1788 B Haust

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Den utskrivbare versjonen støttes ikke lenger eller har rendringsfeil. Oppdater eventuelle bokmerker i nettleseren din og bruk nettleserens standard utskriftsfunksjon i stedet.


1788b


Høsttinget 1788.

Aar 1788, den 2den October blev paa Gaarden Lieland det Almindelig Høste-, Sage- og Skatte Ting holden med Ofodens Fierdings Almue, og Rætten i Overværelse af Hr: Foged Hans Michael Arnkiel, betient af den constituerede Sorewnskriver Nicolai Christian Friis Kolderup, tillige med 8te eedsorne Laug Rættes Mænd:

1. Thor Jensen Rombachsbotten

2. Lars Larsen Rombachsbotten

3. Jonas Jensen Klubnæset

4. Christen Madsen Schar, borte, istæden Thommes Thommesen Schaarnæs

5. Anders Nielsen Stuenæs

6. Ole Ericsen Stuenæs

7. Benjamin Ericsen Stuenæs

8. Ole Andersen Vold

hvilke alle, undtagen Thommes Thommesen Schaarnæs, og Anders Nielsen Stuenæs, aflagde deres Laug Rættes Eed.


Efterat Tingets Fred var i Guds og Kongens Høye Navn lyst, blev af Kongelig Mayestets Foged Hr: Arnkiel følgende til Publication fremlagt:

1. Placat angaaende den i Hertugdømmene Slesvig og Holsten indløbende Specier og Skille Mynter og de af Banken i Altona udgivne Species Sedler, ikke maae Coursen i Kongerigerne Danmark og Norge bruges som Dand Courant, dateret 19de Martii 1788.

2. Nye Fundation og Anordning for Kiøbenhavns Universitet, dateret 7de May 1788.

3. Placat angaaende Opdagelser og Ommeldelse af de Midler og Effecter som maate tilhøre Foged udi Rachestad, Høyland og Frøelandske Fogderier under Smaalenenes Amt, Oluf Jelstrup og ikke at vedkomme de allerede opgivne ere, dateret 10de May 1788.

4. Placat angaaende hvad skal iagtages ved nye Breves eller Beviisligheders Fremlæggelse ved Ober Hof Rætten, dateret 6te Junii 1788.

5. Forordning om Korn handelen i Norge, dateret 6te Junii 1788.

6. Instrucs for Doctor Theologiæ Hr: Lector Friederich Jansen, Professor Theoligiæ, samt General Kirke Inspecteur.(udatert)

7. Sportel Reglement for Rættens og publique Betientere i Norge, dateret 11te Junii 1788.

8. Placat angaaende, hvorledes herefter skal i Norge forholdes med Indførsler for resterende Kongelige Skatter udi Jord, dateret 16de Julii 1788.

9. Det Tronhiemske Videnskabs Selskab udseet i Belønninger for aaret 1789, dateret 21de Januarii 1788.

10. Det Kongelige Vestindiske, Genuiske Rente- og General Told Kammers Skrivelse til Amtet i Henseende til Hvor meget de Bergenske Møllere skal levere for hvis Tønde Gods som bliver formalet, dateret 12te Julii 1788.

11. Det Kongl. Land Oeconomie- og Commerce Collegio Skrivelse til Amtet angaaende en nærmere Bestemmelse for Forsikringens Begyndelse i Fremtiden ved Norske Kiøbstædetrs Almindelige Brand Kassa, dateret 12te Julii 1788.

12. Amtets Skrivelse angaaende at efterlyse 3de Malificantere, som fra Bragenæs Arresthuus ere undvigte, dateret 15de Aug. 1788

13. Placat angaaende Foranstaltninger til at frakomme smitsomme Sygdommes Udbredelse blant Hæsterne i Norge, dateret 16de Julii 1788.

14. Amtets P.M. af 22de Septbr h.a. hvorved communiceres Det Høy Danske Cancellies Skrivelse at naar en Leylænding haver 2, 3, 4 Jorddrotter ikke skal være foprbunden til at besørge sig med separate Qvitterings Bog for hver.

15, Amtets Skrivelse af 21de Januarii 1788, med indlagt trykt Copie af en Ansøgning, som er indgivet til Hans Mayest om Odels Rættens fulfkomne Afskaffelse.


Hvorefter blev fremsat til Besvarelse følgende Qvæstioner:

1. Om de ansaae Odels Rætten enten nyttig eller skadelig for Landet? Resp.: Iblandt de nu af tilstædeværende Almue fremstoed følgende Selv Eyere, sc: Iver Ediesen Lech af Nyegaard, Ole Harr Lieland, Ole Knudsen Bieldgam, og Knud Nielsen Frostiisen, for Rætte og aflagde denne Forklaring. De troede at Odels Rættens Afskaffelse vel vist bliver for Erhvervelse af Odels Jord følger hver Kiøber herefter sin Jord med større Kyndighed vil komme at beboe, er heller ikke Aarsagen at Laug Rættet med den sædvanlige Almue blev fiefaldende af forestaaende. Dette blev ved et Tingsvidne beskrevet. Rætten blev udsat.

Hr: Foged Arnkiel begiærede til et General Tingsvidnets Erhvervelse følgende Poster at blive af Rætten til Besvarelse af Lensmanden og Laug Rættet med tilstædeværende Almue, sc:

1. Om Matriculen i Aaret 1788 med nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret eller Pladser findes saaledes opdyrkede at de med Billighed og Liighed med andre burde skyldsættes? Hertil blev svaret: Ney!

2. Om i denne Fierding findes Sauge hvorpaa Bord skiæres? Resp.: Ney!

3. Om i denne Fierding findes fleere Qværner til Skats Svarelse end de forhen angivne og taxerede? Resp.: Ney!

4. Om nogen i dette Aar har haft fleere end et Jorde Brug? Resp.: Ney!

5. Om nogen i denne Fierding har haft Laxe Fiskerie eller har optaget Enge Sletter hvoraf Skatt kan svares? Resp.: Ney!

6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odels Jord. Resp.: Ney!

7. Om nogen 6te eller 10de Penge af Arv eller Midlers Udførsel af Riget er falden, ligesaa om nogen Lapper ere bortflyttede med Eyendeele hvoraf 6te og 10de Penge burde svares? Resp.: Ney!

8. Om noget Vrag eller strandet Gods er i dette Aar falden? Resp.: Ney!

9. Om Hovedlodder eller Bøder paa 120 eller 60 Lod Sølv er dette Aar falden? Resp.: Ney!

10. Om Arve Midler enten dette Aar eller forrige Aar er falden, hvoraf Foløvs Penge bør svares? Resp.: Ney!

11. Om nogen Bøder for ulovlig Skov Hugst er falden? Resp.: Ney!

12. Om nogen i dette Aar er udi Eege-Liig-Kiste bleven begraven? Resp.: Ney!

13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere og Jægte Skippere som i dette Aar har haft fleere end en Jægt til Bergen, samt Strandsiddere og Selvfoster Karle? Resp.: Borgere, Strandsiddere og Selvfoster Karle findes ikke. Af Giæstgivere som driver Handel ere: Christen Hvedings Enke Lieland, Iver Lech Nyegaard og Ole Knudsen Virach. Jægte Skippere ere: Christen Hvedings Enke Lieland, som har haft kun en Jægt til Bergen dette Aars sidste Stævne. Ved første Stævne ingen. Ole Knudsen Bieldgam, som ved dette Aars sidste Stævne har havt 2de Jægter til Bergen, ved første Stævne ingen. Hans Monsen og Ole Knudsen Virach som har Jægte Brug sammen, har kun aft en Jægt ved hver Stævne til Bergen dette Aar.

14. Om Svenske Lapper have dette Aar græsset deres Reensdyr paa Ofodens Fielde? Resp.: Herom vidste ingen at give nogen Oplysning.

15. Om dette Aar er falden nogen Sild Tiende i denne Fierding? Resp.: Ney!

16. Om nogen og hvilke Slags Haandværkere befindes i denne Fierding og om nogen Haandværks Skat betaler? Resp.: For nærværende Tid findes ingen Haandværks Mand i denne Fierding nogen Profession.

17. Om hvor stort Gaards Brug Lensmanden for denne Fierding har og nyder Tiende Friehed af? Resp.: Lensmanden Ole Harr tilkiendegav: at han bruger og nyder Tiende Friehed af 1 vog i Gaarden Lieland. Forestaaende blev i lovlig Tingsvidne Form af Rætten udstædet.

Fogden Arnkiel begiærede Laug Rættet og den tilstædeværende Almue tilspurgt om i denne Fierding har opholdt sig noget Russisk Fartøy der enten have udsolgt eller herfra bortført Varer hvoraf Told Rættighed, Consumtion eller Afgifter burde erlægges til den Kongl. Cassa? Hertil svarede Laug Rættet og Almuen: at i denne Fierding har intet saadant Fartøy opholdt sig! Herom blev dette i Form af et Tingsvidne af Rætten udstædet. Da det var sildig, blev Tinget derpaa udsat.


Næste Dag, den 3die October blev med Tinget fremholdet og betient med det i Gaar navngivne Laug Rætte, undtagen at istæden for Thommes Thommesen Schaarnæs var tilstæde Christen Madsen Schar. Hvor da!

Thor Joensen Rombachbotten, til hvis Stæd Rætten blev betient ved Johan Olsen Leenvig, meldte for Rætten at have udi afvigte Vinter efter Juule Tid havde ved Skade Ilden mistet sin Stue Vaaning tillige med videre han var eyende af Gang- og Sænge Klæder, Ind Gang og Huusgeraad, tillige med 2de smaa umyndige Børn, som blev lagt i Asche ved samme. Paa Tilspørgsel blev af Laug-Rættet og den tilstædeværende Almue bevidnet: at Thor Joensens Udsagn var dem bekiendt, og at det forholder sig rigtig for det angivne. Thor Joensen meldte tillige at han besad 1 vog i Jord udi Gaarden Rombachsbotten her i Ofodens Fierding og Hans Mayest tilhørende, hvor af han har bedre at nyde Skatte Fiehed af Jorden i sin Tid. Hvorom blev i Form af et Tingsvidne af Rætten udstæd.

Iver Ediesen Lech ædskede Sagen i Rætte imod Jochum Jacobsen Lille Bierkevig, for ærerørige Ord og producerede Rættens givne Lovdag, og lagt til Actens Følge: #. Efter Paaraab mødte den Sagsøgte Jochum Jacobsen og Vidnet Herman Axelsen Lille Bierkevig. Det andet Vidne Edies Amundsen Lille Bierkevig, var seiglet til Bergen og endnu ikke samme hiemkommen. At Forelægget for Edies Amundsen var lovlig forkyndt blev af Stævne Vidnerne Ole Harr Lieland og Ole Haldorsen under corporlig Eed bekræftet

Vidnet Herman Axelsen Lille Bierkevig, blev derpaa for Rætten fremstillede og til Sandhed at vidne formanet. Det aflagde sin corporlige Eed og provede: Vidnet er gift, og boende paa Gaarden Lille Bierkevig: at det i afvigte Høst 1787, da Iver Ediesen Lech var i Jochum Jacobsens Huus, hørte Vidnet at Jochum Jacobsen sagde disse Ord.: Iver lech har tager 2de Gange Betaling for 1 vog Korn -, og til Iver Lechs Kone at hun maatte give de fattige Ræt, og hun har talt odt til Ubemidledes Graat, baade paa Hamerøen, Astafiorden og Uden Bøygdes. Vidnet som videre vidste intet at vidne, blev derpaa dimitteret.

Citanten begiærede derefter at det udeblevne Vidnet Edies Amundsen som endnu fra Bergen ey var hiemkommen og kunde noget og give sit Tilsvar i denne Sag, og maatte paanye af Rætten blive forelagt.Eragtet: Som det forelagde Vidnet Edies Amundsen Lille Bierkevig,, ikke formedelst de angivne Omstændigheder, hvor kun det har at møde med sit Vidnesbyrd, bliver Edies Amundsen igien herved af Rætten under Falsmaal at møde med sit Vidnesbyrd i denne Sag til næste Ting.

Niels Persen Løchvig i Rætte ædskede Sagen mod Joen Ericsen Schiombotten, og producerede Rættens givne Forelæg til det ved forrige Ting udeblevne Vidne Johannes Nielsen Løchvig, som blev Acten tilført: #. Efter Paaraab mødte den Sagsøgte Joen Ericsen og det det forelagde Vidne Johannes Nielsen Løchvig, som blev for Rætten fremkaldet. Han aflagde derpaa sin corporlige Eed efter Lovens Forskrift, og efterat have det til Sandhed at vidne, hvorfor formanet, provede: Vidnet er 24 Aar gl. og fød paa Gaarden Løchvig. Det hørte udi afvigte Høst, da han tillige med Citanten som er Vidnets Fader udi Joen Ericsens Huus at Joen Ericsen sagde disse Ord til Citanten: Du har lagt hos hu moer, min Kone! Videre vidste ikke Vidnet som blev dimitteret.

Den Sagsøgte, Joen Ericsen, melde at have til sit Forsvar i denne Sag og til at vise sin Uskyldighed, vidste Niels Persen til at anhøre Contra Vidner. Da som Vidner vare indstævnte Niels Ericsen Sletjord, Knud Nielsen Frostisen og Anna Pedersdatter Klubvig. Efter Paaraab mødte de indstævnte Vidner, saa vel som Niels Persen Løchvig til at anhøre samme. Vidnerne bleve derpaa for Rætten fremkaldede og til Sandhed at vidne formanede. 1ste Vidne, Niels Ericsen Sletjord, aflagde corporlig Eed og provede: Vidnet er 27 Aar gl. Det har ikke ant at Niels Persen Løchvig har begaaet noget uanstændigt med Joen Ericsens Kone, og har nyeligt hørt videre ved at Joen Ericsen sagde i forrige Sommer ved Anchenæs Kirke til Niels Persen: her er den Stæd hvor Du begiær til Kona mi! Vidnet vidste intet videre og blev dimitteret.

2det Vidne, Knud Nielsen Frostisen, aflagde corporlig Eed og provede: Vidnet er gift og boende paa Gaarden Frostisen. Det vidste intet vider at forklare end at det saae Joen Ericsen og Niels Persen sammen i en Høe Siaae ved Anchenæs, men Joen Ericsens Kone saae Vidnet ikke. Videre var ey Vidnet bekiendt som blev dimitteret.

3die Vidne, Ane Persdatter, gift med Joen Nielsenb Klubvig som aflagde corporlig Eed og provede ensstemmigen med 1ste Vidne. Vidnet som ikke vidste videre at forklare, blev derpaa dimitteret. Videre var ikke herved at erindre. Sagsøgeren Niels Persen var derpaa begiærende Dom i Sagen. Dommeren toeg denne Beslutning. Som der endnu er meget at bestride ved Tinget og det er næsten nu ikke mere end en Ting-Dag tilbage, saa kunde ingen Tid til at afsige Dom i denne Sag her paa Tingstædet, men skal paa Sorenskriveren Gaarden Bertynæs 6 Uger fra Dato vorde paadømt.

Joen Ericsen Schiombotten, meldte for Rætten at have til afvigte Sommer Ting ladet mundtlig indstævne Ole Hartvigsen Schiombotten, Joen Andersen Frostisen, og Thor Nielsen Forsaae, Alle for Gield til at lide Dom for Sag og Omkostninger. Efter Paaraab mødte ingen af de indstævnte. At de vare lovligen indstævnte, blev af Stævne Vidnerne Ole Harr Lieland og Anders Ejnersen Leenvig, under corporlig Eed bekræftet. Citanten var derpaa Rættens Lovdag for de Sagsøgte begiærende. Eragtet. De indstævnte, men ey mødende Sagvoldere: Ole Hartvigsen Schiombotten, Joen Andersen Frostisen, og Thor Nielsen Forsaae, gives herved Rættens Lovdag til at møde til næste Ting.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Joen Nielsen Klubvig, mod Thor Nielsen Forsaae, for Slagsmaal, men da ingen af Pareterne efter Paaraab mødte og Stævnemaalet ey længer afhiemlet, kan Sagen ey længer henstaae, og blev alrsaa Sagen af denne Grund fra Rætten ophævet.

Derefter blev publiceret Abraham Jahnsen Stor Harriangens Pante Obligation af Dato 21de Augustii 1788 til Kiøbmand Peter Haman i Bergen, stor 280 rd 4 ort 9 sk.

Tinget blev derpaa udsat,


Næste Dag, den 4de October blev Tinget fremholdet og betient med det i Gaar navngivne Laug Rætte. Hvor da!

For Rætten fremstoed følgende Almues Mænd som vare Baader og Tømmer begiærende sc.: Joen Ericsen Schiombotten: 5 tylt Tømmer af Elvegaards Mark. Eric Ediesens Enke Sletjord: 1 Sexring af Schiomen. Jon Nielsen Klubvig 1 Sexring af Schiomen, hvilke alle Laug Rættet bevidnede at de vare trængende til det Forlangte.

Til Laug Rætte for 1789 blev opnævnt:

1. Christen Amundsen Stuenæs

2. Haldor Nielsen Laxaae

3. Mons Michael Hansen Laxaae

4. Ejner Jørgensen Strand

5. Anders Michelsen ibidem

6. Lars Christensen Bergvig

7. Peder Larsen Leenvig

8. Henrich Joensen Indre Sejnæs

Til Stævnings- og Vurderings Mænd: Ole Haldorsen Laxaae og Anders Olsen Vold.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Fogden Arnkiel Michel Joensen Medbye for ulovlig Liine Sæt. Efter Paaraab mødte (resten borte)