1782 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1782

Anno 1782, den 6te Junii blev paa Gaarden Lieland almindelig Sommer-, Sage- og Skatte Ting holden med Ofodens Fierdings Almue i Overvæelse af Stædets Foged Hr: Lieutenant Hans Caspar Heide. Rætten blev betient af Cancellie Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med otte edsorne Laug Rættes Mænd:

1. Ole Perden borte, i stæden Nathanael Hansen Fremnæs

2. Christen Joensen Lillevig borte, i stæden Augustinus Caspersen Fagerjord

3. Jens Thommessen Lille Hochvig borte, i stæden Johan Olsen Lenvig

4. Niels Joensen Lille Hochvig borte, i stæden Henrich Meyer Virach

5. Christen Olsen Stoer Hochig borte, i stæden Joseph Johansen Schiomnæs

6. Hans Henrichsen Fremnæs

7. Einer Jensen Saltvig

8. Lars Thommessen Balsnæs De 3de sidste aflagde deres Laug Rættes Eed.


Da Rætten var sat og Ting Fred udi Hans Mayests høye Vavn var lyst, blev af Fogden til Publication anvist og protocolleret:

1. Placat hvorved adskillige Anordninger om Brændeviins Brænden og Brug i Norge igientagen og indskiærpes af Dato 9de Aug. 1781.

2. Dito om visse Rente Betalings Terminer for Norge , af 13de Martii 1782.

3. Dito om en Premie for Indenlandsk Havres - samt Bygs Indførsel udi i de Søndenfieldske Stifter i Norge indtil Junii Maaneds Udgang dette Aar, af Dato 6te Febr. 1782.

4. Dito af Dato 27de Febr. 1782, at ingen Told og Consumtions Betient maa udi sine Embeds Forrætninger for Gield eller anden Aarsag undtagen i Livs og Æres Sager arretseres med mindre hans Afløsning fra hans Post forhen er giort og besørget.

5. Dito udstæd af General Told Væsenet den 11te Jan 1782 hvorved Forbudet af 2den October 1772 imod Hesters Udførsel fra Norge til Sverrig hæves.

6. Fundation for Sorøe Academie af 29de Jan 1782

7. Underrætning om den Islandske Moes eller Fieldgræs tillige med Hr: General Lieutenant og Stiftsbefalingsman Von der Ostens Skrivelse til Amtet under 14de Martii 1778.

8. Amtets Skrivelse til Fogden under 14de Martii 1782 grundet paa Rente Kammerets Resolution af 22de Decbr 1782, at Lejlændingers Skatte Bøger ikkun engang inden Rætten skal forevises, ligesaa at i denne kand tillige qvitteres for Jorddrottelige Rættigheder paa Proprietair Godser.

9. Dito af Dato 11te April 1782, at udi Tingsvidner over Ilds Vaade skal navngives de Huse som ere opbrændt paa det Skatte Friheden derefter kand proportioneres med videre.

10. Kongelig Rescript af Dato 30te Januarii 1782 med Amtets Skrivelse til Fogden i dets Anledning under 11te April 1782, at Lensmændene i Nordlands Amt skal nyde Tiende Frihed af deres Tieneres Afling til Lands og Vands samt udi aarlig Told af Almuen 2de tørrede Fiske eller i Penge 6 sk naar Vogen gielder 1 Dr, men 3de Fiske eller 8 sk i Penge naar den gielder derover med videre.

11. Amtets Foranstaltning af 27de April 1782 at ingn Hus Vært eller Grund Ejer i Lofodens Fiskevæhre maa hindre den Fiskesøgende Almue fra at opsætte Roer- ellerFiske Gielder til eget Brug udi Fiskevæhrene med videre.

12. Capituls Taxt udi Trundhiems Stift for 1783.

13. Fogden Lieitenant Heides Bøxelseddel af Dato 12te April 1782 til Peder Abrahamsen paa 1 pund 12 mk Fisk, kongens Gods i Gaarden Indre Sejnæs. Til Tugthuset 12 sk.

14. Dito udstæd af Dito den 12te April 1782 til Hans Persen paa 1 pund Fisk , Kongens Gods i Gaarden Leeraas. Til Tugthuset 10 sk.

15. Dito udstæd af Dito den 12te April 1782 til Christen Joensen paa 1 pund 12 mk Fisk, Kongens Gods i Gaarden Yttre Lengenæs. Til Tugthuset 12 sk.

16. Dito udstæd af Dito den 12te April 1782 til Haldor Haldorsen paa 1 pund 12 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Ørnes. Til Tugthuset 12 sk.

17. Dito udstæd af Dito den 12te April 1782 til Ole Knudsen paa 1 pund 12 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Virach. Til Tugthuset 12 sk.

18. Dito udstæd af Præsten H: Peder Arctander til Niels Pedersen paa 18 mk, beneficeret Gods i Gaarden Strand med Revers af Dato 7de Decbr. 1781. Til Tugthuset 8 sk.

19. Dito med Revers udstæd af Dito den 6te Novbr. 1781 tii Ole Jacobsen paa 1 pund Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Dybvig. Til Tugthuset 10 sk

Fremdeles blev publiceret Amtets Ligning og Repartition af Dato 31te December 1781 over Delinqvent Omkostninger som er lignet paa Amtet for 1782, beløbende 232 Dr 85 sk.


Dernæst bleve de sædvanlige Madtaller examinerede, Nemlig:

1. Ledingen af Boemænd og Søe Finner for 1782, beløbende til 48 voger 2 pund 3 mark.

2. Dito over BækkeQværne Afgiften for 1782, beløbende 3 Dr 8 sk og fandtes Henrich Meyer Viraches Qværn endnu u-brugelig.

3. Dito over Grund Frelse af Bygninger paa Hans Maysts Grund udi Schraaven som befandtes rigtig.

4. Dito over Kongens Øde Gods udi Ofodens Fierding, hvorved blev oplyst at Hans Andersen sammeledes beboer den Øde Gaard Rønelv, og har der opbygget en Stue, et Fiøs og en liden Mad Boed.

5. Dito over Kongens Øde Gods i Vesteraalens og Lofodens Fogderier, hvilket ingen inden Rætten erbød sig at ville antage paa Kiøb, Bøxel eller imod Græsleje.

6. Dito over Søe Finner og Skov Lappe Skatten for 1782 beløbende til % Dr 44 sk.

Fogden Lieutenant Heide fremlagde til Examination og Rættens Attestation en af Hans Hansen Haug beediget Designtion over den af ham indcasserede Reensdyr Skat for Aaret 1781, beløbende til 1 Dr for 1780 og 1781. Hans Hansen var tilstæde og tilstoed Designationens Rigtighed, den han vedgik at have eedeligen undertegnet.

Tinget blev derpaa til næste Dag udsat.


Næste Dag, den 7de Junii blev Sommer-, Sage- og Skatte Tinget fremholdet med Ofodens Almus, da Rætten blev betient af det i Gaar navngivne Laug Rætte, undtagen at i Stæden for Henrich Meyer Virach og Joseph Johansen Schiomnæs, var tilstæde Niels Joensen Lille Hochvig og Christen Olsen Stoer Hochvig, som nu aflagde deres Laug Rættes Eed.

Til Publication blev først antagen en af Præsten Hr: Peder Arctander udstæd Bøxel Seddel med Revers af Dato 24de Maii 1782 til Lars Nielsen paa 1 pund 12 mark Fisk, beneficeret Gods, i Gaarden Balsnæs. Til Tugthuset 10 sk.


Ole Johansen Lille Harriangen havde ladet mundtlig indstævne Konen Karen Andersdatter Lille Harriangen for ærerørige Ord , her at anhøre Vidner, lide Dom til Undgieldelse med Sagens Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte: Ole Haldorsen Laxaae og Johan Olsen Lenvig, hvilke vare begge tilstæde, og blev i Johan Olsens Stæd til Rættens Betiening under denne Sags Behandling antagen Ole Amundsen Hochvig. Karen Andersdatter var ikke tilstæde efter Paaraab; thi fremstoed Stævne Vidnerne Lensmanden Christen Hveding og Ole Haldorsen Laxaae som bekræftede med corporlig Eed at den Sagsøgte var af dem paa lovlig Tid og Stæd indstævnet Citanten derpaa begiærede Vidnerne tagen under Eed og afhørte, og blev af Dommeren fremkaldet

1ste Vidne, Johan Olsen Lenvig, som aflagde sin Saligheds Ed efter Lovens Maade og vidnede saaledes: At otte Dage før sidstleden Pintse Dag var Vidnet som Stævnings Mand paa Gaarden Lille Harriangen i Karen Andersdatters Hus for at stævne hende udi en Sag som Citanten Ole Johansen agtede at anlægge imod hende, og da Vidnet havde udrættet sit Ærinde, udbrød Karen Andersdatter med disse Ord: at Ole Johansen skulle tage vare paa sig selv og at han har været en gammel Tyv. Flere Ord hørte ej Vidnet eller vidste at forklare, hvorover det blev afskediget, og dernæst fremkaldet 2det Vidne, Ole Haldorsen Laxaae, som aflagde corporlig Eed og enstemmig Vidnesbyed med forrige Vidne Johan Olsen Lenvigen med hvilken han samme Tid og i samme Ærinde var i Karen Andersdatters Hus. Vidnet blev dimitteret. Citanten begiærede Lovdag af Rætten udstæd. Thi blev af Rætten


Eragtet:

Lovlig indstævnte, men ej mødende Sagvolderske Karen Andersdatter Lille Harriangen gives Rættens Lovdag til næste Høste Ting at møde med sit fornødne Tilsvar i vidrig Fald at modtage Dom.


Iver Ediesen Lech af Nyegaard loed ved sin Paarørende Lensmanden Christen Hartvigsen Hveding anmelde at han til dette Ting havde ladet mundtlig indstævne Finnen Thor Nielsen Forsaae for en Baad han til andre skal have overladt, nægtet den at Citanten var ham forud betalt med videre, herfore at udstaae Examination og lide Dom til Straf, samt betale Sagens Omkostninger. Thor Nielsen mødte og vedtoeg Varsel. Han deponerede saaledes: at i næstleden var Iver Lech i Comparentens Hus og hos ham bestilte en Sexrings Baad, det ogsaa Comparenten lovede og modtoeg derpaa hos Iver Lech paa Arbeidslønnen saa meget at paa samme skulle reste ikkun 2 Dr omtrent, foruden det behørige Tran og Tiære til Baaden som han samme Tid fik hos Lech. Da Baaden var færdig kom 3de Personer fra Gaarden Virach og toeg Baaden fra ham til Betaling for det han var dem skyldig uagtet Comparenten satte sig meget derimod, og tillige sagde dem at Baaden tilhørte Iver Lech, men bemægtigede de sig Baaden og reiste bort. Hveding paa Lechs Vegne begiærede Sagen udsat til videre Messives Tagelse, og dermed blev Sagen stillet i beroe til næste Ting.


Finnen Joen Persen af Scharstad Marken anviste inden Rætten en fuld-voxen Biørne Hud og 2de halv-voxne Dito, som han med fleere 14 Dage før sidstleden Juul havde skudt i Udmarken under Gaarden Tielle; og som hans Andragende befandtes rigtig, bleve Huderne forseglede og Skud Penge ham leveret, nemlig 2 Dr for den voxne og 1 Dr for hver af de halv-voxne.


Abraham Johansen Stoer Harriangen begiærede Laug Rættet og Almuen tilspurt: om de ikke med ham kunde attestere, at han var høylig tiltrængende en Slag Baad paa 5 à 6 Læster, den han med stoer Besvær og Møye kand faa huggen af sin egen tilbøxlede Gaard Stoer Harriangens Skov, dels til at føre Ved paa den han langt fra maae hænte, og dels til at hænte sin Fiske Afling hiem med fra Finmarken, hvor han søger Fiskerie. Hertil blev inden Rætten svaret: At Abraham Johansen eyer ikke saadan Slag Baad, den hans Fader som ogsaa boede paa Stoer Harriangen, dog altid havde, men at han trængte til samme, dels at føre Brændved paa som ikke findes under hans Gaard, dels til at hænte sin Fiske Afling fra Lofoden og Findmarken. Det blev af Laug Rættet enstemmig bekræftet.


Skipper Per Monsens Enke Virach begiærede og en stoer Sexrings Baad bygget af Schiomens Almindings Skov til hvilken hun blev funden at være trængende


Præsten velærværdige Hr: Peder Arctander comparerede for Rætten at i Aaret 1770 laante han 100 Dr af Anchenæs Annex Kierkes Penge til sin Broders Forfremmelse ved Academiet i København, hvor for han udstædde sin Obligation med vederhæftig Mands Caution forsynet, hvilken blev til Bispen leveret, uagtet han siden i Aaret 1775 betalte disse 100 Dr tilbage til Anchenæs Kirke, og derfor fik Bevis det han til daværende Provst leverede, men som skal være ham frakommen, har han dog ikke kundet erholde Obligationen qvitteret tilbage. Han saae sig derfor nødt at fremstille for Rætten Lensmanden Christen Hartvigsen Hveding og Hans Olsen Fagernæs, dem han begiærede tilspurt, om det ikke var bekiendt, at han i Aaret 1775 rigtig betalte de anmeldte 100 Dr tilbage til Anchenæs Kierke? Hans Olsen Fagernæs mødte og tilstoed det omspurte rigtig at være, da han som Kirke Værge imodtoeg Pengene af Hr: Peder Arctander og derfor tillige med en anden Mand af fagernæs, som ikke nu var tilstæde, udstædte deres Beviis. Christen Hveding tilstoed og at han ved Betalingen var samme Tid tilstæde, og saae at Hans Olsen Fagernæs med en anden Mand fra Fagernæs for disse 100 Dr udstædd deres Beviis. Dette deres Udsagn blev af dem begge bekræftet med corporlig Eed.

Fogden Hr: Lieutenant Heide begiærede Sagen paaraabt imod Pigen Kirstem Olsdatter Bielsgam for Leyermaal i forbuden Svogerskabs Led og begiærede hende paaraabt. Kirsten Olsdatter var ikke tilstæde, ikke heller Stævne Vidnerne som til næst forrige Aars Høste Ting havde indstævnet hende. Fogden som imod Formodning, maatte erfare at Stævne Vidnerne end ikke var tilstæde bad Sagen videre udsat til næste Ting, da han gandske vist lovede at fremkalde Stævne Vidnerne eller og ved nyt Stævnemaal at forfriske Sagen. Sagen blev saaledes endnu en Gang udsat.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Hans Henrichsen Fremnæs imod Nathanael Hansen Fagernæs imod hans Kone. Nathanael Hansen mødte og vedgik Varsel, og blev i Parternes Stæd til Rættens Betiening ved denne Sags Behandling antagen Ole Haldorsen Laxaae og Axel Olsen Elvegaard. Nathanael Hansen erbøed sig at ville mindeligen afgiøre Sagen og foruden Slagsmaals Bøder 9 Dr betale Citanten Sagens Omkostninger, efter hans derom giorte Beregning med 3 1/2 Dr og udi Badskiær Løn 2 1/2 Dr, tilsammen 15 Dr, dog kunde han ikke strax betale disse Penge, men belovede, at dette efterhaanden skulle skee. Hans Henrichsen var med dette Tilbud fornøyet, dog begiærede han Sagen stillet i beroe indtil Nathanael Hansen opfyldte sit Løfte, og blev derpaa Sagen udsat.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Mallena Mortensdatter Bieldgam imod Thommes Svendsen Sytrand for ærerørige Ord. Thommes Svendsens Kone, Maren Ericsdatter, mødte og bad at Sagen maatte mindeligen afgiøres, da hendes Mand var fattig og hun derhos maatte tilstaae, at han havde talt ubesindigen om Citantinden, Mallena Mortensdatter, var ikke uvillig til Forlig naar Thommes Svendsen ville betale Sagens Omkostninger med 2 1/2 Dr, til Stædets Fattige 2 Dr, og desuden paa næste Høste Ting giøre hende en offentlig Afbigt inden Rætten. Maren Ericsdatter belovede dette paa sin Mands Vegne, og dermed blev Sagen stillet i beroe til næste Ting.


Efter Paaraab af Rætten havde ingen videre at andrage, thi blev i Hans Mayests høye Navn Tinget ophævet.