1793 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Revisjon per 2. mar. 2009 kl. 13:48 av Otteddy (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Den utskrivbare versjonen støttes ikke lenger eller har rendringsfeil. Oppdater eventuelle bokmerker i nettleseren din og bruk nettleserens standard utskriftsfunksjon i stedet.

1793a

Sommertinget 1793

Anno 1793, Mandagen den 27de Maii blev paa Gaarden Lieland efter foregaaende Berammelse det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte Ting begyndt for Ofodens Fierdings Almue, i Overværelse af Kongens Foged i Salten Hr: Hans Michael Arnkiel. Retten blev betient paa Hr: Cancellie Raad og Sorenskriver Rosenvinges Vegne af Henrich Horneman Rist, tillige med 8te eedsorne Laugrettesmænd, nemlig:

1. Jens Michelsen Gilschevig

2. Michel Jansen Stoerhærriangen

3 Jens Christophersen Leeroos

4. Christen Amundsen Strand

5. Henrich Cchristensen ibidem

6. Hans Hansen Bervig

7. Peder Christensen Dragvig

8. Ole Danielsen Tiellebotten borte, istæden Ole Joensen Trældahl

Da Retten var sat og Ting Fred i Kongens høye Navn var lystblev følgende Publicationer oplæst:

1. Forordningen af 24de August 1792, som fastsætter, hvorledes der i beneficerede og befalede sager bør forholdes ved Stevningers Forkyndelse i Kiøbstæderne med videre.

2. Forordningen af 12te September 1792 ang. en Afgift af Arv som tilfalder andre end Ægtefæller, Livs Arvinger, Fader, Moder og den som med hende Arve i Kongerigerne Danmark og Norge med underliggende Land

3. Forordning af Dito Dato hvorved de paabudne Vielses Penge i Rigerne Danmark og Norge, Kiøbenhavn undtagen, herefter ophæves.

4. Forordning af 14de September 1792 som bestemmer de Forholds Regler, der bør iagttages ved Execution af Domme, hvorefter Sigtelses eller Benægtelses Eed er paalagt.

5. Forordning af 5te October 1792, som befaler at Candidate Theologiæ herefter skulde aflægge Prøve paa deres Duelighed i Catechisationen forinden de maae befordres til Præste Embede.

6. Forordning af 21de December 1792 angaaende Sild- og Torske Fiskeriet i Fosens Fogderie udi Tronhiems Stift.

7. Forordning af 28de December 1792 som bestemmer og indskiærper de Regler som bør iagttages i Henseendetil Ansøgningers og Klagers Forfattelse, som og tillige bestemmer Straf for Vinkelskrivere og den der forledede Almuen eller andre enfoldige Folk til falske Klager og løgnagtige Angivelser med videre.

8 Forordning af dito Dato som fastsætter Skibsfolks Fortrinds Ret, for tilgode havende Hyre, samt den Orden i hvilken en Skipper tilkommer Udlæg i Reedernes Concours Boe, for udlagte Penge eller trukne Vexler, til Skibets nødvendige Udgifter paa Rejsen.

9. Placat af 26de October 1792 angaaende Creditores Indkallelse vedSkifter i uformuende Sterv Boer m.v.

10. Placat af 23de Jan 1793 om af hvilke Underbruge i Norge Cunsumtion m.v. efter Forordningen af 22de December 1761 1ste Post 1ste Art. herefter bliver at udreede .

11. Placat af 15de August 1792 ang. Mulcters Bestemmelse til nøyere Rigtighed med Brændeviins Afgiftens Erlæggelse i Finmarken for den som ikke giøre det i den Henseende befalede Givelser ved Toldstæderne samme Steds m.m.

12. Placat af 17de Augustii 1792 ang. hvorledes Regnskab bør aflægges for de ved Forordningen af 13de Januarii 1792 paabudne Afgift, til at bestride Omkostningerne ved de til Betryggelse for de Umyndiges Midler, og Skifternes hastige Tilendebringelse, oprættet Revisions Cautioner. 13 Placat af 26de October 1792 om speciel Angivelse af Korn Varer og Kornbrændeviin, som udskibes her i Rigerne til indenlandske Steder m.m.

14. Priis Materier i Anledning af Arve Prints Friderichs aarlige Gave, dateret 28de Januar 1793.

15. Amtets Ordre af 10de October 1792 hvorved communiceres an Kongelig Resolution af 3die Aug. næst forleden, som tillader Skindbereedere Profectioner, samt Læder Frabrikanter i Norge indtil videre, at have Tilladelse ved 2 à 3 Commisionarier for hver Kiøbstæd at lade deres beførende raae Skind og Huder indkiøbe paa Landet m. m.

16 Amtets Ordre af 26de November 1792, hvorved communiceres en Kongelig Resolution af 8de Octbr. næstforhen ang. i hvilke Tilfælde Overtagelse for Indskud i den almindelige Enke Kassa kan ventes tilstaaet.

17. Amtets Ordre af Dito Dato hvorved communiceres det høy Kongelige Danske Cancelliets paa Forestilling erholdte Kongl. Resolution af 31te September ang. Jorde Mødre som forsee sig i sit Embede med videre.

18. Amtets Ordre af d:d. ang. at bekiendtgiøre et Kongelig Rescript af 7de September ang. at der i Mangel af Offentlig Control med Skifte Forvaltere for Arve Midler som kunde tilfalde fraværende eller ubekiendte Arvinger hvis Opholds Stæd ey vides, skal være en aparte Classe i Designationerne hvor saadanne Arve Midler indføres m.v.

19. Amtets Ordre af 6te Januari 1793 ang. at bekiendtgiøre for Almuen Hr: Professor Abildgaards Raad mod den hos Kiør og Smaae Kreature grasserende Sygdom, samt nogle Spørgsmaale til Besvarelse i samme Sygdom betræffende.

20. Amtets Ordre af d:d: ang at efterlyse en ved det Churfyrstelige Kammer i Hannover staaende vice Registrator ved Navn Christopher Friderich Buch. 21. Amtets Ordre af 28de Februar 1793, hvorved følger Hr: Doctor Arboes Afhandling om Rade Sygen, som det høy Kongelige Danske Cancellie har befalet at bekiendtgiøre for Almuen.

22. Capituls Taxten for Tronhiems Stift, sadt den 28de November 1792.

End videre blev til Publication indtagen:

23. Præsten Hr: Peder Arctanders Bøxel Seddel med Revers af 28de Septembris 1792 til Hans Hansen paa 1 Pund Fiskes Lans Skyld i Gaarden Bervig, beneficeret Gods. Til Tugthuset 10 sk.

24 Hr: Arctanders Bøxel Brev med Revers til Henrich Christensøn, dateret den 9de Octobris 1792 paa 18 Mk Fiskes Landskyld i Gaarden Strand. Til Tugthuset 8 sk.


Derefter Tingsvidnerne examinerede:

1. Qværenskatte Mandtallet hvilken Afgift for dette Tinglaug Aar 1793 beløber til 3 dr 14 sk og befandtes rigtig.

2. Dito over Hans Mayests tilhørende ødeliggende Jorde Gods udi Vesteraalens Andenæs' og Lofodens Fogderier Aar 1793, hvortil ingen meldte sig efter de bekiendtgiorte Conditioner.

3. Dito over Grundfrelse af Huse eller Bygninger paa Hans Mayests Grund, samt af Roer Huse og Fiske Gielder i Fiskevæhret Schraaven under Saltens Fogderie Aar 1793, Herved forkløaret at Hans Olsen Taraldsvigs Roer Boed er flyttet derfra, og hans Gield ligeledes er ført fra Schraaven. Ole Joensen Trældahl har ikke endnu opsat sin Boed eller Gield i forbemeldte Schraaven Fiskevæhr.

4. Dito over Husmænd, Søe Finner og Skov Lapper for Aaret 1793 som findes under dette Tinglaug at være rigtig.

5. Leedings Mandtallet som blev lignet og lagt for Aaret 1793 og beløber til 47 Vog 6 Mk og blev Hans Caspersen Ramnæs lagt 18 Mk i Leeding. 5. Dito over samtlige Roer Huse og Fiske Gielder som befindes opsatte paa Hans Mayests Gaarder i Kanstadfiorden under Hægstad Fierding, hvoraf bør svares aarlig Grundleye for Aarene 1792 og 1793, hvorved blev forklaret at Hans Larsen Lieland Skar har opsat en Boed og en Gield i Aaret 1792 i Fiksevæhret Sneijsen. Det øvrige befandtes dette Mandtallet at være rigtig baade i Henssende til Tiden og Stæderne.

Tinget blev udsat til næste Dag.


Den 28de Maii blev Retten sadt i Overværelse af Amtmanden over Nordlands Amt Hr: Christian Torber Hegge, med det Laugrrette som var i Gaar, men i Christopher Joensens Sted mødte Jens Olsen Indre Sandvig og for Ole Joensen Trældahl mødte Ole Danielsen Tiellebotten. Til Publication blev antaget:

1. Fogden Arnkiels Bøxel Seddel til Ments Johansen Klæboe af Dato 3die Junii 1791 paa en Vog Fiskesleje udi Gaarden Virach. Til Tugthuset 16 sk.

2. Hr: Peder Arctanders Bøxel Brev med Revers, dateret Evenæs den 26de Novembris 1790, til Axel Pedersen paa 18 Mk Fiskes Landskyld i Gaarden Leenvig. Til Tugthuset 8 sk.

3. Abraham Johansens Skiøde til Michel Johansen Harriangen paa 21 Mk Jord udi Gaarden Stoer Harriangen for den Summa 22 rd 16 sk. Dateret Lielands Tingstæd den 27de Mai 1793.

Amtmanden i Anledning af den foregaaende oplæste Forordning om Sild- og Torskefiskeriet i Fosens Fogderie fremsadte følgende Qvæstioner til Almuens Besvarelse. 1. Efter anden Afdeling 1ste §: Om med Garn og Line ved et Fiske-Væhr om hinanden ønskes i Torske Fiskeriet drevet, eller om bestemte Steder skulde udnævnes for et hver Fiske Redskab i sær? Resp.: Kan ikke forliges sammen, da det ene Redskab vilde forvolde det andet Skade.

2. Om saa var at dagfiskeriet blev tilladt for Line Brugerne og Garnfiskeriet blev tilladt om Natten for Torskefiskerne. Hvilke Fiskevæhr Langs ved Lofoden Almuen trode at man uden Skade kunde bruge Torske Garn? Resp: Fra Skraaflesen og østefter saa langt som Fisken gaaer og fra Reine øst efter til Strømøen. Ellers erklærte Almuen at da de ej søgte Fiske paa de Stæder her i at bestemme.

3. Om Almuen ønskde nogen Forandring i Forordningen af Februarii 1786 i Henseende til Tiden at bruge Liner og Torske Garn? Resp: Den udi Forordningen for Fosens Fogderier ønskede Almuen i et og alt maatte følges.

4. Om Almuen vidste noget at opgive som de troer kunde være til almindelig Nytte tl Fiskeriets bedre Drift langs Lofoden nu? Resp: I denne Henseende ønskede Almuen at Dagset maatte blive almindelig tilladt, da dette Forbud hindret dem virksomme Fisker Ligesom og Almuen troede at et var nyttigt at en Mand blev beskikket som kunde have Indseende saa vel med Opsynsmædene og Almuen som gierne ville lønne, og som maatte hvert Indseende med det heele Fiskerie fra Raftsundet til Henningsvæhr.

Derefter blev paaraabt Skieldsord Sagen anlagt af Iver Lech Nyegaard imod Ole Persen Leervig. Den Sagsøgte mødte og begiærede Forlig. Han igientoeg for Retten sine grove Udtrykke og fortrød hvad han i Ubetenksomhed havde talt til hans og Families Fornærmelse. Citanten var villig til Forlig paa denne Ole Persens Afbigt naar han vilde erstatte ham Sagens Omkostninger med 3 dr, som den Sagsøgte biefaldt. Og saaledes blev denne Sag ophævet.

Joen Grimsens Afkald til Hans Hansen Schoug af Dato 16de December 1790 for den Arve Capital 30rd 3 ort 4 sk, som er hans Kone Mildrie Amundsdatter tilfalden efter Berithe Nielsdatter Medbye og Gullich Erichsen Indre Kier, hvilket Afkald nu blev tinglyst.

Sagen anlagt af Anne Jacobsdatter Leeroos imod Karen Jacobsdatter Øyen for ærerørige Beskyldninger paa ubeqvemt Tid og Stæd blev derefter paaraabt. Den indstævnte Ane Svendsdatter ville ey afgive noget Vidnesbyrd i denne Sag da det bliver nu til Høsten 2de Aar siden Sagens Orde vare talte som hun nu sagde sig ey at kunde erindre hvilethun troede at videre Grund det paa Lovens 1 - 13 - 23: det andet Vidne Christiana Olsdatter ville heller ikke i denne Sag paa Grund af Lovens anførte 1ste B: 13 - 24 bydende aflægge noget Vidnesbyrd , da hun sagde for lenge siden at have forglemt hvad der da blev talt. Citantinden Anna Jacobsdatter Leeros begiærede at Sagen maatte henstaae til Høst Tinget, da hun vilde tilbyde Karen Jacobsdatter Øyen Forlig, som af Retten blev bevilget.

Derefter blev Sagen paaraabt, indstevnet af Iver Lech Nyegaard imod Peder Knudtsen Elvegaard for Trudsler og beskiæmmende Beskyldninger. Denne Sag er indkonnuiteret forrige Aars Høste Ting. Iver Lech fremstillede sig for Retten med Vidnerne Ole Hansen og Peder Axelsen. Peder Knudtsen Elvegaard mødte og begierede Forlig og tilstod at hans Udsagn i Henseende Iver Lech Regning var sagt i Ubesindighed og igien tog for Retten sine grove Udtrykke. Iver lech var villig til Forlig paa denne Peder Knudtsens Afbigt. Processens Omkostninger blev efter deres indbyrdes Samtykke ophævet og saaledes blev denne Sag ophævet.

Nicolai Jansen androg at han til dette Ting havde indstevnet Jørgen Hansen Melembachjord til at lide Dom og betale Processens Omkostninger for en Krukke Sirup og 2 Voger Rundfisk som Jørgen Hansen skulle føre for en deel Aar siden som hans Føringsmand til Bergen. Jørgen Hansen mødte for Retten og kunde ei nægte at han jo havde modtaget for nogle Aar siden Nicolai Jansens Føring 2de Voger Rundfisk, men kan ei erindre andet end at han leverte Fisken til Giert Henrich Mejer. Krukken førte han hiem hvor udi var Sirup,men han forsikrede at han ej havde udtaget noget af den. Nicolai Jansen begierede Sagen udsat til Høste Tinget for at fremlegge lovlige Beviiser med hans Kiøbmands Regning. Thi blev af Retten Eragtet: Denne Sag henstaaer til dette Aars Høste Ting.


Abraham Jansen Stor Hæriangen mødte for Retten og ædskede Sagen imod Lars Nielsen som han sagde at have forladt hans Tieneste uden at opsige sin Tieneste i rette Tid, for at lide Dom og betale denne Sags Omkostninger, som Vidner i denne Sag havde Citanten indstevnet Henrich Andersen Væggen og Henrich Andersen Trældahl og Otte Olsen Tortenaas. Vidnet Otte Olsen blev først for Retten fremkaldt og efter at han var formanet at sige sin Sandhed i debbe Sag, aflagde følgende Bekiendelse. Han er 22 Aar gammel. Da han var i Huset hos Abraham Jansen for at være ham behielpelig med at arbeide, saa kom Asbiørn Larsen Skornes og sagde at han havde faaet Ordre fra Præsten Hr: Arctander at tage Lars Nielsen fra Abraham Jansens Tieneste og føre ham til sig som og skeet. Lars Nielsen blev strax af Abraham Jansen udbetalt sin til gode havende Løn. Vidnet havde ej videre at erindre . Derpaa fremstod Vidnet Henrich Andersen Svenske som sagde sig at være 43 Aar gl.: en Søndag da han kom til Abraham Jansesn og hørte at Asbiørn Larsen Skornæs sagde sig at have Ordre fra Hr: Arctander at tage Lars Nielsen fra sc Abraham Jansen, hvortil Abraham Jansen svarede at han maatte gierne tage ham for hans Skyld og enten Lars Nielsen havde opsagt sin Tieneste i rette Tid eller ikke, derom var Vidnet uvidende da derom blev intet talt. Vidnet havde ej videre at deponere. Abraham Jansen begierede Sagen udsadt til Høste Tinget paa Grund af detudeblevne Vidnet som blev paaraabt. At han til lovlig Tid og Sted var stevnet, blev af Stevne Vidnerne Axel Sørensen og Jørgen Hansen bekræftet. Thi blev af Retten

Eragtet: at det indstevnte Vidne Henrich Andersen Væggen gives herved Lovdag til næste Ting, og da at møde under Lovens Falsmaal. Lars Nielsen var nærværende ved Retten og forbeholdt sig Tilsvar i Sagen til videre.

Forinden Retten i dag blev sluttet, blev følgende Bøxel Sedler læst som er udgivet af Hr: Arctander, Sogneprært til Ofoden, dateret den 29de Decbr. 1792 med Revers til Ole Hansen Lille Ballangen for 18 Mk i forbemeldte Gaard, beneficeret Gods. Til Tugthuset 10 sk.


Da det var silde om Aftenen blev Retten for i Dag stillet i beroe.

Den 29de Maii blev Retten igien begyndt i Overværelse med det forrige Laugrette som i Gaar: Hvor da! Lappen Joen Knudtsen Lavangs Eide androg at han havde til dette Ting mundtlig indstevnet Peder Persen Biærkevigs Marken for en Oxe Rejn som han havde taget ifra ham. Som Vidner var indstevnet Joen Michelsen Lænvig Marken og Joen Larsen ibidem. Sagen blev efter Parternes indbyrdes Samtykke inden Retter forligt og ophævet.

Derefter fremstod for Retten Jonas Erlandsen og sagde at han mundtlig har paa Gabriel Gabrielsens Vegne indstevnet Ole Harr Lieland for Gield som han efter Beviis var skyldig forbemeldte Gabriel Gabrielsen for den Summa 11 rd 3 ort 9 sk. Ole Harr mødte for Retten og begierde at Sagen maatte henstaae til Høste Tinget, da han til den Tid vilde indstevne Vidner for at afbevise denne Fordrings Rigtighed. Thi blev af Retten Eragtet: Den begierede Anstand bevilget.

Endvidere blev antaget til Publication:

1. Fogden Arnkiels Bøxel Brev til Ole Paulsen Yttre Elvegaard af Skyld 1 Vog 6 mk i Gaarden Øvre Elvegard, dateret den 28de Maii 1793. Til Tugthuset 10 sk.

2. Lars Christensen Liens Afkald til Iver lech for sin Hustrue Anne Christina Nielsdatters Arv stoer 17 dr, dateret den 29de Maii 1793.

3. Malena Axelsdatters Afkald, dateret den 29de Maii 1793 til forrige Formynder Hans Hansen Skaug for hendes afg. Faders Axel Pedersen Lille Bierkevig tilfalfden Arv, stoer 18 rd 1 ort 11 sk.

4. Hans Nielsens Afkald til Iver lech Nyegaard for hans tilfaldende Arv efter Kirsten Ediesdatter med 35 rd 4 ort 6 sk.

5. Chirsten Axelsdatters Afkald til Formynder Hans Hansen Schoug for 18 dr 1 ort 11 sk efter Axel Persen Lillevig, dateret den 25de Maii 1793


1. Giestgiver Peder Agersborg begierede paa Enken Maren Petersdatters, Ole Knudsens Enke, om en Jægt af Bejerens Skaug paa 20 Alens Kiøl da Almuen og hendes Befragtere svarede at Enken behøvede denne Jægt for at drive sit Brug, saa blev samme af Retten bevilget.

2. Abraham Jansen begierede ligeledes en Ottrings Baad fra Saltdalen som ligeledes blev bevilget.

Da det nu intet videre ved Tinget var at erindre blev samme i Kongens Høye Navn hævet og Retten adskilt


??

??