1783 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1783.

Anno 1783, den 4de Junii blev paa Gaarden Lieland Sommer-, Sage og Skatte Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue, da Rætten blev biværet af Kongelig Maysts Foged Hr: Lieutenant Heide og betient af Cancellie Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med 8te Eedsorne Laug Rættes Mænd:

1. Anders Nielsen Balsnæs, borte, istæden Niels Persen Løchvig,

2. Lars Nielsen Balsnæs, borte, istæden Christen Gabrielsen Kongsbach

3. Niels Haldorsen Ørnes borte, istæden Per Joensen Indre Lengenæs

4. Ole Jacobsen Diubvig borte, istæden Per Nielsen Strand

5. Jens Albrigtsen Pundsvig borte, istæden Johan Jensen Øyen

6. Amund Amundsen Hachelstrand borte, istæden Lars Ingebrigtsen Pundsletten

7. Michel Persen Schaarnæs borte, istæden Joen Nielsen Klubvig

8. Rasmus Olsen Tiellebotten borte, istæden Axel Olsen Elvegaard


Da Rætten var sat af Fogden Hr: Lieutenant Heide i Hans Mayests høye Navn var lyst, blev af Fogden Heide fremlagt til

Publication:

1. Placat af Dato 5te Septbr 1782 hvorved Consumtions Forordningen af 15de Octbr. 1778, dens 15de Cap. 5te art. extenderes til Toldbetienterne .

2. Dito af 16de Octbr. 1778, hvorved alle tillades at handle med Norske Glas Varer som tages i Partier ved Fabriqverne eller sammes Magasiner.

3. Dito af 11te Novbr. 1782 om visse Foranstaltninger til at hindre Mangel og dyre Tider paa Levnets Midler Søndenfields i Norge.

4. Dito af 2den Decbr 1782 hvorved alle Undersaattere i begge Riger tillades at erholde uden Bekostning udmyntet paa Mynterne i København og paa Kongsberg, hvad Sort Dansk grov Courant saa og Courante Ducater de maatte forlange af hvad Sølv og Guld de dertil indleverer

5. Dito af 3die Januarii 1783 at Eyere af Bogtrykkerier udenfor København maa, naar de selv har lært Bogtrykkerkunsten berættigede at erklære deres udlærte Drenge for Svender med videre.

6. Forordning af 20de Januarii 1783 om Overdaadigheds Indskrænkning i begge Riger og Hertugdømmerne.

7. Rente Kammerets Placat af 31te Januarii 1783 om Opdagelse og Anmeldelse af forrige Foged i Øvre Rommerige, Regiments Qvartermester Adrian Købkes Midler og Effecter.

8. Kongl. Placat af 5te Febr. 1783 at istæden for 3de skal Bogtrykkerne herefter aflevere ikun 2de Exemplarer til det store Kongl. Biblioteqve at hvad i deres Bogtrykkerier trykkes.

9. Dito af 12te Febr. 1783, at ingen af Kongsberg maa reise ud af Landet uden Pas.

10. Forordning af 19de Febr. 1783, hvorledes for Fremtiden skal forholdes med Trolovelser.

11. Placat af 16de Decbr. 1782 fra Tronhiems Selskab om udsatte Premier for 1783.

12. Amtets pro Memoria af 28de Decbr at Hans Mayt har under 25de Octbr. samme Aar befalet, at alle Pante Obligationer fra 1694 til 1738 maa af Pante Bøgerne udslettes, naar ikke Vedkommende anmelde sig 12 Uger fra Indkaldelsens Dato.

13. Dito af 28de Decbr. 1782, hvorefter en af Tronhiems RaadstueFængsel undvigt Tyvs Delinqvent, Peder Svendsen Grande efterlyses.

14. Dito af 27de Decbr. 1782, der indbefatter at Kongl. Rescript at Ofodens Præst skal herefter nyde Stok Told af sin Almue.

15. Dito af 26e April 1783 med indesluttet et Danske Cancelliets Skrivelse til Amtet, at Giæstgiverne i Nordlandene som boe nær ved Kirkerne ikke maa sælge Brændeviin fra Løverdags Eftermiddag til Mandags Morgen.

16. Amtets Repartition under 13de Martii 1783 over Delinqvent Omkostninger som af Nordlands Amts Almue skal betales for 1783, hvoraf Saltens Fogderie kommer at svare 109 Dr.

De sædvanlige Mandtaller blev dernæst examinerede og attesterede, sic: 1. Mandtal over Grundfrelse Skatten hvorved blev oplyst at Hans Helgesen Leervig har solgt sin eyende Roerboed i Schraaven til Ole Nielsen Ødejord. Hans Hansen Schoug eyer ikke heller nogen Roer Boed der, men derimod eyer Axel Sørensen Bachejord 2de sammestæds.

2. Dito over Skatten af Huusmænd og Søe Finner i Ofoden for 1783. Af de første existerer ingen.

3. Dito over Bække Qværne Afgiften, beløbende for 1783 til 3 Dr 8 sk.

4. Dito over Kongens Øde Gaarder i Lofoten og Vesteraalens Fogderier hvorpaa intet Tilbud af nogen skeede.

5. Dito over Dito i Saltens Fogderie ikke heller.

6. Dito over Leedingen af Boemænd og Søe Finner i Ofoden for dette Aar beløbende til 48 Vog 1 pd 6 mk.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Skipper Christen Munch af Hægstad imod Hartvig Hveding Lieland for en af ham forkommet Tendring. Efter Paaraab mødte ingen af Parterne, det blev og inden Rætten enstemmig forklaret at Citanten Christen Munch for 3de Uger siden er ved Døden afgaaet. Sagen blev udsat indtil videre, om den Afdødes Arvinger skulde agte fremdeles at forfølge same.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Jens Thommesen Emmenæs imod Nicolai Kaufman Sejnæs for 2 Voger Langer. Citanten Jens Thommesen var ikke selv tilstæde og var afreist til Fiskerie, men Lensmanden Christen Hveding fremlagde Rættens givne Lovdag som blev Acten tilført. # Nicolai Kaufman mødte ikke efter Paaraab. At Lovdagen var ham med 14 Dages Kald og Varsel paa hans Boepæl forkyndt, det bekræftede Stævne Vidnerne, Johan Olsen og Anders Ejnersen Lenvig med corporlig Eed. Siden ingen af Parterne var tilstæde, kunde intet videre denne sinde giøres ved Sagen, men samme henstaae til næste Ting.

Fogden Hr. Lieutenant Heide ædskede Sagen i Rætte imod Niels Thommesen Foernæs til en Forkyndelses Dom og producerede Rættens givne Lovdag, som blev Acten tilført #. Niels Thommesen mødte ikke efter Paaraab, ligesaa var ikke heller Stævne Vidnerne tilstæde, hvorfore Sagen maatte udsættes indtil videre.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Iver Lech Nyegaard imod Thor Nielsen Forselv for en Baad. Ingen af Parterne mødte efter Paaraab, thi blev Sagen udsat til næste Ting.

Tinget blev udsat til næste Dag, den 5te Junii, da Rætten blev betient af det i Gaar navngivne Laug Rætte, undtagen at istæden for Joen Nielsen Klubvig var tistæde Joen Olsen Kragberg, for Per Joensen Lengenæs Casper Hansen Stoer Bierkevig, og for Per Nielsen Strand, Ole Jacobsen Diubvig som aflagde sin Laug Rættes Eed.

Fogden Hr. Lieutenant Heide ædskede Leyermaals Sagen i Rætte imod gift Mand Jonas Erlandsen Torrestad og Pigen Ane Henrichsdatter, og producerede Rættens ved sidstafvigte Høste Ting givne Lovdag, som blev læst og Acten tilført #. Jonas Erlandsen mødte og vedtoeg Varsel, men Pigen Ane Henrichsdatter var ikke tilstæde. Jonas Erlandsen blev for Rætten fremkaldet og examineret, hvad Pigen Ane Henrichsdatter paa sidstafvigte Aars Høste ting her for Rætten havde forklaret angaaende det paastævnte Leyermaal og det med hende aflede Drenge Barn, det tilstoed han rigtig at være, ligesaa at dette Leyermaal er skeed udi hans Ægteskab, da hans Kone, med hvilken han i 12 Aar har været gift, endnu lever. Fogden Hr: Lieutenant Heide producerede Stædets Præst Hr: Peder Arctanders Attest betreffende dette Leyermaal af Dato 5te Junii 1780, som blev Acten tilført #. Og derefter paastoed de Sagsøgte at undgielde efter Loven til Bøders Betaling med videre. Sagen blev til Doms optagen.

Fogden Hr: Lieutenant Heide ædskede Leyermaals Sagen i Rætte imod Ole Hartvigsen Søer Schiombotten og producerede Rættens Lovdag som blev læst og Acten tilført #. Ole Hartvigsen mødte og vedtoeg Varsel. Han blev for Rætten fremkaldet og tagen under Examination, hvorpaa han aflagde saadan Bekiendelse og Forklaring: Han er henved 50 Aar gl. og har i 19 Aar været gift, ligesom og hans Kone lever endnu. Han tilstoed, at han i dette Ægteskab har besvangret en u-indstævnet Pige, som i den Tid tiente hos ham og som i næstforrige Aar 14 Dage efter Pintse Helgen fødde et ved ham aflet Drenge Barn. Actor, som fandt Sagen saaledes oplyst og tilstaaet, producerede Præsten Hr: Peder Arctanders Attest af 5te Junii 1783 som blev Acten tilført # og derefter paastoed Dom i Sagen og Ole Hartvigsen tildømt at betale Bøder med videre. Sagen blev til Doms optagen.

Jonas Erlandsen Torrestad mødte for Rætten og beklagede at om Sommeren 1781 opkom en ulykkelig Vaade Ild paa hans paaboende Gaard Torrestad her i Ofodens Sogn, som er Proprietair Gods af Bache Kloster og hvoraf han beboer 1 Vog Fisk, ved hvilken Ildebrand hans eneste iboende Stue Bygning paa Gaarden, bestaaende af en stoer Stue, et Kiøken og Kammer, alt med Overværelser af 20 Alens længde blev lagt aldeles i Aske tillige med alle hans Eyendeele, der fandtes i denne Bygning forvarede, hvoraf han ikke det mindste bierget og fik neppe sit med Kones og Børns Liv ræddet, siden Ilden opkom om Natten medens alle Folk paa Gaarden laae i deres bedste Søvn. At dette er saaledes rigtig passeret samt at Jonas Erlandsen er derover geraadet i Fattigdom, derom han begiærede Laug Rættet og Almuen tilspurt og deres Svar meddelt. Lensmanden Christen Hartvigsen Hveding tillige med det betienende Laug Rætte hertil svarede at det forholder sig rigtig som Jonas Erlandsen foregiver, at hans Stue Bygning paa besagde Tid opbrændt, som var det eneste Huus paa Gaarden, hvor han havde sine Eyendeele forvarede, og naar undtages hans faae Kreature, formente de, at hans øvrige Midler opbrændte tillige med Bygningen, hvorover ogsaa Jonas Erlandsen nu er geraaden i en stoer Fattigdom. Jonas Erlandsen begiærede dette i Tingsvidnes Form beskreven, det Rætten ham bevilgede.

Iver Lech af Nyegaard loed ved Lensmanden Christen Hveding anmelde, at han til sit Fiskeries Drift var høylig trængende til en Fembørings Baad at faae bygget af Saltdalens Almindings Skov, og var herover Ting Attest begiærende.

Ligesaa anmeldte Bonden Niels Persen Løchvig at behøve 2de Tylter Tømmer af Siomens Almindings Skov til en Stues Reparation.

Hertil Laug Rættet vidnede: at Iver Lech er rigtig trængende til en Fembørings Baad, saa meget mere. som han i forrige Aars Sommer, da han skulde hænte sin Fiske Afling fra Senjens Fogderie udi et stormende Veir mistede en Fembørings Baad med alt hvad udi samme fandtes. Det blev og stadfæstet at Niels Persen Løchvig er til de forlangte 2de Tylter Tømmer trængende.

Jægte Skipper Ole Knudsen Bieldgam æskede Gields Sagen i Rætte imod Joen Andersen Frostisen og producerede Rættens Lovdag som blev Acten tilført #. Joen Andersen mødte og vedtoeg Varsel. Alt hvad Citanten Ole Knudsen paa sidstafvigte Aars Høste Ting havde tilført Protocollen betreffende den paastævnte Baad blev for Joen Andersen oplæst og af ham tilstaaet at forholde sig saaledes rigtig saa han imod Søgsmaalets Indhold intet havde at indvende. Han erbøed sig herpaa til næste Høste Ting at fremskaffe Citanten Ole Knudsen den belovede Baad, foruden at han, som Følge af det foraarsagede Søgsmaal maatte blive ham ansvarlig for Sagens Omkostninger. Citanten Ole Knudsen , i Tillid til Joen Andersens Løfter, var fornøyet med at Sagen henstaaer til næste Høsteting, da han , ifald Joen Andersens Ord skulle brøste, forbeholdt sig, at plaidere Sagen til Doms. Den forlangte Anstand belv af Rætten bevilget.

Sagen - Præsten Hr: Peder Arctander - mødte for Rætten og ædskede Sagen i Rætte imod Joen Andersen Frostisen for resterende Offer, Rættighed og Nathold producerede for det første Rættens givne Lovdag, som blev Acten tilført #. Han begiærede derpaa Joen Andersen paaraabt. Joen Andersen mødte og vedtoeg Varsel. Citanten, Hr: Arctander, fremlagde til Actens Følge sin Regning af Dato 5te Maii 1783, 7 Dr 3 ort 16 sk som blev læst pg Acten tilført #. Joen Andersen nægte at være skyldig saa meget, som Præsten Hr: Arctamder har debiteret ham udi sin Regning; thi han giorde i næstforrige Aars Winter Afregning med Præsten, Hr: Arctander, fra hvem han da fik Beviis paa deres Mellemværende, men dette Beviis, det han har efterladt sig hiemme; lydde ikke saa vidt han erindrer paa saa stoer Summa som nu Citantens Regning indeholder. Dette Beviis forbandt han sig, til næste Høste Ting, at fremkaste til Sagens Oplysning, til hvilken Enda han begiærede Sagen udsat. Citanten, Hr: Arctander, som meget fornedrede sig over og fandt sig fornærmet ved Joen Andersens Imodsigelse, biefaldt dog den forlangte Anstand, da han var forvisset om, at det til Joen Andersens givne Beviis ikke vilde fælde, men langt mere styrke hans Sag.

Eragtet: Sagen henstaaer til næste Høste Ting.


Dernæst blev afsagt følgende Domme:

1. Udi Sagen anlagt af Fogden, Hr: Lieutenant Heide imod gift Mand Jonas Erlandsen Torrestad og Pigen Ane Henrichsdatter for Leyermaal blev afsagt saaden

Dom: Da Pigen Ane Henrichdatter paa næstforrige Aars Høste Ting og Jonas Erlandsen Torrestad i Dag for Rætten har tilstaaet, at hun Vinteren 1782 sidst i Juulen havde født og med den gift Mand, benævnte Jonas Erlandsen Torrestad, aflet et Drenge Barn, og dette Leyermaal ved den Acten tiltagne Præste Attest findes ydermere stadfæstet. Saa Kiendes for Ræt: at Jonas Erlandsen Torrestad bør til Straf og Undgieldelse for hans bedrevne Horeri i følge Lovens 6te B. 15de C: 25de Art: og Forordningen af 5te Decbr 174, Art. 22de, at bøde sine dobbelte Leyermaals Bøder med 24 Dr og desuden at og straffes paa yderste Formue efter Beholdningen af hans Boed.

Pigen Ane Henrichsdatter bør for hendes begangne Leyermaal at betale Leyermaals Bøder 6 Dr efter Lovens 6te B: 13de Cap: 1ste Art: Saa bør og hun saavel som Jonas Erlandsen Torrestad efter Forordningen af 8de Junii 1767, at sidde paa Vand og Brød i 8te Dage. Denne Dom fuldbyrdes inden 15ten Dage efter dens lovlige Forkyndelse under videre Adfærd efter Lov.

2. Udi Sagen anlagt af Fogden, Hr: Lieutenant Heide, imod Ole Hertvigsen Søer-Schiombotten for Horeri blev afsagt saadan

Dom: Ole Hartvigsen Søer-Schiombotten har i Dag for Rætten tilstaaet at han udi sit Ægteskab har begaaet Hoer og med en ustævnt Pige aflet et Drenge Barn som hun fødde 14 Dage efter Pintse Helgen udi næstafvigte aar; hvilket af ham begangne Horerie den producerede Præste Attest ogsaa bekræfter. Thi

Kiendes for Ræt: at Ole Hartvigsen Søer Schiombottenbør til Straf og Undgieldelse for hans begangne Horeri i følge Lovens 6te B: 13de Cap: 25de Art: og Forordningen af 5te Decbr 1743 at bøde dobbelte Leyermaals Bøder med 24 Dr, og at straffes paa yderste Formue efter hans Boets Beholdning, ligesaa bør han efter Forordningen af 8de Junii 1767, at sidde paa Vand og Brød i 8te Dage. Denne Dom fuldbyrdes inden 15ten Dage efter dens lovlige Forkyndelse, efter Lovens Tvang.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Mallena Mortensdatter Bieldgam imod Thommes Svendsen Strand, og som Parterne ikke mødte blev Sagen for sidste Gang udsat til næste Ting.

Fogden Hr: Lieutenant Heide fremlagde til Examination inden Rætten følgende ham indløbne Regninger over Delinqvent Omkostninger, fol 1. Lensmand Christen Hvedings Regning af 6te Junii 1783, stoer 60 Dr 3 ort for Delinqventinden Berithe Pedersdatters Varetægt og Underholdning fra 6te Junii 1781 til Aars Dagen 1783, ugentlig 3 ort 4 sk er 56 Dr 2 ort, for hende anskaffede Klæder 3 Dr, samt for Skyds, Stævnings og Lovdagens Forkyndelse ved underrættede. 2. Benævnte Bestalnings Regning af 5te Junii 1783, stoer 3 Dr 1 ort for Berithe Pedersdatters Indstævning for Rætten. 3. Eric Christensen, Michel Michelsens og Peder Jensen, deres Regning af 4de Junii 1783, stoer 7 Dr for benævnte Beritfe Pedersdatters Skyds til Lavtinget 5 Dr 1 ort 8 sk og for Baadsleye 1 Dr 4ort 8 sk. 4. Jonas Erlandsen som costitueret Lensmand, hans qvitterede Regning af 4de Junii 1783, stoer 2 Dr 2 ort for Berithe Pedersdatters Transport til og fra Lavtinget. Disse Regninger bleve inden Rætten besvarede saaledes. Til den 1ste: Det forholder sig rigtig , at Delinqventinden Berithe Pedersdatter har i 2de Aar været under Varetægt hos Lensmanden Christen Hveding, ligesaa var det Laug Rættet bekiendt at hun var næsten nøgen, da hun kom i Hvedings Huus. Han indstævnte og hende tillige med Vidnerne for Under Rætten. Til den 2den : Det forholder sig rigtig efter Regningen. Til den 3die. Det er rigtig at de navngivne 3de Mænd skydsede Delinqventinden Berithe Pedersdatter til Lavtinget i næstafvigte Høst, og til den 4de: blev svaret at Jonas Erlandsen i næstafvigte Aars Høst transporterede Delintqventinden Berithe Pedersdatter til Lavtinget, udi Lensmanden Christen Hvedings Stæd som ikke endda var retourneret fra Bergen.

Sogne Præsten Hr: Peder Arctander, ædskede Sagen i Rætte imod Ole Persen Sandvigen for resterede Offer og Rættighed og producerede Rættens givne Lovdag, som blev læst og Acten tilført. #. Ole Persen mødte og vedtoeg Varsel. Citanten producerede sin Regning af 5te Junii 1783, stoer 17 Dr 3 ort 12 sk, som blev læst og Acten tilført, #. Ole Persen kunde ikke fragaae Regningens Rigtighed, men beklagede sin Fattigdom, at han ikke formaaede at betale Indholden, til Afdrag belovede han for det første i denne Sommer at bygge en Baad til Citanten og desuden at betale noget efterhaanden hvorover han begiærede Udsættelse i Sagen. Citanten, Hr. Peder Arctander, i Betragtning af Ole Persens Fattigdom vilde ikke denne sinde skride til Doms og gav sit Bifald til Sagens Anstand.

Da ingen havde videre ved Rætten at erindre, blev Tinget i Hans Maysts høye Navn ophævet.