1794 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Den utskrivbare versjonen støttes ikke lenger eller har rendringsfeil. Oppdater eventuelle bokmerker i nettleseren din og bruk nettleserens standard utskriftsfunksjon i stedet.

1794a

Sommertinget 1794

Ao. 1794, Løverdagen den 17de Maii blev paa Gaarden Lieland efter foregaaende Berammelse det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte Ting for Ofodens Fierings Almue begyndt, i Overværelse af Fogden, Hr: Hans Michael Arnkiels Fuldmægtig, Jonas Udbye. Retten blev betient af Stedets Sorenskriver Christen de Knagenhielm, tillige med efterskrevne 8te Laugrettes Mænd,sc:

1. Joen Nielsen Laxaae

2. Christen Olsen Lien

3. Ejnar Andersen Lænvig

4. Peder Andersen ibidem

5. Jacob Nielsen Faara, som alle i Dag aflagde deres Laugrettes Eed

6. Herman Andersen Bærvig, i hans Stæd Ole Svendsen Lænvig

7. Niels Olsen Balsnæs, i hans Stæd Christopher Jonsen Leeroos

8. Axel Andersen Lænvigen, i hans Stæd Jan Olsen Lænvigen.


Da Retten var sat og Ting Fred i Kongens Høye Navn var lyst, blev følgende Publicationer oplæste:

1. Forordningen af 19de Julii 1793 ang. hvorvidt en Prokurator bør være pligtig eller berettiget til at aflegge Vidnesbyrd i de Sager, hvor enten hans Raadførsel eller Sagførsel har været brugt.

2. Forordning af 9de Augustii 1793 som befaler at der til alle Skyds- eller Skifte Steder i Norge skal indrettes Dagbøger m.v.

3. Forordning af 23de Aug. 1793 ang. Skifter som forrettes ved Samfrænder eller andre overordentlige Skifte Forvaltere, skal naar Boet tages under Behandling anmelde saadant for den almindelige Skifte Ret i Tilfælde af at der er umyndige Arvinger.

4. Forordning af 30te Aug. 1793, som tillader Land Dragoner og Soldaterne i Norge at gifte sig, uden dertil at søge Bevilling enten af Sessionen eller Regimentet.


5. Forordning af 4de Decbr. 1793 om Kaaber Toldens Oppebørsel i Norge.

6. Dito, af 6te Decbr. 1793 som befaler at Kiøbenhavns Giæste. og Søe Rets Behandling og Domme herefter skal staae umiddelbar under Høyeste Rets Paakiendelse.

7. Placat af 23de Junii 1793 om hvilke Underbruge i Norge Consumption m.v. efter Forordningen af 22de December 1761 1ste Posts 1ste Art herefter bliver at udreede.

8. Placat af 13de Decbr. 1793 hvorved Varsels Tiden fastsættes for udenbyes Lotto- Kollectører og Cautionister,naar de i Søgsmaals Tilfælde indstevnes til Tal Lottereits Justits Direction etc.

9. Amtets Brev af 28de Febr. 1793 at Hans Mayest har sluttet en Convention med Markgrven af Baden om Afgiftens Ophævelse ved Capitalers Udførsel.

10. Amtets Communication af 26de Julii 1793 af det Cancelliets Skrivelse under 4de Maii samme Aar, ang. Behandlingsmaaden med Priser, som indbringes i Norske Havner af Franske Kapere.

11. Amtets Dito af 26de Octbr 1793 af Cancelliets Dito under 24de Aug. betreffende Dagbøgers Indretning for ethvert Skyds og Skifte Sted i Fogderiet.

12. Amtets Dito af Dito Dato af Cancelliets Skrivelse under 31te Aug 1793 hvorledes skal forholdes med en gevorben Soldat som paa Landet forseer sig imod Politie Anordningen.

13. Capituls Taxten for Trondhiems Stift, sat den 25de Novbr. 1793.

14. Amtets Communication under 7de Decembr 1793 af en Kongl. Resolution af 6te Julii 1791 ang. 6te og 10de Penges Ophævelse af Midler som udføres af Rigerne til de Danske Etablisimenter i Ostindien.

15. Dito af Dito Dato af Cancelliets Skrivelse under 13de Julii 1793 ang. Uddelelse og Bekiendtgiørelse af Professor Abildgaards Skrift indeholdende Raad mod de almindelige Sygdomme hos de vigtigste Hus Dyr.

16. Amtets Ordre af 7de December 1793, ang. at efterlyse Anders Andersen fra Aas Sogn i Christiandsands Stift undrømt for Tyverie.

17. Fogdens Bekiendtgiørelse af Rente Kammerets Resolution under 9de Novbr 1793 ang. de Opsiddere paa Hans Mayests Gods, som selv vil kiøbe deres Gaard, maae derpaa giøre saadanne Bud som kan ansees antagelige.

18. Amtets Communication af 3die Martii 1794 af det Danske Cancellies Skrivele under 17de Aug. 1793 ang. Udeedelse og Bekiendtgiørelse af Doctor Arboes Afskrift om Rade Sygen og Professor Viborgs Skrift om Trommesygen.

19. Dito af Dito Dato af Cancelliets Skrivelse af professor Viborgs Recept til Skab Salve for Horn Qvæget.

20. Ditoes af 9de April 1974 af Cancelliets Skrivelse under 11te Febr. s: A: ang. Øvrigheden for Overværelse af Skibsmaalinger skal have Betaling 2 rd.

21. Dito af Dito Dato af en Kongelig allernaadigst Resolution under 19de Febr. 1794 ang Consumptions Restancer af Underbrugs Gaard fra til 1792 hvorledes derved skal forholdes m.m.

22. Dito af Dito Dato af Cancelliets Skrivelse under 25de Jan. 1794 ang. at enhver som har erholdt Beneficium Paupertatis, maa førend nogen Prokurator i Følge deraf bliver dem beskikket, først overleverer Sagens Dokumenter til Amtet m.v.

23. Forordning som sigter til at udrydde den iblant Land Almuen paa nogle Steder i Danmark og Norge indførte daarlige Tanke at ansee det som er vanærende Giærning at trække Huderne af Hæste og andre Kreaturer som enten dræbes eller dør af tilfældige Aarsage m.v.


Dernæst blev Mandtallerne examinerede:

1. Mandtallet over Leedingen pro 1793 med hosføyet Af- og Tilgang for Aaret 1794 og befunden rigtigt, undtagen, Per Christensen af Gaarden Dragvig er tilkommen eller ansat for 13 Mk Leeding, derimod Michel Michelsens Enke af bemeldte Gaard som aldeles fattig udgaaer.

2. Mandtallet over Bække Qværner examineret og befundet rigtig uden nogen Forandring mod forrige Aar

3. Mandtallet over Husmænd, Søe Finner og Skov Lapper examineret og forklaret at Thomas Persens Enke Rogndahlen, Erich Persens Enke Osmarken og Paul Persen ibidem ere yderlig fattige, mens derimod Almuen og Laugrettets Forklaring ere lagte i Skat og tilkommer Anders Jonsen Bogenfield, Lap anseet for 16 sk .

4. Mandtall over Grundfrelse af Huse eller Bygninger paa Hans Mayests Grunde samt af Roer Huse og Fiske Gielder i Fiske Væhret Schraaven, examineret og efter Almuens Forklaring rigtig befundet som forrige Aar.

5 Designation over Hans Mayests ødeliggende Jorde Gods udi Vesteraalen, Andenæs og Lofodens Fogderie for Aaret 1794, som blev oplæst og opbuden for Almuen til Forhandling, Bortbøxling eller Græsleye, hvortil ingen dennem meldte som nogen Liebhaber.


Videre blev til Publication antaget et Document fra Hr: Cancellie Raad og Borgermester Eiler Hagerup Rosenvinge hvorved han indkalder alle dem i Saltens Fogdere, som hos ham maatte have noget at fordre enten af Auctions - eller af Umyndiges Penge, ligesom de der ere skyldige, alle at melde dem paa indeværende Aars Sommer Tinge hos Sr Johan Ernst Berg m.v. Ligesaa blev læst en Placat udstædt af Hr: Professor Erich Schytte af Dato 30te Martii 1794, hvorefter opbydes en under Saltens Provsties Ober Formynderie værende Arve Capital Elen Catharina Angel paa Løddingen tilhørende, stor 110 rd 4 ort 10 1/2 sk til Udlaan og Forrentning imod rescriptmessigt Pant i Jordegods og Aarlig Rente 4 Procento. End videre publiceret et Skifte Brev efter afg. Skipper Ole Knudsen Bieldgam, sluttet den 19de Seprbr 1793 hvorefter Sterboets Jordegods er saaledes udlagt.

1. Gaarden Bielgam 2 vog Fisk uden Bøxel udlagt til Enken Maren Pedersdatter, paa hendes Hoved Lod for 60 rd.

2. Udi Gaarden Lieland en halv Vog med Bøxel hvoraf Sønnerne, Knud Olsen, Anfind Olsen, Peder Olsen, samt Stee Sønnen Peder Hansen er udlagt hver 9 Mk for 5 rd for 20 rd.

3. End videre blev puliceret Christen Olsens Bøxel Brev med Revers paa 1 Pund Fiskes Landskyld i Gaarden Lien, udstædt af Sogne Præsten til Ofoden Hr: Peder Arctander af 26de October 1793. Til Tugthuset 8 sk.


4. Samme Tid en Bøxel Seddel med Revers af Dato 29de Decemr 1793 udstædt af Præsten Hr: Peder Arctander for Herman Andersen paa 12 Mark Fiskes Landskyld i Gaarden Bervig. Til Tugthuset er betalt 6 sk.

Da det var silde paa Aftenen blev Retten for i Dag hævet

                                                                                        Knagenhjelm(sign)

Mandagen den 19de Maii, som var anden Ting Dag, toeg Retten igien om Formiddagen sin Begyndelse med det forhen benævnte Laugrette, undtagen Herman Andersen Bervig som nu personlig mødte og aflagde sin Laugrettes Eed, Hvor da! til Publication blev antaget, Præsten Peder Arctanders Bøxel Brev til Ole Abrahamsen, med Revers paa 12 Mk Fisk i Gaarden Bervigen paa Vilkaar at ægte sin Formands Enke.

Derefter blev Sagerne paaraabte efter deres Orden og blev først paaraabt Sagen anlagt af Nicolai Jansen contra Jørgen Hansen for en Krukke Sirop og 2de Voger Rundfisk, som forrige Aars Høste Ting varudsadt, Efter 3de Gange at være af Retten paaraabt mødte ikke Citanten som var afseglet til Bergen, ikke heller nogen paa hans Vegne, hvorfor Sagen altsaa blev udsat til anstundende Høste Ting.

Abraham Johansen Stor Harriangen mødte for Retten og i Rette ædskede Sagen udsat forrige Aars Høst contra Drengen Lars Nielsen for at have forladt Citantens Tieneste uden lovlig Opsigelse. Efter 3de Gange at være paaraabt mødtre hvrken Sagvoldren selv eller nogen paa hans Vegne; men for at give Sagvolderen Tid til at indkomme med sit Forsvar i Sagen begiærte Citanten Sagen udsat til Høste Tinget dette Aar, som blev af Retter bevilget.

Dines Kunudsen Kielling i Rette edskde Sagen imod Natanaiel Hansen Fremnæs for Gield 18 dr og producerede Rettens Lovdag fra forrige Aars Høste Tung saalydende:#. Som Stevne Vidnerne Jacob Larsen Leeroos og Christian Ericsen Stuenæs under deres corporlige Eed bekreftede efter Citantens Begiær at være for Sagvolderen lovlig forkyndt. Efter Paaraab mødte ikke Sagvolderen, men paa hans Vegne anmeldte sig Bøygde Prokurator Jonas ERlandsen Torrestad og meldte for Retten at Sagvolderen var paa sin lovlige Rejse til Bergen og paa hans Vegne beriærede Sagen udsat til Høste Tinget, som blev af Retten bevilget.

Jonas Erlandsen Torrestad paa Gabriel Gabrielsens Vegne i Rette edskede Sagen imod Ole Harr for Gield 11 dr 3 ort 9 sk. Ole Harr mødte og tilkiendegav at han ønskede Sagen afgiort ved Forlig, hvilket Jonas Erlandsen fandtes villig at ville indgaa, naar Sagvolderebn ville erklære sig villig at betale af den paastevnte Gield 10 rd. Det Sagvolderen Ole Harr inden Retten vedgik, paa de Vilkaar, at han betaler det halve af disse 10 dr til første og den anden halve Part til sidste Stevne dette Aar, hvorved denne Sag blev ophævet.

Jonas Erladsen Torrestad mødte og ædskede Sagen i Retten imod Anders Nielsen Stuenæs for 2de Laxe Garn som fandtes i Sagvolderen Hus for 6 Aar siden og ere bleven Citanten fratagen ham uvidende. Citanten begiærede Sagvolderen paaraabt, som mødte og producerede for Citanten Folig, det han erkærede sig villig til at indgaae, naar Sagvolderen ville betale ham Processens Omkostninger tillige med Værdien af de 2de Garn, tilsammen 8 rd, hvilke sex Rigsdaler Sagvolderen vedgik at betale, hvorved denne Sag blev ophævet.

Sagen blev paaraabt paa forrige Aars Høste Ting, anlagt af Christen Kieldal Rødøen af Lødingens Sogn mod Dines Knudsen Kille, for endeel Penge Dines Knudsen som Stedfader til Citantens Hustrue, Malena Sunde, var tilfalden i Arv efter hendes Fader Jochum Hansen. Efter Paaraab mødte ikke Citanten. Sagvolderen mødte derimod og havde denne sinde ikke moget videre at tilføre . end at han refererede sig til hvad han forrige Aar ved Sagens Inconuation paa afvigte Aars Høste Ting havde ladet tilføre Protocollen, og blev altsaa Sagen udsat til dette Aars Høste Ting.


Til Publication blev antaget og læst:

1. Hr: Peder Arctanders Bøxel Seddel med Revers af Dato 22de Decembr 1793 for Jens Jørgensen paa 18 Mk Fisk i Gaarden Pundsvigen paa Vilkaar at hans Fader, der har opgivet Gaarden skal være fælles i Jordens Brug og Nytte. Til Tugthuset betales 8 sk.

2. Ligesaa Hr: Arctanders Bøxel Seddel med Revers af Dato 12te October 1793 for Peder Olsen paa 18 Mk Fisk i Gaarden Væggen. Til Tugthuset betalt 8 sk

3. En Dito fra Præsten Hr: Arctander med Revers af Dato 16de October 1793 for Niels Olsen paa 1 Pund og 12 Mk Fisk i Gaarden Balsnæs paa Vilkaar at han ægter sin Formands Enke. Til Tugthuset betales 10 sk

Lensmand Holst paa Sogne Præstens Hr: Peder Arctanders Vegne i Rette edskede Sagen til forrige Aars Høste Ting indstevnet af bemeldte Hr: Arctander mod Einar Jensen Leervigen og Christen Joensen Fagernæs for Modvillighed udi at skydse ham som Præst fra Annexet og producerede Rettens Laudag fra afvigte aarts Høste Ting af Dato 20de Decbr 1793 saalydende: #. Lensmand Holst begiærede begge Sagvolderne paaraabt, hvorefter Einar Jensen Leervigen og Christen Joensen Fagernæs mødte og vedgik at Lovdagen var dem lovlig forkyndt. Paa Tilspørgsel negtede begge Sagvoldere at det skeede af Modvillighed den Gang de ikke skaffede Præste Skyds fra Annexet, men at der skeede efter Aftaler og en Slags Overenskomst med ham om at være frie den Gang, da de havde noget at bestille med Jægtens Indskibning. I øvrigt bad de begge at Sagen til Høste Tinget maatte blive udsat, da de troede til den Tid at faae Sagen med Hr: Arctander mindelig afgiort. Eragtet: Den forlangte Udsettelse bevilges.

Paa Hr: Laugmand Browns Vegne som Mandatorius for Lorentz Hysing i Bergen mødte Jonas Udbye og anmeldte for Retten at Lorentz Hysing nu havde antaget Sagvilderen Ole Harrs Sviger Søn, Jens Jensen Lieland, hans Tilbud at betale 200 rd for den hele paastevnte Kapital 344 rd 3 ort 10 sk i hvilken Anledning han begierede Sagen udsat til næste Høste Ting, som af Retten blev bevilget.

Hans Jørgensen Dybvigs Kone Ingebor Nielsdatter tilkiendegav for Retten at hendes Mand havde med lovlig Kald og Varsel ladet indstevne Øllegaard Hansdatter Kilbotten for at have beskyldt hende for Tyverie til at lide Dom for Sag og Omkostninger. Som Vidner i denne Sag var indstevnte Valborg Hansdatter Kielbotten og Mari Pedersdatter Dybvigen. Ingebor Nielsdatter begiærede Sagvoldersken og Vidnerne paaraabte, som alle mødte og vedtoege at være lovlig stevnte. Sagvoldersekn tilstoed at hun vel i Uforsigtighed kan have talt ilde om Citantinden uden at meene noget alvorligt dermed, hvorover hun bad at Citantinden ville af giøre Sagen ved Forlig mod at tilbyde sig inden Retten at declarere at de udtalte Ord ikke maatte komme Citantinden til Forkleening paa sit gode Navn og Rygte, med hvilket Tilbud Citantinden erklærede sig fornøyet, naar hun tillige ville betale de paa Sagen anvendte Omkostninger med 3 dr. Det Sagvoldersken alt vedgik for Retten, hvorved denne Sag blev ophævet.

Skipper Ole Knudsen Virack tilkiendegav at han ved mundtlig Kald og Varsel til dette Ting havde ladet indstevne Jørgen Hansen Bachejord for Modvillighed udi, ikke at ville skaffe Seglings Karl paa hans Jægt første Stevne dette Aar efter Mandtal, til at lide Dom for Sag og Omkostninger. Sagvolderen mødte og vedgik at være lovlig stevnt, og indvendte mod Citantens Paastand allene dette at have tilbudet Citanten en anden Mand i sit Sted, som han formeente at være alt hvad der burde tiene til sin Befrielse Selv personlig at segle, hvilket han paastoed at kunne bevise og derfor begiærede Sagen udsat til næste Ting, som blev af Retten bevilget. Da det var silde paa Aftenen blev retten for i Dag hævet. Knagenhjelm(sign)

Tirsdagen den 20de Maii om Formiddagen blev Retten igien sat med de samme Laugrettes Mænd som i Gaar. Hvor da! for Retten anmeldte sig Skipperen Ole Knudsen Virach og Mentz Klæboe Virach at de som Sameyere til Jægte Bruget paa Virach for Ofodens Fierding, var høylig trængende til at en nye Jægt af Bejerens Almindings Skov paa Grund af den Jægt de nu have snart vil blive ganske ubrugelig af Alderdom. Paa Tilspørgsel herom bekræftet Laugrettet og Almuen, at benævnte Skippere ere høyst trengende til ommeldte Fahrtøy paa 18 Alens Kiøls Længde, da deres nu havende Jægt er omtrent 20 Aar gammel, og de ej længer trøstede sig til paa samme at afskibe deres Fiske Vahrer til Bergen


Til Publcation blev antaget:

1. Foged Arnkiels Bøxel Brev af Dato 9de Maii 1794 for Hans Persen paa 1/2 Vog Fisk udi Gaarden Narvig, Matr Nr. 14 paa Vilkaar at han ægter Formandens Enke. Til Tugthuset 10 sk.

2. Ligeledes blev publiceret et Afkald udstædet af Christen Ingebrigtsen Kragberg dateret 17de Maii 1794 for at have modtaget af Formynderen Ole Jonsen Trældahl, sin Kones Ingebor Hansdatters Arv efter hendes fader Hans Pedersen Strømsnæs til Beløb 10 rd 13 sk.

Ingvold Christensen Kongsbach fremviiste for Retten paa Lars Johansens Vegne af Gaarden Schiomnæs et voxen Biørn Skind, som han sagde at være fangen i Baas udi Hochvigdahlens Mark. Det Laugrettet og Almuen declarede at forholde sig rigtigt

Eftersom ingen flere meldte sig med nye Sager, blev Tinget i Kongens høye Navn ophævet. ??

??