1786 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk

[[]]


Sommertinget 1786

Anno 1786, den 6te Junii blev paa Gaarden Lieland almindelig Sommer-, Sage- og Skatte-Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue i Overværelse af Kongl. Maysts Foged Hr: Hans Michael Arnkiel: Da Rætten blev betient af Cancellie-Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med qtte Laug-Rættes Mænd:

1. Niels Amundsen Saltvig borte, istæden Anders Jensen Lieland

2. Hans Albrigtsen Lille Ballangen borte, istæden Jonas Erlandsen Torrestad

3. Tron Samuelsen Diubvig borte, istæden Samuel Nielsen Pundsvig

4. Thommes Thommesen Schaarnæs borte, istæden Hans Hansen Schoug

6. Otte Joensen Elvegaard borte, istæden Niels Johansen Schiomnæs

7. Iver Iversen Lengenæs borte, i hvis Stæd blev tagen Christen Joensen Lengenæs for dette Aar

8. Hans Henrichsen Yttre Schiomnæs. Disse 2de sidste afløagde deres Laug-Rættes Eed.

Da Rætten saaledes var sat og Ting-Fred i Hans Mayests høye Navn var lyst, blev først oplæst Hr: Foged Hans Michael Arnkiels Kongelige Bestalning af Dato 8de Junii 1785 til at være Foged for Saltens Fogderie.


Dernæst blev til Publication af Fogden fremlagt:

1. Forordning af 29de April 1783, hvor vidt Executor Testamenti maa være berættigede til at øve Execution.

2. Placat af 19de Augustii 1785 angaaende Terminus Appellationis i Kammer-Sagen

3. Kongelig Resolution af 11te Aug 1783 angaaende Prolongation af Tiende-Frieheden for Træe-Kar og Tiære.

4. Amtets Ordre af 4de Junii 1785, at efterlyse et Fruentimmer ved Navn Stinghel Resfeldt.

5. Dito Ordre af 10de Novbr 1785 at efterlyse en Person ved Navn Anders Eidsvold af Fosen Fogderie, som har ihielslaget Knud Aase.

6. Dito Ordre af Dito Dato at efterlyse en Tyvs Delinqvent ved Navn Hans Olsen fra Stavanger Amt.

7. Dito Ordre af 22de Decbr.. at efterlyse 2de af Nedenæs Arrest-Hus bortrømte Tyver. Knud Aaser og Hans Pedersen.

8. Capituls Taxten for Tronhiems Stift, sat den 17de Novbr 1785.

9. Amtets Ordre af 2den Febr. 1786 at efterlyse en af Fosens Fogderie bortrømt Tyv som ikke kand tale, fordi Tungen skal ligge dobbelt i hans Mund.

10.Kongelig Placat af 30te Septbr 1785 angaaende udgivende Memorialers Paategning med videre.

11.Dito af 22de Octbr 1785 hvorved i Anledning at Qvæg-Sygen udgangen Forordninger ophæves.

12.Dito af 14de Decbr a: angaaende en nærmere Bestemmelse i Forordningen af 26de Januarii 1783 til Overdaadigheds Indskrænkelse.

13.Udsættelse af Arve-Prinds Frederichs Priis -Opgave for 1786.

14.Placat og Auctions Conditioner af 5te April 1786 til Boet Forpagtning af de Nordlandske Kirkers Jordegods og Tiender.

15.En af Amtet under 3die April 1786 approberet Resolution paa Amtet over de af den Kongelige Cassa i Aaret 1785 forskudte Delinqvent-Omkostninger.

16. Forordning af 11te Febr. 1786 angaaende Fiske-Redskabers Bestemmelse udi Lofodens, Helgeland og Vesteraalens Fogderier.

17. Amtets Ordre af 25de April 1786 bemeldte Forordning angaaende og Liine-Bøders Eftergivelse med videre.

18.Dito af Dito Dato angaaende Eftergivelse af de betalte Bøder for utilladeligt Liine-Brug.

19. Dito af 26de April 1786 angaaende 512 Dr 11 sk Gotgiørelse og Udredelse af den Kongelige Cassa til anvendte Omkostninger imod Overtræderne af Fiske- Foranstaltningen af 1772.

20. Dito af 25de April 1786 med kongelig Resolution angaaende Delinqvent Sagers Indstævning for Oberhof-Rættennaar Delinqventerne gaae paa Friefod.

21. Kongelig allernaadigst Skiøde af Dato 19de Octbr 1783 til Amund Abrahamsen paa 18 Mk Fiskes Landskyld med Bøxel i Gaarden Yttre Strømsnæs.

22. Dito af Dato 19de October 1785 til Michel Joensen paa 12 mk Fiskes Landskyld med Bøxel i Gaarden Lille Medbye.

23. Dito af 19de October 1785 til Hans Olsen paa Gaarden Taraldsvig af Skyld 1 Vog med Bøxel. Hvorefter Tinget blev udsat til næste Dag.


Næste Dag, den 7de Junii, blev Ofodens Sommer-Ting fremholdet og Rætten betient med det i gaar navngivne Laug-Rætte.Først blev i Overværelse af Hr. Foged Arnkiel og forrige Foged for SaltensFogderieHr:Lieutenant Hans Caspar Heide tagen under Examination SkatteRestancen for Ofodens Fierding for Aarene 1783 - 1784 og 1785, som af de faa der var tilstæde blev udlagt at være rigtig, men de fleste mødte ikke efter Paaraab.

1.Hvornæst Mandtallerne af Boemænd og Søe-Finner for 1786 beløbende til 49 Vog 2 pd 6 mk.

2.Dito over Bække -Qværne-Afgiften 1786, beløbende til 3 Dr 8 sk, da Henrich Meyer og Thomas Hansens Qværne-Brug bleve erklærede for ødelagde og ubrugelige.

3. Dito over Søe-Finne- og Skov-Lappe-Skatten som blev lignet.

4. Dito over Kongens Øde-Gods i Lofoden og Vesteraalens Fogderier som blev opbuden til Kiøbs, Bøxel- eller Græs-Leyer, men intet Bud skeede.

5.Dito over Dito i Saltens Fogderie, da Hans Andersen som beboe Rønelv blev af Henrich Andersen Arnæs anmeldt at have en sammestæds af nye opbygget en Stue, et Fiøs og Søe-Siaae samt for længe siden repareret en Korn- og Høe-Lade som stoed der før.

6. Dito over Grund-Frelse-Skatten i Schraaven Fiskevær hvorhen Hans Olsen Taraldsvig blev anmeldt at have i afvigte Aar henbragt en Roer-Boed og blev derfor ansat at betale 16 sk udi Grund-Frelse-Skat.


Fogden Hr: Hans Michael Arkiel ædskede Tyvs Sagen i Rætte imod Niels Thommesen Dybvig og begiærede Vedkommende paaraabte. Niels Thommesen var ey paa Tinget tilstæde, men som Defensor mødte Lensmanden Ole Harr Lieland, ligesaa mødte den bestiaalne Iver Lech Nyegaard. Benævnte Iver Lech blev fremkaldet for Rætten og examineret betreffende det hos ham af Niels Thommesen forøvede Tyverie, da han forklarede at paa den af Niels Thommesen tilbageleverede 2de Halve-Tønder , men ikke kunde han vide, hvor mange Voger Meel denne Sæk udgiorde, ligesom han og samme Tid mistede en Del Rodskiær, men hvor meget kunde han ikke vide. Af denne Rodskiær fik han hos Niels Thommesen 2 pd eller lidt mere tilbage. At dette Meel og Fisk var ham imod vidende og Villie af Niels Thommesen frastiaalet, derpaa aflagde han nu sin corporlige Eed efter Lovens Forskrift. En Vog Findmarks-Rodsiær efter den Priis den i det Aar U-Veyret skeede var udi Bergen, blev af Laug-Rættet taxeret til 7 ort 8 sk pr Vog. Actor maatte begiære Sagen stillet i beroe til næste Dag, siden Præste-Attest ey endnu var ham indløben, hvorefter han agtede at plaidere Sagen til Doms. Sagen blev, efter Forlangende af Rætten udsat til næste Dag.


Fogden Hr: Hans Michael Arnkiel ædskede Sagen i Rætte imod Lars Ingebrigtsen Pundsletten for forbuden Liine-Brug og producerede Rættens Lovdag til Actens F. Lars Ingebrigtsen mødte og vedtoeg Varsel, Han tilstoed at han i forrige Aars Vinter i Ravtsundet den 1ste Martii udsatte 300 Liiner, aflede i 3die Sæt 200 Fiske og brugte en stoer Sexrings Baad. Fogden forestilledes, at vel var han under 25de April 1786 fra Amtet communiceret om om Kongelig Resolution, at Forbryderne imod den Kongelige Resolution af 23de Junii 1784 maa vorde befriede fra den imod dem for deres Forbrydelse anlagde Action imod at de efter Amtmandens Skiønne tildømmes en arbitrair Penge-Mulct, hvor af de til Actionen anvendte Omkostninger kunde betales. Men da han endnu ingen bestemt Mulct af Amtet er tilmeldet, maatte han først indhænte Amtets Forholds Ordre førend han kunde slutte Sagen til Doms, da den den Sagsøgte Lars Ingebrigtsen naar Mulcten er af Amtet, har at vælge enten han da strax vil betale samme med Sagens Omkostninger i Mindelighed eller indlade Sagen under Dom. Sagen blev herpaa stillet i beroe og Lars Ingebrigtsen paalagt af Rætten at møde til næste Høste-Ting.

Fogden Hr: Hans Michal Arnkiel ædskede Sagen i Rætte imod Per Axelsen Fagernæs for forbuden Liine-Brug i Ravtsundet Vinteren 1785 og producerede Rættens Lovdag til Actens Følge. Per Axelsen var ikke tilstæde paa Tinget; at Lovdagen var ham paa lovlig Tid og Stæd forkyndt, det bekræftede Stævne-Vidnerne Johan Olsen og Anders Ejnersen, begge af Lenvig under corporlig Eed. Actor maatte begiære Sagen Sagen udsat til næste Høste-Ting, til hvilken Tid han forventede Amtets Forholds-Ordre og en bestemt Mulct for Forbryderen, Per Axelsen ved hvis Betaling han bliver frietagen fra videre Action i Medhold af en Kongelig Resolution, som under 25de April 1786 er ham fra Amtet communiceret. Sagen blev efter Forlangende udsat til næste Ting.

Fogden Hr: Hans Michael Arnkiel ædskede Sagen i Rætte imod Nathanael Hansen Fremnæs for forbuden Liine-Brug i Ravtsundet Vinteren 1785 og producerede Rættens Lovdag til Actens Fælge. Nathanael Hansen mødte ikke efter Paaraab. At Lovdagen var ham paa lovbestemt Tid og Stæd forkyndt, det bekræftede Stævne-Vidnerne under corporlig Eed. Videre ædskede Fogden i Rætte Sagen i lige Begivenhed imod Abraham Johansen Stoer-Harriangen og producerede Rættens Lovdag som blev Acten tiltaget. Abraham Johansen blev paaraabt, men mødte ikke. At Lovdagen var i Abraham Johansens Huus og paa lovbefatet Tid og Stæd forkyndt, det blev under corporlig Eed bekræftet af Stævne-Vidnerne Johan Olsen Lenvig og Anders Ejnersen ibodem. Videre ædskede Fogden Arnkiel i Rætte Sagen i samme Begivenhed anlagt imod Michel Johansen Stoer-Harriangen og fremlagde Rættens Lovdag til Actens Følge. Michael Johansen var ey tilstæde paa Tinget. At Lovdagen var ham paalovbefalet Tid og Stæd bekræftede Stævne-Vidnerne Johan Olsen og Anders Ejnersen Lenvig under corporlig Eed. End videre ædskede Fogden i Rætte Sagen i samme Begivenhed anlagt imod Per Rasmussen Stoer-Bierchevig og producerede Rættens Lovdag til Actens Fælge. Peder Rasmussen var ey paa Tinget tilstæde. At ellers Lovdagen var ham paa lovbefalet Tid og Stæd forkyndt, det blev bekræftet af Stævne-Vidnerne Johan Olsen og Anders Ejnersen Lenvig under corporlig Eed. Endelig ædskede Fogden i Rætte Sagen anlagt for samme Forseelse imod Jonas Svane Bacjejord og producerede Rættens Lovdag til Actens Følge. Jonas Svane mødte og vedtoeg lovlig Varsel. Han tilstoed at han Vinteren 1785, den 1ste Martii satte 400 Liiner udi Ravtsundet og i andre Sæt aflede 50 Spær-Fisk, og dette giorde han af Nød, da alle de øvrige Fiskende brugte samme Fiske-Reedskab. Fogden forestillede, at da han under 24de April dette Aar er communicret en Kongelig Resolution, at Action imod disse og andre Forbrydelser skal ophæves, imod at de efter Amtmandens Skiønne betaler en Abitrair Penge-Mulct til Sagens Omkostningers Bestridelse, men endu ingen Mulct for hver Forbrydelse i sær er bestemt saa maate han begiære Sagen udsat til næste Høste-Ting.

Tinget blev udsat til næste Dag, den 8de Junii, da Rætten blev betient med det sædvanlige Laug-Rætte. Fogden Hr: Hans Michael Arnkiel anmeldte for Rætten at han havde ladet mundtlig indstævne Drengen Michel Andersen Tielle og de 2de Piger Ane Henrichsdatter og Berithe Nielsdatter Schaarnæs for deres begangne 3die Leyermaal herfor at udstaae Examination og lide Dom til vedbørlig Undgieldelse. Michel Andersen og begge Pigerne mødte efter Paaraab tillige deres Defensor Lensmanden Ole Harr af Lieland. Michel Andersen blev først fremstillet og examineret, da han deponerede saaledes: Han er omtrent 26 Aar gammel, er født paa Gaarden Stuenæs i Evenæs Sogn og blev for 9 Aar siden confirmeret. Han har stedse opholdt sig og tient i Evenæs Sogn. Han har begaaet Leyermaal, de to med Berithe Nielsdatter Schaarnæa og det 3die med nærværende Ane Henrichsdatter Giøvig. Dernæst blev fremstillet Berithe Nielsdatter Schaarnæs, som aflagde saadan Bekiendelse: Hun er 30 Aar gl, er født i Tronæs Menighed og kom i sin første Ungdom til Gaarden Tielle her i Evenæs Sogn, hvor hun blev opfostret og har tient i 20 Aar. Hun blev for 14 Aar siden confirmeret. Hun har aflet 3de Børn i Løsagtighed, det første et Drenge-Barn med nærværende Michel Andersen Tielle, det andet et Pige-Barn med en ustævnet Dreng fra Lødingens Sogn, og det 3die og sidste som og var et Pige-Barn med nærværende Michel Andersen. Videre blev fremkaldet Ane HenrichsdatterGiøvig, som deponerede saaledes. Hun er født i Lødingens Sogn og kom i sit 2det Aar hid til Evenæs Menighed, hvor hun stedse fra den Tid har tient paa adskillige Stæder. Hun er 32 Aar gl. og blev i sit 15de Aar confirmeret. Hun har aflet 3de Børn i Løsagtighed, det første et Drenge-Barn med en Dreng som nu er død, det andet, ogsaa et Drenge-Barn med en gift Mand, hvorfor hun for nogle aar siden udstoed Dom, og det 3die, ligesaa et Drenge-Barn med nærværende Michel Andersen Tielle. Actor producerede Præsten Hr: Peder Arctanders Attest af Dags Dato, som blev læst og Acten tilført:# og paastoed derpaa Dom over de Sagsøgte til Strafs Lidelse efter Loven. Defensor Lensmanden Ole Harr indloed Sagen under mildeste Dom og at de Sagsøgtes Vankundighed og Enfoldighed maatte blive tagen i Betragtning.

Hr: Foged Arnkiel ædskede i Rætte den fre i gaar udsatte Tyvs Sag imod Niels Thommesen Dybvig og producerede Præsten Hr: Peder Arctanders Attest af 7de Junii 1786 som blev læst og Acten tilført: #, og paastoed Niels Thommesen dømt for begaaet 1ste ringe Tyverie efter Loven. Defensor Lensmanden Ole Harr indloed Sagen under mildeste Dom og havde ey videre at erindre. Sagen blev til Doms optagen.

Hr: Foged Arnkiel havde ladet mundtlig indstævne Lappen Niels Thommesen Forsnæs for forøvet Tyveri fra en forulykket Mand af Tranøens Sogn i Senjens Fogderie, ved Navn Anders Barosen, herom udstaae Examination, anhøre Vidner og lide Dom. Som Vidner vare indstævnte under Falsmaals Straf Peder Thommesen Taraldsvigsamt Niels Johansen og Ejner Johansen, begge af Schiomnæs, saa var og indstævnt Anders Barosen det ham frastiaalne at beedige. De øvrige mødte efter Paaraab, men den Sagsøgte Niels Thommesen og Vidnet Peder Thommesen var ikke tilstæde , at de begge paa lovbefalet Tid og Stæd vre indstævnte, det blev af Stævne-Vidnerne Johan Olsen og Anders Ejnersen, begge af Gaarden Lenvig under corporlig Eed for Rætten bekræftet. Som Defensor for den Sagsøgte Niels Thommesen blev antagen Lensmanden Ole Harr af Lieland som var tilstæde. De mødende Vidner bleve først fremkaldede for Rætten og formanede til Sandhed at vidne, og bøev da afhørt 1ste Vidne, Niels Johansen Schiomnæs som aflagde corporlig Eed og saadant Vidnesbyrd: Vidnet er boesiddende paa Gaarden Schiomnæs, at i næstforrige Aar, 1ste Søndag efter Trinitatis kom ind ind i Præste-Stuen Morgenen før Prækem, da Niels Thommesen var inde hos Præsten. Vidnet hørte da, at Præsten tilspurte Niels Thommesen, om det var ham der havde stiaalet Penge fra Anders Barosen Tranøens Sogn den Tid han kuldseglede, da Vidnet hørte Niel Thommesen svare: Ja! at det var ham. Videre blev ikke talt derom, da hverken Præsten spurte eller Niel Thommesen nævnte hvor mange Penge han havde stiaalet fra Anders Barosen. Vidnet blev dimitteret, da det ey vidste mere at forklare 2det Vidne, Ejner Johansen Schiomnæs blev fremkaldet og aflagde corporlig Eed: Han vidste slet intet i denne Sag at vidne, og kunde ikke erindre at have hørt Niels Thommesen Forsnæs tilstaae det paastævnte Tyverie, og da saaledes dette Vidne ikke vidste det mindste til Sagens Oplysning, blev det afskeediget. Den bestiaalne Anders Barosen af Tranøens Sogn , som efter Paaraab mødte aflagde angaaende de ham af Niels Thommesen frastiaalne Penge saadan Forklaring: at for 2 Aar siden , da han rejste af Vinter-Fiskeriet fra Østnæs-Fiorden i Vaagens Menighed, stødte han paa en Steenved Kiøen og Baaden veltede om og da han med sit Mandskab var ræddet af en anden Baad, kom den Sagsøgte Niels Thommesen efter og biergede 2de Kistermed hvilke han rejste bag om en Holme og forblev der, indtil Comparenten kom efter, da Niels Thommesen efter Paafordring leverede ham disse tilbage, men han savnede strax i den ene Kiste 5 Dr i Banco-Sedler og over 2de Dr i Sølv-Mynt, dem han havde havt i en Hue, der var i Behold, og da Comparenten tilspurte Niels Thommesen om han havde taget disse Penge, nægtede han derfore. Dette sit Udsagn bekræftede Anders Barosen med sin corporlige Eed for Rætten, hvorefter han fremlagde sin Regning af Dags Datom saalydende: #, den han som en fattig Mand bad at maatte blive ham af Rætten tilstaaet. Actor begiærede Lovdag og Forelæg i Sagen, og Defensor reserverede sig Tilsvar i sin Tid. Eragtet: Den for Tyverie sagsøgte Niels Thommesen Forsnæs gives Lovdag til næste Ting, eller en extra Ræt og Vidnet Peder Thommesen Taraldsvig forelægges til samme Tid at møde under Falsmaals Straf til eedelig Vidnesbyrds Aflæg.

Derefter blev de til Doms optagne Sager paadømt saaledes:

1. Udi Sagen anlagt af Hr: Foged Arnkiel imod Michel Andersen Tielle, samt Berithe Nielsdatter Schaarnæa og Ane Henrichsdatter Giøvig for deres begangne 3die Leyermaal, afsagt saadan Dom:

Da de Sagsøgte Michel Andersen Tielle, Berithe Nielsdatter Schaarnæs og Ane Henrichsdatter Giøvig, have i Dag for Rættem tilstaaet at de alle have begaaet 3de Leyermaale, Michel Andersen at have havt 2de Børn med Berithe Nielsdatter Schaarnæs som og 3die Gang har været besvangret af en ustævnet Dreng, og det 3die Barn med Ane Henrichsdatter, som desuden har været 2de Gange besvangret, den ene Gang af en Dreng som er død og den 2den Gang af en gift Mand; ligesom og den fremlagde Præste-Attest bekræfter dette deres Udsagn. Saa Kiendes for Ræt at Drengen Michel Andersen Tielle, saavel som Pigerne Berithe Nielsdatter Schaarnæa og Ane Henrichsdatter Giøvig bør i Medhold af Lovens 6te B: 1ste Art: og Forordningen af 8de Junii 1767 at bøde deres Leyermaals Bøder, Drengen Michel Andersen 12 Dr og Berithe Nielsdatter og Ane Henrichsdatter hver 6 Dr og herhos at sidde 8te Dage paa Vand og Brød. Saa bør og Michel Andersen, samt Berithe Nielsdatter og Ane Henrichsdatter for deres 3die Leyermaal, at arbeide i 6 Aar ved Fiskeleyerne i Lofodens Fogderie paa forskiellige Stæder som Amtet finder for got at foranstalte dem anviist.


Denne Dom appeleres til Over-Rætten.

2.Udi Tyvs Sagen, anlagt imod Niels Thommesen Forsnæs blev afsagt saadan Dom: Efterat Giæstgiver Iver Lech af Nyegaard havde 1784 Aars Sommer-Ting indstævnet Niels Thommesen Forsnæs for Tyverie og han Høste-Tinget efter havde overladt Sagens Fremme til Fogden som Justits Betient, mødte Niels Thommesen samme Tid og tilstoed at han Høsten forud 1783, før Juul havde en Aften i Geleydeskab med sin Søn paa 9de Aar, paa Holmen ved Gaarden Trældahl af en Søe-Boed stiaalet fra Iver Lech en Sæk Russe-Meel, den Iver Lech har faaet tilbage, 2de halve Tønder, og halvanden Vog Rodskiær, hvoraf han havde solgt en Vog og den halve havde han leveret tilbage til Iver Lech med videre Acten derom melder der ikke egentlig tiener til Sagens Oplysning. I gaar har og Iver Lech eedelig inden Rætten bekræftet at disse Koster have været ham imod Vidende og Villie frastiaalne, dog uden at han kunde vide Beløbet af det bortstiaalne Meel og Fisk. Og da Factum er at Niels Thommesen selv tilstaaet, ligesom den fremlagde Præste-Attest giver ham Skudsmaal af en bekiendt Tyv,

Saa kiendes for Ræt: at Niels Thommesen Forsnæs bør efter Lovens 6te B: 17de Cap: 33 og 40de Art og Forordningen af 27de April 1771 at ansees og af Igield som af Laug-Rættet findes taxeret for den Sæk Russe-Meel, 3 Dr og for halvanden Vog Rodskiær 1 Dr 5 ort 4 sk, tilsammen 4 Dr 5 ort 4 sk, hvoraf Iver Lech har faaet Meelet og den halve Vog Rodskiær tilbage, end videre at betale 1 Dr 1 ort 8 sk for den tilbageleverede Vog Rodskiær, udi Tvigield betaler han til Kongen 9 Dr 4 ort 8 sk og ligesaa til Kongen at have sin Hovedlod forbrudt, samt for første Gang begaaet Ringe Tyverie at miste sdin Huud i Fængsel, ligesom og Niels Thommesen betaler alle paa Sagen gaaende Omkostninger om hans Boed dertil strækker.

Denne Dom appeleres til Ober-Rætten.

Til Publication blev anviist

1. Lieutenant Heides Bøxel-Seddel af 1ste Octbr 1785 til Jona Joensen paa Kongens Gaard Klubnæset 4 mk. Til Tugthuuset 4 sk.

2.Dito med Revers udstæd den 7de Octbr 1784 af Hr: Peder Arctander til Gabriel Jørgensen paa 1 pd beneficeret Gods i Gaarden Lien. Til Tugthuuset 6.sk.

3. Dito udstæd den 10de Maii 1786 af Foged Arnkiel til Lars Larsen paa 12 mk i Kongens Gaard Rombachsbotten. Til Tugthuuset 6 sk

4 Dito udstæd af Dito den 8de Kunii 1786 til Thor Joensen paa 12 mk i bemeldte Gaard Rombachsbotten. Til Tugthuuset 6 sk.

Da ingen havde videre for Tinget at forrætte, blev det ophævet i Hans Majestæts høye Navn.

Da ingen havde videre for Rætten at erindre blev Tinget ophævet.