige Stevning af 15de Julii 1796 udviser. Men dette Extra Ting gik og Overstyr formedelst et vedholdende grusomt ondt Veir, hvilket kan beviises af alle Mand i Fogderiet, baade Nord og Sør, og hvilket Fogden ønskede den nærværende Almue forelagt til Besvarelse. Fra den Tid, nemlig fra December Maaned af at tænke paa Extra Ret, saa langt borte, begriber enhver som kjender Landet, at være ugjørlig, dels formedelst de korte Dage i December og Januarii Maaned, da mand ikke har stort mere end 2de Timers Dag, men derimod et besynderligt uroligt og skadegiørende Vejr. Først I Februarii Maade reiser enhver Mands Person som kan bruge en Aare til Fiskeriet i Lofoden, hvorfra de ikke kommer tilbage og faaer Jægterne som skal tilbringe dem, deres Fødevarer og Bugs Redskaber, expiderede førend sidst i April eller først i Maii. Neppe Laugret og mindre den behøvede Skyds er i denne Tid at tilvejebringe. Det lyser da af sig selv at Extra Ret ikke kunde være at bestemme førende i disse Dage, og naar dette er sagt, samt at Delinqventinden ikke har siddet paa Publicii Bekostning troer Fogden fra sin Side at have frembragt uomstødelige Grunde for denne Sags Henstand.


Den paaberaabte og til Høste Tinget 1796 udtagne Stevning af 15de Julii s.A. samt Sorenskriverens derpaa giorte Berammelse til en nye Extra Ret af 1ste October blev læst og Acten tiltagen, sal.: #. Paa Sorenskriverens Tilspørgsel declarerede Laugrettet, saavelsom den tilstædeværende Almue at det i afvigte Vinter har bestandig været et ualmindelig ondt Vejr, og at det ikke kunde være muelig for Actor og Sorenskriveren, i de korteste og mørkeste Dage af Aaret at rejse end 16 lange Søe Miile her til Stedet, for at afholde den forhen omtalte Extra Ret i denne Sag, som var bestemt at foretages den 5te Decenber afvigte Aar. End Videre begiærede Fogden Laugrettet og Almuen tilspurgt: om det kunde være muelig for ham og Sorenskriveren at afholde noegen Extra Ret i denne Sag, siden bemeldte 5te December til denne Tid paa Grund af de forestaaende af ham værede anførte Aarsager? Rep.: Nei! Paa Grund af Hr: Foged Arnkiels anførte Aarsager til denne Sags lange Henstand, ansaae Sorenskriveren det unødvendig at fuldføre denne Sag før nu, da disse ere gandske overeenstemmende med forestaaende Forklaring, som i det heele medfører Sandhed, ikke desto mindre og saavidt muelig at kunde retfærdiggiøre sig tiltog han Acten en ham af Amtmand Hegge meddeelt Attest, under 18de April d.A. der fuldkommen godtgiør, at det ikke har været muelig at foretage den til 5te December f. A. berammede Extra Ret; hvilken aatest blev læst og er saalydende: #. End videretroede Sorenskriveren at være aldeeles overflødigt at benevne de mangfoldige Embeds Forretninger som paalegger en Sorenskriver, og som giøre det umueligt for ham til alle Tider at kunde promte assistere ved Extra Retter, da han fuldkommen var overbeviist om at de forekommende Høje Retter kjender disse i alle dets Deele, og i sær, at dette Lands locale Omstændigheder ofte kan giøre en Forretning paa en vis Tid umuelig. Stifts Procurator Rist producerede den ham af Amtet meddeelte Ordre at træde ind som Defensor for Pigen Lisbet Pedersdatter Dragvig. Bemeldte Ordre, der er dateret, Bodøe den 13de Septbr, 1796, begiærede han læst og tiltagen Acten: #. Derefter producerede Actor, et af hans Fuldmægtig Hr: Jonas Udbye, den 24de Maii 1796 i denne Sag optaget Præliminair Forhør, som han begiærede læst og Acten tiltagen, samt at Delinqvnetinden derefter maatte fremkaldes for at være nøjere Examination undergiven. Det fremlagde Præliminair Forhør er saalydende: #. Delinqventinden vedtog at den af hende i Prelimonair Forhøret givne Forklaring i alle Deele er rigtig. Actor begiærede Lisbet Padersdatter end videre examineret: 1. Hvem der er hendes rette Barne Fader? Resp.: Gift Mand Peder Thomessøn Strand i hvems Tjeneste hun var da Besvangrelsen foregik. 2. Paa hvad Tid og Sted Besvangrelsen foregik?

Resp.: Omtrent 14 Dage efter Sandtehans Dag 1795, blev hun besvangret af bemeldte Peder Thomessøn som da vogtede Creaturene med hende i Udmarken. - Hun forklarede videre at denne Besvangrelse skeede aldeles imod hendes Villie og at Peder Thomasen med Magt toeg hende, samt holdte for hendes Mund under Besvangrelsen.

3. Om Peder Thomesøn har lovet hende nogen Slags Belønning for at han fik sin Villie med hende? Resp.: Nei! undtagen at han toeg 2 store Lænke Knapper af Sølv og kastede i hendes Fang, men disse modtoeg hun ikke, men kastedes ham samme tilbage.

4. Om hvad Tid hun fødde Fosteret, og om det var Drenge- eller Pige Barn? Resp.: Omtrent 14 Dage efter Paaske 1796 fødde hun til Verden et Pige Barn.

5. Om Fosteret ved Fødselen havde Liv og var fuld baaren? Resp.: Fosteret blev død føed, men om samme var fuldbaaret, vidste hun ikke til Visse

6. Om Delinqventinden vidste Aarsagen til Fosterets døde Fødsel? Resp.: Aarsagen til Barnets døde Fødsel troede Delinqventinden at være denne: Dagen førend hun giorde Barsel, skulde hun gaae op paa Stue Taget paa Gaarden Dragvigen for at tage et Dække ned af Skaarsteenen og ved at gaae ned af samme, giorde hun et Feil Trin, saaledes at hun faldt ned af Taget, idet et Trin i Stien gik i tue; Ligesom hun og samme Dags Aften , ved det hun skulde gaae ned til Elven for at hente noget Vand, faldt hun paa Isen over en Vand Bytte: Indtil denne Dag havde hun følet at Barnet havde Liv, men ikke efter den Tid, og saaledes troede hun fuldkommen at disse af hende giorte Fald var Aarsagen til Barnets Døde Fødsel.

7. Om hun vidste at nogen vare hendes Svangerskab bekiendt? Resp.: Nei!

8. Om hun ikke havde aabenbaret sin Frugtsommelioghed for nogen og hvem disse ere? Resp.: Nei!

9. Hvorfor hun ikke har aabenbaret sit Svangerskab, og hvad Hensigt hun dermed har haft? Resp.: Delinqventinden sagde at Aarsagen hvorfore hun ikke har bekiendt sin Frugtsommelighed for nogen, var denne at hendes Barne Fader Peder Thomessøn har bedet hende ikke at bekiende dette for nogen.

10. Om hun da stedse har haft den Bestemmelse ikke at være det omprovede bekiendt og paa saadan Maade at skiule sin Handling? Resp.: Nei! Hun har tænkt at aabenbare sin Frugtsommelighed, men ikke troet at hendes Forløsnings Tid var saa nære.

11. Hvorfore hun da ikke strax efter Forløsningen tilstoed at hun havde føed Fosteret, da hun derom af sin Madmoder blev titalt? Resp.: Da hun havde føed Fosteret, var hun saaledes betagen af Skræk og Angest, at hun ikke selv vidste hvad hun foretoeg sig, og da hun blev forløst paa et enligt Sted, troede hun det var best at tie dermed saa længe som muelig.

12. Om hun ikke havde sagt sin Barne Fader at hun var frugtsommelig? Resp.: Nei!

13. Om Delinqventinden ikke da hun kiendte Fødsels Smerterne anmodede nogen at være hende behielpelig? Resp.: Nei! Dog bad hun den da i Huset nærværende Jorde Moder Barbroe Jansdatter, Aftenen førend hun blev forløst, at hun ikke vilde gaae bort, men blive tilstæde, uden at nævne videre hvad hun vilde hende, dog sagde hun at det var hendes Hensigt at have hende til at hielpe sig i paakommende Tilfælde, men bemeldte Barbroe Jansdatter svarede hende at hun var træt og vilde gaae hen for at hvile sig, det hun giorde i Naboe Stuen.

14. Om hun ikke havde tillavet noget Barne Tøy? Resp.: Nei! Da hun ikke havde Leilighed dertil.

15. Om det var ved Hensigt eller af egen Drift, heller hendes Husbonds Folks Befaling at gaae i Fiøsen, da hun kom i Stuen hvor hendes Madmoder laae i Sængen efter at hun var bleven skilt med sit Foster? Resp.: Hendes Madmoder havde vel forhen bedet hende at gaae noget tidlig paa Laden, men samme var skeed, førend hun var bleven skilt med sit Foster.

16. Om hun forhen har været besvangret? Resp.: Jo! Hun har engang forhen været besvangrer af en ustævnt Person ved Navn Peder Amundsen Elvegaard, for omtrent 4 Aar siden.

17. Om Aarsagen hvorfor hun for Præsten har opgivet Mathias Mathiassøn Dragvig for Barne Fader i Steden for den rette og siden udlagte Peder Thomesøn Strand? Resp.: Aarsagen hvorfore hun har udlagt bemeldte Mathias Mathiasæn for Barne Fader, var denne: at hun ikke turde vove derfore at opgive sin Husbonde Peder Thomesøn som har bedet hende dermed at tie stille, og da Mathias Mathiasøn senere har haft legemlig Ongang med hende troede hun ikke, endskiønt hun fuldkommen vidste at han ikke var Barne Fader. Hun vovede meget ved at angive ham.

Videre havde Actor for nærværende ikke at tilspørge Delinqventinden, da hun paa Rettens Tilspørgende og hende giorte Advarsel om at bekinde den reene Sandhed aldeeles benægtede hun at have lagt Haand paa Fosteret, men meeget mere at hun har haft det først at aabenbare sin Barne Fødsel, naar ikke, som hun i Præliminair Forhøret har forklaret, Hunderne har bortslæbet Fosteret fra den Siaae eller Hus hvor hun samme haver henlagt; thi blev altsaa Delinqventinden efter at hendes nu giorte Forklaring var oplæst og vedtaget rigtig, fra Retten afskeediget indtil videre.

Da det var sildig paa Løverdags Aften, blev med denne Sags videre Behandling stillet i beroe til førstkommende Mandag, den 15de d. m. da Samme igien her paa Stedet bliver fremtaget til videre Behandling, hvilket tienre alle vedkommende til behagelig Efterretning.

Saaledes passeret, vedgaaer IHAas(sign)


Paafølgende Mandag, den 15de Maii blev med den i sidste afvigte Løverdag begyndte, men til i Dag udsatte Extra Ret i Sagen, anlagt mod Delinqventinden, Lisbet Pedersdatter Dragvig for mistænkelig Omgang med Barne Fødsel i Dølgsmaal, continueret paa Tingstædet Lieland, og Retten betient af samme Dommer og Laugrette som ved Extra Rettens Begyndelse.

Hvor da! Ved Retten var tilstæde Delinqventinden Lisbet Pedersdatter Dragvig uden Baand og Fængsel, og Defensor Hr: Stifts Procurator Rist, samt den ved Extra Rettens Begyndelse hvorunder Vidnerne og de øvrige Paagieldende tilligemed de ved Præliminair Forhøret brugte Vidner, Morten Hansen Kleven og Gabriel Pedersøn Dragvig. Actor Foged Arnkiel lod ved sin Fuldmægtig Hr: Prütz fremlægge til Actens Indlemmelse, Amtets Ordre til Extra Rettens Fremholdelse af Dato 2den Septbr 1796, som han begiærede læst og er saalydende: #. Derefter begiærede Actor de indstevnte Vidner fremkaldet, i Eed taget og derefter afhørt. For de mødende Vidner blev Eedens Forklaring af Lovbogen oplæst og alvorlig Formaning til dennem giort at sige Sandhed og vogte sig for Meeneed. Derpaa fremstod som første Vidne, Kirsten Ingebrigtsdatter der efter at de øvrige Vidner af Tingstuen var udvist, forklarede nu at være omtrent 29 aar gl. og at være gift med Peder Michelsøn Dragvig her i Sognet. For hvilket Vidne blev oplæst, hendes, i det forhen Acten tiltagen Præliminaire Forhør af 24de Maii f.A. aflagte Vidnesbyrd, hvis Rigtighed hun med Eed og oprakte Fingere efter Loven bekræftede, og derefter under samme Eeds Kraft aflagde med videre sin Bekiendelse paa følgende Spørsmaale som Actor fremsatte saaledes:

1. Om Vidnet vidste paa havd Tid og Sted Delinqventinden fødde Fosteret? Resp.: Omtrent 14 Dage efter Paaske 1796 har tiltalte Lisbet Pedersdatter fød det omprovede Foster, men paa hvad Sted har Vidnet ikke seet, dog formodede hun at Forløsningen har gaaet for sig Natte Tider uden for Vidnets Stuehuus paa Grund af at Vidnet samme Dags Morgen som det blev bekiendt at Lisbet Pedersdatter havde giort Barsel forefandt en stor Mengde Blod paa samme Sted.

2. Om Vidnet vidste hvad Slags Creature der har beskadiget og opædt Fosteret? Resp.: Nei!

3. Om Vidnet vidste at Delinqventinden forhen har været besvangret? Resp.: Jo! Vidnet har hørt af andre fortælle, at Delinqventinden forhen har været besvangret.

4. Om Vidnet vidste at Delinqventinden Dagen førend hun giorde Barsel har faldt ned af noget Tag, eller paa anden Maade beskadiget sig? Resp.: Jo! Vidnet saae, at Delinqventinden - i hvis Tieneste hun den Tid var - omtrent 8te Dage førend hun giorde Barsel faldt ned af en Stie, hvis ene Trin gik itu - der stod opreist ved Vidnets Stuehuus; men om Delinqventinden deraf kunde have nogen Skade eller ikke, samt om hun før eller siden har giort noget Fald, vidste Vidnet ikke, da hun derover ikke har klaget sig for Vidnet.

5. Om Vidnet vidste at Delinqventinden har anmodet nogen at være sig behielpelig ved Fødselen eller om hun har aabenbaret sit Svangerskab for nogen? Resp.: Nei! Uden allene at Vidnet adskillige Gange har hørt end og Aftenen førend hun giorde Barsel, at Delinqventinden anmodede den i Vidnets den i Tid værende Jordmoder, Pigen Barbroe Jansdatter, at hun ikke maatte tøve for længe førend hun kom tilbage, dog nævnte hun ingensinde hvad hun vilde bemeldte Barbroe Jansdatter.

6. Om Vidnet vidste at Delinqventinden havde Leilighed til at tillave Barnetøy, og om hun havde giort dette, eller føjet andre Anstalter til sin Barselfærd? Resp.: Nei! Dog troede Vidnet at om enskiønt den Tiltalte virkelig er fattig, hun dog kunde have anskaffet sig nogle Barneklæder.

7. Om Vidnet vidste noget mere til denne Sags Oplysning? Resp.: Nei! hverken Actor eller Defensor havde noget videre at tilspørge Vidnet, thi blev det, efter at det aflagte Vidnesbyrd af protocollen var oplæst og vedtaget rigtig, fra Retten dimitteret.

Derefter blev indkaldet for Retten som 2det Vidne, Margrethe Jacobsdatter, der forklarede at være Enke, og boende paa Gaarden Dragvig her i Fjerdingen, samt at være omtrent 41 Aar gl. For hende blev tydelig oplæst hendes i Præliminairforhøret af 24de Maii 1796 aflagte Vidnesbyrd, hvorefter hun med corporlig Eed efter Loven bekæftede, at samme henden Forklaring i alle Deele er rigtig, ligesom hun og under samme Eeds Kraft, aflagde sit Vidnesbyrd paa de af Actor til første Vidne her i Protocollen fremsatte Spørsmaale, saaledes:

Til 1ste Qvæst.: I Ord og Meening overeenstemmende med første Vidne.

Til 2den Qvæst.: Resp.: Nei! men efter Udseende og Vidnets beste Skiønne har Hunde beskadiget og opædt det døde Foster til Brystet.

Til 3die Qvæst.: Resp.: Jo! af hvem vidste Vidnet ikke.

Til 4de Qvæst.: Overensstemmende med første Vidne, med Tillæg at det var det øverste Triin i den omprovede Stie, der gik i tue, og hvorfra Lisbet Pedersdatter faldt ned, men om hun med Villie giorde dette Fald, vidste Vidnet ikke.

Til 5te Qvæst.: Resp.: Nei!

Til 6te Qvæst.: Resp.: Nei!

Til 7de Qvæst.: Resp.: Nei! Videre begiærede Actor Vidnet tilspurgt:

8de Qvæst.: Om Vidnet saae at det af hende imellem Steenhællerne funden og omprovede Foster, paa nogen voldsom Maade har været ombragt? Resp.: Nei!

9de Qvæst.: Hvor gamle de af Vidnet i Præliminair Forhøret omforklarede Børn var? Resp.: Den ældste af de omspurgte Børn, nemlig Vidnets Datter er nu i sit 14de og 15de Aar gamle, men endnu ikke confirmeret.

10de Qvæst.: Hvad Tid Delinqventinden tilstoed at have født, eller giort sin Barsel? Resp.: Vidnet har ikke hørt Delinqventindens Tilstaaelse om det omspurgte, om endskiønt hun saaledes som hun før har forklaret, dog Levningerne af Fosteret og bragte her til den Tiltalte med Tilspørgsel om hun ikke for hende ville bekiende Omgangs Maaden med sin Barselfærd med videre, saa fik hun dog af Lisbet Pedersdatter intet Svar, men allerede begyndte at græde og siden den Tid har Vidnet ikke talt med hende desangaaende. Derefter blev Vidnet, da ingen havde noget videre at tilspørge hende, fra Retten afskeediget. Som 3die Vidne fremstod Barbroe Jansdatter, der forklarede at være 54 Aar gammel og at opholde sig paa Gaarden Bergvig her i Sognet, hvorefter hun aflagde Eed med oprakte Fingere efter Loven.

Actor begiærede Vidnet tilspurgt:

1. Om Vidnet var bekiendt at Delinqventinden Lisbet Pedersdatter har været besvangret af gift Mand Peder Thomassøn Strand? Resp.: Jo!

2. Om hvad Tid hun giorde Barsel? Resp.: Jo! omtrent 14 Dage efter Paaske 1796.

3. Om Vidnet var nærværende da Tiltalte blev forløst, og om hun var anmodet som Jordemoder at være hende behielpelig? Resp.: Nei!

4. Om Vidnet har seet det af Delinqventinden til Verden fødde Foster? Resp.: Jo! samme Dags Morgen som den Tiltalte skal have giort Barsel, saae Vidnet det omspurgte Foster.

5. Hvad Forfatning hun forefandt Fosteret, om det var fuldbaaren og om det paa nogen Maade var beskadiget? Resp.: Den omprovede Tid og Dag kom det sidst afhørte Vidne Margrethe Jacobsdatter til Vidnet og anmodede hende at være sig følgagtig ned til Elven paa Gaarden Dragvig, det Vidnet og giorde. Paa dette Sted forefandt de det omspurgte Foster liggende imellem noglr Steenhæller. Efter Vidnets bedste Skiønne var samme fuldkommen baaren, thi Fosteret havde ikke allene Haar paa Hovedet, men end og fuldkomne Nægler paa Fingrene. Dette Foster forefandt de beskadiget, og gandske opædt lige til Brystet, som Vidnet formodede at være skeed af Hunde. I øvrigt sagde Vidnet at hun intet Tegn paa Fosteret forefandt til nogen voldsom Behandling eller at det ved Haandgiærning har været ombragt.

6. Hvor Fosteret blev henbragt? Resp.: Fosteret blev af fornævnte Margrethe Jacobsdatter henbragt i en Boed hende tilhørende.

7. Om Vidnet derefter har talt med Delinqventinden, og om hun havde tilstaaet at det var hendes Foster? Resp.: Jo! samme Dags Aften som Fosteret blev fundet, talte Vidnet med Lisbet Pedersdatter, og da tilstod hun paa Vidnets Adspørgende, at Fosteret var hende, nemlig Delinqventindens, men benægtede aldeles at det havde Liv ved Fødselen.

8. Om Delinqventinden samme Tid, tilstod eller bekiendte paa hvad Tid og Sted hun blev forløst, og om nogen da var nærværende? Resp.: Nei, ikke heller spurgte Vidnet herom. Ellers forklarede Vidnet: at Delinqventinden Aftenen førend hun giorde Barsel, anmodede hende, sc, Vidnet, ikke at blive forlænge borte førend hun kom tilbage, men nævnte herhos ikke hvad hun ville hende, ikke destoe mindre kom Vidnet tilbage tidlig om Morgenen, men Lisbet Pedersdatter var da ikke tilstæde; ligesom Vidnet ikke hørte eller kunde mærke da, at hun allerede havde giort Barsel, det hun først fik det at vide om Eftermiddagen af Vidnet Margrethe Jacobsdatter.

9. Om Vidnet har seet at Delinqventinden har giort noget Fald? Resp.: Omtrent 8te Dage førend hun giorde Barsel har Vidnet hørt at Tiltalte skulde falde ned af en Stige der stod opreist ved Stuehuuset paa Gaarden Dragvig, men Vidnet har selv ikke seet dette, ligesom og Vidnet forklarede at Delinqventinden selv har fortalt at hun samme Dag har faldt over en Vand Bøtte.

10. Om Vidnet, som Jordemoder, troede at Delinqvntinden kunde have nogen Skade af et saadant Fald? Resp.: Jo! Vidnet troede at Delinqventinden kunde have Skade af de omprovede Fald, i sær dersom Faldet over Vand Bøtten var rigtig, thi af Stue Tager var det ei saa høit og farligt.

11. Om Vidnet ved noget mere til denne Sags Oplysning? Resp.: Nei! Da Vidnet intet videre havde at forklare eller blev tilspurgt, blev hun, efter at hendes Vidnesbyrd var oplæst og vedtaget fra Retten afskeediget.

Som 4de Vidne fremstod Peder Christensøn det forklarede at være 30 Aar gammel og boende paa Gaarden Dragvig, som derefter om Sandhed Udsigende aflagde corporlig Eed efter Loven. Actor bad at dette Vidne historisk maatte forklare hvad han veed til Sagens Oplysning. Vidnet aflagde derpaa saadant Vidnesbyrd: Omtrent 14 Dage efter Paaske 1796 var Vidnet i Delinqventindens Huusbondes Huus og der faar han see det af Delinqventinden fødde Foster som var beskadiget og opædt lige til Brystet, men enten Hunde eller andre Rovdyr har giort dette, vidste Vidnet ikke. Samme Tid tilstoed Delinqventinden for Vidnet som kaldte hende i Eenrum at Fosteret var hendes, og at hun kort forhen har fød det udenfor sin Huusbondes Stuedør en Morgen tidlig, men nægtede derhos at det aldeles ikke ved Fødselen har haft noget Liv. Om Delinqventinden har bekiendt sin Besvangrelse for nogen anden det vidste Vidnet ikke, men den Tiltalte forklarede Vidnet samme Tid at Peder Thomassøn Strand var hendes Barne Fader, og at han har raadet hende til at bortkaste Fosteret. Vidnet forklarede videre at han intet Kiendetegn forefandt paa Fosteret til at samme paa nogen Maade ved Haandgiærning kunde have været ombragt, men derimod troede Vidnet efter hans bedste Skiønneat det døde Foster var fuldbaaren, thi samme havde ikke alleene Haar paa Hovedet, men endog fuldkomne Nægler paa Fingrene. Vidnet havde videre ikke at forklare til denne Sags Oplysning, thi blev han efter hans aflagde Vidnesbyrd for ham af Protocollen var oplæst og vedtaget rigtig fra Retten afskeediget,

Derefter fremstoed som 5te og 6te Vidne i denne Sag Medhielperne Hans Larsen Lielandschar og Hustrue Marith Madsdatter, hvilke efter Sognepræstens Syn og Besigtelse for hvilke 2de blev oplæst deres i Præliminair Forhøret af 24de Maii f.A. aflagde Bekiendelse hvis Rigtighed de i alle Deele bekræftede med corporlig Eed efter Loven, samt derhos under samme Eeds Kraft bevidnede at Fosteret efter deres bedste Skiønne ingen Kiendetegn havde til at det paa nogen Maade kunde være ombragt eller dræbt; og da disse Vidner saaledes intet videre havde at forklare til denne Sags Oplysning , blev de fra Retten afskeediget.

End videre fremstoed som 7de Vidne, Marit Olsdatter, 43 Aar gammel, gift med Hans Pedersøn og boende paa Gaarden Leeros her i Fjerdingen, der aflagde Eed med oprakte Fingere efter Loven og provede: I Ord og Meening gandske overeenstemmende med sidst afhørte Vidner, Hans Larsen Lielandskars og Hustrues, de var saavel i Præliminair Forhøret som nu her for Retten aflagte Forklaring. Da hun tillige med benævnte Vidner den omprovede Tid har taget det døde Foster under Besigtelse. Som Vidnet intet videre havde at forklare blev det fra Retten afskeediget. Dernæst begiærede Actor den indstevnte og opgivne Barnefader, gift Mand Peder Thomesøn Strand fremkaldet for at afgive sin Forklaring i denne Sag. Peder Thomesøn fremstoed derpaa og forklarede at være 28 Aar gammel og boende paa Gaarden Strand her i Fjerdingen, hvilken paa Rettens Tilspørgende declarerede, at han ikke kunde nægte for at være Fader til det af Delinqventinden Lisbet Pedersdatter i afvigte Aar fødde Barn, som blev undfanget i den Tid hun stod i hans Tieneste, men derimod benægtede han aldeles at han ikke har med Magt eller paa anden Maade tvunget den Tiltalte til den skeede Besvangrelse, ei heller at han har raadet hende til at bortkaste eller omkomme Fosteret; ligesom han og declarerede at han ikke siden Besvangrelsen har talt med hende desangaaende, følgelig, sagde han, kunde han ikke vide Omgangen med Barnefødselen, ligesaa lidet med Fosteret som han ikke havde seet, og da han intet videre havde at forklare eller blev tilspurgt, blev han fra Retten afskeediget.


Endelig blev den for Præsten opgivne og indstevnte Barnefader Mathias Mathiasøn Dragvig fremkaldet, der sagde sig at være 29 Aar gammel, og nu at være i Tieneste hos Enken Barbroe Ingebrigtsdatter Kleven her i Sognet, samt declarerede paa Rettens Tilspørgende at aldeles ikke erFader til det af Delinqventinden Lisbet Pedersdatter i afvigte Aar fødde Barn, men han kunde ikke nægte for at han jo har haft legemlig Omgang med hende ved Nytaar 1796 - Aarsagen hvorfor Liabet Pedersdatter har udlagt ham til Fader for Barnet vidste han ikke; og da han intet videre havde at forklare blev han afskeediget.

Da alle Vidner, som i det forhen Acten tiltagne Præliminair Forhør af 24de Maii 1796 har aflagt sit Provemaal, nu her inden Retten edelig har vedtaget sammes Rigtighed, saa ansaae Actor det unødvendigt at de ved samme brugte Vitterligheds Vidner Gabriel Pedersen Dragvig og Morten Hansen Kleven afhiemle Forhøret; hvorpver han frafaldt samme. Endelig og til Slutning begiærede Actor Delinqventinden Lisbet Pedersdatter end videre fremkaldet for nøjere at examineres og derfor fremdeeles tilspurgt: for den 18de Qvæst: Paa hvad Maade Peder Thomesøn Strand har raadet hende til at bortkaste Fosteret? Delinqventinden som ved Retten var tilstæde, svarede paa dette fremsatte Spørsmaal: at hendes Barnefader Peder Thomasøn ikke har nævnt paa hvad Maade hun skulle omkomme Fosteret, men alleene sagt: Kast bort! Kast bort!

19. Om det var Nattetider hun fødde Fosteret og hvor hun agtedes sig hen, siden dette skeede uden for Stuedøren? Resp.: Hun blev forløst om Morgenen førend andre Folk paa Gaarden var opstaaen, og da hun kiendte Fødsels Smerterne skulle hun gaae hen til Naboe Konen, det i denne Sag afhørte Vidne Margrethe Jacobsdatter for at faae hendes Hielp, men Fødselen overraskede hende, og kom ikke længere end til Stuedøren.

20. Om Delinqventinden laae da Fødselen paakom hende paa sit sædvanlige Natteleje, og om andre Menensker der var sovende elelr tilstæde? Resp.: Jo! hun laae paa sit sædvanlige Natteleje inde i Stuen paa Gaarden Dragvig, hvor tillige hendes Huusbonds Folk var sovende, og da hun undsaae sig for at vaagne dem og bede om om Madmoderens Hielp, saa besluttede hun som sagt at gaae hen til Naboe Konen. Videre fandt Actor ikke nødvendigt at tilspørge Delinqventinden, ligesom hun og selv declarerede intet videre at have til sin Undskyldning, man alleene udbad sig saavel den nærværende som de forekommende Høie Retters Medlidenhed, hvorefter hun blev afskeediget.

Paa Dommeren Tilspørgende declarerede Hr: Stifts Procurator Rist at han ikke vidste noget videre til denne Sags bedre Oplysning, da han som Delinqventindens Defensor under Sagens Behandling har været tilstæde og anhørt alle de Bevisligheder som kunde være muelig at tilveje bringe og have i nærværende Sag.


Derefter producerede Actor Sognepræstens Hr: Peder Arctanders Attest i denne Sag af Dato 8de Maii 1797, som oplyser Delinqventindens Alder og moralske Character m. v. hvilken Attest han begiærede læst og Acten indlemmet saalydende: #. Endelig producerede Actor sit skriftlige Indlæg og Paastand i denne Sag af Dags Dato som han begiærede læst og Acten tiltagen, saalydende: #. Hvorefter Actor indlod Sagen under Dom. Paa Delinqventinden Lisbet Pedersdatter Dragvigs Vegne producerede hendes af Øvrigheden udnevnte Defensor Procurator Hohan Rist et under Dags Dato forfattet Forsvars Skrift for hende, det han begiærede læst og Acten tiltagen, saalydende: #. Da hverken Actor, Defensor, eller Delinqventinden havde noget videre at tilføre, blev af Sorenskriveren og Meddoms Mændene udi denne Sag strax eenstemmig afsagt saadan

Dom: I Følge et i nærværene Sag - hvis Henstands Aarsager Acten udviiser - indlemmet skriftligt Stevnemaal af 30te Januar 1797, tiltales Pigen Lisbet Pedersdatter Dragvig til Strafs Lidelse og Omkostningers Ansvar med videre, for mistænkelig Omgang med Barnefødsel i Dølgsmaal. Denne Sigtelsen er saavel med Delinqventindes Lisbet Pedersdatter inden Retten giorte frievillige Tilstaaelse, som med adskillige under Sagen afhørte Vidners eedelige Forklaringer, oplyst og bevist saaledes: at Delinqventinden omtrent 14 Dage efter Paaske 1796 tidlig om Morgenen har født et Pige Barn udenfor Stuedøren paa Gaarden Dragvig hvor hun den Tid var i Tieneste, der hun ikke har søgt andre Menneskers Hielp; at hun strax efter Fødselen har henlagt Fosteret - som hun selv har vedblevet at forklare at være dødfødt - i en saakaldet Sjaa at enten Hunde eller andre Rovdyr har beskadiget og opædt Fosteret lige op til Brystet; at Delinqventinden derefter har nedgravet samme ved en Elv under nogle Steenheller; at hun stedse har skiult sin Besvangrelse, ja endog efterFødselen benægtet samme, indtil hun derover efter Vidners Forklaring blev overbeviist, og at hun ikke har tillavet Barnetøj eller giort andre Anstalter til en forestaaende Barselfærd; samt at hun engang forhen har været besvangret. Hvorimod det ikke er beviist at Delinqventinden paa voldsom Maade har ombragt sit Foster, ligesom og at Corpus delicti, som af 2de erfarne Koner og en kyndig Mand har været besigtiget, skal, efter disses eedelige Forklaring og for saavidt de have kundet skiønne ingen Kiendetegn have haft til nogen saadan Medfart. Dog er det beviist, saavel ved Vidners Forklaring som med Tiltaltes eegen Bekiendelse at Fosteret har været fuldbaaren. Efter forbemelte Beviisligheeder og en Acten tiltagen Præst Attest af 8de Maii 1797, har Actor paastaaet i at Delinqventinden for sin begangne Forseelse og umenneskelige Behandling maate blive anseet som den med Villie sit Foster ombragt haver, og desaarsag at straffes paa sit Liv, samt Hoved Lod og Jord med videre. Derimod har Defensor Stifts Procurator Rist ved Indlæg af Dags Dato giort saadan Irettesættelse: At Actors Paastand maatte blive tilsidesadt, og at Delinqventinden blot maatte blive straffet med 6 Aars Arbeide i Fiskelejerne, paaberaabende sig: at det ikke er beviist at Tiltalte har ombragt sit Foster, og at Aarsagen til Fosterets døde Fødsel har været 2de Fald som hun Dagen før hun blev forløst havde giort med videre I Følge heraf bliver altsaa Qvæstion i hvorledes Delinqventinden bør ansees og straffes? Vel findes ikke af Acten oplyst at Delinqventinden Lisbet Pedersdatter med virkelig Haandgierning, sit Foster at have ombragt, men betragter man saavel Delinqventindens som Vidnernes fremkomne Forklaring, saa vil hendes heele Omgangsmaade med Fosteret blive højst mistænkelig, thi, at holde sin Besvangrelse skiult til det alleryderste, at henlægge Fosteret til Rov for Hunde og Fugler, og derefter at begrave det imellem nogle Steenheller, samt i saadanne Omstændigheder at søge eenlige Steder, og endelig ingen Forberedelser at giøre til forestaaende Barselfærd, deraf har man ingen Aarsag til at troe, at Delinqventinden har haft nogen god Intention. Som Følge heraf har Retten ingen Grund til at antage Defensors Formeening i at 2de af Delinqventindens giorte Fald har foraarsaget Fosterets Dødefødsel; at hun har anmodet en Jordemoder at blive tilstæde i den Hensigt for at hielpe hende under Fødselen, og at Barnefaderen Peder Tommesen Strand skal have truet og forledet hende til at skiule Besvangrelsen da dette tilhobe deels ikke fuldkommen er beviist, og deels modsagt; ligesaa lidt kan man statuere at en overordentlig Bluefærdighed og Eenfoldighed har været Aarsag og hertil at hun ikke med Sikkerhed kunde vide den Tid hun skulle føde og derfor opsadt baade Aabenbarelsen af sit Svangerskab og at søge andres Hielp, thi saavel Acten som den producerede Præste Attest viiser at hun bsidder en høj Grad af Frækhed, og at hun ikke er saa gandske uoplyst som at hun forhen har været besvangret. Omend skiønt altsaa, at den i Forordningen af 21de Maii 1751 befalede Obductions Forretning, ikke er tilvejebragt, da samme formedelst Mangel af ordentlig beskikket Land Physicus i disse Egne, ikke kan haves, saa formeener vi dog efter forbemeldte Sagens Omstændigheder at Delinqventinden bør ansees som den der med Villie sit Foster ombragt haver, og altsaa at Lovens 6 - 6 - 7 confereret med den paafølgende 8de Art, paa hende bliver at anvende. Den Tiltaltes Barnefader, gift Mand Peder Thommesen Strand har vel under Sagen afgivet sin Forklaring, men da han ikke af Actor er stevnet til at lide Dom, saa kan han for nærværende ikke komme under Betragtning.

Thi kiendes for Ret: Delinqventinden Lisbet Pedersdatter Dragvig bør sig selv til Straf og andre ligesindede til Skræk og Afsky ifølge for bemeldte Lovens Artikler, samt Forordningen af 6te Febr. 1694, confereret med Lovens 1ste 12te og 6te - 5te 1ste Art at miste sit Liv med Øxe, Hovedet efter Halshugning at sættes paa en Stage, og Kroppen at begraves paa Retterstædet, samt at hendes Boe at betale denne Sags Omkostninger med Forlegnings og Varetægts Penge fra den Tid hun med Arrest bliver belagt. Alt efter beviislig og af Amtet approberet Regning, saa og, at have sin Hoved Lod, saavel som Jord om hun nogen ejer til Kongen forbrudt, hvilket alt fuldbyrdes inden lovbefalet Tiid under Justiciens videre Befordring.


Efter at denne Dom for Retten var aflæst declarerede Delinqventinden Lisbet Pedersdatter med samme misfornøjet og forlangte den til Laugtinget appelleret; Ligesom og Laugrettet som Meddomsmænd bad at Sorenskriveren ved den endelige Doms Act Udstædelse paa egne og deres Vegne ville underskrive og forseiggle samme. Saaledes passeret vedgaar

JHAas(sign)