1787 A Sommar

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Den utskrivbare versjonen støttes ikke lenger eller har rendringsfeil. Oppdater eventuelle bokmerker i nettleseren din og bruk nettleserens standard utskriftsfunksjon i stedet.


1787a


Sommertinget 1787

Anno 1787, den 4de Junii blev paa Gaarden Lieland almindelig Sommer-, Sage- og Skatte-Ting begyndt med Ofodens Almue i Overværelse af Stædets Foged, Hr: Hans Michael Arnkile. Rætten blev betient af Cancellie-Raad og Sorenskriver Rosenvinge med 8te eedsorne Laug-Rættes Mænd:

1. Iver Iversen Lengenæs

2. Peder Olsen Hildervig

3. Hans Hansen ibidem

4. Jens Thommesen Gilskevig

5. Ole Persen Tortenaas

Disse 5 aflagde Laug-Rættes Eed -

6. Johan Andersen Hildervig borte, i stæden Bernt Olsen Elvegaard

7. Jørgen Hansen Bachejord borte, istæden Axel Sørensen ibidem

8. Henrich Thommesen Gilskevig borte, i hans Stæd blev opnævnt Knud Nielsen Frostisen borte, istæden Niels Persen Løchvig.


Da Rætten var sat og Ting-Fred lyst, fremlagde Fogden følgende Publicationer som blev oplæste:

1. Forordning om en Credit-Kasses Oprættelse inden Konges Riger, af 16de Aug.1786.

2. Placat af 18de Aug 1786om den Islandske Handels Friegivelse.

3. Forordning af 17de Novbr 1785 om Frieheder som forundes de paa Island oprættende Kiøbstæder.

4. Amtets Pro Memoriaaf 25de Novbr 1786 om at efterlyse et Qvinde-Menniske, Berithe Olsdatter, Linsæt af Romsdahls Amt.

5. Dito af Dito Dato om at efterlyse en fra Bradsberg Amt undvigt Person, Thor Thorgrimsen.

6. Dito af 27de Novbr. 1786 om Fæstebreves og Qvitterings Bøgers Udstædelse paa Geistligt- og Proprietair- Gods.

7. Arve- Prinds Friderichs udsatte Premie fra Det Tronhiemske Selskab for 1787.

8. Kongl. Placat af 9de Septbr 1786 om en nye oprættet kongelig Post-Kasse Pensions Direction.

9. Capituls Taxt for Tronhiems Stift. sat den 23de Novbr 1786.

10. Amtets Pro Memoria af 8de Jan 1787, at efterlyse en fra Bradsberg Amt af Arrest undvigt Svensk Tyv Friederich Patersen

11. Dito af Dito Dato om at efterlyse en Svensk Person fra Aggerhuus Stift, Anders Eenqvist.

12. Dito af Dito Dato at efterlyse en fra Nedenæs- Lehn undvigt Tyv, Biørn Halvorsen.

13. Dito af Dito Dato at efterlyse et fra Trondhiems Tugthuus undvigt Qvindfolk Eli Olsdatter Fremstedahl.

14. Dito af 15de Jan 1787 at efterlyse en fra Foldens Fierding til Sverrig undvigt Dreng Jacob Clausen Strømmen.

15. Dito af 16de Febr. 1787 om Gotgiørelse af de jorddrottelige Rættigheder for det bortsælgende Langenæs Gods.

16. Dito af 18de April 1787 om Leyermaals Dommens promte Execution.

17. Dito af 3die Maii 1787 at efterlyse et fra Tronhiems Tugthuus undvigt Qvindfolk, Kirsten Pedersdatter.

18. Dito, af 5te Jan. 1787 om Delinqvent-Omkostningerne Regning for 1787.

19. Forordningen af 31 Jan 1769 om Utpantningen for Kongelige Skatter til nye Erindring for Almuen.

20. Jorde-Bog for Saltens Fogderie af Fogden forfattet den 31te Decbr 1786.

Tinget blev udsat til næste Dag den 5te Junii, da Rætten blev betient med det i gaar navngivne Laug-Rætte.


Først bleve de sædvanlige Mandtaller examinerede og attesterede, nemlig:

1. Mandtal over Grundfrelse af Huse paa Kongens Grund, samt Roerhuse i Schraaven for 1787 som blev befunden rigtig, Undtagen at Iver Lech Nyegaard blev af Laug-Rættes Mændene Lars Thommesen Gilskevig og Axel Sørensen Bachejord anmeldt at eye 2de Roer-Boder i Schraaven.

2. Dito over Leedingen, som naar Afgang og Tilgang blev confronteret, beløber pro 1787 til 48 v: 1 pd.

3. Dito over Kongens øde Gods i Salten 1787, hvorved blev oplyst: at Thor Johnsen og Lars Larsen bruger hver 12 mk i den øde Gaard Rombachsbotten. Paa Gaarden Rønelv opgav Johan Olsen og Anders Ejnersen, Lenvig, at Hans Andersen har opsat en liden nye Stue med Fordør uden Loft, et nyt Fiøs af ongefær 9 Alens længde, en næsten nye Høe-Lade og en næsten nye Mad-Boed.

4. Over Søe-Finner og Lappe-Skatten som blev lignet. Husmænd findes ikke.

5. Dito over Kongens øde Gods i Vesteraalens og Lofodens Fogderier. Derpaa intet Bud skeede inden Rætten.

6. Dito over Bække -Qværne-Afgiften beløbende pro 1787 ti 3 Dr 16 sk.


Dernæst blev publiceret

1. Skiøde af Dato 27de Maii 1786 udstæd af Hans Christensen Vig og Elias Christophersen, Klepstad i Lofodens Fogderie, til Skipper Ole Knudsen paa 1 Pund i Gaarden Bieldgam for 30 Dr

2. Skifte-Brev efter afg. Hartvig Hveding, sluttet den 11te Decbr 1786, hvoraf 2 Pd 6 Mk Fisk med Bøxel i Gaarden Lieland for 60 Dr er udlagt til hans Enke Margrethe Olsdatter Aas for Begravelse og Hovedlod.

3. Aflyst: afg. Skipper Christen Hartvigsen Hvedings Pante-Obligation af 6te Octbr 1781 til Myndtling Jens Jochumsen Ersvig for Capital 132 Dr 10 sk.

4. Ligesaa aflyst: Bemeldte Hvedings Pante-Obligation af 6te October til Myndtlingen Grethe Elisabeth Jochumsdatter for Capital 73 Dr 1 ort 5 sk.

5. Skifte-Brev efter bemeldte Christen Hveding af 25de Novbr. 1786, hvorefter Gaarden Vold , en halv Vog, er udl. til Creditor Iver Lech Nyegaard for 25 Dr og Gaarden Lieland, 1 Vog med alle Huuse til Kiøbmand Gierth Hanisch Meyer i Bergen for 250 Dr.

6. Hr: Peder Arctanders Bøxel-Seddel med Revers af 12te Decbr 1786 til Christopher Thommesen paa 18 Mk, beneficeret Gods, i Gaarden Balsnæs. Til Tugthuset 6 sk.


Fogden Hr: Hans Michael Arnkiel, havde ladet mundtlig indstævne Pigen Ane Axelsdatter, Lille Bierchevig for begangen Leyermaal, herfor udstaae Examination og lide Dom. Ane Axelsdatter var ey paa Tinget. At hun dog paa lov-befalet Tid og Stæd var stævnet, det blev eedelig bekræftet af Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og Johan Olsen fra Lenvig.


Rætten eragtede: Pigen Ane Axelsdatter Lille Bierchevig som efter lovlig Forkyndelse og endelig afhiemlet Stævnemaal ikke møder, gives Lovdag til næste Ting.


Hr: Foged Arnkiel havde ladet mundtlig indstævne Pigen Kirsten Axelsdatter Lielandskar at udstaae Examination og lide Dom for hendes begangne Leyermaal. Kirsten Axelsdatter mødte og vedtoeg Varsel. Hun deponerede følgende: Hun er født paa Gaarden Lien i Ofodens Sogn, er 34 Aar gl og blev for mange Aar siden confirmeret. Hun har stedse opholdt sig og tient i Ofodens Sogn. I næstafvigte Høst bragte hun til Verden et Pige-Barn , aflet med en en ustævnet og hende ubeslægtet Dreng af Gaarden Torrestad, som er hendes første Leyermaal. Fogden producerede Præsten Hr: Arctanders Attest af 2den Octbr 1786, som blev Acten tilført: #. Hvorefter blev saaledes dømt og afsagt:


Da den Sagsøgte Pige Kirsten Axelsdatter Lielandskar, ligesom den fremlagde Præste-Attest beviiser, har tilstaaet det paastævnte Leyermaal,


Saa kiendes for Ræt: at Kirsten Axelsdatter Lielandskar bør i Følge Lovens 6te B: 13de Cap: 1ste Art: betale Leyermaals Bøder 6 Dr, og i Medhold af Forordningen af 8de Junii 1767 at sidde paa Vand og Brød i 8te Dage. Alt at fuldbyrdes inden 15 Dage efter Loven.


Hr: Foged Arnkiel havde ladet mundtlig indstævne:

1. Ole Joensen Flemnæs,

2. Grim Ediasen Stieberget

3. Joen Ericsen Stieberget

4. Peder Olsen Indre Sandvigen,

alle at lide Dom for resterende kongelige Skatter, samt til deres Gaarders Fravigelse. Ingen af disse Sagsøgte mødte efter Paaraab. At de paa lovbefalede Tider og i deres Huse vare indstævnte, det bekræftede Stævne-Vidnerne Anders Ejenersen og Johan Olsen fra Lenvig under deres corporlige Eed, thi blev eragtet: De Sagsøgte, Ole Joensen Fremnæs, Grim Ediasen Stieberget, Joen Ercsen Stieberget og Peder Olsen Indre Sandvigen, gives Lovdag til næste Høste-Ting, og tages denne Lovdag særliges for hvem af Parterne beskreven.


Niels Persen Løchvig, havde ladet mundtlig indstævne Joen Nielsen Klubvig, for ære-rørige Beskyldninger, herom at anhøre Vidner og lide Dom baade for Sag og Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte Thor Nielsen Forsaae, Joen Andersen Frostisen og Paul Ediasen Elvegaard. Joen Nielsen mødte og vedtoeg Varsel. Af Vidnerne mødte kun Paul Ediasen Elvegaard, som ey var i den Forfatning at han kunde tages under Eed og Vidnesbyrd. Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og Johan Olsen fra Lenvig fremstode efter Paaraab for Rætten og under deres corporlige Eed stadfæstede: at de paa lovlge Tider og Stæder samt under Falsmaals Straf havde indstævnet alle 3 Vidner. Af Rætten blev


Eragtet: Vidnerne Thor Nielsen Forsaae, Joen Andersen Frostisen og Paul Ediasen Elvegaard forelægges under Falsmaals Straf at møde til næste Høste-Ting at aflægge sit edelige Vidnesbyrd i denne Sag, da og den Sagsøgte Joen Nielsn Klubvigen som vel tilstæde haver at møde uden nogen foregaaende Indstævning.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Joen Andersen Frostisen imod Joen Nielsen Klubvig for Slagsmaal. Joen Andersen blev paaraabt, men var ey paa Tinget, derimod mødte Joen Nielsen Klubvig og tilstoed at han til afvigte Aars Høste-Ting var for begaaet Slagsmaal indstævnet af Joen Andersen. Han tilstoed og, at han i afvigte Sommer, da sidst Stævne-Jægten var kommen hiem, var paa Gaarden Virach, hvor Joen Andersen Frostisen da stoed i Arbeide, og hos ham fordrede hvad Joen Andersen stoed skyldig, og da Joen Andersen over dette Krav viiste sig ubeskeeden, sloeg Comparenten ham med Bag.Haanden, og med en Nagen han havde i Haanden, traf Joen Andersen paa Kind-Beenet ti Blods. Da den Sagsøgte Joen Nielsen ved denne sin Tilstaaelse har vedkiendt sig Sagen og denne tillige angaaer kongelige Bøder, kunde Dommeren ey afviise Sagen skiønt den ey af Sagsøgeren var paa ædsket, men samme blev udsat til næste Høste-Ting og Sagsøgeren Joen Andersen Frostisen paalagt at møde og udføre Sagen til Doms.


Tinget blev videre udsat til den paafølgende 6te Junii da Rætten med det sædvanlige Laug-Rætte blev betient, undtagen at Axel Sørensen Bachejord var borte, ihvis Stæd blev tagen Anders Jensen Lieland.


Hr: Foged Arnkiel ædskede Tyvs-Sagen i Rætte imod Niels Thommesen Fornæs, som han anmeldte at være i afvigte Februarii Maaned paagreben og at have fra den Tid siddet i Bolt og Jern hos Stædets Lensmand . Efter Paaraab var Delinqventen Niels Thommesen tilstæde, tillige med hans Defensor Ole Harr af lieland. Niels Thommesen blev uden Baand og Fængsel fremstillet for Rætten og paa Qvæstiones aflagde saadan Bekiendelse: Han vidste ikke sin Alder. Han er født i Sverrig, hvorfra han i sin 8te Aars Alder kom her til Ofodens Sogn, hvor han siden stedse har opholdt sig og har søgt Herrens Bord. For 15 à 16 Aar siden blev han gift. For 3 Aar siden, da den bestiaalne Anders barosen af Tranøe Sogn paa Hiem-Reisen fra Vinter-Fiskeriet kuld-seglede ved Kieløen kom Delinqventen og biergede 2de Kister med hvilke han strax begav sig bag om et Kiær og nedi den ene Kiste, som var aaben, fandt hans Kamerat 5 Banco-Sedler hver 1 Dr som han mente var kun Flat Papiir og Delinqventen strax toeg til sig tillige med 1 Dr i Sølv Mynt, hvilke 6 Dr Delinqventen heholdt, dog gav han sin Kammerat noget, men hvor meget kunde han ey erindre. Da Anders Barosen kom efter disse Kister og savnede Pengene, nægtede Delinqventen for at have fundet dem. Han tilstoed, at dise Penge var i alt 6 Dr. Delinqventen tilstoed at han paa næstafvigte Aars Sommer-Ting den 8de Junii her paa Tingstædet var overgangen Tyvs Dom for et for nogle Aar siden hos Giæstgiver Iver Lech begangen ringe Tyverie. Delinqventen declarerede og, at det fremlagde Vidne Per Thommesen Taraldsvig, som var ene med ham paa Baaden havde en Deel udi det hos Anders Barosen begangen Tyverie, skiønt han af de stiaalne Penge ikke fik sin fulde Andeel. Af Frygt for at blive arresteret, flygtede han i afvigte Sommer til Fields og forblev der hos Lapperne indtil nys før Kyndelsmisse da han kom tilbage til sit Hiem paa Forsnæs, hvor han for ongefær 8te Dage efter blev grebet og har siden siddet i Jern her paa Tinstædet hos Lensmanden.


Hr: Foged Arnkiel foreviiset vel det af Rætten paa afvigte Høste-Ting givne Forelæg, ligesom han og meldte at Vidnet Per Thommesen Taraldsvig var paa Tinget tilstæde, men han saae sig beføyet at frafalde samme, da dette Vidne kand formodes at have med Delinqventen havt Deel i det paastævnte Tyverie efter Delinqventens i Dag aflagde Bekiendelse, hvorfore han i sin Tid agter, efter nøyere Undersøgning, at sagsøge benævnte Per Thommesen; thi dette kunde ikke nu skee eller denne Sag derefter opholdes som vilde falde Publique for kostbar, siden Niels Thommesen, som en ilde berygtet Person bør indtil Sagens endelige Udfald forblive i Arrest. Actor producerede til Actens Følge.

1. Den over Delinqventen Niels Thommesen under 8de Junii 1786 afsagde Under-Ræts Dom for begaaet ringe Tyverie, hvoraf Doms Slutningen bliver at tilføre.

2. Præsten Hr: Peder Arctanders Attest af 5te Junii 1787, saalydende: #. han paastoed Dom. Delinqventens Defensor Ole Harr indloed Sagen under Dom og bad om lemfældig Dom den Delinqventen underkastede sig.

Eragtet: Sagen skal her paa Tingstædet blive paadømt.


Hr: Foged Arnkiel fremlagde til Examination inden Rætten en af Lensmanden Ole Harr forfattet Regning af 2den junii 1787, stoer 11 Dr 3 ort 8 sk, for Delinqventen Niels Thommesen af Fornæs, Hans Paagribelse og Varetægt udi Arresten med fornyede Klæders Anskaffelse. Da denne Regning var oplæst, tilstoed Laug-Rættet sammes Rigtighed. Laug-Rættet vidste og at Lensmanden havde anskaffet de opførte Gang-Klæder, deri Delinqventen var tiltrængnde.


Amund Ejersen Anchenæs mødte for Rætten og meldte at hans Fader Ejner Amundsen Anchenæs havde ladet mundtlig indstævne Drengen Hans Persen Fagernæs for ulovlig Beskyldning, hvorom at anhøre Vidner og lide Dom for Sag og Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte: Axel Persen Narvig og Joen Larsen Fagernæs. Hverken Sagvolder elleer Vidner mødte efter Paaraab, da ingen var paa Tinget tilstæde. Men at alle vare lovligen og paa lovbefalet Tid paa deres Hiemstæder indstævnte, det bekæftede Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og Johan Larsen Lenvig med oprakte Fingre og Saligheds Eed.


Eragtet: Den Sagsøgte Hans Persen Fagernæs gives Lovdag til næste Høste-Ting og til samme Tid forelægges under Falsmaals Bøders Straf af 10 Dr at møde og aflægge deres eedelige Vidnesbyrd i denne Sag, de 2de Vidner Axel Persen Narvig og Joen Larsen Fagernæs


Hans Hansen Haug havde ladet mundtlig indstævne Joen Andersen Frostisen for en liden Ottrings-Baad, hvortil Citanten for 8te Aar siden skal have leveret ham, baade Veed . Jern og Arbeids-Løn, men intet faaet tilbage, herfor var Joen Andersen nu indstævnet at lide Dom og hertil Sagens Omkostninger. Joen Andersen var ey paa Tinget tilstæde. At han paa lov-befalet Tid og Stæd var stævnet, det bekræftede Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og Johan Olsen Lenvig under corporlig Eed.


Eragtet: Den Sagsøgte Joen Andersen Frostisen, gives Udsættelse og Lovdag til næste Ting.


Niels Samuelsen Pundsvig havde til Vidners Afhør og Doms Lidelse for Sag og Omkostninger ladet mundtlig indstævne Christopher Thommesen Balsnæs for en Tønde Rug i Eege-Træe som ved 1786 Aars 1ste Stævne var frakommen Citanten og funden hos Sagvolderen, som ved første Paafordring lovede at tilbringe Citanten samme, men siden har nægtet det. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte Ejner Nielsen Balsnæs, Joen Paulsen ibidem, Hans Albrigtsen Balangen og Henrich Andersen Ørnes. Af de indstævnte vare ey flere paa Tinget tilstæde end det ene Vidne Henrich Andersen, Arnæs. At de øvrige 3 Vidner tillige med Sagvolderen vare paa lovbefalede Tider og Stæder indstævnte, det bekræftede Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og Johan Olsen Lenvig under corporlig Eed. Vidnet Henrich Andersen Arnæs blev for Rætten fremkaldet, og til Sandhed at vidne formanet. Han aflagde sin corporlige Eed efter Loven og vidnede: at i afvigte Vaar i Fiskeriets Tid paa Gulbrandsen i Lofoden, hørte Vidnet at Citanten tilspurte Sagvolderen Christopher Thommesen om han ville tilbringe Citanten den imellem dem staaende Tønde Rug, hvortil Christopher Thommesen strax svarte: Ney! og at han først vilde høre sig for, og da Citanten derpaa sagde ham, at han maatte vente Stævning, gav han til Svar: at dette maatte han giøre, men han maatte give ham Tid at spørge sig for. Videre hørte ikke Vidnet, ey heller det vidste mere i Sagen at vidne: Vidnet blev dimitteret.


Rætten eragtede: Den Saggivne Christopher Thommesen Balsnæs gives Lovdag i Sagen til næste Ting. Til samme Tid forelægges under Falsmaals Straf Vidnerne Ejner Nielsen Balsnæs, Joen Paulsen ibidem og Hans Albrigtsen Balangen at møde og aflægge deres eedelige Vidnesbyrd i denne Sag.


Giæstgiver Iver Lech Nyegaard havde til Vidners Paahør og Doms Lidelse for Sag og Omkostninger ladet mundtlig indstævne Carl Carlsen Væggen for ære-nærgaaende Ord og Beskyldninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte Lars Joensen Emmenæs og Amund Ejnersen Anchenæs. Baade Sagvolder og Vidner mødte efter Paaraab. Vidnerne bleve fremkaldede for Rætten og til Sandhed at vidne formanede, og blev da afhørt

1ste Vidne, Lars Joensen Emmenæs som aflagde corporlig Eed og vidnede: at i afvigte Høst selve Helgenmisse Dag var Vidnet paa Anchenæs hvor og da var den Saggivne Carl Carlsen som da udøste adskillige grove Ord imod Citanten, hvilket Vidnet ey saa nøye gav Agt paa at det nu kand erindre dem. Men blant disse Ord hørte og erindrede Vidnet at Carl Carlsen sagde: at Citanten Iver Lech havde ligget hos Sagvolderens gifte Søster i Mølle-Huuset. Flere Ord i denne Sag kunde ikke Vidnet erindre eller omvidne. Vidnet blev dimitteret.

2det Vidne, Amund Ejnersen Anchenæs aflagde Saligheds Eed og enstemmeig Vidnesbyrd med forrige Vidne og var dette Vidne samme Tid tilstæde. Vidnet blev igien afskeediget. Citanten bad Sagen udsat til næste Ting, da han agtede at udføre den til Doms. Denne Udsættelse blev af Rætten bevilget.


Hr: Foged Arnkiel havde til en Politie-Ræt ladet mundtlig indstævne Giæstgiver Iver Lech Nyegaard, Michel Joensen Medbye, Mons Larsen Hergotten og Anders Ericsen Fagerjord, at aflægge Forklaring, hver for sig om at det i afvigte Vinter udi Schraaven Fiskevæhr passerede angaaende Liine-Sæt som de Sagsøgte skal have uden Ræt tilegnet sig med videre, efter, den fra nogle Fiskere i Schraaven til Fogden indkommen Besværings Skrift af 14de April 1787, hvoraf Fogden loed fremlægge en verificeret Gienpart til Actens Følge, #. De indstævnte mødte, undtagen Michel Joensen Medbye, som ey var tilstæde. At han paa lovbefalet Tid og Stæd var indstævnet, det bekræftede Stævne-Vidnerne Anders Ejnersen og Johan Olsen Lenvig under corporlig Eed.


1. Giæstgiver Iver Lech blev fremkaldet for Rætten og examineret. Han forklarede: at han i afvigte Vinter var udseet til Opsyns-Mand i Schraaven. Den oplæste Klage declarerede han for aldeles urigtig, og aldrig skal det beviises, at Comparenten i afvigte Winter forloed sit sædvanlige Liine Sæt, at han har fortrængt sig ind i nogen Andres. Videre havde han ey denne sinde at tilsvare , men begiærede Udsættelse til næste Ting, som blev ham af Rætten bevilget.

2. Anders Ericsen Fagerjord, declarerede og den indkomne Klage for urigtig, og at han i afvigte Vinter i Schraaven brugte sit sædvanlige Liine Sæt uden at fornærme nogen.

3. Mons Larsen Hergotten, declarerede det samme, at han i afvigte Vinter ikke trængte sig ind i noget fremmed Sæt, men brugte sit sædvanlige. De bleve afskeedigede og Rætten eragtede: Den Saggivne Michel Joensen Medbye gives Lovdag til næste Høste-Ting.


Foged Arnkiel begiærede Laug-Rættet og Almuen tilspurt: Om udi afvigte aar 1786, udi Ofodens Fierding faldt Scade-Fiskerie og om samme blev søgt af Fiskende fra fremmede Fogderier, der i slig Fald burde svare til Hans Mayests Cassa sin Andeel Tiende? Resp.: Ney! og at i mange Aar ikke Sild har været fanget i Ofodens Fierding.


Fogden Arnkiel begiærede Hans Hansen Hough som hidtil værende Oppebøsels Mand af Reensdyr-Skatten hos de Svenske Lapper, tilspurt : Om han i afvigte Aar 1786 hos de Svenske Lapper har oppbaaret nogen Reensdyr Skat? Hans Hansen, som var tilstæde, svarede, at han ikke paa 2 eller 3 Aar har faaet nogen Reensdyr-Skat hos de Svenske Lapper, som desuden nægte at betale samme. Hans Hansen declarerede og, at han ey oftere og herefter vil eller kand formedelst de lange Rejser til Fields have med denne Oppebørsel at bestille.


Derefter blev udi Tyvs Sagen imod Delinqventen Niels Thommesen Forsnæs afsagt saadan Dom:

At den Acten tiltagen Finale-Doms Slutning, afsagt her paa Tingstædet den 8de Junii 1786 befindes beviist, at Delinqventen Niels Thommesen Forsnæs da for første Gang begaaet ringe Tyverie hos Giæstgiver Iver Lech af Nyegaard er overgaaen Tyvs Dom. Samme dag findes Deliqventen citeret for et andet Tyverie beggaet hos den forulykkede Anders Barosen af Tranøe Sogn i Senjens Fogderie, som han under Skin at bringe hans Gods paa Søen, har frastiaalet, efter egen Tilstaaelse 6 Dr i Penge, som Anders Barosen har under Eed bekræfet at skulle beløbe over 7 Dr. Dette Tyverie har Delinqventen ustokket og ublokket for Rætten i Dag tilstaaet. da nu Delinqventen er, som meldt, tilforn overgaaet Tyvs Dom, saa bør Lovens 6te : 17de Cap: 34de og 40de Art: samt Forordningen af 27de April 1774 appliceres paa Delinqventen Niels Thommesen som saa meget mere fortiener exemplarisk Straf, da han har været ond nok til at berøve en forulykket Mand sit Gods og desuden, efter Præste-Attesten har formedelst sit slette Forhold været afholdt fra Herrens Bord.

Vi kiende altsaa for Ræt: at Delinqventen Niels Thommesen Forsnæs for hans begangne 2det Tyverie at stryges til Kagen og arbeide i Tronhiems Fæstning sin Livs Tid. Til den bestiaalne Anders Barosen bør han betale Igiels 6 Dr udi Tvigield il Hans Mayest 12 Dr og have Hovedlod forbrudt. Endelig da Delinqventen Niels Thommesen efter det almundelige Rygte formodes intet at eye enten til Igields eller til Tvigields Betaling med mere, saa tilkiendes den betiaalne Anders Barosen, til en liden Erstatning for hans Møde og lange Rejse udi hans Næring Tid, her til Tingstædet, 5 Dr som bliver at repostere paa Almuen, naar Delinqventens Boed hertil skulle findes utilstrækkeligt. Denne Dom appeleres til Ober-Rætten.


For Rætten meldte sig Ole Jansen Lille Harriangen at være trængende til en Sexrings baad af Saltens Skov og Joen Ericsen Schiombotten til en Sexring af Elvegaards Skov i Ofoden. At de til disse Baader vare trængende, det blev inden Rætten bekræftet.


Endelig blev Publiceret: Hr: Peder Arctanders Bøxel-Seddel med Revers af dato 16de Decbr 1785 til Friderich Johansen paa 12 mk Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Laxaae. Til Tugthuset 4 sk.


Da ingen havde for Rætten videre at andrage, blev Tinget i Kongens høye Navn ophævet.