1796 A Sommer

1796a

Sommertinget 1796 Anno 1796, Løverdagen den 21de Maii, blev efter foregaaende Berammelse, Retten til det almindelige Sommer-, Sage og Skatte Tings Fremholdelse for Ofodens Almue sadt og fremholdet paa Tingstedet Lieland og betient ved Johannes Henrik Aas, som af Amtet constitueret i Sorenskriver de Knagenhjelms lovlige Forfald og efterskrevne 8te edsorne Laugrettesmænd, nemlig:

1. Henrich Andersøn Væggen

2. Amund Thommesøn Stor Bierkvig

3. Ole Nielsøn Medbye, i hans Sted Peder Nielsøn Elvegaard

4. Torsten Olsøn Fremnes, i hans Sted Otte Jonsøn Elvegaard

5. Hans Hansøn Bedsfiord, i hans Sted Jacob Larsøn Leeroos

6. Hans Pedersøn Bedsfiord, i hans Sted Christopher Christophersen Leeroos

7. Johan Einersøn Indre Schiomnes, i hans Sted Faderen Einer Johansøn ibidem

8. Morten Amundsøn

i Overværelse af Kongens Foged Hr: Hans Michael Arnkiels Fuldmægtig Hr: Jonas Udbye, Lensmanden Friderich Holst og den tingsøgende Almue. Hvor da!

Efter at Retten var sadt og Tingfred i Kongens Høje Navn lyst, blev følgende Kongelige Forordninger og Øvrigheds Ordrer, allerunderdanigst læst og publiceret saasom:

1. Forordning af 10de Julii 1795 om Forligelses Commisioners Stiftelse overalt i Danmark, samt i Købstederne i Norge.

2. Forordning af 4de December 1795 som fastsætter at leje Contracter som ingaaes paa usædvanlig lang Tid bør tinglyses, saafremt de skulle ansees giældende imod Pante Breve og Skiøder med videre. 3. Forordning af 16de December 1795 om Forlængelse af den under 23de Julii 1794 paabudne extraordinaire Afgift af Varer.

4. Dito af 30de December 1795 Sportel Reglement for Betientere ved Told- og Consumtions Væsenet i Danmark og Norge, Øresund undtagen.

5. Kongelig Placat af 25de Martii 1793, angaaende det Lensmændene i Norge til Indfordring overdragne og af den indkrævede Kongelige Skatters og Rettigheders Fortrins Ret i Concours Tilfælde.

6. Kongl. Placat af 15de Julii 1795 angaaende nogle mindre Species Sorters Udmyntning for Kongerigerne Danmark og Norge m.v.

7. Dito af 4de Novembr 1795, hvorved Udførsel af Hveede, Ruug, Byg, Havre, Boghveede, Malt, Meel, Gryn, Brød og Skibstvebakker fra Danmark og Norge til fremmede Steder indtil videre forbydes.

8. Cancellie Placat af 27de Novbr 1795 angaaende at det i Henseende til Frie Skydsen i Norge skal have sit Forblivende ved Forordningen af 20de Augustii 1784. 9. Rente Kammer Placat af 25de Febr. 1798 angaaende Opdagelse og Anmeldelse af Midler og Effecter som maatte tilhøre forrige Foged i Ørche- og Guldahls Fogderie under Tronhiems Amt,Carl Christian Dons.

10. Amtets Ordre af 23de Nivember 1795, hvorved communiceres en Kongelig Resolution af 22de Septemer s. A. angaaende hvorledes der skal forholdes med Procuratorer som i befalede Sager paa en kort Tid frasiger sig de dem meddeelte Bevillinger.

11. Amtets Ordre af 6te October 1795 om at efterlyse Ole Bentsøn Bontol som for Tyverie var arresteret i Kragerøe Byes Arrest Huus.

12. Amtets Ordre af 11te Januarii d. A. hvorved communiceres at Kongelig Rescript af 23de Octbr a.p. angaaende hvorledes skal forholdes med en Inquisit som aldeles vægrer sig ved at svare paa de fremsatte Spørsmaale under Inquisitoriske Forhør.

13. Amtets Ordre af dito dato angaaende Uddeling af 10 Exemplairer af professor Wiborgs Underretning om Koe Myseer ag den Anvendelse til Føde.

14. Amtets Ordre af 1796, hvorved communiceres Cancelliets Skrivelse af 24de October a.p. angaaende en Forandring i den Kongelige Befaling om Forholds Maaden med Hollandske Priiser som indbringes i Norske Havne af Franske Kapere.

15. Dito Ordre af 14de Februarii d.A. hvorved communiceres Cancelliets Resolution af 21de November a.p. angaaende Slavers Værneting som undvige fra Fæstningerne.

16. Dito Ordre af 2ode Februarii d.A. hvorved communiceres en Dito Resolution af d.d. angaaende Halvedeelen af Delinqvent Omkostningerne 732 rd for Morderne Moses Samuelsøn og Michel Hansøn af Findmarkens Amt skal lignes paa de andre Amter i Stiftet.

17. Amtets Ordre af 11te Januarii d.A. med ved fulgte 6 st. Exemplairer af Samuel Ballings Priis Skrift, Huusmoderen kaldet, til Uddeeling i Fogderiet.

18. Capituls Taxten sadt den 23de November 1796.

19. Af Texte Exemplairer blev derefter af Fogden uddeelt iblandt Almuen om den Islandske Moss eller Fiæld Græs efter Amtets Ordre.

Derefter blev Mandtallerne examinerede: 1. Mandtallet over Leedingen for Aaret 1796, hvilket befandtes rigtig, undtagen at følgende blev lagt i Leeding saasom: Christen Arctander Tarraldsvig 12 Mk. Torkel Olsøn Fremnæs 9 Mk, Peder Michelsøn Dragvig 12 Mk, Thomas Jacobsøn Lenvig 18 Mk, Ole Jonsøn Saltvig 18 Mk, Peder Olsøn Væggen 12 Mk, og Jon Erichsøn Schiombotten 18 Mk, derimod blev sadt til Afgang: Niels Haldorsens Enke Laxaae med 18 Mk,

Af Husmænde findes ingen i denne Fjering.

2. Mandtallet over Bække Qværne Afgiften Aar 1796, hvorhos blev forklaret at Otte Jonsøn og Peder Knudsøns paa Gaarden Yttre Elvegaard Matr. No. 63 havende Qværn nu er øde lagt og ubrugelig. derimod blev anmeldt Ole Jansøn Lille Harriangen og Johannes Svane Bachjord at have tilsammen opsadt en nye Qværn som blev taxeret til Afgift 4 sk; i øvrigt befandtes rigtig.

3. Mandtallet over Grund Frelse af Huse eller Bygninger paa Hans Mayests Grunde, samt af Roer Huse og Fiske Gielder i Fiskeværet Schraaven, hvilket befandtes rigtig, undtagen at Ole Hansøn paa Ødejord Matr No. 7 har i forrige Aars Sommer opført en Roer Boed i Schraavens Fiskevær.

4. Mandtallet over Roerhuse og Fiske Gielder paa Hans Mayests Gaarder i Kanstadfjorden hvilket befandtes for saavidt denne Fjerding betræffer rigtig, undtagen at Mentz Klæboe Virach har bortflyttet han ejende Boed og 2de Gielder; i øvrigt forklaret at intet Fiskerie har været paa Kanstadfiorden d.A. saa at de anførte Gieldeer og Boeder ikke er blevne brugt.

5. Mandtallet over Husmænd, Søe Finner og Skov Lapper som findes i Saltens Fogderie Aar 1796 befunden rigtig, undtagen at Anders Michelsøn nu beboer Hartvigvatne, som til Skats Svarelse blev ansat for 24 sk.

Da Dagen herved var forløben, blev med Tingets videre Fremholdelse til paa førstkommende Mandag stillet i beroe, da alle Vedkommende som med Tinget haver noget at bestille sig igien betimelig indfinder. JHAas(sign)

Paafølgende Mandag den 23de Maii blev med Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue, continueret paa Tingstedet Lieland, og Retten betjent ved samme Dommer og Laugrette som ved Tingets Inconination. Hvor da!

Først blev læst følgende Almues Breve, saasom:

1. Giæstgiver Sr: Petter Agersborgs udstædte Pante Obligation til Kiøbmanden i Bergen, Hr: Gerdt M. Meyer paa Capital 1.199 rd, hvorfore er pantsat 1ste Prioritet en Jægt med Inventarium og med andre Prioritet en Vogs Leje i Gaarden Lieland, dat. 9de September 1795.

2. Et Skiftebrev oprettet efter afgangne Herich Jonsøn Indre Sejnes, sluttet 1ste Junii 1795, hvorved 1/2 Vog Fiskes Leje i Gaarden Indre Sejnes er vurderet Boet til Indtægt med 23 rd 3 ort, og saaledes udlagt: Til Enken Karen Axelsdatter 195 Mk i Gaarden Sejnæs for 11 rd 4 ort 8 sk, og til Datteren Margrethe Henrichsdatter Dito i Gaarden 18 Mk for 11 rd 4 ort 8 sk, der udgiør Vurderings Summen 23 rd 3 ort.

3. Hans Henrichsøn Yttre Schiomneses udstædde Skiøde til Ingebret Olsøn Aas paa 18 Mk Fiskes Landskyld med Bygsel i Gaarden Yttre Schiomnes, Matr.No. 22, for 18 rd, dateret 21de September 1795.

4. Ingebret Olsøn Aases udstædde Kaar Contract til Henrich Henrichsøn og Hustrue paa et aarlig Hold eller Kaar af Gaarden Yttre Schiomnes for deres Livs Tid, dateret den 21de Septbr 1795.

Derefter blev Sagerne foretagen: Sagen anlagt af Skipper Peter Lorch imod Christen Arctander for Gield 11 rd 8 sk blev paaraabt, men hverken Citanten eller Vederparten mødte, thi blev denne Sag udsat til næste Ting.

Peder Nielsøn Elvegaard som selv for Retten nærværende i Rette ædskede sin anlagte og til dette Ting udsatte Sag imod Peder Knudsøn Elvegaard for Overfald og Slagsmaal, hvorudi han fremlagde Rettens seneste givne Lovdag, som med Forkyndelses Paategning blev læst: #. Sagvolderen Peder Knudsøn Elvegaard saavel som de forelagte Vidner vare alle ved Retten tilstæde og vedtog lovlig Varsel. Citanten begiærede derefter de mødende Vidner i Eed taget og derefter afhørt. Men da det befandtes at det af disse, nemlig Otte Jonsøn , selv Laugrette, saa opstod han fra Retten, og i hvis Sted medens denne Sag afhandles nedsatte sig Ole Danielsen Kielbotten. For dde fremstillende Vidner blev Eedens Forklaring af Lov Bogen oplæst, og alvorlig Formaning til dennem givet at sige Sandhed, som de lovede. Derpaa fremstod som første Vidne Otte Jonsøn, 55 Aar gammel, boende paa Gaarden Elvegaard her i Fjerdingen, der aflagde Eed og bandt: Høsten 1794, hørte Vidnet af sin Hustrue, at Peder Knudsøn Elvegaard skal have overfaldet Citanten Peder Nielsøn med Hug og Slag, men selv har Vidnet ikke seet det, og saaledes vidste han intet videre til denne Sags Oplysning, at afgive, dog sagde Vidnet tillige at have hørt at Aarsagen til dette Slagsmaal skulle vise sig af, at Sagvolderen have beskyldt Citanten for Tyverie eller for at have taget Lax af hans Garn. Videre havde Vidnet ikke at forklare eller blev tilspurgt, thi blev han fra Retten afskeediget. Som 2det Vidne fremstod Anne Pedersdatter, 40 Aar gammel, Hustrue til først afhørte Vidne Otte Jonsøn Elvegaard der aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven og forklarede: Samme Tid som første Vidne har forklaret, nemlig Høsten 1794 saae Vidnet at Sagvolderen Peder Knudsøn overfalder Citanten Peder Nielsøn med en Aare og at give ham et Slag, men hvor eller paa hvilket Sted dette Slag traf ham kunde Vidnet ikke erindre, men samme passerede paa deres paaboende Gaard Elvegaard; Aarsagen til dette Klammerie eller Slagsmaal imellem Parterne, sagde Vidter var: at Peder Knudsøn havde beskyldt Citanten for Tyverie eller for at have taget en Lax af hans Garn, og ved det, at Citanten skulle tilspørge Sagvolderen om han vedgik denne Beskyldning opkom den Dispute imellem dem, og derunder gav han Citanten det omprovede Slag af en Aare. Videre havde Vidnet ikke at forklare, thi blev hun efter at hendes Vidnesbyrd af Protocollen var oplæst og vedtaget rigtig fra Retten afskeediget. Som 3die Vidne fremstod Peder Amundsøn, 30 Aar gammel, tjenende hos Sagvolderen Peder Knudsøn Elvegaard, der aflagde corporlig Eed efter Loven og forklarede. Den af de første Vidner omprovede Tid, var Vidnet tilstæde paa Gaarden Elvegaard, tillige med Parterne Peder Nielsøn og Peder Knudsøn. og da hørte han, at der, i Anledning af at Sagvolderen skal have beskyldt Citanten for at have taget Lax af hans Garn, opkom Dispute imellem dem, men Vidnet saae ikke at indstevnte Peder Knudsøn slog Citanten, derimod saae han, at Citanten forfulgte Sagvolderen og truet ham med kyttet Haand, at ville slage ham; hvad der videre passerede imellem dem, saae eller hørte Vidnet ikke, da han var et Stykke derfra ved sit Arbeide. Videre havde Vidnet ikke at forklare eller blev tilspurgt, thi blev han demitteret. Sagvolderen Peder Knudsøn Elvegaard begiærede derefter Sagen stillet i Beroe til næste Ting, da han med Vidner agtede at bevise, at han hverken har overfaldet Citanten eller at have været Aarsag til det dem imellem den opkomne Klammerie. Citanten havde intet imod den forlangte Anstand, men reserverede sig allene det fornødne Tilsvar til næste Rettes Dag.

Eragtet: Efter Sagvolderenss forlangende beroer Sagen til førstholdende Høste Ting.

Sr: Knud Olsøn Bieldgam mødte ved sin Broder Anfind Olsøn Aas og i Rette ædskede sin anlagte Sag imod Carl Carlsen Væggen for reseternde Auctions Penge 7 rd 3 ort 10 sk, hvorudi han fremlagdeRettens seneste Laugdag, som blev læst: #. Den indstevnte Carl Carlsen var ved Retten tilstæde og vedtog Laugdagens Forkyndelse, samt vedgik den paastevnte Gields Rigtighed, og havde saaledes intet imod samme at erindre, allene han beklagede sin Fattigdom, og at han for nærværende ikke kunde afbetale den paastevnte Summa med Sagens Omkostninger. Anfind Aas paastoed paa sin Broders Vegne, Dom i denne Sag, da Debitor ikke efter mange Løfter, har villet i Mindelighed afgiøre den, og at han derved maatte tilfindes at betale, ikke allene den paastevnte Gield 7 dr 3 ort 10 sk, men end og i Sagens Omkostninger 3 rd 3 ort, hvormed han indloed Sagen under Dom. Da ingen af Parterne havde videre at tilføre, blev Eragtet: Sagen optages til Doms, og skal blive afsagt paa Sorenskriverens Gaard Bertnes 6 Uger efter at nu forestaaende Sommer tinge er til Ende, da Dommeren formedelst andre Embeds Forretningers Mængde nu ei havde den fornødne Tid.

Snedker Esaias Norberg som selv nærværende i Rette ædskede sin anlagte og til dette Ting udsatte sag imod Peder Jacobsøn Leroos fordi han have beskyldt ham for at have slaget en Baad i Stykker for Lars Michelsen Dragvig, udi hvilken Sag han producerede Rettens senest givne Lovdag, som blev læst: #: Citanten declarerede derefter at denne Sag nu er forlig og afgiort og derfore begiærede den af Retten ophævet, som af Retten blev bevilget.

Lap Rasmus Michelsen Grafiorden mødte og i Rette ædskede sin anlagte Sag imod Enken Elie Michelsdatter fordi hun har frataget hem en Oxe Reen udi hvilken Sag han fremlagde Rettens senest givne Lovdag som blev læst: #. Enken Elie Michelsdatter Lenvigmark var ved Retten tilstæde, og vedtog Laugdagens lovlige Forkyndelse, samt derhos sigende at hun ingen sinde har nægtet at betale Citanten den paastevnte Oxe Reen ligesom hun heller ikke har taget den fra ham mod hans Villie, ikke desto mindre saa tilbød hun sig og nu at betale Reenen med 2 rd 3 ort, tilligemed de paa Sagen hafte Omkostninger naar Citanten dermed finder sig fornøjet. Citanten sagde at naar Sagvoldersken her inden Retten vil betale ham den paastevnte Oxe Reen med 2 rd 3 ort og de paa Sagen hafte Omkostninger med 5 rd, saa var han dermed fornøjet og forlangte ei noget mere. Sagvoldersken declarerede at hun for nærværende ei kunde betale Citantens giorte Paastand, men tilforbandt sig inden føje Tid at betale samme, desuden saa troede hun at at de paastaaede 5 dr i Sagens Omkostninger var alt for meget. I Anledningheraf paastod Citanten Dom i Sagen , da Sagvolcdersken ofte har giort dette Løfte, men ei bleven opfyldt, sagde Citanten og at Elie Michelsdatter derved maatte tilfindes at betale Stevnings Penge i alt 5 rd, hvormed han indloed Sagen under Dom.

Eragtet: Sagen optages til Doms og skal blive afsagt paa Sorenskriverens Gaard Bertnes 6 Uger efter at nu forestaaende Tinge ere til Ende, da Dommeren formedelst andre Embeds Forretninger nu ei havde den fornødne Tid.

Paa Bonden Christian Erichsen Stueneses Vegne mødte Procurator Rist og begiærede, at følgende Qvæstiones maatte forelegges Lovrettet og den tilstædeværende Almue til Besvarelse, sc:

1. Om ikke forrige Beboer af Gaarden Lien, Christian Erichsen ved paakommende Sygdom er bleven nød til at frasige sig Gaarden Liems Beboelse?

2. Om han ikke siden den Tid og af samme Aarsag har været uden mindste Næring?

3. Om han ikke nu er saa fattig at han ikke selv kan bestride de Omkostninger som vil medgaae paa hans Kur?

4. Om ikke altsaa synes billigt at Medicinal Cassen bestrider samme?

Laugrettet og den tilstædeværende Almue svarede paa de fremsatte Qvæstioner saaledes:

Til 1ste Qvæst.: Jo! Til anden Qvæst.: Jo! formedelst Sygdom har han fra den Tid han frasagde sig Gaarden lien været uden Næring og for det meste opholdt Livet ved at andres Hielp og Understøttelse. Til 3die Qvæst.: Jo! han er saa fattig at han neppe ejer de fornødne Klæder til at skiule sig i. Langt mindre ejer han noget til at selv bekoste sin Helbredelse! 4. Til 4de Qvæst.: Jo!. Derefter Procurator Rist begiærede denne Ting Attest beskreven saasnart muelig, som blev bevilget.

Peder Axelsøn Fagernes som selv nærværende anmeldte: at han til dette Ting ved mundtlig og lovlig Varsel haver ladet indstevne Lap Ole Thommesøn Bierchvigmarken til at betale ham efter nærmere vedlæggende Paastand for en Hug Oxe som han har taget fra ham, samt derfor at lide Dom til Betaling og denne Sags Omkostningers Erstatning. Stevnevidnerne Peder Rasmussøn Stor Bjerchevig og Peder Knudsøn Elvegaard afhiemlede med corporlig Eed den anmeldte Stevnings lovlige Forkyndelse, at være skeed med fulde 14 Dages Varsel til dette Ting. Efter 3de Ganges lovlig Udraab mødte ikke den indstevnte Ole Thommesøn, ei heller nogen paa hans Vegne. Citanten begiærede Sagvolderen pleiet med Laug Dag til næste Ting, og Sagen til samme udsat. Eragtet: Sagen beroer til førstkommende Høste Ting her for Ofodens Fjerdings Almue, til hvilken Tid lovlig indstevnte, men udeblevne Ole Thommesø Biercjvigmark gived Lovdag at møde med sit nødig findende Tilsvar i denne Sag.

Derefter blev læst: Under No. 5, et Kongelig Allernaadigst Skjøde til Lars Jacobsen paa en Part i Gaarden Stuenes med Elven, Matr. No. 29, for 26 rd, dateret den 9de September 1795, skyldende2 Pund 6 Mk Fiskes Landskyld med Bygsel.

Nr. 6. Et Kongelig Skjøde til Sognepræsten Peder Arctander paa et Pund Fiskes Landskyld med Bygsel i Gaarden Lielandskar, Matr. No. 1 for 19rd, dateret den 9de Septbr. 1795. Som Dagen hermed var forløben, blev Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse til i Morgen tidlig stillet i Beroe. JHAas(sign)

Næste Dag, den 24de Maii blev end videre med Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue continueret paa Tingstedet Lieland, og Retten betient ved samme Dommer og Laugrette som ved Tingets Incomination, undtagen Amund Thomesøn Stor Bierchvig i hvis Sted nu sat Michel Pedersen Treldahl. Hvor da!

Paa Jacob Nicolaisøn Yttre Sejneses Vegne mødte Procurator Rist og anmeldte at bemeldte Citant har til dette Ting, Tid og Sted, ladet indstevne Pigen Dorthea Christensdatter Øyjorden fordi hun haver udlagt ham for Barnefader til et af hende ved Paaske Tider dette Aar fød Barn; da nu Citanten ved saadan hendes Fremgang finder sig fornærmet, saa har han , som meldt til dette Ting ladet hende indstevne til at lide Dom, samt Processens Omkostningers Erstatning. Som Vidner er indstevnte til dette Ting, Tid og Sted under Lovens Faldsmaals Straf, Rasmus Gabrielsen Yttre Sejnes og Gabriel Rasmussen ibidem, at møde til Provsmaals Aflæggelse i denne Sag. Ved Retten var tilstæde den indstevnte Pige Dorthea Christensdatter Øyjorden, saavel som Vidnet Gabriel Rasmussen Yttre Sejnes, som begge vedtog lovlig Varsel, men Vidnet Rasmus Gabrielsen Yttre Sejnes mødte ikke efter 3de Ganges lovlig Udraab. At han var lovlig stevnet saaledes som anmeldt er, det bekræftede Stevnevidnerne Morten Hansøn Kleven og Gabriel Pedersøn Dragvig, at være skeed med fulde 14 Dages Varsel til dette Ting. Sagvoldersekn Dorthea Christensdatter bad derefter tilført: at ingen andre end Citanten Jacob Nicolaisøn er Fader til det af hende ved Paasketider d.A. fødde Drænge Barn, i hvor meget han end vil undslaae sig derfor, thi hun har hverken før eller siden haft saasom legemlig Omgang med nogen anden Mands Person, hvorefter Besvangrelse kunde paafølge: at hun har udladt sig med at Citanten ikke var hendes Barnefader, forgav hun at være skeed blodt af Eenfoldighed, og ikke at paadrage sig Citantens Stedfaders - i hvis Tieneste hun var - Vrede, da hun i saa Fald frygtede for at blive udjaget fra ham, og havde da, som en faderløs Pige, ingen Sted eller noget Huus at flytte til; Videre sagde hun at Citanten gav hende Egteskabs Løfte ved den skeede Besvangrelse. Paa disse Grunde troede hun og tillige paastod at Citanten ved Rettens Dom bliver tilkiendt som hendes rette Barnefader. I øvrigt forholdt hun sig videre Tilsvar om fornødiges. Procurator Rist begiærede at det her ved Retten mødende Vidne Gabriel Rasmussen maatte i Eed tages og derefter paa Spørsmaale, at deponere. Nu det mødende Vidnet blev Eedens Vigtighed betydet og alvorlig Formaning til hannem giort at sige Sandhed som han lovede. Derpaa fremstod Vidnet Gabriel Rasmussen forklarede at være 74 Aar gammel, boende paa Gaarden Yttre Sejnes her i Fjerdingen og aflagde Eed med oprakte Fingere efter Loven. Rist begiærede Vidnet tilspurgt: 1. Om Vidnet ikke omtrent 8te Dage efter Nye Aar d.A. tilspurgte Pigen Dorthea Christensdatter om Jacob Nicolaisøn Yttre Sejnes var Barnefader til det Barn hun da gik svanger med, om hun da ikke benægtede samme, nemlig at Citanten var Fader til Barnet? Resp.: Jo! Vidnet tilligemed flere ustevnte Personer var, den omspurgte Tid forsamlet paa Gaarden Yttre Sejnes i Sagvolderskens Husbondes Hus, og da blev hun, sc. Dorthea Christensdatter af Vidnet og de øvrige tilstedeværende Personer tilspurgt, hvem der var hendes Barnefader? Hvorpaa uagtet idelig igjentaget Spørsmaal i Førstningen intet ville svare, men endelig til Slutning siger hun: at Jacob var ikke Barnefaderen, dog nævnte hun ikke enten hun hermed mente Citanten eller nogen anden, Ellers trode Vidnet at hun, nemlig, Sagvoldersken ingen andre hermed meente, end Citanten paa Grund af at ingen anden der i Nærheden findes end samme Navn.

2. Om Vidnet hørte eller saae den Gang denne Bekiendelse skeede, om Pigen, Dorthea Christensdatter, blev saadan Bekiendelse tvungen, enten af sin Husbonde eller nogen anden? Resp.: Nei! Sagvoldersken blev ikke til den omtalte Bekiendelse tvungen, hverken af sin Huusbonde eller nogen anden.

3. For at afbevise Dorthea Christensdatters Bekiendelse her inden Retten , begiærede Rist end videre Vidnet tilspurgt om ikke bemeldte Piges Moder Margrethe Axelsdatter boer paa Gaarden Lervigen og i god Tilstand, om Vidnet da ikke troer at hun hos hende kunde have faaet Tilflugt? Resp.: Vidnet var bekiendt at Pigens Moder Margrethe Axelsdatter boer paa Gaarden Lervigen her i Fjerdingen, men i Henssende det øvrige omspurgte, da havde Vidnet derom ingen hvis Kundskab, og altsaa derpaa ingen Forklaring kunde afgive.

4. Om ikke det andet indstevnte Vidne Rasmus gabrielsen var tilstade, da Dorthea Christensdatter giorde den omforklarede Bekiendelse? Resp.: Jo! Videre havde Vidnet ikke at forklare eller blev tispurgt, thi blev han efter at hans aflagde Vidnesbyrd for ham var oplæst og vedtaget rigtig, fra Retten afskeediget. Procurator Rist derefter begiærede det udeblevne Vidne Rasmus Gabrielsen maatte blive pleiet med Rettens Laugdag til næste Ting, til hvilken Tid han formedelst Vidnets Udebliveløse begiærede Sagen udsat. Eragtet: Sagen beroer til først holdende Høste Ting her for Ofodens Fjerdings Almue til hvilken Tid, lovlig Indstevnte, men udeblevne Vidne Rasmus Gabrielsen Yttre Sejnes herved forelægges under Lovens Faldsmaals Straf at møde til Provemaals Aflæggelse i denne Sag.

Derefter blev under No. 7, læst Ole Meyer Taraldsvigs udstædde Afkald til Iver Lech Nyegaard for hans Fædrene Arv, stor 76 rd 5 ort 10 sk, dateret 24de Maii 1796.

Paa Hr: Foged Arnkiels Vegne mødte Udbye og anmeldte at Fogden i Anledning af Amtets Ordre under 24de October 1795 grundet paa en fra Bonden Lars Nielsøn Balsnes' af Ofoden Sogn, til Amtet indkommen Klage over Giæstgiver Christopher Bernhoff af Risvær under Lofodens Fogderie som paa en voldsom Maade har overfaldt Klageren og producerede et skriftlig Stevnemaal af 24de Decbr f.A. hvorved bemeldt Bernhoff indstevnes til at høre Vidner om den af ham forøvede voldsomme Handling, alt til et lovlig Tingsvidnes Erhvervelse efter Stevningens nærmerre Formel, som han begiærede læst og Acten tiltagen., saaledes: #. Den indstevnte Hr: Christopher Bernhoff Risvær mødte ikke efter 3de Ganges lovlig Udraab, men Stevningen fandtes af ham selv egenhændig paategnet at være ham forkyndt den 14de Februarii dette Aar; derimod var tilstæde de indstevnte Vidner,sc. Ingebret Axelsøn Yttre Bøe og Lars Andersøn Ballangen, saavel som Klageren Lars Nielsøn Balsnes, der alle vedtog lovlig Varsel. Derefter producerede Udbye Amtets Ordre til paa Justitiens Vegne at behandle denne Sag til et Tingsvidne, hvilken Ordre af 24de October 1795 han begiærede læst og Acten indlemmet, saaledes: #. Endelig producerede Udbye den til Amtet i denne Sag indkomneKlage af 5te October 1795, som han begiærede læst og Acten tiltagen, saaledes: #. Lars Nielsøn Balsnes som den overfaldte og fornærmede i denne Sag, vedgik den oplæste Klage i alle Deele at forholde sig rigtig. Udbye begiærede derefter Vidnerne fremkaldet i Eed tagen og deres Vidnesbyrd indhendtet. Før de mødende Vidner blev Eedens Forklaring af Lov Bogen oplæst, og alvorlig Formaning til dennem giort at sige Sandhed, som de lovede, Derpaa fremstod som 1ste Vidne efter at det andet af Tingstuen var udvist, Ingebret Axelsøn, 22 Aar gammel, hiemmeværende hos sin Fader Axel Andersøn Yttre Bøe her i Fjerdingen, der aflagde Eed med oprakte Fingere efter Loven. Udbye, fremsatte derpaa følgende Qvestioner:

1. Om Vidnet var med Lars Nielsøn Balsnes i Fiske Hæntingen paa Helle i afvigte Sommer? Resp.: Jo!

2. Om Vidnet saae Giæstgiver Christopher Bernhoff da de kom roende ved Risvær Landet? Resp.: Ikke førend de havde lagt til Landet paa Risvær, saae han den omspurgte Bernhoff.

3. Hvad der gav Anledning til at Bernhoff spurgte dem hvor de kom fra og hvad Bernhoff svarte Lars Nielsøn da han sagde at de var fra Ofoden? Resp.: Anledningen til at Bernhoff spurgte dem, hvor de kom fra, vidste Vidnet ikke, men da Lars Nielsøn sagde at de var fra Ofoden, svarede Bernhoff at derfra kommer alle Tyve og Kieltringer.

4. Om Vidnet saae at Bernhoff slog Lars Nielsøn med hvad Værge, og paa hvilke Steder af Legemet, samt hvad der gav Anledning hertil? Resp.: Jo! Vidnet saae at Sagvolderen Berhoff slog Lars Nielsøn Balsnes med en Aare, hvorved han gav ham et Slag over Høire Haand, og et Dito over Skulderen, ved sidste Slag sprang Aaren i 3de Stykker. Anledningen til dette Overfald var at Lars Nielsøn bad Bernhoff at han ville inqvirere hans Baad om han havde noget, siden alle Tyver og Kiæltringer kommer fra Ofoden.

5. Om Lars Nielsøn har viist Vidnet noget Mærke efter det omprovede Slag paa Haanden, og om Vidnet med Vished veed at Lars Nielsøn ei havde nogen Skade i Haanden forhen? Resp.: Jo! Lars Nielsøn viiste Vidnet sin høire Haand strax efter at han har faaet det omprovede Slag, og da var den opsvulmet nær ved Tommel Fingeren - dette har foraarsaget at Seenen har sadt sig til en Knude som han endnu har. Vidnet vidste fuldkommen at Lars Nielsøn ingen Skade havde i sin Haand forhen.

6. Om Vidnet viste noget meere til denne Sags Oplysning? Resp.: Nei! Videre havde Vidnet ikke at forklare eller blev tilspurgt, thi blev han, efter at hans aflagte Vidnesbyrd for ham af Protocolen var oplæst og vedtaget rigtig, fra Retten afskeediget. Som 2det Vidne blev fremkaldet Lars Andersøn, omtrent 51 Aar gl. og boende paa Gaarden Ballangen her i Fjerdingen, der aflagde corporlig Eed efter Loven. Udbye begiærede de selvsamme Qvestioner forelagt dette Vidnet som det først afhørte Vidne allerede har besvaret. Vidnet svarede til 1ste Qvest. Resp.: Jo! Til 2den Qvst, ligesom første Vidne. Til 3die Qvest.: gandske overeenstemmende med første Vidne. Til 4de Qvest.: I Ord og Mening gandske overensstemmende med første Vidne Ingebret Axelsen, undtagen at Vidnet ikke kunde erindre i hvor mange Stykker den brugte Aare sprang ved sidste Slag. Til 5te Qvest.: Ligesaa ensstemmende med første Vidne , undtagen at han ikke vidste om Lars Nielsøn efter det givne Slag, endnu har en Knute eller Mærke i sin Haand. Til 6te Qvest.: Resp.: Nei! Videre blev Vidnet ikke tilspurgt, thi blev han fra Retten demitteret. Klageren Lars Nielsøn Balsnes declarerede paa Hr: Udbyes Tilspørgende: at han intet ved dette Tingsvidne videre havde at erindre, da han var fuldkommen forvisset om at Øvrigheden sørger for hans fuldkomne Rets Nydelse. Udbye begiærede Tingsvidnet sluttet og sig i lovlig Form beskreven meddeelt, som af Retten blev bevilget.

Sr: Iver Lech Nyegaard anmeldte sig trængende til en liden Tændring eller Slag Baad paa 13 Alens Kiøl enten fra Saltdahelen eler Beyerens Almindings Skov. Sr: Peter Agersborg Lieland ligesaa trængende til en Fembørings Baad af Saltdalen, og Gabriel Rasmussøn Yttre Sejnes til en Ottrings Baad af Saltdahlen; hvilket alt Lugrettet og Almuen stadfæstede at forholde sig rigtig.

Videre blev læst, under No.8 Et Kongelig Allernaadigst Skiøde til Gullich Grimsøn paa Gaarden Stieberget, Matr. no 97, skyldende 12 Mk Fisk for 12 rd, dateret 17de Februarii 1796.

Følgende Almues Mænd mødte og foreviste Huderne af ødelagte Biørne her i Fjerdingen, nemlig: Grim Ediesen Elvemarken, en Hud af en voxen Biørn som af ham var skudt i afvigte Høst i Elvemarkens Skov Mark. Lars Andersøn Laborg en Hud af en voxen Biørn som af ham er skudt i Virachs Mark i afvigte Høst. Ole Amundsøn Hachelstrand en Hud af en voxen Biørn som af ham var skudt i Hachelstrands Skov Mark. Ole Jonsøn Grafiord Mark en voxen og en halv voxen Hud af Biørne som af ham var skudt her i Ofoden afvigte Høst. Lap Amund Larsøn Harriangen 3de Huder af voxne Biørne som af ham var skudt i afvigte Høst. - At dette forholder sig rigtig, stadfæstede Laugrettet og Almuen. De foreviste Huder bleve derefter vedkommende tilbageleveret forsyner med Rettens Seigl.

Efter 3de Ganges lovlig Udraab indfandt sig ingen som noget videre ved Tinget havde at bestille, enten ved nye eller gamle Sagers i Rette Førsel eller paa andre Maader, thi blev altsaa Retten hermed ophævet. IHAas(sign)

Anno 1796, Tirsdagen den 19de Julii blev paa Sorenskriverens Gaard Bertnes, i Overværelse af de 2de eedsorne Mænd sc. Jens Paulsøn og Anders Ingebretsøn begge af Gaarden Bertneslien, følgende Domme afsagte og oplæste: - 1. Udi Sagen, anlagt af Knud Olsøn Bieldgam imod Carl Carlsøn Veggen for resterende Auctions Penge 7 rd 3 ort 10 sk, blev afsagt saadan

Dom: Sr. Knud Olsøn Bieldgam, som Incassator paa een efter afgangne Barbro Larsdatter Væggen i Ofodens Fjerding den 15de Julii 1794 afholden Auction, har til Ofodens Sommer Ting 1795 ved mundtlig Varsel, ladet indstevne Carl Carlsøn Væggen, for paa bemeldte Auction kiøbte Varer, til ham skydige 7 rd 3 ot 10 sk, derfor at paasee bevis og modtage Dom til Betaling, med Omkostningers Ansvar. Formedelst Sagvolderens Udeblivelse første Rettes Dag, blev han ved Rettens Laugdag forelagt, og Sagen udsat til næste Ting, nemlig Høste Tinget 1795. Paa dette sidste Ting lod Citanten anmelde at den af Retten ved første Ting givne Laug Dag, tilhændekom ham saa sildig, at dens Forkyndelses Tid ellerede var udløbet, hvorover han begiærede Vederparten paa nye forelagt og Sagen udsat til indeværende Aars Sommer Ting hvilket af Retten blev bevilget. Ved Sagens Foretagelse paa sidst afholdte Sommer Ting den 23de Maii d.A., da Laugdagen faldt i Rette, mødte indstevnte Carl Carlsen Væggen og vedtog den paastaaede Gields Rigtighed, men beklagede sin Fattigdom, og at han ikke i Mindelighed kunde afbetale de skyldige 7 rd 3 ort 10 sk, hvorover Citanten nedlagde saadan Paastand: at Debitor ved Dom maatte tilfindes , at betale de paastevnte 7 rd 3 ort 10 sk og i Sagens Omkostniger3 rd 3 ort, hvormed han indlod Sagen onder Dom. Den paastevnte Gield er ved Indstevntes egen Tilstaaelse beviist. Thi Kiendes altsaa for Ret: Carl Carlsen Væggen bør til Citanten Sr. Knud Olsøn Bieldgam betale de paastevnte og resternde Auctions Penge 7 rd 3 ort 10 sk, og i Sagens Omkostninger 3 rd 3 ort, som tilsammen udreedes og efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Loven.

Udi Sagen, anlagt af Lappen Rasmus Michelsen Grafiorden imod Enken Elie Michelsdatter Lenvigmark, betræffende en Oxe Reensom hun skal have frataget ham, bliver saaledes

Dømt: Til Ofodens Høste Ting 1795 har Lappen Rasmus Michelsen Grafiorden ved mundtlig Varsel ladet indstevne Enken Elie Michelsdatter Lenvigmark til at anhøre Vidner og lide Dom, fordi hun mod hans Villie og Vidende haver frataget ham en Oxe Reen. Citanten har, i Hensigt at beviise sin Sigtelses Rigtighed, ved Sagen Incamination fremstillet 2de Vidner til Afhørelse, hvoraf det ene - efter Actens Udviis - nemlig Abraham Janssøn Hariangen har forklaret: at Sagvoldersken for ham sc. Vidnet har bekiendt at hun har laant en Oxe Reen af Citanten paa Vilkaar at hun skulle skaffe ham en igien; og det andet Vidne Eric Andersøn har provet, at han saae at indstevnte Elie Michelsdatter tog en Oxe Reen af Citantens ejende Reens Dyr, men hun nevnede ikke til ham at hun havde laant den, eller at hun skulle skaffe Citanten en Reen igien. Formedelst Sagvolderskens Udeblivelse første Rettes Dag, blev Sagen udsat, og hun laugdaget til næste Ting. Ved denne Sags Foretagelse paa sidstafholdte Sommer Ting den 23de Maii 1796, mødte den indstevnte Elie Michelsdatter og tilkiendegav at hun ingensinde har nægtet Citanten at betale den paastevnte Oxe Reen med 2 rd 3 ort, ligesom hun og inden Retten giorde samme Tilbud; dog benægtede hun aldeles at have taget Oxe Reenen fra ham mod hans Villie, hvilket sidste Citanten heller ikke har modsagt eller afbeviist. Men da Sagvoldersken ikke inden Retten kunde betale den paastevnte Reen, og Sagens Omkostninger, saa har Citanten uden at fremkomme med videre Beviis, blodt indlagt saadan Paastand: at Elie Michelsdatter ved Dom maate tilfindes at betale ham den paastevnte Oxe Reen med 2rd 3 ort og i Sagens Omkostninger 5 rd, hvormed han har indlat Sagen under Dom. Citanten Rasmus Michelsøn har vel ved den skeede Indstevning sigtet Sagvoldersken for at hun mod hans Villie og Vidende skal have frataget ham den paastevnte Oxe Reen; men dette har han ikke ved de under Sagen førte Vidner beviist, thi disse er ikke overensstemmende udi, at de har seet Elie Michelsdatter fratage Citanten Oxe Reenen, ligesom heller ikke nogen af dem har kundet forklare at samme passerede paa en hemmelig Maade og mod Citantens Villie eller Vidende, følgelig kan i denne Henseende - mod den skeede Benægtelse - ingen Straf paa hende finde Sted. At Sagvoldersken har laant eller er skyldig Citanten en Oxe Reen, det er med hendes egen Tilstaaelse beviist. Thi Kiendes altsaa for Ret: Enken Elie Michelsdatter Lenvigmark bør til Citanten Rasmus Michelsen Grafiorden betale den paastevnede Oxe Reen med 2 rd 3 ort og i Sagens Omkostninger med iberegnet stemplet Papiir til Doms lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Loven.

??

??