1781 B Høst

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Høsttinget 1781.

Annoo 1781, Tirsdagen den 9de October blev paa Gaarden Lieland Almindelige Høste- Sage- og Skatte Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue, i Overværelse af Stædets Foged Hr: Lieutenant Hans Casper Heide. Siden i Gaar som var den første berammede Ting Dag, intet Ting kunde sættes formedelset Almuens Borteblivelse. Rætten blev i Dag betient af Cancellie Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med 8-te edsorne Laug Rættes Mænd:

1. Henrich Meyer Virach

2. Ole Hansen Furrue

3. Michel Michelsen Væggen

4. Gulbrand Christensen Strand

5. Hans Helgesen Leervig

6. Ole Hansen Ødejord Disse 3de sidste aflagde nu Laug Rættes Ed.

7. Abraham Nielsen Ødejord

8. Samuel Nielsen Pundsvig.


Da saaledes Rætten var sat, blev af Fogden fremlagt til Oplæsning og Publication:

1. Forordning om Paabud af 1/4 Procent af Capitaler i Huse og anden faste Ejendomme i Norge, fra 1ste Julii 1781 og indtil videre, af Dato 31 Maij 1781.

2. Dito af 4de April 1781, hvorved bestemmes, hvorledes Braate Brænden i Norge skal forholdes.

3. Placat hvorledes Forhyringen skal skee og Contract sluttes imellem Skibs Reedere eller Skippere og deres Skibs Mandskab, hvis Skibe fare paa Ost- og Vestindien eller andre lange Rejser fra Hans Mayests Riger med vider, af Dato 28de Junii 1781.

4. Dito hvorvidt paaa Kongelige Betienters Gage maa giøres Beslag, dat 27de Junii 1781.

5. Dito at Islandske, Grønlandske, Finmarkske og Færøiske Sager skal forelægges fra General Told Cammeret til Fogden af 21 Julii 1781, med indesluttet Kongelig Resolution af 18de April næstforhen, at Fogderne i Norge skal hos Stemplet Papiirs Forvaltere forsyne sig med stemplet Papiir uden anden Pantion end den de for det dem betroede i Oppebørsel have stillet

6. Dito af 18de Julii 1781 indeholdende General Land Oeconomie og Commerce Collegii Skrivelse under 19de Maij næstforhen hvorledes omgaaes bør med Fremmede Søefarende der udøver Voldsomhed imod Hans Maysts Undersaatter til Lands og til Vands.

7. Dito af 19de Julii 1781 med det Danske Cancelliets Skrivelse til Stiftsbefalings Mand von der Osten om Commis Breve at forevises for Øvrigheden af Fremmede Kapere der indkomme i nogen Havn, med videre,

8. Dito af 19de Julii 1781 med indesluttet Kongl. Rescript til Stiftsbefalings Mand vor der Osten af 2den Maij næst forhen at ingen Trundhiems Borgere maa til Nordlands Amts Indbyggere selge eller være dem behielpelig at erholde nogen Slags Brændevins Reedskab enten Kiedler eller Pander.

9. Dito af 29de Maij 1781 om Vekters Penge, hvorfor samme er befriede.

10. Dito af 17de Septbr mee Kongeligt Rescript af 25de Julii angaaende Stemplet Papir i Toldboed Sager at beregne af Rættens Betienter med videre

11. Dito af 1ste Aug. 1781 med Cancelliets Skrivelse af 2den Junii, hvad Tilfælde de i de Norske forvarede befindende Kapere tillades at indløbe i nogen Udhavn, og at de ellers skal søge Havn ved Kiøbestæderne

12. Dito af 11te Aug. 1781 med General Told Kammerts Skrivelse til Amtet af 2den Junii samme Aar, hvorvidt og til hvem de Russiske Skippere tillades i Nordlands Amt at sælge Tobak med videre.


Fremdeles blev publiceret: 14. Christen Hartvigsen Lielands Pante Obligation med 1ste Prioritets Ræt i alle hans Ejendeele til Formynderen Peder Joensen Hernæs i Bodøe Fierding, stoer 132 Dr. 10 sk. Myndtlingen Jens Jochumsen Ertsvig tilhørende af Dato 6te Octbr 1781.

14. Dito udstædes af Dato med Penge Remiise, den 6te October 1781 til Formynderen Peder Jensen Møchleboestad i Bodøe, stoer 73 Dr. 1 ort 5 sk, Myndtlingen Grethe Elsebeth Jochumsdatter Ertsvigen tilhørende.

15. Lieutenant Heides Bøxel Seddel af 30te Septbr. 1781 til Amund Amundsen paa Kongens Gods Hachelstrand af Skyld 1 Pund Fisk. Til Tugthuset 10 sk.


Fogden Lieutenant Heide fremlagde til Examination inden Rætten følgende Mandtaller:

1. Differencen udi Saltens Fogderiets Odels gods og Selv Ejer Gods for 1781 som befandtes rigtig.

2. Mandtal over bortbøxlede Gaarder af Hans Mayests Gods i Ofodens Fierding for 1781, som blev befunden rigtig og tillige forklaret at med disse Gaarder følger ingen Herlighed at nogen extraordinair Bøxel kunde haves.


Videre blev til et General Tingvides Erhvervelse for Laug Rættet og Almuen fremsat følgende Qvæstioner.

1. Om Matriculen i indeværende Aar med nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret, eller om nogen Pladser saaledes opdyrkede, at de med Billighed og Lighed med andre bør skyldsættes? Resp: Ney.

2. Om i denne Fierding findes nogen Sauger, hvorpaa Bord Kan skiæres og hvoraf i Anledning Skatte Forordningen Skat burde svares? Rep: Ney.

3. Om i denne Fierding findes flere Qværner til Skats Svarelse end de forhen afgivne og taxerede? Resp: Ney.

4. Om nogen i denne Fierding har Laxe Fiskerie eller optaget Enge Slætter, hvoaf Skat kand svares? Resp: Ney.

5. Om nogen i denne Fierding har flere end et Jorde Brug? Resp: Ney.

6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odels Jord?

Ney.

7. Om 6te og 10de Penge af Arvs eller Midlers Udførsel af Riget er falden, ligesaa om nogen Lapper ere af Riget bortflyttede med Ejendeele hvoraf 6te og 10de Penge bør svares? Resp.: Ney.

8. Om noget Vrag eller strandet Gods dette Aar er falden? Resp.: Ney.

9. Om Hovedlodder eller af Bøder af 120 eller 60 lod Sølv er dette Aar forefalden? Resp: Ney.

10. Om nogen Arve Midler, enten dette eller forrige AAr ere ved Skifte Rætten udlagde, hvoraf Forløvs Penge bør svares? Resp: Ney.

11. Om nogen Bøder for ulovlig Skov Hugst dette Aar er falden? Resp: Ney.

12. Om nogen dette Aar er i Ege Kiste begraven? Resp: Ney.

13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere og Jægte Skippere som i dette Aar have haft flere end en Jægt til Bergen, samt Strandsiddere og Selv Foster Karle? Resp: Borgere existere ikke. Af Giæstgivere bleve angivne: Christen Hveding Lieland, Iver Lech Nyegaard og Per Monsens Enke Virach, hvilke drive Handel. Jægte Skippere ere benævnte Christen Hveding, Ole Knudsen Bieldgam, samt Per Monsens Enke og Hans Monsen Virach som have Jægte Brug sammen. Disse naar undtages Ole Knudsen Bieldgam have dette Aars sidste Stævne haft 2de Jægter til Bergen.

Strandsiddere findes ikke heller Selv Foster Karle, blandt hvilke blev af Rætten efterspurt Styrmanden Ole Knudsen Virach som har været mistænkt for at være paa egen Haand og drive Handel, men begge Deele blev af Almuen benægtet og ingen vidste andet end at Ole Knudsen staaer i virkelig Tieneste hos Per Monsens Enke Virach som Opsyns Mand for hendes Jægte Brug.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Enken Giertrud Larsdatter Lengenæs imod Per Axelsen for Slagsmaal. Parterne mødte for Rætten og vedgik mindelig Forlig, saa at Per Axelsen Fagernæs strax betalte sine Slagsmaals Bøder - 9 Dr. som til Fogden Lieutenant Heide blev betalt, og til Enken Giertrud Larsdatter i Sagens Omkostninger med videre 6 Dr. 48 sk, som til hende blev leveret, og dermed blev denne Sag sluttet og afgiort.

Rætten paaraabte Sagen anlagt af Johan Olsen Lenvig imod Maren Andersdatter og hendes Datter Susanna Olsdatter Lenvig for ærerørige Beskyldninger. Maren Andersdatter og Susanna Olsdatter tilstoed at de havde i Ubesindighed talt ilde om Johan Olsen, det de hverken kunde bevise eller havde Aarsag at tænke om ham, hvorfor de begge bade om Forladelse og begiærede Sagen mindelig afgiort. De erbød sig og at betale Sagens Omkostninger med 3 Dr 1 ort og 1 Dr hver til Skoele Cassen, tilsammen 5 Dr. 1 ort, og saa fremt denne Betaling fra deres Side skulle brøste, ville de paa Grund af dette Løfte underkaste sig Execution og Udpantning for disse 5 Dr. 1 ort, uden at Johan Olsen skulle nødes til at erhverve nogen Dom derfor. Med denne deres Erklæring og givne Løfte var Johan Olsen fornøjet, og declarerede Sagen ophaævet. Saaledes er denne Sag ophævet.

Tinget blev derefter til næste Dag udsat. -


Næste Dag, den 10de October blev Høste - Sage Ting fremholdet med Ofodens Almue, og Rætten betient med det i Gaar navngivne Laug Rætte, dog var Henrich Meyer borte, i hans Stæd blev tagen Niels Nielsen Fagernæs.

For Rætten mødte Hans Henrichsen Fremnæs og anmeldte at have ladet mundtlig indstævne Nathanael Hansen for udøvet Slagsmaal imod hans Kone som derover denne hele Sommer har holdt ved Sengen, herom at anhøre Vidner og lide Dom til Straf og Sagens Omkostninger at erstatte. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnet: Peder Joensen Fremnæs, Eric Wulf ibidem og Joen Pedersen ibidem. Vidnerne mødte efter Paaraab, men Nathanael Hansen var ikke tistæde, og blev Stævnemaalet lovlige Forkyndelse for ham edelig bekræftet af Stævne Vidnerne Christen Hveding Lieland og Henrich Meyer Virach. Derefter Vidnerne bleve for Rætten fremstillede, og til Sandhed at vidne formanede, efterat Edens Forklaring af Lov Bogen var dem forelæst, og blev derpaa fremkaldet og afhørt:

1ste Vidne, Peder Joensen Fremnæs som aflagde corporlig Ed og vidnede saaledes: Vidnet er gift og boesiddende paa Gaarden Fremnæs. I næstleden Sommer i Slaat-Aandens Tid hørte Vidnet en Aften, at Nathanal Hansen blev hæftig vred paa Hans Henrichsens Kone, for en Høe Mule, som bestaar af nogle sammenbundne tykke Syre Qvister, og blev nu den samme fremvist for Rætten. Denne beskyldte Nathanael Hansen hende for at have frastiaalet ham, og da Konen derpaa kom gaaende ud af sin Stue og undskyldte sig at hun ikke havde stiaalet, men taget denne Høe Mule ude i Marken, greb han hende strax fat og med samme Høe Mule, gav hende nogle Slag, men da han under disse havde faaet hende over Ende, saae Vidnet at han sloeg hende meget, saa at hun endog blev blodig i Ansigtet. Da hun endelig var kommen op, toeg hun nogle af de adspredte Syre Qviste og med disse sloeg Nathanael Hansn over Skuldrene, hvorpaa han atter greb hende fat, bagenfor Stuen, det Vidnet ikke saae,men hørte kun at Konen gav ynkelig Skrig af sig, og har hun over denne Nathanaels Hansens slette Medfart holdt ved Sengen den hele Tid, og ikke kundet udrætte nopget. Hvad Skade hun ved denne Lejlighed fik, vidste just ikke Vidnet, uden at hun fik den i det ene Knæe, som skulle været trukken av Led. Videre havde Vidnet ej at forklare, som blev dimitteret,

2det Vidne, Eric Wulf Fremnæs som aflagde corporlig Ed og vidnede saaledes. Vidnet er gift og boesiddende paa Gaarden Fremnæs. Vidnet var ved det paastævnte Slagsmaal tilstæde og aflagde derom enstemmig Vidnesbyrd med forrige Vidnet, undtagen Vidnet saae ikke at Hans Henrchsens Kone sloeg Nathanael Hansen over Skuldrene, men hun gav allene Tegn dertil, men dette saae Vidnet, at da Nathanael Hansen sidste Gang greb hende fat bag om Stuen og hun havde givet det ynkelige Raab fra sig, var hun ikke i Stand til at gaae. Vidnet blev dimitteret. 3die Vidne, Joen Persen Fremnæs aflagde corporlig Ed og blev til Sandhed at vidne alvorligen formanet. Dette Vidne provede enstemmig med næst forrige Vidne Eric Wulf og videre vidste ikke Vidnet at forklare. Det blev dimitteret. Citanten maatte begiære Anstand i Sagen til næste Ting og Lov Dag udstæd.

Eragtet: Lovlig indstævnte, men ej mødende Sagvolder Nathanael Hansen Fremnæs gives Rættens Lovdag til næste Aars Sommer Ting. at fremkomme med sit fornødne Tilsvar, da og Sagen kan ventes at blive til Doms Optagen


Edies Joensen Søer Schiombotten havde ladet mundtlig indstævne sin Naboe Ole Hartvigsen ibidem for udøvet Slagsmaal imod hans Sviger Fader, Niels Thorsen, herom at anhøre Vidner og lide Dom til Undgieldelse med Sagens Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte, Maren Olsdatter Schiombotten og Jonetta Joensdatter Laborg. Vidnerne mødte efter Paaraab, ligesaa den sagsøgte Ole Hertvigsen, som paastoed at være uvidende om noget Stævnemaal, men Stævne Vidnerne Lars Ingebrigtsen Pundsletten og Axel OlsenElvegaard benægtede med opstragtee Fingre og Saligheds Ed at have paa lovlig Tid og i hans Eget Hus indstævnet Ole Hartvigsen. Citanten herpaa begiærede de mødende Vidner tagen under Ed og afhørte, og da Edens Forklaring var dem begge forelæst, blev fremstillet

1ste Vidne, Maren Olsdatter Schiombotten, som aflagde corporlig Ed paa at vidne Sandhed og provede saaledes: Vidnet er over 30 Aar gl. er gift og har i denne Sommer været i Sommer Arbeide paa Schiombotten. Samme Tid i Slaat Aandens Tid gik Ole Hartvigsen ud paa Marken og sloeg, og Niels Thorsen kom gaaende ham forbie ned til Søen. Hvad Ord der da blev vexlet dem imellem eller hvem der gav Anledning til Slagsmaal vidste ej Vidnet, da det var langt fra Gaarden, ej heller gav Vidnet Agt derpaa, saa et Vidnet blev intet videre vaer, end at Ole Hartvigsen laae over paa Niels Thorsen og saae ikke at han sloeg ham. Men da Niels Thorsen kort efter kom op i Gaarden, var han baade blaae og blodig i sit Ansigt, og klagede over at Ole Hartvigsen havde deels med Fingrene knebet og deels med en Liaae Bryne slaget ham i Ansigtet, saa havde og Ole Hartvigsen med samme Bryne stødt ham for Brystet, saa han deraf fandt sig syg i 8te Dage. Vidnet vidste ej videre at forklare og blev dimitteret, da i Stæden blev fremstillet

2det Vidne, Jonnætta Joensdatter Laborg, som aflagde Saligheds Ed og vidnede saaledes: Vidnet er gift og boesiddende paa Gaarden Laborg som ligger næst ved Schiombotten. Samme Tid som forrige Vidne er omprovet, da Vidnet stoed i Ageren og skar, saae Vidnet at Ole Hartvigsen toeg fat paa Niels Thorsen som vilde gaae til Søen, og sloeg ham under sig, men Vidnet kunde ikke see, at Ole Hartvigsen sloeg ham. Dagen efter saae Vidnet ay Niels Thorsen var blaae og blodig i sit Ansigt - og hørte ham klage sig for at Ole Hartvigsen havde slaget ham ligesom af forrige Vidne er omprovet, og at han herover var syg for Brystet. Vidnet blev dimitteret.

Citanten Edies Joensen paastoed Dom i Sagen, og Ole Hartvigsen tilkiendt at betale Slagsmaals Bøder med Sagens Omkostninger, og videre efter Rættens Skiønne. Ole Hartvigden blev af Rætten paaraabt, man havde absenteret sig af Tingstuen og var ikke at finde uagtet han adskillige Gange forhen var af Dommeren indstævnet og af ham erindret at blive tilstæde. Da Rætten havde længe opholdt sig, kom endelig Ole Hartvigsen tilstæde og tilstoed at have den omprovede Tid spændt Niels Thorsen og ikke slaget ham. For Resten havde han intet at tilføre til sin Undskyldning. Thi blev strax afsagt saadan

Dom: Det er med 2de lovfaste Vidner bevist at den sagsøgte Ole Hartvigsen Søer Schiombotten har i dette Aars Sommer i Slaat Aandens Tid haft sin Naboe Niels Thorsen under sig, som strax derpaa kom blaae og blodig i sit Ansigt til sit Hus, og beklagede at være saaledes ilde medhandlet af Ole Hartvigsen, som med en Liaae Bryne eller Steen havde slaaet ham i Ansigtet og for hans Bryst, saa han derpaa 8te Dagers Tid fandt sig plaget af Bryst Syge. Vel saae ingen af Vidnerne at Ole Hartvigsen sloeg Niels Thorsen, hvilket kom deraf at de vare langt borte derfra, men det ene Vidnet saae dog at Ole Hartvigsen attaqverede Niels Thorsen paa Vejen til Søen, og begge saae ham blaae g blodig i Ansigtet strax efter han var kommen af Ole Hertvigsens Hænder, saa at heraf kand uddrages klar Slutning, at Ole Hartvigsen virkelig saaledes mishandlet ham. som Niels Thorsen selv beklagede. Ole Hartvigsen har og selv tilstaaet at samme Tid spandte Niels Thorsen, men nægtede for at have slaaet ham, dog hans Benægtelse kand ikke respecteres, da han under Sagens Procedure har vist sig hel trodsig, har ikke villet antage Stævnemaalet gyldigt, ikke villet være tilstæde ved Rætten, men nægtet Dommerens adskillige Paaraab og Erindringer, har absenteret sig af Tingstuen og saaledes sinket Dommeren udi hans Forrætninger.

Thi Kiændes for Ræt, at Ole Hartvigsen Søer Schiombotten bør for hans udøvede Slagsmaal imod Niels Thorsen i Medhold af Lovens 6te Bog 7de Cap. 8de Art. at bøde til Kongens Cassa Slagsmaals Bøder 9 Dr., til Niels Thorsen i Boedskiærløn 1 Dr. og i Sagens Omkostninger af InconninationsGebyhr 1 Dr. 4 ort 8 sk., i Stævne Penge i Betragtning af Vejens Længde 1 Dr. 3 ort, og stemplet Papiir til Dommeren 2 ort. Ti sammen 3 Dr. 4 ort 8 sk. Desuden bør Ole Hartvigsen for sit studsige Forhold under Sagens Procedure at bøde til Justits Cassen 1 Dr og til Stædets Fattige ligesaa 1 Dr. Disse Bøder og Omkostninger som tilhobe udgiør 15 Dr. 4 ort 8 sk. bør af Ole Hartvigsen udredes inden Femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndese under Navn og Execution efter loven.

For Rætten anmeldte sig følgende Almues Mænd sig trængende til Træ Materialer af Elvegaards Almindings Skov, navnlig: Morten Hansen Kleven, en Stue Bygning paa 6 og 7 Alen, Lars Ingebrigtsen Pundsletten en liden Ottring, Anders Johansen Lille Hochvig en Færings Baad, Joen Nielsen Klubvig en stoer Sexring og en liden dito, Ole Hartvigsen Søer Schiombotten en Sexring, Jonas Erlandsen Torresrtad en Stue Bygning af Bejeren, Ole Knudsen Bieldgam en Slag Baad paa 10 Lester fra Bejeren til at føre Fisk med fra Lofoden og til Brændeveds Fartøj, Hans Ericsen Hildervig 3 Tylter Tømmer og en Kiæx Baad. Alle disse bekræftede Laug Rættet og Almuen at være trængende til hvad de have forlangt, og Jonas Erlandsen Torrestad i sær nyligen lidt betydelig Skade ved Vaade Ild paa sit hus, nu ingen Stue Bygning ejer paa sin Gaard.


Fogden Lieutenant Heide ædskede Sagen i Rætte imod Delinqventinden Berithe Pedersdatter Lille Kragberg for brugte Omgang med sit Foster og producerede Rættens Forelæg som blev læst og Acten tilført. Delinqventinden med Defensor Christen Hveding mødte og vedtoeg Varsel. Ligesaa de forrige Vidner hvilke for Rætten blev fremstillede og til Sandhed at vidne formanede. Da de andre Vidner vare udviset, blev afhørt:

1ste Vidne, Karen Andersdatter Harriangen som aflagde sin corporlige Ed og saadant Vidnesbyrd: Vidnet er gift og boesiddende paa Harriangen og er 56 Aar gammel. Vidnet vidste paa Dommerens Tilspørgsel ikke det allermindste at vidne om Berithe Pedersdatter enten Barne Fødsel eller ved brugte Omgang, var og uvidende om saadan hendes Tilstand, indtil længe efter det blev et almindelig Rygte blandt Folk, og som Vidnet intet vidste til Sagens Oplysning og blev Vidnet dimitteret. Dernæst blev fremkaldet det

2det Vidne, Peder Rasmussen Stoer Harriangen som aflagde corporlig Ed og vidnede saaledes: Vidnet er 32 Aar gammel og boer paa Gaarden Stoer Harriangen. Vidnet vidste intet til denne Sags Oplysning, uden at det var paa Kragberg den Tid Delinqventinden var syg, da Vidnet fornam at hun laae hæftig syg, men det vidste ikke hvad Oprindelse denne Sygdom havde. Vidnet blev dimitteret, og i Stæden blev fremkaldet 3) Amund Erlandsen Medbye som aflagde corporlig Ed og provede saaledes: Vidnet er henved 50 Aar og boer paa Gaarden Medbye som ligger 1/2 Miil fra Stoer Kragberg. Vidnet vidste intet at foklare om Delinqventindens Barne Fødsels Maade og den ved samme brugte Omgang da begge Deele var Vidnet ubekiendt indtil længe efter at Gierningen var bleven aabenbaret. Vidnet havde ellers hørt adskilligt Snak som ikke vedkom denne Sag og blev dimitteret.

Delinqventinden Berithe Pedersdatter blev for Rætten fremkaldet u-stokket og u-blokket og formanet til sin Sandhed at udsige, og blev for hende oplæst den af hende paa næstafvigte Sommer Ting aflagde Bekiendelse, den hun vedgik rigtig at være, og anden Beiendelse paastoed hun ikke at kunde aflægge.

Actor producerede i Sagen Præsten Hr. Peder Arctanders Attest af 8de Junii 1781 som blev læst og Acten tilført, hvorefter Actor paastoed Dom i Sagen og Berithe Pedersdatter at blive straffet efter Fortieneste.

Defensor Christen Hveding indloed ligeledes Sagen under Dom og bad at Delinqventindens stoere Vanvittighet, der vistnok havde forført hende til den paastævnte Gierning, maatte tages i gunstig Overvejelse. Efter Erindring af Rætten havde ingen videre at tilføre; thi blev Sagen til Doms optagen.

Fogden Lieutenant Heide, fremlagde en af Skov Opsyns Manden Axel Olsen Elvegaard forfattet ederlig Designation af Dato 9de October 1781 over den af ham for bemeldte Aar oppebaarne Recogbition beløbende til 1 Dr. 78 sk, hvilken han begiærede Axel Olsen forelæst Axel Olsen ved at anføre Designationen oplæst declarerede samme rigtig at være i Medhold af hans medtegnede Ed og at ingen videre Skov Recognition var af ham dette Aar oppebaaret.

For Rætten bleve 3de Bjørne Huder anviste, en som Edies Joensen Søer Schiombotten ved Pintse Tider i dette Aar havde skudt i Søer Schiomen. En skudt af Ingvold Christensen Kongsbach i hans egen Mark forrige Aars Høst, og 3die skudt af en Lap ved Navn Joen Olsen i Harriangens Mark i sidstleden Vaar. Disse 3de Huder blev inden Rætten forseglede og Skud Premie til Vedkommende betalt.

Dernæst blev examineret Skatte Restancen for 1781 og forrige Aaringer som ej blev imodsagt. Om de i Fodens Fierding befindende Skov Lapper eller deres Tilstand, vidste ingen at give tilforladelig Kundskab, da de vanker fra Stæd til andet, men de ere derhos Almuen til stoer Skade og Fornærmelse, deels ved Skov Hugst of deels ved at drive deres Reensdyr paa adskillige Gaarders Enemærker.

Fogden Lieutenant Heide begiærede de 2de beskikkede Oppebørsels Mænd, Niels Persen Løchvig og Edies Joensen Søer Schiombotten paaraabte og at vorde af Rætten paalagde at aflægge Regnskab for Reensdyr Skatten som de i dette Aar af de Svenske Lapper kand have oppebaaret. Niels Persen var efter Paaraab ikke tilstæde, men Edies Joensen mødte og declarerede ej et have faaet mindste Skat af de Svenske Lapper, den de gandske nægter at betale, foregivende, at de betaler deres Skat i Sverrig, hvorover de formener sig for noget Paalæg at være befriede. Edies Joensen derhos forklarede at han ikke tøer kræve denne Skat med Alvorlighed, da lapperne bruge mange trusler og Undsigelses Ord, naar de om Skatten bliver anmodede.

Til Laug Rætte for 1782 blev opnævnt:

1. Ole Pedersen Leervig

2. Christen Joensen Lillevig,

3. Hans Henrichsen Fremnæs

4. Jens Thommesen Emmenæs

5. Niels Joensen Lille Hochvig

6. Christen Olsen Stoer Hochvig

7. Einer Jensen Saltvig

8. Lars Thommesen Balsnæs.

Til Stævnings- og Vurderingsmænd: Ole Haldorsen Laxaae og Johan Olsen Lenvig,

Fogden Lieutenant Heide havde ladet mundtlig indstævne Pigen Kisten Olsdatter Aas Bieldgam for Lejermaal i forbuden Svogerskabs Leed, hvorfore udstaae Examination og lide Dom til Undgieldelse. Kirsten Olsdatter Aas mødte ikke efter Paaraab, ikke heller var det ene Stævne Vidne tilstæde da at Sagen maatte til næste Ting udsættes.

Mallena Mortensdatter Bieldgam havde ladet mundtlig indstævne Thommes Svendsen Strand for ærerørige Beskyldninger, herom at anhøre Vidner og lide Dom til Straf og Sagens Omkostninger at erstatte. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte: Ane Axelsdatter Bieldgam og Ingebor Olsdatter ibidem. Thommes Svendsen var ikke tilstæde, men Vidnerne mødte. Efter Paaraab mødte ikke det ene Stævne Vidne, og da Stævnemaalet saaledes ikke kunde blive afhiemlet, kunde Vidnerne ikke afhøres, men de bleve paalagde at møde til næste Ting, til hvilken Tid Citantinden inden blev paalagt at fremskaffe det fraværende Stævne Vidne, og saaledes staaer Sagen hen til næste Ting.

Efter Paarab havde ingen ved Rætten at erindre, thi blev Tinget i Kongens høye Navn ophævet.

Anno 1781, den 11te October blev paa Gaarden Lieland af Sorenskriveren Cancelie Raad Rosenvinge med 8te edsorne Meddoms Mænd. Ole Hansen Furrue, Michel Michelsen Væggen, Gulbrands Christensen Strand, Hans Helgesen Leervig, Ole Hansen Ødejord, Abraham Nielsen ibidem, Niels Jensen Bervig, og Joen Olsen Furrue udi Sagen imod Delinqventinden Berithe Pedersdatter Lille Kragberg afsagt saadan

Dom: Delinqventinden Berithe Pedersdatter paa næstafvigte Sommer Ting aflagde og i Gaar igientagne Bekiendelse om sin Barne Fødsel, og ved Fosteret brugte Omgang er kortelig denne: Sidstafvigte Vinter ved Kyndelsmisse Tid da hun drejede Slibesteenen for sin Husbonde i Stuen, hvor der var stærk Varme, faaer hun en stærk Hoved Svimmel, faldt herpaa over Ende og maatte strax søge Sengen. Efterat hun i 4re Jævn Døgn havde holdt ved Sengen under megen Svaghed, dog uden at vente Fødsels Tiden saa nær, bliver hun den sidste Nat skildt ved Fosteret, og som hun kort forud forbandt at ville abortere, staaer hun op af Sengen, lagde sig paa Knæe for en Bænk i samme Stue, hvor hendes Husbonde og Mad Moder laae, og blev der skildt ved Fosteret uden at være sub partu enten at være falden i Besvimelse eller betagen sine Sandsers Brug, saa at hun selv afskar og forebandt Navle Strængen og mærkede ikke til Liv hos Fosteret, uden at det under Fødselen forekom hende som det havde lidt Liv. Denne Bevægelse, enten den kom fra Fosteret eller hende selv vidste hun ikke. Efter Fødselen tager hun Fosteret i Haanden, og som hun intet Liv derhos samme fornam, lægger det indsvøbt udi en Trøje under sin Hoved Dyne, hvor hun med dette blev saaledes liggende i 8te Dage. Hun havde imidlertid betragtet Fosteret som skulde være 5 \a 6 Tommer langt og et Drenge Barn. Efter disse 8te Dages Forløb lægger hun Fosteret paa et Stæd ude i Gaarden. Efter et Jævn Døgns Tid tager det atter derfra og kaster det for en Hund som i hendes Paasyn aad det op. Alt dette havde hun holdt skiult for Hus Folkene, men hun benægter at have brugt Vold imod Fosteret eller haft Intention dertil.

Vidnerne som uvidende endog om Delinqventindens frugtsommelige Tilstand har derfor intet vidst at forklare om Barne Fødsels Maaden og Moderens brugte Omgang med Fosteret, ikkun det ene Vidne Giertrud Pedersdatter Stoer Harriangen havde seet Delinqventinden kaste noget for en Hund, det hun dog ikke vidste at være Fosteret, førend det siden af Delinqventinden selv blev tilstaaet. Delinqventinden Berithe Pedersdatter har ved saadant sit fordækte Forhold giort sig hel mistænkt for Barne Mord og skyldig udi Lovens 6te Bogs, 6te Cap. og 8de Art, da hun har fordulgt sit Svangerskab, har ikke søgt de ordentlig beskikkede Midler som kunde været hende og Fosteret til Redning og kalder ikke sin Mad Moder til hielp som laae i samme Stue om Natten, skiønt hun fornam til Fødsels Smerterne, og efter Fødselen fordølger hun , og omsider lader Fosteret udi hendes eget Paasyn opæde af en Hund. Men med alt dette, mangler dog alle de Oplysninger som kunde enten formilde eller gravere hendes Gierning: thi Corpus Delicti er borte og ikke seet af nogen, saa at den fornødne Obductions Forrætning mangler som bedst kunde decideret Sagen og overtydet Rætten om et virkelig Barne Mord et begaaet, og ingen veed, om Fosteret var fuldbaaren eller havde Liv ved Fødselen. Delinqventindens Paastand, at hendes Foster manglende, har ingen Styrke av Loven, thi den citerede Art. er decusiv og fordrer Liv for Liv, naar Moderen har født I Dølsmaal, og ej betient sig af ordentlige beskikkede Midler. Men da dog denne Act ikke overtyder Delinqventinden Berithe Pedersdatter om at have brugt Vold imot sit Foster og ved Hoved Gierning befordret dets Død saa at her bliver intet uden et blot Presumtion og Slutning om samme, det ikke heller findes, at hun ved Fødselen har søgt Enlighed /: som efter Loven bliver det mistænkeligste skeet til Barne Mord:/ men hun har i samme Stue hvor hendes Husbonde og Mad Moder laae, født Fosteret, det ogsaa synes rimeligst, at naar hun havde brugt Vold paa samme dets Skrig maatte opvækt hendes Husbonde og Mad Moder af Søvn og maae hertil komme hendes yderlige Vanvittighed og Følesløshed, som bevises saa vel af den Acten tiltagne Præste Attest sm af hendes u-menneskelige Forhold ved Fosterets Afveje Bringelse, udi hvilken hun har lignet et umælende Dyr. Saa finder Rætten sig bevæget at mitigere Delinqventindess Straf paa Livet, of saaledes at

Kiende for Ræt: Delinqventinden Berithe Pedersdatter Lille Kragberg bør for hendes mistænkelige og lovstridige Forhold ved sin Barne Fødsel, saavel som for hendes unaturlige Omgang med Fosteret, at arbejde i Trundhiems Tugt- og Værkhus sin Livs Tid. Denne Dom indstævnes vider til Ober Rættens confirmation.