1787 B Høst: Forskjell mellom revisjoner

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
 
Linje 8: Linje 8:
Anno 1787, den 2den October, blev paa Gaarden Lieland Høste-, Sage- og Skatte-Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue, da Rætten blev blev bieværet af Hr: Foged Arnkiel og betient af Cancellie-Raad Rosenvinge med 8te eedsorne Laug-Rættes Mænd:
Anno 1787, den 2den October, blev paa Gaarden Lieland Høste-, Sage- og Skatte-Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue, da Rætten blev blev bieværet af Hr: Foged Arnkiel og betient af Cancellie-Raad Rosenvinge med 8te eedsorne Laug-Rættes Mænd:
1. Iver Iversen, Lengenæs
1. Iver Iversen Lengenæs
2. Per Olsen, Hildervig død, i hans Stæd Christen Gabrielsen, Kongsbach
2. Per Olsen Hildervig død, i hans Stæd Christen Gabrielsen Kongsbach
3. Hans Hansen, Hildervig
3. Hans Hansen Hildervig
4. Jens Thommesen, Gilskevig borte, istæden Thommes Olsen, ibidem
4. Jens Thommesen Gilskevig borte, istæden Thommes Olsen ibidem
5.  Ole Persen, Tortenaas
5.  Ole Persen Tortenaas
6. Johan Andersen, Hildervig
6. Johan Andersen Hildervig
7. Jørgen Hansen, Bachejord
7. Jørgen Hansen Bachejord
8. Knud Nielsen, Frostisen
8. Knud Nielsen Frostisen
 
De 3 sidste aflagde Laug-Rættes Eed.
De 3 sidste aflagde Laug-Rættes Eed.


Linje 100: Linje 101:
Resp.: Ney!  
Resp.: Ney!  


13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere og Jægte-Skippere som i dette Aar har havt fleere end en Jægt til Bergen, samt Stranssiddere og                                 Selvfosterkarle?
13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere og Jægte-Skippere som i dette Aar har havt fleere end en Jægt til Bergen, samt Stranssiddere og                             Selvfosterkarle?
Resp.: Borgere, Strandsiddere og Selvfosterkarle vidste ingen at opgive.                      Giæstgivere som drive Handel: Christen Hvedings Enke af Lieland, Iver Lech,             Nyegaard og Ole Knudsen Virach. Jægte-Skippere: Christen Hvedings Enke Lieland som har havt kun en Jægt til Bergen ved begge Stævner, Ole Knudsen og Hans Monsen, Virach der have Jægte-Brug sammen og har ved sidste Stævne dette Aar havt 2de Jægter til Bergen, og Ole Knudsen, Bieldgam der ligesaa  ved dette Aars sidste Stævne har havt 2de Jægter til Bergen.
Resp.: Borgere, Strandsiddere og Selvfosterkarle vidste ingen at opgive.                      Giæstgivere som drive Handel: Christen Hvedings Enke af Lieland, Iver Lech              Nyegaard og Ole Knudsen Virach. Jægte-Skippere: Christen Hvedings Enke Lieland som har havt kun en Jægt til Bergen ved begge Stævner, Ole Knudsen og Hans Monsen Virach der have Jægte-Brug sammen og har ved sidste Stævne dette Aar havt 2de Jægter til Bergen, og Ole Knudsen Bieldgam der ligesaa  ved dette Aars sidste Stævne har havt 2de Jægter til Bergen.


14. Om Svenske Lapper have dette aar græsset deres Reensdyr paa Ofodens Fielde?
14. Om Svenske Lapper have dette aar græsset deres Reensdyr paa Ofodens Fielde?
Linje 120: Linje 121:
Resp.: Hverken i denne Fierding eller saa vidt bekiendt var paa noget andet Stæd i dette Fogderie, har i dette Aar noget Russisk Skib opholdt sig, Hvorover blev Tingsvidne af Rætten udstæd.
Resp.: Hverken i denne Fierding eller saa vidt bekiendt var paa noget andet Stæd i dette Fogderie, har i dette Aar noget Russisk Skib opholdt sig, Hvorover blev Tingsvidne af Rætten udstæd.


Fogden Arnkiel begiærede Lappe-Lensmanden Hans Hansen, Haug, fremkaldet og tilspurt: Om de 2 Dr han paa 1786 Aars Høste-Ting leverede ham og hvorover han havde forfattet eedelig Designation var en virkelig Reensdyr Skat som han af de Svenske Lapperhavde oppebaaret eller det var en Skatte-Restance som han paa Lensmandens Vegne havde oppebaaret af Norske Skov-Lapper?  
Fogden Arnkiel begiærede Lappe-Lensmanden Hans Hansen Haug, fremkaldet og tilspurt: Om de 2 Dr han paa 1786 Aars Høste-Ting leverede ham og hvorover han havde forfattet eedelig Designation var en virkelig Reensdyr Skat som han af de Svenske Lapperhavde oppebaaret eller det var en Skatte-Restance som han paa Lensmandens Vegne havde oppebaaret af Norske Skov-Lapper?  


Hans Hansen, Haug, mødte for Rætten efter Paaraab og forklarede: at han ikke paa 3 Aar har oppebaaret Reensdyr-Skat af de Svenske Lapper. De 2Dr han paa 1786 Aars Høste-Ting leverede Fogden, var en Skatte-Restance han havde modtaget af de Norske Skov-Lapper som paa de aarlige Søe-Finne-Mandtaller findes lignede til Skats Svarelse. Herpaa Blev efter Begiær Tingsvidne strax af Rætten Udstæd
Hans Hansen Haug, mødte for Rætten efter Paaraab og forklarede: at han ikke paa 3 Aar har oppebaaret Reensdyr-Skat af de Svenske Lapper. De 2Dr han paa 1786 Aars Høste-Ting leverede Fogden, var en Skatte-Restance han havde modtaget af de Norske Skov-Lapper som paa de aarlige Søe-Finne-Mandtaller findes lignede til Skats Svarelse. Herpaa Blev efter Begiær Tingsvidne strax af Rætten Udstæd


Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Iver Lech Nyegaard imod Carl Carlsen, Væggen, for ære-rørige Ord, ovsamme blev til næstr Ting udsat, da Iver Lech ey var tilstæde, og ikke endnu fra Bergen hiemkommen.
Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Iver Lech Nyegaard imod Carl Carlsen Væggen, for ære-rørige Ord, ovsamme blev til næstr Ting udsat, da Iver Lech ey var tilstæde, og ikke endnu fra Bergen hiemkommen.


Rætten paaraabte Sagen anlagt af Niels Samuelsen, Pundsvig, imod Christopher Thommesen, Balsnæs, da begge Parter mødte  og indgik Forlig saaledes at Chritopher Thommesen belovede at overlevere Citanten Niels Samuelsen den paastævnte Tønde Rug i Eege-Træe, ligesom han og inden Rætten udi Sagens Udgifter samt Kost og Tæring betalte ham 3 Dr 3ort, hvorved denne Sag saaledes blev afgiort og sluttet.
Rætten paaraabte Sagen anlagt af Niels Samuelsen Pundsvig, imod Christopher Thommesen Balsnæs, da begge Parter mødte  og indgik Forlig saaledes at Chritopher Thommesen belovede at overlevere Citanten Niels Samuelsen den paastævnte Tønde Rug i Eege-Træe, ligesom han og inden Rætten udi Sagens Udgifter samt Kost og Tæring betalte ham 3 Dr 3ort, hvorved denne Sag saaledes blev afgiort og sluttet.


Ejner Amundsen, Anchenæs loed ved sin Søn Amund Ejnersen ædske Sagen for ærerørige Ord i Rætte imod Hans Persen, Fagernæs, da han tilkiendegav, at Rættens Lovdag og Forelæg ankom saa silde med Posten , at den ey i lovlg Tid kunde blive forkyndt, hvorfor heller ikke Vidnerne mødte efter Paaraab, og det ene af disse var ikke hiemkommen fra Bergen. Ellers mødte den Sagsøgte Hans Persen og bad Omforladelse for de af ham i Ubesindighed uttalte Ord, ligesom han declarerede Citanten Ejner Amundsen og hans Kone for ærlige og skikkelige Folk, der ikke fortiener andet end got Eftermæle. Han lovede og at betale i Sagens Omkostninger 5 Dr hvorfor Nicolai Kaufman af Sejnæs fremstillede sig for Rætten som Selvskyldener at erlægge, og da Amund Ejnersen paa Faderens Vegne var hermed fornøyet, blev Sagen ophævet.
Ejner Amundsen Anchenæs loed ved sin Søn Amund Ejnersen ædske Sagen for ærerørige Ord i Rætte imod Hans Persen Fagernæs, da han tilkiendegav, at Rættens Lovdag og Forelæg ankom saa silde med Posten , at den ey i lovlg Tid kunde blive forkyndt, hvorfor heller ikke Vidnerne mødte efter Paaraab, og det ene af disse var ikke hiemkommen fra Bergen. Ellers mødte den Sagsøgte Hans Persen og bad Omforladelse for de af ham i Ubesindighed uttalte Ord, ligesom han declarerede Citanten Ejner Amundsen og hans Kone for ærlige og skikkelige Folk, der ikke fortiener andet end got Eftermæle. Han lovede og at betale i Sagens Omkostninger 5 Dr hvorfor Nicolai Kaufman af Sejnæs fremstillede sig for Rætten som Selvskyldener at erlægge, og da Amund Ejnersen paa Faderens Vegne var hermed fornøyet, blev Sagen ophævet.


Hans Hansen, Haug ,ædskede Sagen i Rætte imod Joen Andersen, Frostisen. Han declarerede, at Rættens Lovdag indløb saa silde, at den ey i lovlig Tid kunde blive forkyndt, men Joen Andersen mødte dog og tilstoed, at han for 14 Aar siden har lovet Hans Hansen en Ottrings-Baad den han ey endnu har faaet. Han har og, naardene Sags Udgifter tillægge faaet hos Hans Hansen i Penge og Varer 4 Dr 3 ort 10 sk, og lovede herfor at bygge ham den belovede Baad som skal være færdig til dn Tid at Sey-Fiskeriet til næste Vaar begynder. Hans Hansen begiærede Sagen stillet i beroe til næste Ting, for at see, om Joen Andersen inden den Tid opfylder sit Løvte, hvorpaa Sagen blev udsat.
Hans Hansen Haug ,ædskede Sagen i Rætte imod Joen Andersen Frostisen. Han declarerede, at Rættens Lovdag indløb saa silde, at den ey i lovlig Tid kunde blive forkyndt, men Joen Andersen mødte dog og tilstoed, at han for 14 Aar siden har lovet Hans Hansen en Ottrings-Baad den han ey endnu har faaet. Han har og, naardene Sags Udgifter tillægge faaet hos Hans Hansen i Penge og Varer 4 Dr 3 ort 10 sk, og lovede herfor at bygge ham den belovede Baad som skal være færdig til dn Tid at Sey-Fiskeriet til næste Vaar begynder. Hans Hansen begiærede Sagen stillet i beroe til næste Ting, for at see, om Joen Andersen inden den Tid opfylder sit Løvte, hvorpaa Sagen blev udsat.


Rætten ædskede Sagen anlagt for resterende Kongelige Skatter af Foged Arnkiel imod Grim Ediasen Stieberget, Joen Ericsen Stieberget og Per Olsen, Sandvigen, da Fogdens Fuldmægtig, Sr Tivig, meldte for Rætten, at de Sagsøgte har betalt de paastævnte Skatter og han har altsaa frafaldt videre Paatale. Disse Sager bleve af Rætten ophævede.
Rætten ædskede Sagen anlagt for resterende Kongelige Skatter af Foged Arnkiel imod Grim Ediasen Stieberget, Joen Ericsen Stieberget og Per Olsen Sandvigen, da Fogdens Fuldmægtig, Sr Tivig, meldte for Rætten, at de Sagsøgte har betalt de paastævnte Skatter og han har altsaa frafaldt videre Paatale. Disse Sager bleve af Rætten ophævede.


Tinget blev hermed for i Dag ophævet og udsat til næste Dag, den 3die October, da            Rætten blev betient med det i gaar navngivne Laug-Rætte.
Tinget blev hermed for i Dag ophævet og udsat til næste Dag, den 3die October, da            Rætten blev betient med det i gaar navngivne Laug-Rætte.
Hr: Foged Arnkiel havde til Doms Lidelse og Sags-Udgifters Erstatning indstævnet 3de Drenge for visse Overhørighed at ikke ville tiltræde de dem af ham  paa afvigte Sommer-Ting anviste Tienester. Nemlig: Peder Amundsen, Hachelstrand, Peder Joensen, Frostisen, og Jochum Baarsen, Fagernæs. Ingen af disse mødte eller vare paa Tinget tilstæde. At enhver i sær var paa sit Hiemstæd for 14 Dage siden lovlig indstævnt, det blev under corporlig Eed af Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og le Svendsen, begge Lenvig, bekræftet. Af Rætten blev
Eragtet: De Sagsøgte og efter lovlig forkyndt Stævnemaal, ey mødende Peder Amundsen, Hachelstrand, Peder Joensen, Frostisen og Jochum Baarsen, Fagernæs gives Lovdag til næste Ting, og tages denne Lovdag for hver af Parterne særligen beskreven.


Paa Stævne-Listen fandtes anlagt en Sag af Morten Hansen, Kleven imod Axel Jensen, Elvegaard for ulovlig Beskyldning. Da som Vidner vare indstævnte Lars Christensen, Bervig, Hans Jørgensen, ibidem og Peder Larsen, Leenvig, men da Morten Hansen ikke mødte for at ædske denne Sag i Rætte, siden han fra Bergen endnu ikke var ankommen, blev denne Sag udsat til næste Ting, til hvilken Tid Stævnemaalet forbliver i sin fulde Kraf.
Hr: Foged Arnkiel havde til Doms Lidelse og Sags-Udgifters Erstatning indstævnet 3de Drenge for visse Overhørighed at ikke ville tiltræde de dem af ham  paa afvigte Sommer-Ting anviste Tienester. Nemlig: Peder Amundsen Hachelstrand, Peder Joensen Frostisen, og Jochum Baarsen Fagernæs. Ingen af disse mødte eller vare paa Tinget tilstæde. At enhver i sær var paa sit Hiemstæd for 14 Dage siden lovlig indstævnt, det blev under corporlig Eed af Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og le Svendsen, begge Lenvig, bekræftet. Af Rætten blev
Eragtet: De Sagsøgte og efter lovlig forkyndt Stævnemaal, ey mødende Peder Amundsen Hachelstrand, Peder Joensen Frostisen og Jochum Baarsen Fagernæs gives Lovdag til næste Ting, og tages denne Lovdag for hver af Parterne særligen beskreven.
 
Paa Stævne-Listen fandtes anlagt en Sag af Morten Hansen Kleven imod Axel Jensen Elvegaard for ulovlig Beskyldning. Da som Vidner vare indstævnte Lars Christensen Bervig, Hans Jørgensen ibidem og Peder Larsen Leenvig, men da Morten Hansen ikke mødte for at ædske denne Sag i Rætte, siden han fra Bergen endnu ikke var ankommen, blev denne Sag udsat til næste Ting, til hvilken Tid Stævnemaalet forbliver i sin fulde Kraf.


Foged Arnkiel æskede følgende af  Gang  paa afvigte Sommer-Ting anlagte Sager i              Rætte, nemlig. imod  
Foged Arnkiel æskede følgende af  Gang  paa afvigte Sommer-Ting anlagte Sager i              Rætte, nemlig. imod  
Linje 147: Linje 149:


3. imod Michel Joensen Medbye for ulovlig Liine-Sæt i Fiskeriets Tiid udi Schraaven    i afvigte Vinter, men da ingen af disse Sagsøgte mødte , ikke heller de af Rætten        udstædte Lovdage ere  formedelst Postens sildige Ankomst ikke i lovlig Tid vare dem forkyndt, saa var dem en nye Lovdag for dennem begiærende.
3. imod Michel Joensen Medbye for ulovlig Liine-Sæt i Fiskeriets Tiid udi Schraaven    i afvigte Vinter, men da ingen af disse Sagsøgte mødte , ikke heller de af Rætten        udstædte Lovdage ere  formedelst Postens sildige Ankomst ikke i lovlig Tid vare dem forkyndt, saa var dem en nye Lovdag for dennem begiærende.
Eragtet: Da Sagsøgte Anna Axelsdatter Lille Bierchevig, Ole Olsen Fremnæs og Michel Joensen, Medbye  ikke møder eller møde. da gives for dem herved Rættens Lovdag at møde til anstundende Sommer-Ting 1788. Dog denne Lovdag tages for enhver i sær beskreven.


Niels Persen, Løchvig, ædskede Skields-Ord Sagen i Rætte mod Joen Nielsen,Klubvig,og tilkiendegav at om end skiøndt det af Rætten paa afvigte Ting givne Forelæg indløb saa silde med Posten at samme ey i lovlig Tid kunde blive forkyndt, mødte dog de tvende Vidner Thor Nielsen, Forsaae og Joen Andersen, Frostisen. Den Sagsøgte Joen Nielsen blev af Rætten paaraabt, men var ey paa Tinget tilstæde. Vidnerne bleve derpaa advarede, hvorpaa Eeden af Lov-Bogen blev dem foreæst, hvorefter Vidnerne derpaa aflagde deres corporlige Eed. Derpaa blev fremkaldet det første
Eragtet: Da Sagsøgte Anna Axelsdatter Lille Bierchevig, Ole Olsen Fremnæs og Michel Joensen, Medbye ikke møder eller møde. da gives for dem herved Rættens Lovdag at møde til anstundende Sommer-Ting 1788. Dog denne Lovdag tages for enhver i sær beskreven.


Vidne, Joen Andersen efter være formaned til Sandhed, provede, at da han afvigte Vinter laae til Huus paa Gaarden Furrue udi Fiskeriets Tid, kom Joen  Andersen engang beskiænket til Vidnet og udøvede mange grove Beskyldninger imod Citanten Niels Persen, saa som, at han havde havt kiødelig Omgiængelse, snart med Joen Nielsen egen Kone, snart med en ubenævnt Mands Kone paa Lengenæs, snart med Joen Nielsens egen Tieneste Pige, og snart med Vidnet Thor Nielsens Kone, endelig og saa med en ubenævnt Mands Kone i Schiombotten. Sluttelig tilkiendegav og Joen Nielsen samme Tid, at han ikke vis paa om Citanten Niels Persen havde ligget hos nærværende Vidnes egen Kone. Vidnet havde intet videre at forklare, thi blev samme dimitteret.
Niels Persen Løchvig, ædskede Skields-Ord Sagen i Rætte mod Joen Nielsen Klubvig,og tilkiendegav at om end skiøndt det af Rætten paa afvigte Ting givne Forelæg indløb saa silde med Posten at samme ey i lovlig Tid kunde blive forkyndt, mødte dog de tvende Vidner Thor Nielsen Forsaae og Joen Andersen Frostisen. Den Sagsøgte Joen Nielsen blev af Rætten paaraabt, men var ey paa Tinget tilstæde. Vidnerne bleve derpaa advarede, hvorpaa Eeden af Lov-Bogen blev dem foreæst, hvorefter Vidnerne derpaa aflagde deres corporlige Eed. Derpaa blev fremkaldet det første Vidne, Joen Andersen efter være formaned til Sandhed, provede, at da han afvigte Vinter laae til Huus paa Gaarden Furrue udi Fiskeriets Tid, kom Joen  Andersen engang beskiænket til Vidnet og udøvede mange grove Beskyldninger imod Citanten Niels Persen, saa som, at han havde havt kiødelig Omgiængelse, snart med Joen Nielsen egen Kone, snart med en ubenævnt Mands Kone paa Lengenæs, snart med Joen Nielsens egen Tieneste Pige, og snart med Vidnet Thor Nielsens Kone, endelig og saa med en ubenævnt Mands Kone i Schiombotten. Sluttelig tilkiendegav og Joen Nielsen samme Tid, at han ikke vis paa om Citanten Niels Persen havde ligget hos nærværende Vidnes egen Kone. Vidnet havde intet videre at forklare, thi blev samme dimitteret.
2det Vidne, Thor Nielsen, Forsaae blev derpaa for Rætten fremkaldet, og til Sandhed formanede, provede enstemmigen i Ord for Ord med første  Vidne og var samme Tid tilstæde. Da det ey vidste videre at forklare, og blev samme dimitteret.
2det Vidne, Thor Nielsen Forsaae blev derpaa for Rætten fremkaldet, og til Sandhed formanede, provede enstemmigen i Ord for Ord med første  Vidne og var samme Tid tilstæde. Da det ey vidste videre at forklare, og blev samme dimitteret.


Citanten Niels Persen forestillede: at da han allerede ved de tvende førte Vidner har faaet sin Sag saa vel oplyst, frafaldt han det 3die Vidne Pauel Ediesen, Elvegaard som ikke heller nu var tilstæde, hvorimod han begiærede Dom i Sagen og paastoed at den Sagsøgte Joen Nielsen maatte dømmes paa sin Ære, samt at ansees med en tilstrækkelig Mulct, og at erstatte ham udi denne Sags forvoldte Omkostninger 6 Dr.
Citanten Niels Persen forestillede: at da han allerede ved de tvende førte Vidner har faaet sin Sag saa vel oplyst, frafaldt han det 3die Vidne Pauel Ediesen Elvegaard som ikke heller nu var tilstæde, hvorimod han begiærede Dom i Sagen og paastoed at den Sagsøgte Joen Nielsen maatte dømmes paa sin Ære, samt at ansees med en tilstrækkelig Mulct, og at erstatte ham udi denne Sags forvoldte Omkostninger 6 Dr.


Dommeren toeg følgende Beslutning: Da Almuen ikke ankom her til Tingets Mandag, som var første Ting-Dag, saa noget da kunde forrættes og følgelig endnu mange Forrætninger i Dag som er sidste Ting-Dag endnu forestaaer, saa faldt ikke rømmelig Tid her paa Tingstædet at afsige Dom, men Sagen bliver paadømt paa Sorenskriver-Gaarden Bertnæs optagen til Doms 6 Uger fra Dato efter Lovens Bydende.
Dommeren toeg følgende Beslutning: Da Almuen ikke ankom her til Tingets Mandag, som var første Ting-Dag, saa noget da kunde forrættes og følgelig endnu mange Forrætninger i Dag som er sidste Ting-Dag endnu forestaaer, saa faldt ikke rømmelig Tid her paa Tingstædet at afsige Dom, men Sagen bliver paadømt paa Sorenskriver-Gaarden Bertnæs optagen til Doms 6 Uger fra Dato efter Lovens Bydende.


Joen Andersen, Frostisen ædskede Sagen i Rætte imod Joen Nielsen, Klubvig for Slagsmaal og begiærede Dom i Sagen, at Joen Nielsen maatte findes at bøde Slagsmaals Bøder, samt at erstatte ham udi forvoldte Sags Omkostninger 5 Dr, og desuden ved Dom efter Baskaffenhed  ansees. Joen Nielsen blev af Rætten paaraabt, men var ey paa Tinget tilstæde. Thi toeg Dommeren denne Beslutning, at Sagen paa Sorenskriver Gaarden optages til Doms 6 Uger fra Dato efter Lovens bydende.
Joen Andersen Frostisen ædskede Sagen i Rætte imod Joen Nielsen Klubvig for Slagsmaal og begiærede Dom i Sagen, at Joen Nielsen maatte findes at bøde Slagsmaals Bøder, samt at erstatte ham udi forvoldte Sags Omkostninger 5 Dr, og desuden ved Dom efter Baskaffenhed  ansees. Joen Nielsen blev af Rætten paaraabt, men var ey paa Tinget tilstæde. Thi toeg Dommeren denne Beslutning, at Sagen paa Sorenskriver Gaarden optages til Doms 6 Uger fra Dato efter Lovens bydende.


Foged Arnkiel begiærede Lensmanden og Laug-Rættet tilsurt om i Ofodens Fierding findes noget Fiske-Væhr eller Stæd som kunde besættes med Væhr-Mænd, at forestaae der Boeder kunde opsættes, og Grundfrelse af samme kunde komme Hans Maysets Cassa til Indtægt? Hertil blev svaret: Ney! og at Ofodens Fiord ligger langt fra Havet indtil Lands; ikke heller at der findes saadanne Udøer, hvor Væhr Mænd kunde nedsættes. Herom blev Rættens Tingsvidne strax udstædet.
Foged Arnkiel begiærede Lensmanden og Laug-Rættet tilspurt om i Ofodens Fierding findes noget Fiske-Væhr eller Stæd som kunde besættes med Væhr-Mænd, at forestaae der Boeder kunde opsættes, og Grundfrelse af samme kunde komme Hans Maysets Cassa til Indtægt? Hertil blev svaret: Ney! og at Ofodens Fiord ligger langt fra Havet indtil Lands; ikke heller at der findes saadanne Udøer, hvor Væhr Mænd kunde nedsættes. Herom blev Rættens Tingsvidne strax udstædet.


Paa forrige Foged Lieutenant Heides Vegne tilspurte Dommeren Lensmanden og Laug-Rættet med Almuen om 3de Lapper under Bierkevigs Mark: Ole Pedersen, Peder Joensen og Peder Pedersens Enke har sammestæds opholdt sig i Aaret 1784 og følgende Aaringer, samt om de i disse Aaringer har været saa formuende at de kunde være lagde i Skat? Hertil blev svaret af Abraham Jahnsen Stor-Harriangen og Hans Hansen Scoug at de hosspurte 2de Lapper og Lappe-Enke har i de omspurte Aaringer opholdt sig i Berkevigs Mark og ere endnu der. Per Persens Enke er meget fattig og formaaer ikke at betale nogen Skat, mens derimod forklarede Hans Hansen Schoug som stedse har modtaget af disse Lapper den derpaa lagde Skat, at Ole Pedersen har for hvert Aar endog fra for 1784 betalt udi Skat 24 sk aarligen, men Per Joensen har for 1784 intet betalt til ham udi Skat.
Paa forrige Foged Lieutenant Heides Vegne tilspurte Dommeren Lensmanden og Laug-Rættet med Almuen om 3de Lapper under Bierkevigs Mark: Ole Pedersen, Peder Joensen og Peder Pedersens Enke har sammestæds opholdt sig i Aaret 1784 og følgende Aaringer, samt om de i disse Aaringer har været saa formuende at de kunde være lagde i Skat? Hertil blev svaret af Abraham Jahnsen Stor-Harriangen og Hans Hansen Scoug at de hosspurte 2de Lapper og Lappe-Enke har i de omspurte Aaringer opholdt sig i Berkevigs Mark og ere endnu der. Per Persens Enke er meget fattig og formaaer ikke at betale nogen Skat, mens derimod forklarede Hans Hansen Schoug som stedse har modtaget af disse Lapper den derpaa lagde Skat, at Ole Pedersen har for hvert Aar endog fra for 1784 betalt udi Skat 24 sk aarligen, men Per Joensen har for 1784 intet betalt til ham udi Skat.
Linje 188: Linje 189:
Til Laug-Rætte for 1788 blev opnævnt:
Til Laug-Rætte for 1788 blev opnævnt:
1. Thor Jensen, Rombachsbotten
1. Thor Jensen Rombachsbotten
2. Lars Larsen, ibidem
2. Lars Larsen ibidem
3. Jonas Jansen, Klubæset
3. Jonas Jansen Klubæset
4. Christen Madsen, Schar
4. Christen Madsen Schar
5. Anders Nielsen, Stuenæs
5. Anders Nielsen Stuenæs
6. Ole Ericsen, ibidem
6. Ole Ericsen ibidem
7. Benjamin Ericsen, ibidem
7. Benjamin Ericsen ibidem
8. Ole Andersen, Vold.
8. Ole Andersen Vold.
Til Stævnings- og Vurderings Mænd: Anders Ejnersen og Johan Olsen, Lenvig.
Til Stævnings- og Vurderings Mænd: Anders Ejnersen og Johan Olsen Lenvig.


Da ingen videre for Rætten havde at andrage blev Tinget i Kongens høye Navn ophævet.
Da ingen videre for Rætten havde at andrage blev Tinget i Kongens høye Navn ophævet.

Nåværende revisjon fra 18. feb. 2008 kl. 00:17


1787b


Høsttinget 1787[rediger]

Anno 1787, den 2den October, blev paa Gaarden Lieland Høste-, Sage- og Skatte-Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue, da Rætten blev blev bieværet af Hr: Foged Arnkiel og betient af Cancellie-Raad Rosenvinge med 8te eedsorne Laug-Rættes Mænd:

1. Iver Iversen Lengenæs

2. Per Olsen Hildervig død, i hans Stæd Christen Gabrielsen Kongsbach

3. Hans Hansen Hildervig

4. Jens Thommesen Gilskevig borte, istæden Thommes Olsen ibidem

5. Ole Persen Tortenaas

6. Johan Andersen Hildervig

7. Jørgen Hansen Bachejord

8. Knud Nielsen Frostisen

De 3 sidste aflagde Laug-Rættes Eed.


Da Rætten var i Kongens høye Navn sat og Ting-Fred lyst, blev for Almuen oplæst:

1. Kongelig Placat af 7de Martii 1787 om Islandske Søe Poster.

2. Dito af 3die April 1787 om de U-enroullerendes Tilladelse at fare til Søes.

3. Dito af 13de April 1787 om Bøxel-Breve som udstædes,hvor skal indføres denne Clausul, at Leylendingen, om dem ham tilbølede beneficerede Gaard maatte blive udnævnt til Officeer Boelig, skal være pligtig at fravige samme.

4. Forordning af 18de April 1787, hvorved Bodmeeri Breves Rættighed ved den Ostindiske Handel nærmere bestemmes og fastsættes.

5. Rente-Kammerets Placat af 19de April 1787 om Forbud imod Sauges Opbyggelse i Norge, uden erhvervet Bevilling.

6. Kongl. Placat af 18de Maii 1787 om Pedcaautiones som skal iagttages, at ikke Børne Kopper og Mæslinger indsiuge sig i Island.

7. Dito af 6te Juni 1787 ang. Rigtighederne ved Indenlandske Spigers Forsendelse til andre Stæder i Rigerne.

8. Dito af 8de Junii 1787 ang. Skiøder og Pante-Breve at medføre Eyendom og Pant med videre.

9. Amtets Skrivelse af 24de Junii 1787 at efterlyse Tyven Hans Olsen Indyhr.

10. Kongelig Rescript af 13de Junii og Amtets Skrivelse af 10de Septbr 1787 om Aastædes og Marke-Gangs Forrætninger uden Situations Carter, med videre.

11. Amtets Skrivelse af 22 Septbr 1787 at tilkiendegive Almuen, at alle som i dette Aar have opsat Roerboeder eller Fiske-Giælder i Vesteraalens og Lofodens Fogderier uden dertil at kunde foreviise Fogden Krogs Bevilling, maa være betænkte paa igien at afhænte samme.

12. Dito fra Fogden Arnkiel af 2den Octbr. 1787, at ingen uden Bevilling maa opsætte Roer-Boder i Schraaven eller Kanstad-Fiorden.

Fremdeles blev publiceret:

13. Kongelig allernaadigst Skiøde af 11te Aug. 1787 til Amund Thommesen paa 1 Pd Fisk med Bøxel i Gaarden Stor-Bierchevig.

14. Dito af samme Dato til Knud Nielsen paa Gaarden Frostisen af Skyld 18 Mk Fisk med Bøxel.

15. Cancellie-Raad Rosenvinges Proclama af Dato 14de April 1787 til Arvinger samt Credit- og Debitores udi afg. Skipper Lars Ellingsen, Lebsæts Stervboed.


Hr: Foged Arnkiel loed begiære til et General Tingvidnets Erhvervelse, følgende Poster at blive af Rætten fremsatte til Besvarelse af Lensmanden, Laug- Rættet og Almuen:

1. Om Matriculen i Aaret 1787 med nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret, eller om nogen Pladser findes saaledes opdyrkede, at de med Billighed og Liighed med andre burde skyldsættes? Resp.: Ney!

2. Om i denne Fierding findes Sauge hvorpaa Bord skiæres? Resp.: Ney!

3. Om i denne Fierding findes fleere Qværner til Skats Svarelse end de forhen angivne? Resp.: De vidste ikke at nogen nye Qværn er bleven opsat, siden afvigte Sommer-Ting.

4. Om nogen i dette Aar har havt fleere end et Jorde-Brug? Resp.: Ney!

5. Om nogen i denne Fierding har havt Laxe-Fiskerie eller har optaget Enge-Slætter, hvoraf Skat kand svares? Resp.: Ney!

6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odelsjord? Resp.: Ney!

7. Om 6te eller 10de Penge af Arvs eller Midlers Udførsel af Riget er falden, ligesaa om nogen Lapper ere af Riget bortflyttede med Eyendeele hvoraf 6te og 10de Penge burde svares. Resp.: Dette var ingen bekiendt.

8. Om noget Vrag eller strandet Gods dette Aar er funden? Resp.: Ney!

9. Om Hovedlodder elelr Bøder af 120 eller 60 Lod Sølv dette Aar er falden? Resp.: Dette var dem ikke bekiendt.

10. Om Arve.Midler enten dette eller forrige Aar er falden, hvoraf Forløvs Penge bør svares? Resp.: Ney!

11. Om nogen dette Aar er i Eeg-Liigkiste begraven? Resp.: Ney!

12. Om nogen Bøder for ulovlig Skov-Hugst dette Aar er falden? Resp.: Ney!

13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere og Jægte-Skippere som i dette Aar har havt fleere end en Jægt til Bergen, samt Stranssiddere og Selvfosterkarle? Resp.: Borgere, Strandsiddere og Selvfosterkarle vidste ingen at opgive. Giæstgivere som drive Handel: Christen Hvedings Enke af Lieland, Iver Lech Nyegaard og Ole Knudsen Virach. Jægte-Skippere: Christen Hvedings Enke Lieland som har havt kun en Jægt til Bergen ved begge Stævner, Ole Knudsen og Hans Monsen Virach der have Jægte-Brug sammen og har ved sidste Stævne dette Aar havt 2de Jægter til Bergen, og Ole Knudsen Bieldgam der ligesaa ved dette Aars sidste Stævne har havt 2de Jægter til Bergen.

14. Om Svenske Lapper have dette aar græsset deres Reensdyr paa Ofodens Fielde? Resp: Herom vidste ingen at give Oplysning, og forklarede Hans Hansen Houg af Harriangens Fiord, hvor han boer, der har ingen Svenske Lapper opholdt sig.

15. Om dette Aar er falden Sild-Tiende i denne Fierding? Resp.: Ney!

16. Om nogen og hvilke slags Haandværkere befindes i denne Fierding, og ingen Haandværks Skat betaler? Resp: For nærværende Tid findes ingen Haandværks Mand i denne Fierding af nogen Profesion.

17. Hvor stort Gaards Brug Lensmanden for denne Fierding har og nyder Tiende Friehed af? Resp.: Lensmanden Ole Harr tilkiendegav at han bruger og nyder Tiende Friehed af 1 Vog i Gaarden Lieland.Forestaaende blev i lovlig Tingsvidne Form af Rætten udstædt.

Videre blev examineret Mandtal over Adels- og Selv-Eyer Godset i Ofodens Fierding dette Aar som befandtes rigtig.

Fogden Arnkiel begiærede Laug-Rættet og Almuen tilspurt: om i denne Fierding har dette aar opholdt sig noget Russisk Fartøy som enten har udsolgt eller bortført Varer, hvoraf Told Consumtion og Accise burde til den Kongelige Cassa svares? Resp.: Hverken i denne Fierding eller saa vidt bekiendt var paa noget andet Stæd i dette Fogderie, har i dette Aar noget Russisk Skib opholdt sig, Hvorover blev Tingsvidne af Rætten udstæd.

Fogden Arnkiel begiærede Lappe-Lensmanden Hans Hansen Haug, fremkaldet og tilspurt: Om de 2 Dr han paa 1786 Aars Høste-Ting leverede ham og hvorover han havde forfattet eedelig Designation var en virkelig Reensdyr Skat som han af de Svenske Lapperhavde oppebaaret eller det var en Skatte-Restance som han paa Lensmandens Vegne havde oppebaaret af Norske Skov-Lapper?

Hans Hansen Haug, mødte for Rætten efter Paaraab og forklarede: at han ikke paa 3 Aar har oppebaaret Reensdyr-Skat af de Svenske Lapper. De 2Dr han paa 1786 Aars Høste-Ting leverede Fogden, var en Skatte-Restance han havde modtaget af de Norske Skov-Lapper som paa de aarlige Søe-Finne-Mandtaller findes lignede til Skats Svarelse. Herpaa Blev efter Begiær Tingsvidne strax af Rætten Udstæd

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Iver Lech Nyegaard imod Carl Carlsen Væggen, for ære-rørige Ord, ovsamme blev til næstr Ting udsat, da Iver Lech ey var tilstæde, og ikke endnu fra Bergen hiemkommen.

Rætten paaraabte Sagen anlagt af Niels Samuelsen Pundsvig, imod Christopher Thommesen Balsnæs, da begge Parter mødte og indgik Forlig saaledes at Chritopher Thommesen belovede at overlevere Citanten Niels Samuelsen den paastævnte Tønde Rug i Eege-Træe, ligesom han og inden Rætten udi Sagens Udgifter samt Kost og Tæring betalte ham 3 Dr 3ort, hvorved denne Sag saaledes blev afgiort og sluttet.

Ejner Amundsen Anchenæs loed ved sin Søn Amund Ejnersen ædske Sagen for ærerørige Ord i Rætte imod Hans Persen Fagernæs, da han tilkiendegav, at Rættens Lovdag og Forelæg ankom saa silde med Posten , at den ey i lovlg Tid kunde blive forkyndt, hvorfor heller ikke Vidnerne mødte efter Paaraab, og det ene af disse var ikke hiemkommen fra Bergen. Ellers mødte den Sagsøgte Hans Persen og bad Omforladelse for de af ham i Ubesindighed uttalte Ord, ligesom han declarerede Citanten Ejner Amundsen og hans Kone for ærlige og skikkelige Folk, der ikke fortiener andet end got Eftermæle. Han lovede og at betale i Sagens Omkostninger 5 Dr hvorfor Nicolai Kaufman af Sejnæs fremstillede sig for Rætten som Selvskyldener at erlægge, og da Amund Ejnersen paa Faderens Vegne var hermed fornøyet, blev Sagen ophævet.

Hans Hansen Haug ,ædskede Sagen i Rætte imod Joen Andersen Frostisen. Han declarerede, at Rættens Lovdag indløb saa silde, at den ey i lovlig Tid kunde blive forkyndt, men Joen Andersen mødte dog og tilstoed, at han for 14 Aar siden har lovet Hans Hansen en Ottrings-Baad den han ey endnu har faaet. Han har og, naardene Sags Udgifter tillægge faaet hos Hans Hansen i Penge og Varer 4 Dr 3 ort 10 sk, og lovede herfor at bygge ham den belovede Baad som skal være færdig til dn Tid at Sey-Fiskeriet til næste Vaar begynder. Hans Hansen begiærede Sagen stillet i beroe til næste Ting, for at see, om Joen Andersen inden den Tid opfylder sit Løvte, hvorpaa Sagen blev udsat.

Rætten ædskede Sagen anlagt for resterende Kongelige Skatter af Foged Arnkiel imod Grim Ediasen Stieberget, Joen Ericsen Stieberget og Per Olsen Sandvigen, da Fogdens Fuldmægtig, Sr Tivig, meldte for Rætten, at de Sagsøgte har betalt de paastævnte Skatter og han har altsaa frafaldt videre Paatale. Disse Sager bleve af Rætten ophævede.

Tinget blev hermed for i Dag ophævet og udsat til næste Dag, den 3die October, da Rætten blev betient med det i gaar navngivne Laug-Rætte.

Hr: Foged Arnkiel havde til Doms Lidelse og Sags-Udgifters Erstatning indstævnet 3de Drenge for visse Overhørighed at ikke ville tiltræde de dem af ham paa afvigte Sommer-Ting anviste Tienester. Nemlig: Peder Amundsen Hachelstrand, Peder Joensen Frostisen, og Jochum Baarsen Fagernæs. Ingen af disse mødte eller vare paa Tinget tilstæde. At enhver i sær var paa sit Hiemstæd for 14 Dage siden lovlig indstævnt, det blev under corporlig Eed af Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og le Svendsen, begge Lenvig, bekræftet. Af Rætten blev Eragtet: De Sagsøgte og efter lovlig forkyndt Stævnemaal, ey mødende Peder Amundsen Hachelstrand, Peder Joensen Frostisen og Jochum Baarsen Fagernæs gives Lovdag til næste Ting, og tages denne Lovdag for hver af Parterne særligen beskreven.

Paa Stævne-Listen fandtes anlagt en Sag af Morten Hansen Kleven imod Axel Jensen Elvegaard for ulovlig Beskyldning. Da som Vidner vare indstævnte Lars Christensen Bervig, Hans Jørgensen ibidem og Peder Larsen Leenvig, men da Morten Hansen ikke mødte for at ædske denne Sag i Rætte, siden han fra Bergen endnu ikke var ankommen, blev denne Sag udsat til næste Ting, til hvilken Tid Stævnemaalet forbliver i sin fulde Kraf.

Foged Arnkiel æskede følgende af Gang paa afvigte Sommer-Ting anlagte Sager i Rætte, nemlig. imod

1. Pigen Anna Axelsdatter Lille Bierchevig for Leyermaal

2. imod Ole Joensen Fremnes for resterende Kongelige Skatter

3. imod Michel Joensen Medbye for ulovlig Liine-Sæt i Fiskeriets Tiid udi Schraaven i afvigte Vinter, men da ingen af disse Sagsøgte mødte , ikke heller de af Rætten udstædte Lovdage ere formedelst Postens sildige Ankomst ikke i lovlig Tid vare dem forkyndt, saa var dem en nye Lovdag for dennem begiærende.

Eragtet: Da Sagsøgte Anna Axelsdatter Lille Bierchevig, Ole Olsen Fremnæs og Michel Joensen, Medbye ikke møder eller møde. da gives for dem herved Rættens Lovdag at møde til anstundende Sommer-Ting 1788. Dog denne Lovdag tages for enhver i sær beskreven.

Niels Persen Løchvig, ædskede Skields-Ord Sagen i Rætte mod Joen Nielsen Klubvig,og tilkiendegav at om end skiøndt det af Rætten paa afvigte Ting givne Forelæg indløb saa silde med Posten at samme ey i lovlig Tid kunde blive forkyndt, mødte dog de tvende Vidner Thor Nielsen Forsaae og Joen Andersen Frostisen. Den Sagsøgte Joen Nielsen blev af Rætten paaraabt, men var ey paa Tinget tilstæde. Vidnerne bleve derpaa advarede, hvorpaa Eeden af Lov-Bogen blev dem foreæst, hvorefter Vidnerne derpaa aflagde deres corporlige Eed. Derpaa blev fremkaldet det første Vidne, Joen Andersen efter være formaned til Sandhed, provede, at da han afvigte Vinter laae til Huus paa Gaarden Furrue udi Fiskeriets Tid, kom Joen Andersen engang beskiænket til Vidnet og udøvede mange grove Beskyldninger imod Citanten Niels Persen, saa som, at han havde havt kiødelig Omgiængelse, snart med Joen Nielsen egen Kone, snart med en ubenævnt Mands Kone paa Lengenæs, snart med Joen Nielsens egen Tieneste Pige, og snart med Vidnet Thor Nielsens Kone, endelig og saa med en ubenævnt Mands Kone i Schiombotten. Sluttelig tilkiendegav og Joen Nielsen samme Tid, at han ikke vis paa om Citanten Niels Persen havde ligget hos nærværende Vidnes egen Kone. Vidnet havde intet videre at forklare, thi blev samme dimitteret. 2det Vidne, Thor Nielsen Forsaae blev derpaa for Rætten fremkaldet, og til Sandhed formanede, provede enstemmigen i Ord for Ord med første Vidne og var samme Tid tilstæde. Da det ey vidste videre at forklare, og blev samme dimitteret.

Citanten Niels Persen forestillede: at da han allerede ved de tvende førte Vidner har faaet sin Sag saa vel oplyst, frafaldt han det 3die Vidne Pauel Ediesen Elvegaard som ikke heller nu var tilstæde, hvorimod han begiærede Dom i Sagen og paastoed at den Sagsøgte Joen Nielsen maatte dømmes paa sin Ære, samt at ansees med en tilstrækkelig Mulct, og at erstatte ham udi denne Sags forvoldte Omkostninger 6 Dr.

Dommeren toeg følgende Beslutning: Da Almuen ikke ankom her til Tingets Mandag, som var første Ting-Dag, saa noget da kunde forrættes og følgelig endnu mange Forrætninger i Dag som er sidste Ting-Dag endnu forestaaer, saa faldt ikke rømmelig Tid her paa Tingstædet at afsige Dom, men Sagen bliver paadømt paa Sorenskriver-Gaarden Bertnæs optagen til Doms 6 Uger fra Dato efter Lovens Bydende.

Joen Andersen Frostisen ædskede Sagen i Rætte imod Joen Nielsen Klubvig for Slagsmaal og begiærede Dom i Sagen, at Joen Nielsen maatte findes at bøde Slagsmaals Bøder, samt at erstatte ham udi forvoldte Sags Omkostninger 5 Dr, og desuden ved Dom efter Baskaffenhed ansees. Joen Nielsen blev af Rætten paaraabt, men var ey paa Tinget tilstæde. Thi toeg Dommeren denne Beslutning, at Sagen paa Sorenskriver Gaarden optages til Doms 6 Uger fra Dato efter Lovens bydende.

Foged Arnkiel begiærede Lensmanden og Laug-Rættet tilspurt om i Ofodens Fierding findes noget Fiske-Væhr eller Stæd som kunde besættes med Væhr-Mænd, at forestaae der Boeder kunde opsættes, og Grundfrelse af samme kunde komme Hans Maysets Cassa til Indtægt? Hertil blev svaret: Ney! og at Ofodens Fiord ligger langt fra Havet indtil Lands; ikke heller at der findes saadanne Udøer, hvor Væhr Mænd kunde nedsættes. Herom blev Rættens Tingsvidne strax udstædet.

Paa forrige Foged Lieutenant Heides Vegne tilspurte Dommeren Lensmanden og Laug-Rættet med Almuen om 3de Lapper under Bierkevigs Mark: Ole Pedersen, Peder Joensen og Peder Pedersens Enke har sammestæds opholdt sig i Aaret 1784 og følgende Aaringer, samt om de i disse Aaringer har været saa formuende at de kunde være lagde i Skat? Hertil blev svaret af Abraham Jahnsen Stor-Harriangen og Hans Hansen Scoug at de hosspurte 2de Lapper og Lappe-Enke har i de omspurte Aaringer opholdt sig i Berkevigs Mark og ere endnu der. Per Persens Enke er meget fattig og formaaer ikke at betale nogen Skat, mens derimod forklarede Hans Hansen Schoug som stedse har modtaget af disse Lapper den derpaa lagde Skat, at Ole Pedersen har for hvert Aar endog fra for 1784 betalt udi Skat 24 sk aarligen, men Per Joensen har for 1784 intet betalt til ham udi Skat.

Til Publcation blev tagen:

1. Hr: Foged Arnkiels Bøxel Seddel af 22de Septbr 1787 til iver Iversen paa en halv Vog, Kongens Gods, i Gaarden Yttre Lengenæs, Til Tugthuset 12 sk.

2. Dito udstæd af Dito samme Tid til Ole Danielsen paa 12 Mk, Kongens Gods, i Gaarden Tiellebotten. Til Tugthuset 6 sk.

3. Dito udstæd af Dito den 4de October 1786 til Anders Nielsen paa 2 Pd 6 Mk, Kongens Gods i Gaarden Stuenæs med Elven. Til Tugthuset 12 sk.

4. Dito med Revers af 5te Novbr1784, udstæd af Præste Hr: Peder Arctander til Christen Larsen paa 12 Mk beneficeret Gods i Gaarden Bervig. Til Tugthuset 6 sk.

5. Dito udstæd af Dito den 26de Julii 1785 til Christen Larsen paa 12 Mk beneficeret Gods i Gaarden Strand. Til Tugthuset 8 sk.

Hr: Foged Arnkiel fremlagde til Examination inden Rætten Lensmand Ole Harrs Regning af 2den Octbr 1787, stoer 9 Dr 20 sk for Delinqventen Niels Thommesen, Forsnæs hans Underholdning og Varetægt, da saavel Ole Harr tilstoed at have faaet Beløbet betalt som af Laug-Rættet forklarede, at denne Niels Thommesen har hos Lensmanden siddet i Bolt og Jern.

Christen Hvedings Enke af Lieland havde ladet mundtlig indstævne Anfind Olsen Aas af Bieldgam i Anledning af en Tendrings Baad han paa hendes Sal: Mands Auction havde kiøbt og siden tilbudet hende men ved Pengenes Anbydelse skal have nægtet at udlevere, herfor at lide Dom for Sag og Omkostninger. Citantinden herhos tilkiendegav at da Andfind Olsen Aas ikke er fra Bergen hiemkommenog hun vist haabede at han mindeligen afgiør denne Sag, saa ville hun for det første ey bebyrde ham med nogen Lovdag, men begiærede Sagen srillet i beroe til næste Ting. Det blev af Rætten bevilgede.

Fogden Arnkiel fremlagde til Examination inden Rætten

1. Designation over bortbøxlede Kongens Gaarder i Ofodens Fierding for 1787 som befandtes rigtig og med ingen af disse følger nogen Sær-Herligheder, at Arver-Bøxel kunde tages.

2. Restance over Kongelige Skatter for 1783, 1784, 1785, 1786 og 1787 in Summa 64 Dr 94 sk, som befandtes rigtig.

Til Laug-Rætte for 1788 blev opnævnt:

1. Thor Jensen Rombachsbotten

2. Lars Larsen ibidem

3. Jonas Jansen Klubæset

4. Christen Madsen Schar

5. Anders Nielsen Stuenæs

6. Ole Ericsen ibidem

7. Benjamin Ericsen ibidem

8. Ole Andersen Vold.

Til Stævnings- og Vurderings Mænd: Anders Ejnersen og Johan Olsen Lenvig.

Da ingen videre for Rætten havde at andrage blev Tinget i Kongens høye Navn ophævet.