Redigerer 1794 B Høst

[[Kategori: Tingprotokoll]]1794b

Høsttinget 1794
Anno 1794, Onsdagen den 17de September , blev efter foregaaende Berammelse, Retten til det almindelige Høste- Sage- og Skatte Ting fremholdet for Ofodens Fierdings Almue, sadt og fremholden paa Tingstædet Lieland, og Retten betient ved mig Sorenskriver Christian de Knagenhjelm, og efterskrevne 8te Eedsorne Laugrettes Mænd, nemlig:

1. Joen Nielsøn Laxaae

2. Christen Olsøn Lien

3. Herman Andersøn Bærvig

4. Ejner Andersøn Lenvig

5. Peder Andersøn ibidem

6. Jacob Nielsen Faara

7. Niels Olsøn Balsnæs

8. Axel Andersøn Lenvigen- Overværende Kongelig Mayests Foged Hr: Hans Michael Arnkiel, Lensmanden Friderik Holst og tingsøgende Almue.

Hvor da! Efterat Retten var sadt og Ting Fred i Kongens Høie Navn lyst, blev følgende Kongelige Forordninger og Øvrigheds Order læste og publicerede saasom:

1. Forordning angaaende en Andagts- og Bede-Dag, som skal holdes i Kongens Riger og             Lande, til Taksigelse for Guds naadige Bistand i at afværge det store  Uholds og ubodelige      Tab, som truede Fædrelandet, og hvorved Staden Kiøbenhavn den 26de Februarii                     sidstleden, da den Kongelige Bolig Christiansborg blev ødelagt af Ildebrand, dateret 5te          Martii 1794.

2.  Forordning, som fastsætter at uægte Børns Mødre, skulle være berettigede til at beholde og      opfostre deslige Børn, og at de dertil skulle nyde Bidrag, i Penge , af  Fædrene m. v.                dateret 30te Januarii 1794.

3.  Placat som foreskriver, hvorledes der skal forholdes med Udstædelse af saadanne Høieste        Rets Doms Acter, som formedelst Documenters Tab, ved Christianborgs Ildebrand, ikke i       sædvanlig fuldstændig Form , kunde gives beskreven m.v. Dateret 15de April 1794.

4.  Placat for Norge, hvorved den 42 § i  Lots Forordningen af 19de Maii 1763, for saavidt           samme under Straf paalægges Lotserne at angive naar Fyre ikke behørligen have været            tændte, igientages, og hvad andre Vedkommende i saa Henseende have at iagttage,                  fastsættes, dateret 21de Maii 1794

5. Amtets Skrivelse til Hr. Foged Arnkiel, angaaende en undvigt Slave fra Bergens Fæstning,      ved Navn Arne Olsøn Brevig. Brevet dateret 6te August 1794.

Dernæst begiærede Fogden Arnkiel Almuen og Laugrettet tilspurgt: Om her i Ofodens Fierding har været eller opholdt sig noget Russe Skib som enten haver indkiøbt eller udsolgt Vahrer hvoraf  Told, Consumtion og og Afgivter eller deloige skulle betales? 
Resp.: Ney!


Mandtallernse blev derefter examinerede:

1. Mandtallet over Odels- og Selveyer- Godsetpro 1794 som befandtes rigtigt.

2. Designation over bøxlede Gaarde af Kongens Jorde Gods pro 1794 befandtes rigtig, og           svarede Laugrettet og Almuen at til de 4 nu benævnte Gaarde fandtes ingen Herlighed.

3. Mandtallet over Roerhuse og Fiske Gielder paa Hans Mayests Gaarder i Kanstadfjorden          udi Hægstad Fierding, befundet rigtigt, undtagen at Mentz Klæboe har opsat en Boed              forrige Aars Høst.

4. General Tings Vidnet for Aaret 1794, hvis 18 Poster blev besvaret saaledes:
1. Om Matriculen i Aaret 1794 med nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret       eller om nogen Plads findes saaledes opdyrket at den med Billighed og i Lighed           med andre kan skyldsættes.
Resp.: Ney!
	2. Om i denne Fierding findes Sauger, hvorpaa Bord skiæres?
Resp.: Ney!
	3. Om i denne Fierding findes flere Qværne til Skats Svarelse end de forhen angivne                   og taxerede?	    Resp.: Ney!
4. Om nogen i dette Aar og dette Tinglaug har haft mere end et Jordebrug? eller b. om     nogen flere end de allerede opførte Gaarder og Gaard Parter dette Aar ere brugte          til Underbug eller have været ubeboede?
Resp.: Ney!
	
5. Om nogen i dette Aar har haft Laxe Fiskerie eller optaget Enge Sletter, hvoraf Skat                  kan svares?
Resp.: Ney!
	
6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odels Jord?
Resp.: Ney!

7. Om 6te og 10de Penge af Arve Midlers Udførelse af Riget ere faldne, ligesom om        nogen Lapper ere bortflyttede med Eyendeele hvoraf 6te og 10dePenge bør svares? 
Resp.: Ney!
	
8. Om Vrag er i det forbiegangne eller indeværende Aar, fra den Tid derom paa dette                   Tingstæd blev spurgt?
Resp.: Ney!
	
9. Om Hoved Lodder eller Bøder paa 120 Lod Sølv eller 60 rd er falden, siden derom                  paa dette Tingstæd blev spurgt?
Resp.: Ney!
	
10. Om Arve Midler enten dette eller forrige Aar fra den Tid derom paa dette                                 Tingstæd blev spurgt er falden, hvoraf Forløvs Penge bør svares?
Resp.: Ney!
	
11. Om ingen Bøder for ulovlig Skov Hugst er falden siden derom paa dette Tingstæd                   forrige Aar blev spurgt?
Resp.: Ney!
	12. Om nogen i dette eller forrige Aar fra den Tid der paa dette Tingsted blev spurgt er                   bleven i Eege Kiste begraven?
Resp.: Ney!
	
13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere og Jægte Skippere, som i dett                       Aar har haft mere end en Jægt til Bergen eller Tronhiem?
Resp.: Af Borgere findes ingen. Af Giæstgivere ere Iver Lech Nyegaard, Ole                Knudsen Virach og Petter Agersborg som drive Bondeh Handel.Af                               Jægte-skippere er Ole Knudsen Virach og Mentz Klæboe der drive Jægtebrug              sammen, have dette Aars sidste Stevne haft 2de Jægter til Bergen, Ole                          Knudsens Enke af Bieldgam har kun haft en Jægt dette Aars sidste Stevne , Iver          Lech af Nyegaard ligeledes en Jægt til Bergen, og Giæstgiver Petter                             Agersborg Lieland 1 Jægt sidste Stevne dette Aar til Bergen.
	
14. Om i denne Fierding findes Selfoster Karle, Strandsiddere som allene drive                               Øltapperie og Handlere som ikke ere privilegerede?
Resp.: At herpaa Gaarden Lieland findes 2de Drenge ved Navn Gabriel Hansen           og Peder Hansen , der ernære sig som Selholdere af de andre findes ingen.

15. Om nogen Svendske Lapper have for dette Aar græsset deres Reens Dyr paa denne       Fierdings Fielde,  og efter Grændse Tractaten bør betale Skat af samme?
Resp.: Ney!
	
16. Om i dette Aar er falden nogen Sild Tiende?
Resp.: Ney!
	
17. Om nogen og hvilke Slags Haandværkere befindes i denne Fierding og ingen                            Haandværks Skat betaler?
Resp.: Ney!
	
18. Om hvor stort Gaardsbrug Lensmanden for denne Fierding bruger og nyder Tiende                   Friehed af?
	      Resp.: Lensmand Friderik Holst bruger et Pund i Gaarden Lien, Ofodens Præst                        beneficeret, hvoraf han nyder Tiende Friehed.
Hvorom udbad Fogden sig Rettens Tingd Vidne meddeelt.

Da det var silde paa Aftenen blev Retten udsat til i Morgen.


Dagen næst efter, Torsdagen den 18de Septbr, blev Tinget end videre continueret for Ofodens Fierding paa Gaarden Lieland og Retten betient med samme Dommer og Laugrette som i Gaar.
Hvor da! blev læst følgende Almues Breve og Documenter:

1. Fogden Arnkiels Bøxel Brev af dato 6te Septbr 1794 for Axel Axelsen paa 16 Mk Fisl i          Gaarden Indre Strømsnæs, Matr No. 85 i Ofodens Fierding imod at give hans gamle Fader      et passende Hold. Til Tugthuset betalt 5 sk.

2. Fogden Arnkiels Bøxel Brev af Dato 6te Septbr. 1794 for Lars Hansen paa 18 Mk Fisk i         Gaarden Hergotten, Matr.No. 9 i Ofodens Fierding, imod at ægte Henrich Persens Enke.         Til Tugthuset betales 6 sk.

3. Allernaadigst læst Hans Mayests Skiøde for Niels Erichsen paa Gaarden Sletjord Matr.No.     76 i Ofodens Fierding af skyld 2 Vog Fiskes Landskyld med Bøxel imod 36 Rigsdalers            Betaling.

4. Ligeledes blev aflyst Ole Harrs af Lieland hans under 28de Augustii 1766 til afg.                      Kammerraad Hysing udstædte Pante Obligation pa skyldigværende Capital 400 rd, hvilken      Capital efter Hr. Laugmand Browns paategnede Qvittering, af Dato 12te Septbr 1794 paa        Lorentz Hysings Vegne, er betalt.


Derefter blev Sagerne foretagne.
Prokurator Rist mødte inden Retten og tilkiendegav at Sagen anlagt af Hr: Laugmand Brown mod Bonde Ole Harr Lieland for Gield 344 rd 3 ort 10 sk til afg. Kammerraad Hysings Søn Lorentz Hysing maatte som mindelig afgiort hæves, som af Retten blev bevilget.

Dines Knudsen Kielling, som selv nærværende for Retten, i Rette ædskede Sagen af ham anlagt paa Høste Tinget 1793, mod Nataniel Hansen Fremnæs, for Gield 13 dr, og begiætrede Sagvolderen paaraabt som efter tvende Ganges lovlig Udraab ikke mødte. Derefter Citanten paastoed Dom i Sagen, saaledes at Sagvolderen Nataniel Hansen, som ikke nogensinde har mødt eller mødet lade, maate tilfindes at betale 3 rd 5 ort hvorefter han indloed Sagen under Dom, og blev da inden Retten strax afsagt følgende

Dom:
Til 1793 Aars Høste Ting har Dines Knudsen af Gaarden Kielling indstevnet Nataniel Hansen Fremnæs for Gield 13 rd, som i Skifte efter Jochum Hansen, skal være ham udlagt, hvilken Fordring Sagvolderen ikke har imodsagt, da han hverken efter Stevning til første Rettes dagen, eller lovlig forkyndt Lovdag, ikke heller efter Sagens Udsættelse paa indeværende Aars Sommerting har villet møde eller møde lade. hvorfor Dommeren, efter Citantens Paastand nødes, paa Grund af Lovens Bydende i 1ste Bogs 4de Cap: 32te Art at dømme i Sagen: Thi Kiendes for Ret: at den udeblevne Sagvolder Nataniel Hansen Fremnæs bør til Citanten Dines Knudsen Kielling betale de paastevnte 13 rd og i Sagens Omkostninger de paastaaede 3 rd 5 ort, hvilket alt udreedes bør inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Loven.

Paa Christen Kildals Vegne mødte under Retten Procurator Rist og anmeldte at Sagen mellem ham og Dines Knudsen Kielling var forligt, og paa den Grund begiærede Sagen ophævet.
Da det var silde paa Aftenen blev Retten udsat til i Morgen.

Den paafølgende Dag, Fredagen den 19de Sept. blev Tinget for Ofodens Fierding videre continueret paa Gaarden Lieland med samme Dommer og Laugrette som ved Tingets Incomination.

Hvor da! mødte for Retten Hans Pedersen Bedsfjorden og anviset Huden af en voxen Biørn som han sagde at være fangen i Baas i Bedfjordens Mark, hvilket den tilstædeværende Almue og Laugrettet bekræftede at forholde sig rigtigt med Tillæg at denne Biørn er fanget efter Sommertinget dette Aar.
  
Ligeledes anmeldte Iver Iversen Lengenæs at han i Indre Sandvig Marken har fanget en Biørn, hvoraf han for Retten anviste Huden, der var bedærvet og derved var foraarsaget at den i afvigte Vinter var bleven liggende i Baasen lige indtl Foraaret, da den blev funden, hvilket af Almuen blev bekræftet at være rigtigt.

Abraham Johansen Stor Harriangen, som selv nærværende for Retten anmeldte, at den af ham mod Drengen Lars Nielsen, for ulovlig at have forladt hans Tieneste, anlagte Sag, er forligt og derfor begiærede Sagen ophævet, som blev af Retten bevilget.

Lensmand Friderch Holst anmeldte for Retten, at han paa Skipper Hans Peter Lorchs' Vegne, ved mundtlig Kald og Varsel, til dette Ting, har ladet indstevne Christen Arctander for skyldig værende 11 rd 1 ort 8 sk til Citanten, samt til at lide Dom til disse Pengers Betaling og Sagens Omkostningers Erstatning. Efter Paaraab mødte Sagvolderen som vedgik at være lovlig stevnet, og paastoed at have contra Regning paa Citanten Petter Lorch, for udført Sild afvigte Høst, hvoaf ingen Silde Tiende er erlagt til Sagvolderen, som Fuldmægtig for Tiende Forpakterne af Kirkens Tiende, ligeledes Godtgiørelse for den Tidsspilde af 8te Dage paa Brettesnæs, da Sagvolderen opholdt sig der efter Citantens Begiær, samt Betaling for hans Dreng i en Dag han arbeidede for Citanten paa Evenæs ved Opskibning, hvilke Contra Pretentioner Sagvolderen sagde sig ved nærmere giørende Contra Stevning at bevise. 

I øvrigt nægtede Sagvolderen ikke den af Lorch paastevnte Gields Rigtighed, men tilstoed at han have været Citanten disse Penge skyldig, som han troede ved sit Tilgodehavende hos Citanten mindeligen kunne have været afgiort. Lensmand Holst bad paa Citantens Vegne at Sagvolderen ville bevise sine giorte Contra Pretentioners Rigtighed og begiærede derfor Sagen udsat til Sommertinget næste Aar, hvorimod Sagvolderen intet havde at indvende, hvilken Udsættelse af Retter blev bevilget.

Dernæst blev læst Iver Lech Nyegaards Bygsel Brev for Torkel Gabrielsen paa 1/2 vog i hans Ejendoms Gaard Volden i Ofodens Fierding af Dato 19de Septbr 1794 imod at svare den forrige Opsidder Gabriel Gabrielsen følgende Kaar, nemlig. føde og rygte en Koe og sex smaae Kreature, samt et Qvarters Udsæd paa et af de bedste Steder af Gaardens Agre, til hvis Indhøstning Gabriel Gabrielsen selv er behielpelig, saalænge Kræfterne tillader det, desuden skal han nyde frit og varmt Hus, hvilket Kaar skal hæfte paa Gaarden saalænge Gabriel Gabrielsen og Hustrue lever. Til Tugthuset 12 sk.


Skipper Ole Knudsøn  Virach, som selv for Retten nærværende, i Rette ædskede sin anlagte Sag mod Jørgen Hansøn Bachjord for Modvillighed udi ikke at ville være Seillings Karl paa hans Jægt, første Stevne dette Aar, og derudi ville fornemme om den Indstevnte møder med noget Tilsvar. Efter 3de Ganges lovlig Udraab mødte ikke den Indstevnte, eller nogen paa hans Vegne. Citanten vedlagde derefter den Paastand at den Indstevnte Jørgen Hanseøn Bachjord ved Rettens Dom maatte tilfindes at betale i Sagens Omkostninger 2 dr 3 sk, og for hans Modvillighed at seile, som foraarsaget at han har maattet leje en Karl i hans Sted 3 rd 3 sk, tilsammen 6 rdr, og saaledes indloed han Sagen under Rettens Dom.

Eragtet: Sagen optages til Doms og skal blive dømt, 6 Uger efter at nu forestaaende Høste Tinge er til Ende, da Dommeren formedelst andre Sagers Mængde ei denne sinde, havde dertil fornøden Tid.


Lars Erichsøn Hellervigen som selv for Retten nærværende, anmeldte at have til dette Ting ved mindtlig og lovlig Varsel ladet indstevne Hans Hansøn Hellervigen, fordi han har overfaldt hans Hustrue Inger Christensdatter med Hug og Slag, derom at anhøre Vidners edelige Forklaring, fornemme Paastand og modtage Dom til Bøders Udreedelse efter Loven og Sagens Omkostningers Erstatning. Som Vidner ere indstevnte under Lovens Falsmaals Straf, Enken Karen Grimsdatter Hellervigen, Ole Olsøn ibidem og Edies Erichsøn Længenes. Stevne Vidnerne Iver Iversen Længenæs og Jon Nielsøn Klubvigen afhiemlet med Eed og oprakte Fingre efter Loven Indstevningens Rigtighed, saaledes som anmeldt er at være skreven med fulde 14 Dages Varsel til dette Ting. Den indstevnte Hans Hansøn Hellervigen var ved Retten  nærværende, der sagde. at han aldeles ikke finder sig skyldig i det paastevnte Slagsmaal, men ikke destoe mindre, og for at undgaae Uenighed, var han dog villig til at forlige sig med Citanten. Citanten declarerede at naar den Indstevnte vil betale ham for hafte Omkostninger og Tidspilde 5 dr, saa var han villig at indgaae Forlig, hvilket sidste Sagvolderen ikke ville antage, formedelst hans overdrevne Forlangende, men forbeholdt sig allene under Sagen det fornødne Tilsvar. Citanten begiærede derefter de indstevnte Vidner paaraabte, og om de møder, i Eed tagen og derefter afhørte. Efter lovlig Udraab mødte af de indstevnte Vidner, Enken Karen Grimsdatter Hellervigen og Edies Erichsøn Lænnenes, men Vidnet Ole Olsøn Hellervigen mødte ikke. For de mødende Vidner blev Eedens Forklaringaf Lov Bogen oplæst og alvorlig Formaning til dennem giort at vogte sig for Meeneed, hvorefter som første Vidne fremstoed Enken Karen Grimsen, Enke efter Svend Olsøn, og boende paa Gaarden Hellervigen her i Fierdingen, der aflagde  Eed med oprakte Fingre efter Loven og forklarede: I indeværende Sommer ongefær sidst i Maii Maaned, saa Vidnet at Citantens Hustrue Inger Christensdatter var blaae af Slag i Hovedet og over Øyne
Brynet, men hvorledes hun have faaet disse Slag, vidste Vidnet aldeles ikke at forklare, ei heller har hun seet det. Mere havde Vidnet ei at forklare ei  heller har hun seet at den Indstevnte Hans Hansen har slaget  Citantens Hustrue, dog har Vidnet hørt Naboe Konen  fortælle at Hans Hansøn har slaget Citantens Hustrue, men selv, som sagt, ikke seet det. Thi blev hun efter at hendes  Provemaal for hende var oplæst og vedsttaet rigtig, fra Retten demitteret.  Som andet Vidne fremstoed Edies Erichsøn 40 Aar Gammel, boende paa Gaarden Længenes her i Fierdingen, som aflagde Eed efter Loven og forklarede: at han aldeles ikke har seet at den indstevnte har slaget Citantens Hustrue, ei heller har han seet denne sidste, at være blaae eller blodig, og saaledes veed han intet til Sagens Oplysning. uden dette, at det 3die indstevnte Vidne Ole Olsøn har sagt ham at han har seet at den indstevnte Hans Hansøn har slaget Citantens Hustrue. Videre havde Vidnet ei at forklare, eller blev tilspurgt, thi blev han fra Retten demitteret. Citanten begiærede det udeblevne Vidne Ole Olsøn plejet med Lovdag, og Sagen udsadt til næste Ting, ligesom han og til samme Tid forbeholdt sig at indstevne fleere Vidner. Sagvolderen havde denne sinde intet videre at svare i Sagen. Thi blev
Eragtet: Sagen beroer til først holdende Sommer Ting her for Ofodens Fierdings Almue, til hvilken Tid det lovlig indstevnte, men udeblevne Vidne Ole Olsøn Hellervigen forelægges under Lovens Falsmaals Straf at møde til Provemaals Aflæggelse i denne Sag.

Jon Erichsøn Schiombotten mødte og anmeldte sig trængende til 10 Tylter Tømmer til en Stue Bygning af Elvegaards Almindings Skov, hvilket Almuen forklarede at forholde sig rigtig.
Ligeledes mødte Amund Amundsen Hakkelstrand og anmeldte sig trængende til en stor Fembørings Baad af Saltdahlens Alminding, hvilket ligesaa Laugrettet og Almuen blev stadfæstet at forholde sig rigtig.
Som Dagen hermed var forløben, blev med Tingets videre Behandling til i Morgen tidlig stillet i Beroe.

Løverdagen, den 20de Septbr blev Tinget for Ofodens Fierding atter continueret paa Gaarden Lieland med selvsamme Dommer og Laugrette som i Gaar.

Hvor da! Til Bøygde Vægtere blev opnævnt Torkel Gabrielsen Volden.
Til Laugrettes Mænd for Aaret 1795:

1. Axel Axelsen Indre Strømsnæs

2. Hans Pedersen Narvig

3. Lars Hansen Hergotten

4. Peder Olsen Væggen

5. Joen Olsem Balsnæs

6. Jens Jørgensen Pundsvig

7. Ole Knudsen Virach



8 Petter Dass Agersborg Lieland .

Til Slutning blev Restancerne for Ofodens Fierding af Kongelige Skatter for Aaret 1793 til Beløb 15 rd 18 sk, pg for Aaret 1794:  113rd 48 sk og befundet rigtig.

Peder Axelsen Fagernæs anmeldte sig trængende til en Ottrings Baad af Saltdahlen. Det Almuen bekræftede at forholde sig rigtig.

Til Vuderings Mænd opnævnt Morten Hansem Kleven og Gabriel Persen Dragvig.

Efter 3de Ganges lovlig Udraab indfandt ingen som enten ved nye elle gamle Sager Irettesættelsførsel havde noget at erindre, hvorfor Tinget altsaa blev ophævet
                                                                                           Knagenhjelm(sign)
    
  
??

??