1781 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1781.

Anno 1781, Onsdagen den 6te Junii blev paa Tingstædgaarden Lieland almindelig Sommer-, Sage- og Skatte-Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue i Overværelse af Kongelig Mayestæts Foged over Saltens Fogderie, Hr: Lieutenant Hans Caspar Heide. Rætten blev betient af Cancellie Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med 8-te eedsorne Laug-Rættes Mænd:

1. Gulbrand Christensen Strand borte, i stæden Thomme Svendsen Strand,

2. Ole Hansen Furrue borte, i stæden Anfind Hansen Strand,

3. Ole Hansen Leervig borte, i stæden Nicolai Kaufman Sejnæs,

4. Hans Helgesen Leervig borte, i stæden Gabriel Ramussen Sejnæs,

5. Niels Jensen Bervig,

6. Joen Olsen Furrue,

7. Ole Hansen Furrue,

8. Michel Michelsen Væggen. Disse 4-re sidste aflagde Laug-Rættes Eed, da de ey tilforn havde betient Rætten.


Da Rætten saaledes var sat efter Loven og Ting Fred lyst, blev af Fogden Hr: Lieutenant Heide fremlagt til Publication:

1. Forordning af Dato 18de October 1780 af det Norske Lovs 3.B. 13de Cap, 1ste Art som ersætter i Henseende til en Jordrot som er Boesiddende Mand, skal allene være at forstaae om den Jordrot som elv har bøxlet eller fæstet Leylændingens Gaarden.

2. Fornyet Anordning for Bogtrykkere, og dem som for sig udgive Portraiter eller Tegninger stukken i Kaaber at aflevere visse Exemplarer til det store Biblioteque, dat 10. Jan. 1781.

3. Placat at den Art. udi Enrollerings Forordningen, som forbyder alle nu enrollerede at fare til Søes indtil nærmere skal være ophævet, dat 22de Novbr. 1780.

4. Dito hvormed Rappels- og General Pardons Patentet af 13de Jan 1777 for all af Norge undvigte Søe Folk. forlænges til 1781 Aars Udgang, og extenderet er allene til Danmark og Holsten, men og til det af begge Rigers og Holstens undvigte og udeblevne Mandskaber, dat. 5te Febr. 1781.

5. Amtets Skrivelse til Stædets Sorenskriver af Dato 1781 den 17de Jan, hvorved communiceres Hans Mayestæts Fundats for Trundhiems Waysenhus af Dato 2den Aug. 1780 der blandt andet foreskriver: at en noget Stiftelsen indtaget Barn tilfalder Arv, da bliver Arven der hvor den er faldeb, og Stiftelsen nyder Renten deraf, da og Arven skal tilhøre Stiftelsen om Barnet døer førend det derfra udgaaer.

6. Dito til Fogden af Dato 17de Jan 1781 som indeholder et Kongl. Rescript af Dato 18de Novbr. 1780, der forbyder alle enrollerede Søe Folk i begge Riger at fare med fremmede Nationers Skibe, med videre.

7. Dito af Dato 28de Febr. 1781 indeholdende Kammer Collegii Foranstaltning af 13de Jan. 1781 at Saug Eyere af Bondestanden i Nordlands Amt, som ey kand skrive, skal inden Rætten beedige deres aarlige Saug Angivelse etc.

8. Dito, dat. 7de April 1781 med indsluttet General Collegii Bekiendtgiørelse af 24de Febr. 1781, at Hans Mayst. ved Resolutioner af 2den Septbr. 1779 og 11te Octbr. 1780 har bevilget at den Tiære som virkes i Norge og derfra udskibes til fremmede Stæder, Tienden deraf nedsættes fra 10 til 12 sk pr Tøndes som skal vedvare i 3de Aar fra 11te Octbr. 1780.

9. Dito af Dato 21de Febr. 1781, hvorved en fra Findmarken undviget tyvs Delinqvent Johan Christian Rachvig efterlyses.

10. Dito af 7de April hvorved Peder Blancke, en Broder af den bekiendte Johannes Blanche med 2de Qvindfolk der skal have begaaet Indbrud og Tyverie fra Gaarden Søersæter i Hitteren efterlyses.

11. Placat om Premie for Bonde Standen Sønden og Nordenfields af det Kongl. Norske Videnskabers Selskab 1781.

12. Capituls Taxt for Trundhiems Stift 1781.

13. Amtets Beregning over Delinqvents Omkostnongers Svarelse af Almuen 1781, der in Massa beløber til 133 Dr. 53 sk, hvoaf Saltens Almue betaler 34 Dr 58 sk af Dato 30te Octbr. 1780.

Dernæst bleve de sædvanlige Mandtaller examinerede og attesterede saaledes:

1.Mandtallet over Ledingen af Boemænd og Søe Finner i Ofodens Fierding for 1781, beløbende til 47 Voger 18 mark.

2. Dito over Bække Qværne- Afgiften for 1781, beløbende 3 Dr. 8 sk.

3. Dito over Grund Frelse Skatten og af Roer Boder i Schraaven blev befunden rigtig.

4. Dito over Hus Mænd, Søe Finner og Skov Lapper. Af de første findes ingen i denne Fierding, og om de sidste eller deres Reens Dyr vidste ikke Laug Rættet at give Oplysning.

5. Dito over Kongens øde Gods i Ofodens Fierding, da Gaarden Rønelv blev anmeldt at være tiltraad af en, navnlig Hans Andersen i næstafvigte Aars Sommer.

6. Dito over Kongens øde Gods i Vesteraalens og Lofodens Fogderie, som ingen erbød sig at ville tiltræde.

Da det var silde blev Tinget for i Dag ophævet og udsat.

Næste Dag den 7de Junii blev Sommer- Sage- og Skatte Ting fremholdet med Ofodens Fierdings Almue, da Rætten blev betient med det i gaar navngivne Laug Rætte, undtagen at i Staæden for Niels Jensen Bervig var til stæde Jørgen Hansen Bervig.


Til Publication blev fremlagt:

1. Fogden Lieutenant Heides Bøxel Seddel af Dato 14de April 1781 til Ole Hansen på 1 pd 12 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Ødejord. Til Tughuset 12 sk.

2. Dito udstød af Stædets Prest, Hr: Peder Arctander til Ole Hansen paa 1 Pund Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Furrue af Dato 5 Novbr. 1780. Til Tugthuset 12 sk.

3. Dito udstæd af Dito den 29de Decbr. 1780 til Gabriel Pedersen paa 18 mk Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Dragvig. Til Tugthuset 6 sk.

4. Dito udstæd af Dito den 14de Decbr 1780 til Jørgen Hansen paa 12 mk Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Bervig. Til Tugthuset 6 sk.

5. Dito udstæd af Fogden Lieutenant Heide den 14de April 1781 til Hans Ericsen paa 18 mk Fisk Kongens Gods i Gaarden Giøvig. Til Tugthuset 8 sk.


Enken Giertrud Larsdatter Lengenæs mødte for Rætten med Laug Værge Jonas Erlandsen Torrestad og tilkiendegav at hun havde til dette Ting ladet mundtlig indstævne Peder Axelsen Fagernæs for udøvet blodigt Slagsmaal paa hendes sal: Mand, afg. Paul Larsen Lengenæs i næstleden Vinter herfor at udstaae Examination, anhøre Vidner og lide Dom til Undgieldelse og Bøders Betaling, samt erstatte Sagens Omkostninger.

Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte: Ole Hansen Ødejord og Niels Thommesen Forselv. Efter Paaraab mødte kun det ene Vidne, Ole Hansen Ødejord, men for den fraværende Peder Axelsen og det andre Vidne, Niels Thommesen Forselv, der ikke mødte efter Paaraab var til Stæde blev Stævnemaalets lovlige Forkyndelse paa lovlig Tid og Stæd edeligen bekræftet af Stævne Vidnerne Lars Hansen Lielansschar og Anders Jensen Lieland.

Citantinden begiærede Vidnet Ole Hansen Ødejord til Eds og Vidnesbyrds Aflæggelse fremstillet. Ole Hansen Ødejord blev af Rætten fremkaldet, og efter at være til Sandhed at vidne paa det alvorligste formanet, aflagde sin corporlige Ed og følgende Vidnesbyrd:

I næstleden Vinter ved den Tid Folkene skulle reise til Fiskeriet var Vidnet i Selskab med Peder Axelsen og den afdøde Paul Larsen Lengenæs paa en Tendring, tilhørende Opsidderne paa Nyegaard, som da laae ved Fagernæs og skulle bruges til Fiskeriet. Førend de kom paa Fartøyet hørte Vidnet ikke til mindste ondt imellem Per Axelsen og Paul Larsen, men da Paul Larsen ved Ankomsten begiærede hos en anden Mand nogle Pægler Brændeviin til Kiøbs som han ville have paa Rejsen til Fiskeriet og faae fyldt paa en Bouteille den han ved at gaae ned i Cahytten /: hvor Per Axelsen var gaaen forhen /: satte fra sig oven paa Vængen, gav Per Axelsen ham strax et studsig Svar, hvorpaa avkom nogen Mund Kiækel imellem ham og Paul Larsen. Kort efter kom Peder Larsen springende op af Cahytten eller Vængen, greb fat paa en Kiæp af en Haands Tykkelse og bøed Paul Larsen komme op af Vængen, det han ikke giorde. Imidlertid havde Vidnet og flere hosstaaende Møye for at tilfredsstille Peder Axelsen, og da han endelig loed sig overtale og syntes rolig og havde lagt Kiæppen fra sig, men Paul Larsen strax efter skulle gaae op af Vængen, at hænte den Bouteille han havde sat fra sig oven paa Vængen og ville have Brændeviin paa, saae Vidnet at Per Axelsen gav ham med den anmeldte Kiæp 2de vældige Slag paa den ene Side af Hovedet, hvorpaa Paul Larsen gav et Raab og strax qvittrede en Hoben Blod. Morgenen efter reiste Vidnet i Selskab paa samme Baad med Paul Larsen til Vinter Fiskeriet til Schraaven og hørte Vidnet at han i de første 8te Dage klagede over Smerter i det Saar han ved disse Slag han havde faaet som var af Størrelse som en 10 skl, hvorpaa han efter 5 à 6 Ugers Tid døde i Schraaven, dog Vidnet hørte ham ikke klage sin Død over de af Peder Axelsen bekomne Slag, men han døde af den der herskende Sygdom. Den første Gang han var ude paa Søen at fiske, efterat de vare ankomne til Schraaven, blev han meget syg, saa at om de Dagen efter havde haft Veir at komme paa Søen, havde han ikke været i Stand dertil. Videre havde Vidnet paa Tilspørgsel ikke at vidne som blev igjen fra Rætten dimitteret.

Citantinden maatte begiære Laug Dag og Forlæg for Sagvolderen Peder Axelsen, og det fraværende Vidnet Niels Thommesen af Rætten udstæd; thi blev eragtet Sagen henstaaer til førstkommende Høste Ting, som for Ofoden Almue vorder berammet; da den Saggivne Peder Axelsen Fagernæs gives Rættens Laug Dag at møde med sit fornødne Tilsvar i Sagen. Til samme Tid forelægges ogsaa Vidnet Niels Thommesen Forselv at møde under Falsmaals Straf og aflægge sit edelige Vidnesbyrd i denne Sag, og besørge denne Rættens Erstatning i betimelig Tid forkyndt paa de Paagiældendes Boestæd Tinget blev derpaa udsat til næste Dag.

Den næstfølgende 8de Junii blev Sommer Ting for Ofodens Almue videre fremholdt og Rætten betient med det i gaar tilstædeværende Laug Rætte.

Johan Olsen Lenvig fremstoed for Rætten og tilkiendegav at han til dette Ting ladet mundtlig indstævne Karen Andersdatter Lenvig og Datteren Susanna Olsdatter ibidem for ærerørige Ord og Beskyldninger herom at anhøre Vidner og lide Dom til Straf med Sagens Omkostningers Erstatning. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte: Ane Andersdatter Lenvig, Ingebrigt Hansen Østervig, Peder Sørensen Østervig med Kone Kirsten Andersdatter og Datter Ane Pedersdatter ibidem og Giertrud Andersdatter Dragvig.

Efter Paaraab mødte ikke Maren Andersdatter eller Susanna Olsdatter ikke heller. Vidnerne Ingebrigt Hansen Østervig, Peder Sørensen med Kone Kirsten Andersdatter eller Giertrud Andersdatter Dragvig, men Vidnerne Ane Nielsdatter og Ane Pedersdatter Østervig mødte efter Paaraab. Stævnemaalets lovlige Forkyndelse for de fraværende blev med corporlig Eed bekræftet af Stævnevidnerne Anders Jensen Lieland og Lars Hansen Lielandschar. De mødende Vidner bleve, efter Citantens Begiær fremstillede for Rætten og Edens Forklaring for dem oplæst, hvorpaa de af Dommeren bleve alvorligen erindrede at iagttage ders Pligt som Vidner. Da de derpaa havde aflagt deres corporlige Ed, blev til Vidnesbyrds Aflæg fremstillet:

1ste Vidne Ane Nielsdatter Lenvig som aflagde følgende Vidnesbyrd: I næstforrige Aars Sommer i Slaat-Aanden skulle Opsidderen i Lenvig en Dag dele noget Høe, som de havde raget sammen, og dette skulle deles af den indstævnte Susanna Olsdatter. Johan Olsen Lenvig gik derpaa at overse, om Høet var rigtig delt, og da han fornam at Parterne vare ulige, loed han sig mærke dermed og bad at Høet maatte deles om af mere kyndige Folk. Dette fandt Susanna Olsdatter sig fornærmet ved og besværede sig derover for sin Moder, Maren Andersdatter som enten det var samme Aften, eller Dagen efter, kunde Vidnet ikke erindre. Derpaa i Vidners Paahør sagde: "Det er forunderligt at ingen kand dele Høet uden Johan Olsen, for mig kand han gierne dele det, og saa kand han tage sin Taske med sig". Vidnet har og hørt at Maren Andersdatter skulle berættet for andre at Johan Olsen der er gift, skulle have ulovlig Omgang med en Pige i Lenvig. Videre havde dette Vidnet ikke at forklare, som derfore blev dimitteret; dernæst blev fremstillet

2det Vidne, Ane Pederdatter Østervig, der vidnede saaledes, at i næstleden Vinter ved Kyndelsmesse Tid kom Vidnet til Lenvig i Besøg hos Maren Andersdatter og Susanna Olsdatter, da Vidnet hørte både Moderen og Datteren beskylde Johan Olsen for at leve i ulovlig og fortroelig Omgang med en ubenævnt Pige som tiener i Lenvig, og at hvor Johan Olsen var eller gik, der maatte ogsaa Pigen være, og at de gik sammen og de spiste sammen. Siden i Fasten var Susanna Olsdatter i Besøg i Østervig, hvor Vidnet opholdt sig, da Susanna Olsdatter atter sagde i Vidnets Paahør at Johan Olsen Lenvig og denne ubenævnte Pige sammestæds vare altid i Selskab sammen. Vidnet sagde videre, at Johan Olsen der er gift, er kommen i almindelig Ord og Rygte for Pigen, og det første Vidnet hørte, dette at svare de Saggivne Maren Andersdatter og Susanna Olsdatter Videre havde Vidnet ikke at forklare som blev dimitteret

Citanten Johan Olsen begiærede Laug Dag og Forlæg af Rætten udstædet; thi blev saaledes eragtet: De Saggivne Maren Andersdatter og Susanna Olsdatter gived Rættens Laug Dag til førstkommende Høste Ting at svare til Sagen. Til samme Tid forelægges Vidnerne Ingebrigt Hansen Østervig og Peder Sørensen Østervig med Kone Kirsten Andersdatter og Giertrud Andersdatter Dragvig under Falsmaals Straf at møde og aflægge deres edelige Vidnesbyrd i denne Sag.

Fogden Hr: Lieutenant Heide anmeldte Rætten at han havde ladet mundtlig indstævne Lappetøsen Berithe Pedersdatter for Barne Fødsel i Dølsmaal og den ved Fødselen brugte ugudelige Omgang, derfor at udstaae Examination, anhøre Vidner og lide Dom. Ligesaa var til at udstaae Examination og anhøre Vidner indstævnet den angivne Barne Fader Jørgen Ericsen Bachejord. Som Vidner vare inden Falsmaals Straf indstævnte Christopher Axelsen Lille Kragberg med Kone Ane Paulsdatter, Niels Larsen Harriangen med Kone Karen Andersdatter, Elen Larsdatter Tortenaas, Amund Erlandsen Medbye, Peder Rasmussen Stoer Harriangen. At disse fraværende vare med 14 Dages Kald og Varsel paa deres Hiemstæder indstævnte, derpaa aflagde Stævnevidnerne Anders Jensen Lieland og Lars Hansen Lielandschar deres corporlige Ed. Som Defensor for Berithe Pedersdatter og Jørgen Ericsen blev beskikket og var tilstæde, Stædets Lensmand Christen Hartvigsen Hveding. De indstævnte bleve for Rætten fremstillede u-stokkede og u-blokkede og blev først tagen under Examination Delinqventinden Berithe Pedersdatter Lille Kragberg, som af Dommeren blev alvorligen formanet til Sandheds Bekiendelse og aflagde derpaa denne summariske Forklaring: Hun er fød i Lap Marken i Sverrig, og da hun var 9 à 10 Aar gammel flyttede hun med sine Forældre, der nu ere døde, til Ofoden Menighed, hvor hun hos en Mand i Harriangen Fiord som ogsaa hun nu er, blev antagen som Foster Barn og har fra den Tid stedse opholdt sig i denne Menighed. Hun erindrede ikke hvor mange Aar det var siden hun som meldt, kom fra Sverrig, eller hvor gammel hun nu er. Hun mente det skulle være 9 à 10 Aar siden hun blev confirmeret af Stædets Præst. Hun gik sidste Gang til Guds Bord her i Menigheden næstforrige Aars Høst ved Alle Helgens Tider. Angaaende sin Barne Fødsel aflagde hun denne Forklaring: at i næstleden Vinter ved Kyndelsmesse Tid, da hun en Dag skulle dreje Slibe Stenen i Stuen for hendes Husbonde Christopher Axelsen Kragberg, der vilde slibe en Øxe, og det derhos var meget varmt i Stuen, hvor ikke var Kakkel Ovn, men Røg Ovn, fik hun en stærk Hoved Svimmel, saa hun faldt over Ende og gik strax derpaa til Sengs. Hun blev saaledes liggende i fire Jævn Døgn og var i denne Tid meget syg, men vidste ikke at hendes Fødsels Tid skulle kommet saa hastig :/ dog hendes frugtsommelige Tilstand var hende gandske vel bekiendt, førend den sidste Nat, da hun blev skildt ved Fosteret, thi kort førend fornam hun at hun ville abortere, hvorpaa hun stoed op af Sengen om Natten, da hendes Husbonde og Mad Moder laae og sov i samme Stue og lagde sig paa Knæ for en Bænk hvor hun uden at falde enten i Besvimelse eller at være betagen sine Sandsers Brug, fødde Fosteret der ikke var fuldbaaren, og under Fødselen var det ligesom hun fornam at Barnet havde lidt Liv, men kunde dog ikke vide til visse, enten denne Bevægelse kom virkelig fra Fosteret eller fra hende selv, Men dette erindrede hun at da hun strax efter Fødselen skar Navlestrængen af og forbandt samme, mærkede hun ikke til mindste Liv i Fosteret. Strax efter Fødselen toeg hun Fosteret i Haanden, og da hun ikke fornam til noget Liv i samme, svøbte hun det først ind i et Forklæde og siden i en Trøje og lagde det under sin Hoved Dyne i Sengen, hvor hun derpaa lagde sig. Hun blev saaledes liggende i otte Dage, og havde hun imidlertid betragtet Fosteret som var ongefær 5 à 6 Tommer langt, og fornam at samme var et Drenge Barn. Efter disse otte Dagers Forløb gik hun ud og forvarede Fosteret, indsvøbt i samme Trøje ude i Gaarden strax ved nogle der staaende Grinder og efter et Jævn Døgns Tid, toeg hun det derfra og kastede det for en Hund som i hendes Paasyn aad det op. Hun aabenbarede ikke sin Frugtsommelighed eller Fosterets Fødsel enten for hendes Husbonde og Mad Moder eller nogen anden og det blot af undseeligste Skamfuldhed, men hverken brugte hun Vold imod Fosteret ey heller det været hendes Forsæt at dræbe samme om det havde haft Liv. Dette Foster havde hun aflet med nærværende Jørgen Ericsen Bachejord,men hvem hun 3de Gange udi et Qværnhus i Troldvigen havde legemlig Omgiængelse. Den første Gang otte Dage før Alle Helgens Tid i næstforrige Aars Høst, og strax efter Helgensmisse den anden Gang og 3die Gang nys før Julen. Om sin Frugtsommelighed eller Barne Fødsels Maaneden havde hun intet aabenbaret for denne angivne Barne Fader Jørgen Ericsen Bachejord der tilstoed paa Dommerens Tilspørgsel at han i næstafvigte Aars Høst 2de Gange i en Nat otte Dage før Helgersmesse Tid havde legemlig Omgang med Lappe Pigen Berithe Pedersdatter og siden den sidste Gang 4de Jule Dag næstleden, men at hun derefter var bleven frugtsommelig og havde fød det af hende angivne Foster, derom havde han været gandske uvidende. De Saggivne bleve derefter indtil videre dimitterede, og dernæst fremstillede de vordende Vidner som til Sandhed at vidne, bleve formanede og for hvilke Edens

Forklaring af Lov Bogen blev oplæst.

Da derefter de øvrige Vidner vare af Ting Stuen udviste, blev for Rætten fremkaldet:

1. Vidne Christopher Axelsen Lille Kragberg, der aflagde sin corporlige Ed og følgende Vidnesbyrd. Vidnet er gift og boende paa Gaarden Lille Kragberg i Ofodens Sogn, og Delinqventinden Berithe Pedersdatter har tient hos ham i 13 Aar. Vidnet vidste ikke det mindste at forklare angaaende Berithe Pedersdatters Barne Fødsel, thi samme Nat, som hun har angivet at have fød Fosteret, var Vidnet falden i Søvn og hørte intet til hende. Vidnet vidste ikke heller, at hun var frugtsommelig, men den samme Dag som hun i Vidnets Stue havde draget Slibe Stenen for den indstævnte Jørgen Ericsen, der vilde have nogle Knive slebne, saa Vidnet at hun faldt i Afmagt siden det var meget varmt i Stuen, og strax derpaa gik hun til Sengs. Siden indtil hun, efter sin Angivelse, fødde Fosteret laae hun og var oppe vexelsvis, men efter Fødselen laae hun ikke fuldt i 8te Dage, og strax derpaa reiste Vidnet til Fiskeriet. Berithe Pedersdatter har ellers været stedse enfolddig og vankundig. Vidnet havde ikke videre at forklare, og blev derfore dimitteret.

2det Vidne, Ane Pedersdatter Lille Kragberg aflagde sin corporlige Ed og saadant Vidnesbyrd: Hun er gift med næstforrige Vidne Christopher Axelsen Lille Kragberg. Vidnet saa at Berithe Pedersdatter den Dag hun havde draget Slibe Stenen faldt i Afmagt over Ende i en Vugge som stod i Stuen, og at hun derpaa kom til at vomlie. Hvor længe Berithe Pedersdatter laae til Sengs enten før eller efter Fødselen kunde Vidnet ej til visse erindre, men ikke kunde Vidnet forud mærke at hun var frugtsommelig, ikke heller siden at hun skulde skilde sig ved Fosteret. Thi baade før og efter indbildte hun Vidnet at hun havde Sotten den hun foregav at være bleven befængt med i næst forrige Høst efter Helgemesse Tider, da hun var paa Anchenæs, hvor denne Sygdommen da hersket. Berithe Pedersdatter vilde ej tillade Vidnet reede sin Seng op, efetrat Fosteret skal have været født, men Vidnet giorde sig dog ingen Tanker om hendes Tilstand, havde heller ikke mindste Mistanke til hende, førend en Tid efter da Vidnet fik høre at Berithe Pedersdatter havde selv til Grandene ligesom ladet sig forlyde med at hun havde været frugtsommelig, hvorpaa Vidnet i Fasten 3de Gange tilspurgte hende derom, men hun vedblev at nægte det. Vidnet blev dimitteret, da det ikke havde videre i denne Sag at vidne.

3die Vidne, Niels Larsen Harriangen blev fremstillet, som aflagde sin corporlige Ed og derpaa vidnede saaledes: Vidnet er henimot 50 Aar gl. og opholder sig som Inderste paa Gaarden Lille Harriangen. Vidnet vidste intet om Berithe Pedersdatters Fødsels Maade at forklare, uden at da Vidnet en af Paaske Dagene næstleden var i Christopher Axelsens Hus, da Berithe Pedersdatter blev af ham og Vidnet examineret og tilspurgt om hendes Frugtsommelighed, tilstoed hun at have sidst afvigte 4de Jule Dag haft legemlig Omgang med den indstævnte Barne Fader Jørgen Ericsen, og videre Tilstaaelse af hende hørte ikke Vidnet, og som dette Vidne havde intet videre at forklare, blev det afskeediget, og derpaa fremkaldet

4de Vidne, Elen Larsdatter Tortenaas som aflagde corporlig Ed og vidnede saaledes: Hun er 34 Aar gl: har gaaet til Guds Bord og tiener paa Gaarden Tortenaas i Ofodens Mneighed. Angaaende Berithe Pedersdatters frugtsommelige Tilstand og hendes Barne Fødsel eller brugte Omgang vidste Vidnet ikke det allermindste at forklare, og som Vidnet efter mange af Dommeren giorte Qvæstioner ikke vidste noget at oplyse i denne Sag betreffende, blev det igien dimitteret.

5te Vidne, Giertrud Pedersdatter Stoer Harriangen aflagde sin corporlige Ed og saadant Vidnesbyrd: Hun er gift med det indstævnte, men nu fraværende Vidnet Peder Rasmussen Stoer Harriangen, hvilken Gaard ligger strax ved Lille Kragberg. Vidnet var ikke vidende, førend længe efter at Berithe Pedersdatter havde været frugtsommelig, eller at hun havde født i Dølsmaal. Men en Løverdags Morgen omtrent 14 Dage efterat Berit Pedersdatter skulle født Fosteret, som Vidnet stoed i sin Korn Lade blev det var, at Berithe Pedersdatter stoed udenfor Stuen paa Lille Kragberg og saae sig 2de Gange om, og da hun den 3die Gang kom paa samme Stæd, saae Vidnet at hun kastede noget af Haanden for en hosstaaende Hund, men som det var noget langt fra, kunde Vidnet ikke skiønne hvad det var, uden at det saae ud som en Vante og var sort. Vidnet reagerede ikke, om Hunden toeg det Berithe Pedersdatter kastede fra sig. Siden da denne fordulgte Barne Fødsel var bleven aabenbar, og da Berithe Pedersdatter havde tilstaaet sin brugte Omgang med Fosteret, tilstoed hun paa Vidnets Tilspørgsel, at det var hendes Foster som hun anmeldte Løverdags Morgen havde kastet for Hunden. Videre vidste ikke dette Vidne at forklare til denne Sags Oplysning.

6te Vidne, Giertrud Pedersdatter Kragberg aflagde sin corporlige Ed paa at sige Sandhed og vidnede saaledes: Vidnet er gift og boende paa Gaarden Stoer Kragberg der ligger nær hos Lille Kragberg. Vidnet vidste intet at vidne om Berithe Pedersdatters Fødselsmaade, den hun heller ikke for Vidnet har bekiendt, men hun har allene i Vidnets Overværelse tilstaaed at Jørgen Ericsen 2de Gange før næstleden Juul havde haft legemlig Omgang med hende i et Qværn Hus, men hun har derhos sagt, at han ikke var Fader til hendes Foster, ligesom hun i denne Angivelse har været meget vaklende. Videre vidste ikke Vidnet at forklare, hvorfore det blev fra Rætten blev afskediget.

Berithe Pedersdatter blev atter fremkaldet og examineret, som vedblev sin forhen aflagde Bekiendelse. Actor, Hr: Lieutenant Heide maatte i Betragtning af de fraværende Vidner begiære Sagen udsat, og dette forelagd til den Tid som denne Sag atter kand foretages. Af Rætten blev Eragtet: Formedelst adskillige forestaaende og allerede berammede Embeds Rejser og Forrætninger efter Sommer Tingenes Slutning ser Dommeren sig ingen Tid til videre at behandle denne Sag eller ankomme her til Tingstædet, der ligger længst i Nord i Fogderiet førend paa førstkommende Høste-Ting, som for OFodens Fierdings Almue vorder berammet til hvilken Tid Delinqventinden Berithe Pedersdatter med Defensor saavel som den angivne Barne Fader Jørgen Ericsen Bachejord haver at møde uden nogen foregaaende Indvarsling, naar ej Sagen ved Continuations Stævnemaal bliver forfrisket. Til samme Tid bliver de efter lovlig forkyndt Stævnemaal udeblevne Vidner Karen Andersdatter Harriangen, Peder Rasmussen Stoer Harriangen og Amund Erlandsen Medbye forelagde under Falsmaals Straf at møde og aflægge deres edelige Vidnesbyrd i denne Sag.

Til Publication blev videre fremlagt: 1. Fogden Hr: Lieutenant Heides Bøxel Seddel af Dato 14de April 1781 til Joen Ericsen paa 12 Mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Stieberget. Til Tugthuset 12 sk.

2. Præsten Hr: Pder Arctanders Bøxel Seddel af Dato 20 Decbr. 1780 til Niels Nielsen paa 18 Mk Fisk, beneficeret Gods, i Gaarden Dragvig. Til Tugthuset 6 sk.

For Rætten fremstillede sig følgende Almues Mænd: Anders Olsen Lengenæs loed anmelde at han var trængende til en liden Ottrings Baad og en Færings Baad, Joen Ericsen Stieberget til en Kiæx Baad, Ole Persen Sandvigen til en Færings Baad, Paul Larsens Enke Lengenæs en Færings Baad, Gabriel Rasmussen Sejnæs til en Færings Baad, at faae huggen af Elvegaards Almindings Skov. Der blev inden Rætten forklaret at disse Almues Mænd vare til de forlangte Baader trængende. -

Sagen anlagt af Hans Olsen Fagernæs imod Niels Thommesen Fremnæs for Tyverie blev paaraabt, men udsat til næste Ting, siden ingen af Perterne mødte.

Sagen anlagt af Fogden Lieutenent Heide imod Gabriel Knudsen Balsnæs for Skatter. Fogden anmeldte at Gabriel Knudsen er nu død, hvorfore han agtede at odelstage sig til hans Stervboed, og begiærede Sagen ophævet, hvilket Rætten bevilgede.

Da ingen havde videre ved Rætten at erindre, blev Tinget for Ofodens Almue i Kongens høye Navn ophævet.