1784 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk

Sommertinget 1784

Anno 1784, den 2den Junii blev paa Gaarden Lieland holden almindelig Sommer-, Sake og Skatte-Ting med Ofodens Fierdings Almue i Overværelse af Kongl. Mayetsts Foged Hr: Lieutenant Hans Casper Heide, da Rætten blev betient af Cancellie Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med 8te eedsorne Laug-Rættes Mænd:

1. Daniel Olsen Kielbogen borte,istæden Nathanael Hansen Fremnæs

2. Per Jensen Torrestad borte, istæden Hans Olsen Fagernæs

3. Gabriel Jørgensen Lien borte, istæden Samuel Nielsen Pundsvig

4. Hans Persen Leeroos borte, istæden Per Hansen Leeroos

5. Niels Nielsen Dragvig borte, istæden Per Joensen Fremnæs

6. Gabriel Persen Dragvig borte, istæden Per Joensen Lengenæs

7. Niels Persen Strand borte, istæden Per Nielsen Strand

8. Hans Ericsen Dybvig, som aflagde Laug-Rættes Eed


Da Rætten var sat og Ting-Fred i Kongens høye Navn var lyst blev publiceret:

1. Forordning af Dato 18de Seprbr 1783, om Ophævelse af Siette Penge Afgiften af Arv og Capital og andre Midler som føres fra Danmark og Norge til Sverrig.

2. 2 Dito om ædle Metallers Frigivelse uden for Sølv Værkets District med tilføyet Ers-Taxt, af 29de Decbr. 1783.

3. Justitiens Placat af 5te Jan: 1784 om Straf for dem som stiæle Kaaber ved Kaaber Værkerne i Norge.

4. Placat af 7de Jan: 1784, at Beslag ey maae giøres i de Told- og Consumstions Betienterne tillagde Procenter eller andre uvisse Indkomster.

5. Dito af Dato 26de Novbr 1783, at ingen Execution efter de Domme, som i følge Forordningen af 17de Febr. 1714 afsiges, maa skee formed den udi samme til Høyeste Ræts Stævnings Forkyndelsebestemte Tid er udløben.

6. Dito af Dato 12te Jan: 1784, om Forbud paa at skyde eller fange Elsdyr udi Norge for det første i 4re Aar.

7. Dito af 11te Febr. 1784, at ingen Søefarende kand vente med Vished herefter at finde Søe Mærker i Lots-Farvandet ved Dragøe Kostenæs Knæe og Middel Gruden samt de øvrige Søe Mærker og Tønder i og om Tre Kroner, med videre.

8. Dito udgiven af Cancelliet den 27de Febr. 1784 om hvad Dragt alle udenfor Bonde Standen maa gives deres Datter den Dag de staaer til Confirmation.

9. Forordning af 10de Martii 1784, at Brændeved som føres til Kiøbstæderne i Norge og falholdes, skal være af 1 Alens Længde.

10. Placat fra Bergværks Directorium af 27de Septbr. 1783, at intet Bergværk maa anlægges i Romsdals Amt uden Hans Mayests foregaaende Tilladelse.

11. Placat fra det Tronhiemske Selskab af 12te Jan: 1784, om Premier for 1784.

12. Amtets Ligning over Delinqvent-Omkostninger som af Almuen skal betales 1784, udi pro Memoria til Hr: Lieutenant Heide af 30te Decbr. 1783, hvorefter Saltens Almue tilkommer i dette Aar at svare 77 Dr 60 sk.

13 Amtets Skrivelse til Fogden af 15de Jan: 1784, hvorved i er inddraget Kongl. Rescript af 22de Octbr. 1783 som tillader Land Almuen i Norge at bære deres førend Forordningen af 12te Martii 1783, udkom, anskaffede Silke-Klæder og andre Klæder samt Fløyels Kyser udi 3de Aar fra samme Forordnings Dato.

14. 14. Amtets Ordre til Fogden udi Pro Memoria af 23de Febr. 1784, at tilholde de samtlige Jægte-Skippere i Salten ey at transportere hid til Nordlandene u-bepassede Qvinder eller Mands personer fra Bergen, Tronhiem eller Chritjansund.

15. Dito af 23de febr. 1784 med inddragen Kammer Collegii Skrivelse til Amtet af 30te Decbr 1783, som forbyder Nordfarerne at drive nogen Slags Handel i Findmarken.

16. Dito af 16de April 1784 med inddragen kongl Rescript af 23de Jan 1784, at ingen Foged maa herefter enten i Mindelighed eller ved Stævning indkræve Leyermaals Bøder hos noget ungt Mandskab førend han først har tilstillet Amtets Fortegnelse paa Forbryderne, med videre.

17. Dito af 17de April 1784 med Kongl Rescript af 4de Febr 1784, at forhen privilegerende Sæde-Gaarder skal være befriede for alle Slags Tiender, men ellers svare liige Byrder med andre Bønder-Gaarder.

18. Dito af Dato 17de April 1784 med kongl. Rescript af 4de Febr. 1784, at ved Commision i Vaagen over actionerede Liine-Forbrydere idømte Liine-Bøder, beløbende 2106 Dr, skal aldeles eftergives og den anlagde Action imod Forbryderne ophøre.

19. Dito af 8de Maii 1784 med Rente-Kammerets Circulaire Skrivelse af 28de febr. 1784, hvorudi Hans Mayest har bestemt, at alle Sager eller Ansøgninger som angaaer Gratialer og Benaadninger af Rang- og procents Skat- eller Eftergivelse skal herefter henhøre til Finace Collegium.

20. Amtets Skrivelse til Fogden af 13de Octbr 1783, med inddragen General-Land- Oeconomie og Comerce Collegii Skrivelse til Amtet under 23de Aug. næstforhen, som communicerer at Hans Mayest har allernaadigst tilladt de Fiskende frit Liine Brug udi Vaagens Fiskevær i de 2de Aar 1784 og 1785.

21. Amtets Constitution til Jacob Christian Flug til at betiene Saltens Fogde-Embede, som Eedsoren Fuldmægtig udi Hr: Lieutenant og Foged Heides Forfalds eller Svagheds Tilfælde, af Dato 9de Febr. 1784.

22. Sorenskriver Ole Borneman Heibergs Proclama af Dato 24de Febr. til Arvingene efter afg. Niels Hansen og Hustrue Kirsten Olsdatter af Gaarden Consvigen i Tromsøe Fogderie.


Dernæst blev Mandtallerne examinirede og attesterede:

1. Over Leedingen af Boemænd og Søe-Finner i Ofodens, som for dette Aar blev lignet og beløber 47 v. 2pd. 3 mk.

2. Dito over Bække-Qværne Afgiften for dette Aar beløbende til 3 Dr 8 sk.

3. Dito over Søe-Finne- og Skovlappe-Skatten for 1784. Husmænd findes ikke i Ofodens Fierding.

4 og 5. Dito over Kongens Gods i Saltens, Lofodens, Vesteraalens og Andenæs Fogderier, som ikke blev paabuden.

6. Dito over Grundfrelse af Roer Boeder i Schraaven som befandtes rigtig, og findes ingen Huuse paa Kongens Grunde i Ofoden.


For Rætten fremstillede sig Skatte-Bonden Ole Knudsen Virach af Ofodens Fierding, som beklagelig anmeldte , at hans Kone Ane Pedersdatter, efter 3de Aars Kiærligt Ægteskab, ved Døden afgik for 3 Uger siden uden at efterlade sig Livs Arvinger, da deres sammen aflede 3de Børn vare døde, og det sidste med hvilken hun døde paa Barselseng, døde just nyelig før Moderen. Ole Knudsen hertil meldte at hans Sal. Kone af Kiærlighed til ham, havde paa sit Yderste uden mindste Sinds Mangel, declareret ham som eneste Arving til hendes Efterladenskaber, saa at deres fattige og ringe Boed skulle efter hendes Død vorde urørt og uskiftet og tilhøre ham som Universal Arving, uden at hendes 2de Myndige Brødre der efter Loven var berættigede til det halve Boed, derudi skulle nyde nogen Deel , og paa det dermed hendes sidste Villie kunde nyde sin Kraft til forventende kongl Allernaadigste Confirmation, indkaldte hun sin Naboe, Henrich Meyer og sin Fætter Axel Axelsen Virach, der skulle i sin Tid omvidne, at hendes Mand Ole Knudsen, efter hendes Død, skulle tiltræde det heele Boed urørt og uskiftet, allene at han havde at betale 5 Dr til den fattige og aldeles forfaldne Anchenæs Annex-Kirke, hvor under hun posterede. Ole Knudsen fremdeles meldte, at end skiønt han er en fattig Mand og formaar lidt eller intet til at bekoste noget Testamente confirmeret, vilde han da ingenlunde giøre sin Sal: Kones siste Ord og Villie til intet, og i saadan Hensigt havde han formaaet Henrich Meyer og Axel Axelsen, at møde her paa Tinget for at beedige hvad de af hans Sal: Kone paa hendes Yderste havde hørt, hvilke han nu for Rætten fremstillede til Eeds og Vidnesbyrds Aflæg. Vidnerne bleve fremkaldede for Rætten og alvorligen formanede at vogte sig for Meeneed, og blev derpaa til Afhørelse fremstillet 1ste Vidne, Henrich Meyer Virach, som aflagde corporlig Eed og saadant Vidnesbyrd: at for 3 Uger siden døde Ole Knudsens Kone, Ane Pedersdatter, paa Barselseng, efterat Fosteret nys forud var ved Døden afgaaet. Et Jævndøgn førend hun døde, fik Vidnet Bud fra hende, da hun havde at tale med ham, hvorpaa Vidnet strax gik ind til den Afdøde, som da i Vidnets og Axel Axelsens Nærværelse declarerede at hendes Mand, Ole Knudsen, efter hendes Død, skulle tiltræde det hele Boed, uden at Skifte med hendes Arvinger, skiønt, sagde hun, fremdeles, hun var i fattig Tilstand og at hun efterloed sig lidt eller intet at skifte, eftersom hun i sine 3de Aars Ægteskab havde stedse været syg og ingen Indkomster haft,men tværtiomd havde hendes Mand i den Tid kostet meget paa hendes Helbred. Denne Declaration skeede af Ane Pedersdatter inden at hun manglede det mindste paa Sindet. Vidnet til Slutning meldte at være boesiddende paa Gaarden Virach og at være ubeslægtet af Comparenten Ole Knudsen Virach, hvorefter det blev afskeediget. 2det Vidne, Axel Axelsen Virach aflagde corporlig Eed og deponerede Ord for Ord enstemmig med forrige Vidne, Henrich Meyer, da Vidnet var samme Tid tilstæde og hørte Ane Pedersdatters Declaration, som skeede paa en Tid da hun havde sine fulde Sinds Kræfter. Vidnet er Skoelemester i Anchenæs Annex Sogn og Sødskende Barn til den Afdøde. Det blev dimitteret. Ole Knudsen begiærede dette i Tingsvidne Form meddeelet beskreven, som af Rætten blev bevilget.

Da det var silde paa Aften, blev Tinget udsat til næste Dag den 3die Junii da Rætten blev betient med det i gaar navngivne Laug Rætte.


Til Publication blev først antagen:

1. Fogden Hr: Lieutenant Heides Bøxel Seddel af 14de April til Ole Pedersen paa 1 pd 12 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Leenvig. Til Tugthuset 12 sk.

2. Dito udstæd af Dito den 30te Jan: 1783 til Hans Hansen paa 15 mk Fisk , Kongens Gods, i Gaarden Hildervig. Til Tugthuset 8 sk.

3. Dito udstæd af Dito den 30te Jan: 1783 til Peder Olsen paa 21 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Hildervig. Til Tugthuset 10 sk.

Paa Giæstgiver Iver Lech Nyegaards Vegne mødte for Rætten udi hans Fraværelse og Forfald Sr. Hartvig Hveding som hans Paarørende, og anmeldte at Iver Lech havde været nødsaget til dette Ting at lade mundtlig indstævne Niels Thommesen Dybvig for begangne Tyverie i afvigte Aar savel paa Findmarks Reisen som siden i Høst paa Trældahl, herom at udstaae Examination, anhøre Vidner og lide Dom til Undgieldelse, samt betale Sagens Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte, Henrich Persen Hærgotten og Edias Amundsen Nyegaard. Efter Paaraab mødte ikke enten den Sagsøgte Niels Thommesen eller Vidnerne. At de vare lovligen paa Tider og Stæder indstævnte, det blev under Eed bekræftet af Stævne Vidnerne Johan Olsen Lenvig og Anders Ejnersen sammestæds. Da Sr. Hveding ventede vist at Vidnerne maate ankomme til Tingstædet, hvorfra Veyret til denne Tid havde hindret dem, saa bad han, at Sagen maatte stilles i beroe, da han, i Mangel af deres Ankomst til dette Ting, ville i sin Tid have sig Lovdag og Forelæg udbedet. Denne Udsættelse blev af Rætten bevilget.

Paa Giæstgiver Iver Lech Nyegaards Vegne og udi hans lovlige Forfald paa Reisen til Bergen mødte for Rætten hans Paarørende Sr. Hartvig Hveding, som anmeldte, at Iver Lech havde funden sig nødsaget til dette Ting at indstævne Niels Thommesen Dybvig, for en Gied, Citanten tilhørende, som Niels Thommesen Dybvig havde haft paa Foer, men slagtet, herom at anhøre Vidner, til et lovskikket Tingsvidnes Erhvervelse. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte Lars Thommesen Dybvig med Kone Maren Pedersdatter. Efter Paaraab mødte hverken den Sagsøgte Niels Thommesen eller nogen af Vidnerne, men at de alle vare paa deres Boepæle med 14ten Dages Varsel indstævnet, det blev eedelig bekræftet af Stævne Vidnerne, Johan Olsen Lenvig og Anders Ejnersen ibidem. Af Rætten blev

Eragtet: Til næstanstundende Høste Ting forundes den Sagsøgte Niels Thommesen Dybvig Lovdag at fremkomme med sit Til- og Forsvar i denne Sag. Da og Vidnerne Lars Thommesen Dybvig med Kone Maren Pedersdatter forelægges under Falsmaals Straf at møde og aflægge deres edelige Vidnesbyrd i denne Sag.


Paa Giæstgiver Iver Lech Nyegaards Vegne og udi hans Forfald paa Reisen til Bergen, mødte hans Paarørende Sr. Hartvig Hveding, som anmeldte, at Iver Lech havde til dette Ting ladet mundtlig indstævne Niels Thommesen og Kone Lisbeth Carlsdatter for de mest ære-gaaende Ord og Beskyldninger imod Citanten og hans Kone, herom at anhøre Vidner og lide Dom til exemplarisk Straf, samt erstatte Sagens Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte til at omvidne de Sagsøgtes Beskyldninger, Ejner Amundsen Anchenæs, Edias Amundsen Nyegaard, Abraham Nielsen Ødejord, Niels Johansen Schiomnæs og Axel Axelsen Virach, og til at beviise Iver Lechs Uskyldighed vare ligeledes under Falsmaals Straf indstævnte Herman Larsen Hergotten og Torlach Mortensen Nyegaard. Efter Paaraab mødte ikun Vidnerne Nielss Johansen Schiomnæs og Axel Axelsen Virach, men den Sagsøgte Niels Thommesen med Kone Lisbeth Carlsdatter og de øvrige Vidner vare ikke paa Tinget tilstæde; herover Stævne Vidnerne Johan Olsen Lenvig og Anders Ejersen ibidem fremstoede, efter Paaraab for Rætten og med corporlig Eed bekræftede, at de med lovlig Varsel og paa de lovbefalede Stæder havde rigtig indstævnet de Sagsøgte, tillige med de fraværende og forhen navngivne Vidner.

Sr. Hveding var begiærende de 2de mødende Vidner afhørte, hvilke mødte efter Paaraab for Rætten, og, efterat de begge til Sandhed at vidne, vare formanede, blev fremkaldet 1ste Vidne, Niels Johansen Schiomnæs, som aflagde corporlig Eed og følgende Vidnesbyrd: at omtrent for en Maaneds Tids siden en Løverdags Aften paa Anchenæs da Præsten var der at holde Tieneste, hørte Vidnet at Lisbeth Carlsdatter i Præstens Nærværelse, og paa hans Tilspørsel declarerede: at Iver Lech i sidstafvigte Vinter kort efter Juul havde haft kiødelig Omgang med hende udi et Qværnhuus, staaende i Dybvigen, det samme declarerede hendes Mand. Niels Thommesen som sagde at have hørt dette af sin Kone. Videre vidste ikke Vidnet at forklare og blev derfore dimitteret.

2det Vidne, Axel Axelsen Virach blev fremkaldet, som aflagde corporlig Eed og vidnede Ord for andet enstemmig med forrige Vidne Niels Johansen, da dette Vidne var samme Tid tilstæde. Vidnet hørte og samme Tid at Niels Thommesen declarerede : at han saa længe han levede skulle kalde Iver Lech en Hoerkald, hvilket Ord Vidnet sagde at betyde en gift Mand der besmittet sin Ægte Seng. Vidnet hørte og samme Tid sige at Iver Lech skulle taget hende med Vold i Qværn-Huuset, og at , om det havde været en anden, skulle hun spændt ham fra sig, og videre havde ey Vidnet at forklare, som blev dimitteret. Sr Hveding begiærede Sagen stillet i beroe til i Morgen, da han vist ventede flere Vidner ankomme til Tinget, med Veyret nogenledes skulle stilles. Thi blev Sagen, efter Hvedings Forlangende, til i Morgen udsat.

Gields Sagerne anlagde af Præsten Hr: Peder Arctander imod Ole Persen Sandvigen og Joen Andersen Frostisen bleve af Rætten paaraabte og udsatte til næste Ting siden ingen af Parterne var tilstæde efter Paaraab.

Fogden Hr: Lieutenant Heide ædskede Sagen i Rætte imod Niels Thommesen Fornæset og producerede Rættens ved seeneste Høste Ting givne Lovdag, som blev læst og Acten tilført.#. Niels Thommesen mødte ikke efter Paaraab; at Lovdagen var ham paa lovbefalet Tid og Stæd forkyndt, det blev under Eed bekræftet af Stævne Vidnerne Johan Olsen Lenvig og Anders Ejnersen ibidem. Actor begiærede Sagen paadømt og Niels Thommesen tilkiendt at undgielde i alle Deele efter den forhen afsagde Under-Ræts-Dom; thi blev afsagt saadan

Dom: Da den Sagsøgte Niels Thommesen Fornæs ikke enten efter lovlig forkyndt Stævnemaal eller Lovdag haver mødt og for Rætten gotgiort at have opfyldt den over ham under 5te Juni 1780 her paa Tingstædet afsagde Under-Rættes-Dom for yttret Overlast imod Hans Olsen Fagernæs udi hans Huus, og Fogden Hr: Lieutenant Heide har paastævnet bemeldte Dom til Fornyelse, Saa kiendes for Ræt, at forbemeldte Dom af 5te Juni 1780 bliver hermed af Rætten fornyet og Niels Thommesen Fornæs derefter tilkiendt at staae - En Time i Gabe Stokken ved Anchenæs Kirke naar Kirke Tieneste holdes, samt betale i Mulct til Stædets Fattige 5 Dr og til Skoele-Kassen ligesaa 5 Dr, ligesaa bør han erstatte Hans Olsen Fagernæs Sagens Omkostninger med 4 Dr 5 ort 4 sk; alt at efterkommes og udredes inden 15 Dage efter Dommens lovlige Forkyndelse, under videre Adfærd efter Lov.


Tinget blev derpaa videre udsat til Dagen efter den 4de Junii, da Rætten paa Iver Lech Nyegaards Vegne ædskede i Rætte den i gaar indcaminerede Tyv-Sag imod Niels Thommesen Dybvig og siden Veyret har fremdeles været stormende og hindret Vidnerne fra at komme til Tinget, maatte han begiære Sagen udsat og Forelæg af Rætten meddelt, thi blev

Eragtet: Lovlig indstævnte, men ey mødende Sagvolder Niels Thommesen Dybvig gives Lovdag til næste Høste-Ting, da og Vidnerne Henrich Persen Hergotten og Edias Amundsen Nyegaard forelægges under Falsmaals Straf at møde og aflægge deres eedelige Vidnesbyrd.


Paa Iver Lech Nyegaards Vegne mødte for Rætten Sr: Hartvig Hveding som i Rætte ædskede den i gaar omhandlede Sag imod Niels Thommesen Dybvig og Kone Lisbeth Carlsdatter for Skieldsord, og som Veyret har fremdeles hindret Vidnerne fra at ankomme til Tinget, begiærde han Anstand i Sagen og Forelæg af Rætten udstæd.

Eragtet: Lovlig indstævnet, men ey mødende Niels Thommesen Dybvig med Kone Lisbeth Carlsdatter gives Lovdag til næste Høste-Ting, da og Vidnerne Ejner Amundsen Anchenæs, Edias Amundsen Nyegaard, Abraham Nielsen Ødejord, Herman Larsen Hergottenog Tporlak Mortensen Nyegaard forelægges under Falsmaals Straf at møde og aflægge deres eedelige Vidnesbyrd i denne Sag.


Christen Nielsen Lien loed ved Hartvig Hveding anmelde for Rætten at være trængende til en Ottrings-Baad af Saltdalens Almindings Skov til hans Fiskeriets Drift, og at han denne Baad behøvede, samt at han ingen Baad Handel havde ført; det blev af Laug Rættet og tilstædeværende Almue bekræftet.

Da ingen havde videre for Rætten at andrage, blev Tinget i Kongens høye Navn ophævet.