1788 A Sommar

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


1788a


Sommertinget 1788[rediger]

Aar 1788, den 5te Junii blev paa Gaarden Lieland almindelig Sommer-, Sage- og Skatte Ting holdet med Ofodens Fierdings Almue, og Rætten i Overværelse af Kongl. Mayests Foged Hans Michael Arnkiel, betient med den constituerede Sorenskriver Nicolai Christian Arnkiel, tillige med 8te eedsorne Laug-Rættes Mænd, nemlig:

1. Thor Jensen Rombachsbotten borte, istæden Michel Persen Trældahl

2. Lars Larsen Rombachsbotten borte, istæden Augustinus Caspersen Fagerjord

3. Jonas Jensen Klubnæset borte, istæden Gabriel Rasmussen Sejnæs

4. Christen Madsen Schar borte, istæden Hans Olsen Schar

5. Anders Nielsen Stuenæs

6. Ole Ericsen ibidem borte, istæden Lars Hansen Lielandschar

7. Benjamin Ericsen, Stuenæs borte, istæden Anders Ejnersen, Leenvig

8. Ole Andersen Vold borte, istæden Anders Olsen Vold

Da Ting-Fred i Kongens høye Navn var lyst og Rætten sat, blev publiceret Nicolai Christian Friis Kolderups Constitution til at forrætte Sorenskriveriet i Salten, dateret den 10de April 1788, som blev læst af den Kongelige Mayests Foged Hr: Hans Michael Arnkiel.


Derefter bleve følgende Publicationer læste:

1. Forordning betræffende at ingen maa kiøbe eller sælge Heste Haar der ere tilveyebragte, dateret den 3die Augustii 1787.

2. Forordning angaaende Den Finmarkske Handels Frigiørelse med videre, dateret den 5te Septbr. 1787.

3. Placat angaaende hvorledes herefter med indleverede Domme i Høyeste Ræt skal forholdes, dateret den 12te October 1787.

4. Placat angaaende ubetalte Skatter og dobbelt Mandskab, der efter Norske Lovs 3die B. 14de Cap. 26de Art. bør udreedes alle Jorder i Kongeriget Norge, dateret den 4de October 17887.

5. Amtmand Knagenhielms Skrivelse til Fogden af Dato 24de Octbr. 1787 betræffende 2de Tyvs Delinqventer.

6. Kongl. Rescript af 31te Aug. og Amtets Ordre af 24de October angaaende at Bøder til Justits Cassen etc. i Mangel af Betaling skal afsones paa den ved Forordningen af 6te December 1743 bestemte Maade.

7. Capituls Taxt for Trondhiems Stift af 16de Novbr. 1787.

8. Rømte fra Tronhiems Tugthuus, nemlig: Berithe Christine Persdatter og Berithe Lucia Arendsdatter.

9. Do. Do. af Do. Dato angaaende 2de Mands- og 1 Qvinde Person som fra Aggershuus Stift ere undvigne.

10. Amtets Skrivelse af 8de Decbr. 1787 angaaende det Høy Kongl. Rescript af 6te October 1787 betræffende Arvs- og Oppeholds Sager som skal føres paa stemplet Papiir, og derpaa u-stemplet Papiir.

11. Placat af 19de December 1787 angaaende Forlængelse paa 6 Aar at jage, skyde eller fange Ælsdyr i Kongeriget Norge.

12. Placat af Dato 18de Januarii 1787 angaaende hvorledes em Creditor haver at forholde sig, som vil nyde godt af den Ræt over sin Debitor og hans Gods, som Danske Lovs 1ste Bogs 24de Cap: 28de Art:, og 5te B: 3die Cap: 33 Art: tillægges ham.

13. Amtets Ordre af 3die Martii 1788 i Følge det Høy Kongl. Rescript af 4de Januarii 1788, angaaende hvorledes det skal forholdes med dem der blive tiltalte for Brændeviins Drik, Brændeviins Brænden og Salg med videre.

14. Bekiendtgiørelse af Hr: Foged Arnkiels i Henseende det Høy Kongl. Rente Kammerets Ordre under 1ste Martii 1788 angaaende Foranstaltning til Brændeveed for Lofoten af Salten Fogderie.

15. Den Sigts-berættigede Niels Vinters Bekiendtgiørelse af 7de April 1788, blev i Henseende han Leylændinge som til Stædets Foged skal angive deres Bøxel Breve og Revers.


Bleve dernæst publiceret:

Dernæst bleve de sædvanlige Mandtaller examinerede og attesterede saaledes:

1. Mandtallet over Grundfrelse af Huse paa hans Kong. Mayests Grund først over Roerhuserne og Fiske-Gielderne i Skraaven for 1788 - blev befunden rigtig, undtagen at Hans Pedersen, Leeroos, som findes anført at bruge 1 Boed sammen med Morten Hansen, Kleven, har forlagt en nye indrædt Boed sammen med Niels Haldorsen Laxaae, hvorfor og Laug Rættet med den tilstædeværende Almue declarerede at ikke være vidende om flere Fiske-Væhre her i Fogderiet end Schraaven.

2. Dito over Leedingen udi Salten Fogderie for 1788, som naar Afgang og Indgang bliver contioneret beløber til 48 Vog 2 Pd 12 Mk for Ofodens Fierding.

3. Dito over Bække-Qværne-Afgiften i Ofodens Fierding som beløber til 3 Dr.

4. Dito over Husmænd og Søe-Finner befandtes rigtig.

5. Dito over Huusmænd og Søe-finner, herpaa og Skov-Lappe-Skatten som blev lignet, og Husmænd fandtes ikke.

6. Dito over Hans Maysts øde Gods i Vesteraalens og Lofodens Fogderier 1788, derpaa i at give Bud, skeede ey i Rætten.

7. Dito over Hans Maysts ødeliggende Gods i Salten for 1788. Herpaa blev oplyst at Hans Andersen Rønelv ikke har bygget noget nyt, men repareret og vedligeholdt det gamle.

Da det var sildig, blev Tinget udsat til næste Dag, den 6te Junii. Da med Tinget fremholdt, og Rætten betient med det i Gaar navngivne Laug-Rætte, hvor da først til allernaadigste Publication blev fremlagt:

1. Et Høykongl. Skiøde af Dato 14de November 1787 til Abraham Johansen Stoer- Harriangen paa 12 Mk Fiskes Landskyld med Bøxel udi Gaarden Tortenaas, Matr. Nr. 75 i Ofodens Fierding.

2. Det Høykongl. Skiøde af Dato 14de November 1787 til Hans Henrichsen paa 16 1/2 Mk Fiskes Landskyld med Bøxel udi Gaarden Yttre Schiomnæs, Matr. Nr. 22 i Ofodens Fierding.


Dernæst blev publiceret:

1. Foged Arnkiels Bøxel Seddel af Dato 22de Septbr. 1787 til Benjamin Ericsen paa 2 Pd 6 Mk Fiskes Landskyld udi Gaarden Stuenæs. Til Tugthuuset betales 12 sk.

2. Iver Ediesen Lecchs Bøxel Seddel med Revers af 2den Junii 1788 til Anders Olsen paa 1/2 Vog Fiskes Landskyld udi Gaarden Vold i Ofodens Fierding. Til Tugthuuset betales 8 sk.

Paa forrige Foged Lieutenant Heides Vegne og efter hans Skrivelse tilspurgte Dommeren Lensmanden og Laug-Rættet: om det var dem bekiendt i Aaret 1785, da Russe-Skipper Ivan Cabaliin reiste her igiennem Saltens Fogderie, om han da havde losset her i Fogderiet 11 Tønder Hveede Meel, 1 Skpt Talg Lys og 50 Tønder Tiære? Hertil svarede Laug Rættet med samtlige Almue: Ney! - og at de herom ikke var det ringeste vidende.

Hans Hansen Hougen i Rætte ædskede Sagen imod Joen Andersen Frostisen, for den Ottring som han ved sidstafvigte Høste Ting lovede at forfærdige til ham, imeden den han ikke da ikke har erholdet samme og hvortil han udi Penge og Varer har bekommen 4 rdr 3 ort 10 sk. Citanten som endnu ikke har kundet erholde disse til Joen Andersen forstrækte Penge 4 rdr 3 ort 1o sk uagtet Joen ved sidste afvigte Høste Ting lovede i Minderlighed at afgiøre, udbad sig Dom over ham, at Joen saavel at maatte blive tilkiendt at betale de paastævnte 4 rdr 3 ort 10 sk, som de i denne forvoldte Proces medgaaende Omkostninger. Joen Andersen mødte efter Paaraab for Rætten og tilstoed endnu ikke at have betalt ham, ikke heller har han bygget den belovede Baad. Dommeren toeg denne Beslutning: Sagen skal ved Tingets Slutning her paa Tingstædet blive paadømt.

Iver Lech ædskede Sagen i Rætte imod Carl Carlsen Væggen, for ærerørige Ord, og begiærede Sagvolderen Carl Carlsen paaraabt, som efter Paaraab mødte for Rætten. Actor sagde, naar Carl Carlsen har udi Rætten villet tilstaae at have talt Usandhed og betaler derpaa Sagens anvendte Omkostninger, ville han efterligne ham og frafalde Sagen. Den paagieldende Carl Carlsen declarerede herpaa at have talt Usandhed, erkiendte Iver Lech for en Mand som han ikke vidste det ringeste udestaaende med, og derpaa betalte her inden Rætten de paa Sagen anvendte Omkostninger med 4 rdr, og dermed blev Sagen af Rætten ophævet.

Ole Knudsen Virach, mødte for Rætten og anmeldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Johan Jacobsen Lille Bierchevig for Modvillighed efter Tilsigelse i at seigle til Bergen, herfor at lide Dom for Sag og Omkostninger. Da Johan Jacobsen der ikke var paa Tinget tilstæde, bad Ole Knudsen Virach at Dommeren ville udsætte denne Sag, da han for denne Gang vilde frafalde Sagen, og blev derpaa samme udslættet.

Af Rætten blev paaraabt Sagen , anlagt imod Axel Jensen Elvegaard, af Morten Hansen Kleven ,for ulovlig Beskyldning, men efter Paaraab mødte ikke Morten Hansen Kleven eller møde lode. Thi blev altsaa Sagen af Rætten ophævet, da Vidnerne allerede over den Ælde som Loven foreskriver, at Vidnerne paa Ord skal høres.

Tinget blev derpaa udsat da det var sildig. Næste Dag blev Tinget fremholdet og betient med det sædvanlige Laug Rætte. Da til allernaadigste Publication blev fremlagt:

Det Høykongl Skiøde af Dato 12te Septbr1787 til Jørgen Hansen paa 1 Pd 12 Mk Fiskes Landskyld med Bøxel udi Gaarden Bachejord Matr. Nr. 69 og 70 i Ofodens Fierding for 26 rdr 32 sk.

Paa Stævnings Listen fandtes en Sag at være indstævnet for Gabriel Jørgensen imod Ingbor Olsdatter for ulovlig Beskyldning, men blev af Lensmanden erklært at være kommet forligt i Minerlighed. Thi blev samme af Rætten ophævet.

Iver Lech Nyegaard mødte for Rætten og meldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Jochum Jacobsen Lille Bierchevig, for ulovlig Beskyldninger, til at anhøre Vidner, samt lide Dom for Sag og Omkostninger. Som Vidner vare indstævnte. Herman Axelsen Lille Bierchevig, og Edies Amundsen ibidem. Efter Paaraab mødte hverken den Sagsøgte Jochum Jacobsen eller vidnerne. At Sagsøgte saavel som Vidnerne vare paa lovbefalet Tid indstævnte, blev af Stævne Vidnerne Ole Hansen og Ole Svendsen under corporlig Eed bekræftet. Eragtet: Da den Sagsøgte Jochum Jacobsen Lille Bierchevig som ikke møder eller møde lade, gives ham Rættens Lovdag at møde til næste Høste Ting til samme Tid forelægges og hermed under Lovens Falsmaal de 2de indstævnte Vidner Herman Axelsen Lille Bierchevig, og Edies Amundsen ibidem, at møde med sit Vidnesbyrd i denne Sag.

Af Rætten blev paaraabt Sagerne anlagt af Fogden imod Per Amundsen Hechelstand, for Modvillighed i at træde i Tieneste, imod Pigen Ane Axelsdatter Bierchevig, for Leyermaal og imod Ole Joensen Fremnæs for resterende Kong. Skatter. Foged Arnkiel mødte og sagde: at disse 3de Sager vare allerede afgiorte i Minderlighed, hvorfore han frafaldt samme og bad at samme af Rætten maatte udslættes, som blev bevilget.

Foged Arnkiel i Rætte ædskede Sagen imod Peder Joensen Frostisen, for Overhørighed i at træde i den Tieneste han var lagt udi, og producerede Rættens givne Lovdag til Actens Følge, #. Efter Paaraab mødte ikke den Paagieldende Peder Joensen. At Lovdagen paa lovbefalet Tiid og Stæd var ham forkyndt blev af Stævne Vidnerne Lensmand Ole Harr og Ole Svendsen Leenvig, under corporlig Eed afhiemlet. Actor herpaa udbad sig Dom i Følge Forordningen af 3die Aug. 1754. Den Paagieldendes Fader, Joen Andersen Frostisen mødte og meldte at hans Søn Peder Joensen, til hans Forsvar i denne Sag, havde intet at kunde fremføre, uden at han som Fader var en gammel Mand og behøvede Hielp. Han har desuden 3de smaa Sønner hiemme som dog endu som Hielp vare ubrugbar. Desuden blev det oplyst at denne Mand er kun en Huusmand. Actor vedblev sin Paastand og udbad sig Dom i Sagen.Eragtet: Sagen skal paa Sorenskriver Gaarden Bertnes, 6 Uger fra Dato blive paadømt.

Foged Arnkiel i Rætte ædskede Sagen imod Jochum Baarsen Fagernæs for Modvillighed i at træde i Tieneste og producerede Rættens givne Lovdag til Actens Følge, #. Efter Paaraab mødte ikke Jochum Baarsen Fagernæs. At Lovdagen var paa lovbefalet Tiid og Stæd forkyndt blev af Stævne Vidnerne Lensmand Ole Harr og Ole Svendsen Leenvig, med corporlig Eed bekræftet. Actor herpaa udbad sig Dom i Sagen. Paa den Sagsøgtes Vegne mødte ingen, men blev af Laug-Rættet og Almuen forklaret, at Peder Axelsen Fagernæs som endnu er hans Huusbonde ikke har mindste Deel i denne Jochum Baarsens viste Modvillighed. Actor blev ved sin Paastand i at erholde Dom i Sagen. Eragtet: Sagen bliver paa Gaarden Bertnæs 6 Uger fra Dato paadømt.

Foged Arnkiel i Rætte ædskede Sagen imode Michel Joensen Medbye, for ulovlig Liine Sæt i Fiskeriets Tiid og producerede Rættens givne Lovdag til Sagens Følge, #. Efter Paaraab mødte ikke den Sagsøgte Michel Joensen Medbye. At Lovdagen var ham lovligen forkyndt, blev af Stævne Vidnerne Lensmand Ole Harr og Ole Svendsen Leenvig under corporlig Eed afhiemlet. Actor herpaa udbad sig at Sagen maate blive udsat til næste Høste-Ting for da den Paagieldende nu ikke møder. Eragtet: Sagen henstaaer til næste Ting.

Fogden Arnkiel mødte for Røtten og meldte: at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne følgende Personer, fordi de ikke har tiltrædet den Tieneste de vare tagne udi, navnlig:

1. Mogens Amundsen Bierchevig, i Tieneste til Ole Jacobsen Trældahl

2. Joen Andersen Stuenæs, til Paul Larsen Balsnæs

3. Peder Jørgensen Pundsvig til Joen Andersen Narvig

4. Israel Christensen Laxaae, lagt til Johan Jensen Øyen

5. Gullich Grimsen Elvegaard, til Lars Nielsen Balsnæs

7. Ludvig Danielsen Ytter-Bøe, til Niels Amundsen Saltvig, til at udstaae Examination og lide Dom til Omkostningers Betaling efter Loven. Efter Paaraab mødte ingen af de Indstævnte Personer. At de paa lovbefalet Tiid og Stæd vare indstævnte, blev af Stævne Vidnerne Axel Olsen Elvegaard og Lars Ingebrigtsen Pundsletten, for Gullich Grimsen Elvegaard, under corporlig Eed bekræftet, og for de øvrige indstævnte Personer under corporlig Eed bekræftet af Stævne Vidnerne Lensmand Ole Harr og Ole Svendsen Leenvig. Eragtet: De indstævnte: Mogens Amundsen Stoer Bierchevig, Joen Andersen Stuenæs, Peder Jørgensen Pundsvig, Israel Christensen Laxaae, Gullich Grimsen Elvegaard, og Ludvig Danielsen Ytter-Bøe, som efter lovlig forkyndt Stævnemaal ikke møder, gives herved Rættens Lovdag til næste Ting, dog tages denne Lovdag for enhver Person i sær beskreven.

Udi Sagen anlagt af Hans Hansen Hougen imod Joen Andersen Frostisen blev derpaa afsagt saadan Dom:Da det saavel af Acten, som den Sagsøgtes, Joen Andersen Frostisen, egen Tilstaaelse er beviist at Joen Andersen Frostisen har oppebaaret paa den nu af Hans Hansen Hougen paastævnte Ottrings Baad, Veed, Jærn og Arbeidsløn, som Paagieldende har modtaget - 4 rdr 3 ort 10 sk, og som derfore, saavel i Følge ham sit egne givne Løfteved sidst afvigte Høste Ting ikke mindeligen har udrettet for sig, saa kiendes for Ræt:at Joen Andersen Frostisen, bør til Citanten Hans Hansen Hougen, betale 4rdr 3 ort 10 sk, samt for stemplet Papiir til denne Doms Beskrivelse 48 sk, som bliver 5 rdr 10 sk som alt inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse fuldbyrdes under videre Adfærd efter Loven.

Derefter blev Publiceret Skifte-Brev after afg. Hans Olsen Taraldsvig, af 28de Septbr 1787 for saavidt Jorde-Godset - 1 Vog 1 Pd Fisk med Bøxel udi Gaarden Taraldsvig.

Dernæst blev fremlagt til Examination, Lensmanden Ole Harrs Regning af Dato 5te Junii 1788 over hafte Udgifter med Tyvs Delinqventen Thommes Thommesen Fremnæs, som blev befunden rigtig at være.

Niels Persen Løchvig ,meldte for Rætten at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Joen Ericsen Schiombotten, til at anhøre Vidner, lide Dom for Sag og Omkostninger for hans udtalte ærerørige Beskyldninger. Som Vidner i denne Sag vare indstævnte Joen Andersen Frostisen, Marta Ericsdatter ibidem, Karen Nielsdatter Frostisen, og Johannes Nielsen Løchvig. Efter Paaraab mødte saavel den Sagsøgte Joen Ericsen som de 3de Vidner, Joen Andersen Frostisen, og Kone Maria Ericsdatter, samt Karen Nielsdatter Frostisen, mødte og vedtoeg Varsel. Vidnet Johannes Nielsen Løchvig, var ikke paa Tinget tilstæde. At det var lovlig stævnet, blev af Stævne Vidnerne Lensmand Ole Harr og Ole Svendsen Leenvig, under corporlig Eed bekræftet. De tilstædeværende Vidner bleve derpaa for Rætten fremkaldte og til Sandhed at vidne formanede. 1ste Vidne, Joen Andersen, som aflagde corporlig Eed efter Lovens Forskrift provede: at Joen Ericsen udi forrige Sommer kom i Vidnets Huus og spurgte om Pigen Karen Nielsdatter endu ikke var falden i Barsel Seng; og sagde tillige disse Ord: Derom hun Karen gaaer denne Uge over og til sidst i næste Uge, saa vilde han Joen tage de Barne Fædre fyre hvis Navn Vidnet vidste kun paa en, navnlig Anders Christensen, og Vidnet da henvendt til Niels Persen Løchvig, skiønt Joen Ericsen ikke nævnte nogens Navne, mere vidste ikke Vidnet som blev demitteret. 2det Vidne, Maria Ericsdatter som efter aflagde corporlige Eed efter Lovens Forskrift provede: Vidnet er 28 Aar gl., at om Høsten 1786 da Vidnet ennu tienede Joen Ericsen, sagde han Joen til Vidnet disse Ord, at Niels Persen Løchvig har lagt hos Høj Moers Kona, men og videre vidste ikke Vidnet som blev demitteret. Niels Persen Løchvig som agtede det nødvendig at føre et 4de Vidne, Johannes Nielsen paa det han bedre kunde oplyse sin Sag, udbad sig at det maatte bleve af Rætten forelagt. Eragtet: Det indstævnte, men ey mødende Vidne, Johannes Nielsen Løchvig, forelægges herved under Lovens Falsmaale at møde til næste Høste Ting.

Paa Stævnings Listen findes anført endnu følgende indstævnte Sager:

1. Joen Ericsen Schiombotten indstævnet Niels Persen Løchvig, høre contra Vidner, førte som Vidner ere i denne Sag indstævnte Johannes Nielsen Løchvig, Karen Nielsdatter Frostiis, Knud Nielsen ibidem, Giertrud Nielsdatter Elvegaard, Niels Ericsen Sletjord, og Ane Persdatter Klubvig.

2. Joen Ericsen Schiombotten, indstævnet Ole Hartvigsen Schiombotten, Joen Andersen Frostiisen, og Thor Nielsen Forsaae.

3. Joen Nielsen Klubvig, har indstævnet Niels Persen Forsaae, for Slagsmaal. Vidner i denne Sag vare indstævnte Niels Persen Løchvig, Pauel Ediesen Elvegaard, Joen Andersen, Frostisen, og Ole Hartvigsen Schiombotten

Da Ting Terminen er allerede udløben og det er sildig paa Løverdags Aften henstaaer 3 Sager i sin fulde Kraft til næste Høste Ting. Da saavel de Sagsøgte som Vidner haver at møde.


Derpaa anmeldte følgende Almues Mænd sig at være trængende og begiærede:

Lars Ingebrigtsen Pundsletten, 1 Ottrings Baad af Schiomen. Amund Thommesen Stoer Bierchevig, 1 Sexring af Harriangen og Ole Knudsen Virach, 1 Tændring af 14 Alens Kiøl af Beyeren, til hvilke Forlangende Laug Rættet med tilstædeværende Almue sagde at hver en af dem var høylig trængende, og den af Skipper Ole Knudsen forlangte Tændring var høyst nødvendig betræffende hans Jægtebrug, bekræftede Laug Rættet og Almuen enstemmigen.

Ole Persen Elvegaardsmark, og Grim Ediesen fremviste inden Rætten Huden af en voxen Biørn som er skudt af dem udi Elvegaardsmark i Foraaret, hvilket var af Laug Rættet og Almuen bekiendt, og hvorpaa de bleve af Fogden Arnkiel betalt Skud Penge 2 rdr.

Da ingen after Paaraab havde videre ved Tinget at andrage, blev det i Kongens høye Navn ophævet.