1780 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1780.

Anno 1780, den 2den Junii blev paa Gaarden Lieland det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte Ting begyndt med Ofodens fierdings tingsøgende Almue, overværende Kongelig Mayets Foged Hr Lieutenant Hans Casper Heide, og Rætten blev betient af Cancelie Raad og Sorenskriver i Salten, Eiler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne edsorne Laug Rættes Mænd:

1. Axel Axelsen Trældahl,

2. Michel Axelsen Lien, borte i Stæden Axel Michelsen Lien

3. Ole Henrichsen Lielandschar, borte i Stæden Per Gulbrandsen Stor Ballangen.

4. Jacob Larsen Laxaae borte, i Stæden Lars Jacobsen Laxaae

5. Jacob Michelsen Laxaae borte, i Stæden Johannes Thommesen Laxaae

6. Christen Abrahamsen Strand borte, i Stæden Gabriel Knudsen Balsnæs

7. Joen Jacobsen Schar

8. Peder Jensen Øyen Disse 2de sidste aflagde deres Laug Rættes Ed, de de ey tilforn have betient Rætten.


Da Rætten saaledes var sat og complet efter Loven og Ting Fred i Hans Mayests høye Navn lyst af Fogden, blev følgende Publicationer af ham fremlagde og af Sorenskriveren oplæste, Nemlig:

1. Placat om Arverenter af Fiederichs uddelte Belønninger for Bonde Standen baade Sønden og Nordenfields i Norge, som af Kongelige Norske Videnskabers Selskab uddeles 1780.

2. Capitel Taxt for Trundhiems Stift, sat den 16de Novbr. 1779.

3. En af Hr Amtmand de Knagenhielm upreviceret Copie af forrige Stadtholder Bentrams Skrivelse til forrige Amtmand Holm, dat. den den 6te Jan. 1770, angaaende adskillige Vey-Væsenet betreffende.

4. Amtets Skrivelse af 10de Febr. 1780, hvormed en for adskillige Forbrydelser mistænkt Person som ved Navn Lundin fra Stockholm i Sverrig efterlyses.

5. Dito af 10de Febr. 1780 med inddragen Kongl. Rescript af 22de Decbr 1779, hvorved t tillades Form ved en af udbetalt til deres Myndtlingers Underholdning og om Nødvendighedens Arve Renter der betales fra 1ste til 20de mod vederbørlig Afkald.

6. Dito af 28de April 1780 med inddragen Kongl. Rescript af 22de Martii, at Geistligheden og alle Beneficataire maatte efter Amtmandens paa tegnede Udpantnings Ordre, søge deres Indkomster ved Executions Gield, dog ikun de Indkomster i forrige Aar falden, da de ellers Restancer bør ansees for en crediteret Gield.

7. Dito af 15de Novbr. 1779 ang. Told Betienters Forhold med Contrabande og Toldskrevne Vahrer.

8. Dito af 2den Jan. 1780 med inddragen Kongelig Rescript af 3die Novbr. 1779 ang. de vedkommende Egne, frakommet Saug Bevilgningers Tinlysning.

9. Dito af 2den Jan. 1780 med inddragen Konl. Rescript af 10de Novbr. 1789, angaaende den Danske Regiærings tagne i henseende til Fransk og Engelske Skibe og Kapere udi nærværende Krig imellem disse Magter.

10. Dito af 2den Jan. 1780 ved en indlagt Gienpart af det Danske Cancelliets Skrivelse af 2den Novbr. 1779 om adskillige Ledingsbergs Markedene paa Helgeland betreffende.

11. Dito af 18de Novbr. 1780 ang. Professor Thodes Sundheds Tidende ang. Blodgangs Sygdommes Beskaffenhed med videre.

12. Dito af 15de Novbr. 1779 med inddragen Kong. Rescript af 1ste Septbr a.a. at Vardøe Hus Fæstning skal være befriet fopr at indtage Delinqventer fra Nordlands Amt, men disse at hensendes til Trundhiem eller Bergens Fæstninger med mindre forud oplyses at paa Vardøe er begivet Plads for disse.

13. Amtets Foranstaltning af 8de Octbr 1779 til Skov Opyns Mændene i Saltdalen og Beyeren, Hans Nielsen Næstbye og Christopher Jacobsen Aastad.

14. Dito av 28de April 1780 hvorved den forhen omspurte Svenske Person Lundin fra Stockholm efterlyses.

15. Amtets Ligning over Delinqvent Omkostninger af 28de Decbr. 1779 beløbende i alt til 617 Dr 95 sk, deraf svarer Saltens Fogderie 201 Dr 47 sk og 128 Dr. 45 sk.

16. Bevilling for Iver Ediesen Lech paa at drive et Giæstgiverie - samt Bonde Handel paa Gaarden Nyegaard, dateret Christiansborg den 1ste Octbr. 1779.


Følgende Mandtaller blev derpaa inden Rætten examinerede og attesterede:

1. Mandtal over Bække-qværne-Skatten, beløbende for 1780 til 3 Dr 6 sk, da Henrich Meyers Brug befandtea ødelagt, men Jørgen Hansen Bervigs, Thommes Hansen Schaug og Axel Sørensen Bachejord taxeredes hver til 2 sk.

2. Dito over Ledingen af Boemænd og Søe Finner som ble læst og beløber for 1780 47 Vog 2 Pd 12 Mk.

3. Dito over Roer-Huse i Schraaven som befandtes rigtig.

4. Dito over Kongens Øde Gaarder i Ofodens Fierding og Vesteraalens Fogderie, som bleve opbuden, men er af ingen imodtagen, men Gaarden Rønelv af 2 Vogers Skyld blev anmeldt at være antagen til Beboelse af en ved Navn Hans Andersen.

5. Dito om Husmænd, Søe-Finner og Skov-Lapper, om hvilke sidste eller deres Reens Dyr ingen vidste at give Oplysning, da heller ingen af Almuen var paa Tinget tilstæde.


1. Videre blev publiceret Skifte Brev efter Pigen Mette Carlsdatter Lieland, sluttet den 7de October, for saa vidt det udlagde Jorde Gods betreffer.

2. Cancellie Raad og Sorenskriver Rosenvinges Skiøde til Skipper Ole Knudsen Bieldgam, dat. 2den Junii 170 paa 1 Pund Fiskesleye uden Bøxel i Gaarden Bieldgam for 14 Dr som i skiftet efter Mette Carlsdatter Lieland blev ham i Skifte Salarier udlagt.

3. Præsten Hr Peder Arctanders Bøxel Seddel af 9de Junii 1779 paa 1 Pund 12 Mk Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Balsnæs til Anders Nielsen imod at holde sin Fader, Niels Andersen, aarlig Kaar af 1/2 Tønde Byg Sæd og Foer til en Koe, 2de Sauer og 2de Gieder m. videre. Til Tugthuset 12 sk.

Da det var silde blev Tinget for i Aften ophavet og til næste Dag udsat.


Den efterfølgende 3die Junii blev Sommer-, Sage- og Skatte Tinget med Ofodens Almue fremholdet og Rætten betient med det i gaar tilstædeværende Laug Rætte.

Da med Sage-Tinget blev begyndt saaledes:

1. Blev af Fogden Hr Lieutenant Heide i Rætte Sagen anlagt imod Gabriel Knudsen Balsnæs for resterende Kongelige Skatter og producerede Rættens Laugdag. Gabriel Knudsen mødte og vedtoeg Varsel, og derhos belovede til Afdrag paa Skatterne at aflevere til Lensmanden Christen Hveding, 4 Voger Rund Fisk, saa snart samme fra Lofoden hiemhæntet. Citanten maate i Forventning pm dette Løftes Opfyldelse begiære Sagen videre udsat til næste Ting, dog med Reservation at plaidere Sagen til Doms, ifald Gabriel Knudsens Løfte skulle briste. Saaledes henstaaer Sagen til næste Ting.


Fogden Hr Lieutenant Heide ædskede Sagen i Rætte imod Hans Knudsens Enke Lielland for resterende Skatter, og i Betragtning Enkens fattige Omstændigheder, begiærede samme til næste Ting udsat for at give hende desto bedre Tid til mindelig Afgiørelse, Hvilken Sagens Anstand Rætten bevilgede.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Iver Lech Nyegaard imod Henrich Persen Hergotten for ulovlig Skov Hugst. Iver Lechs Svoger, Lensmanden Christen Hveding, declarede denne Sag imellem Parterne at være forligt og derfor paa hans Vegne afgiorde samme ophævet. Sagen blev derpaa af Rætten opjhævet.

Fogden Hr Lieutenant Heide loed for Rætten fremstille Finnen Edies Joensen Schiombotten, som han for et Aar siden havde comitteret til at imodtage Skatte af de fra Sverrig nedkommende Lapper, ligesom blev og for Rætten fremstillet Niels Persen Løchvig, som ligeledes i næstafvigte Aar blev til denne Skats Hævelsse committeret, og begiærede begge disse af Rætten paaraabte at aflægge Forklaring om den af dem hævede Skat.

Niels Persen og Edies Joensen paa Rættens Tispørgsel forklarede at de hverken udi afvigte eller dette Aar havde oppebaaret mindste Skat af de Svenske Lapper, de turde ikke heller fordre dem om samme, da de ved Paafordringen bliver overvældet med Ondskab og haarde Trusler foregivende at de ey kand betale Skat her, saa længe de betaler den i Sverrig, ved hvilket urigtige Foregivende de iagt tager denne Politesse, at i den Tid de opholde sig paa disse Fielde opslaaer de vel deres Tælte under Linien paa den Svenske Side, men vogter og driver dog deres Reens Dyr paa den Norske Strækning. Fogden begiærede dette i lovlig Form beskreven, som af Rætten blev bevilget.

Fogden Hr Lieutenant Heide begiærede Stædets Lensmand Christen Hveding tilspurt, om han ikke efter given Ordre har i dette Foraar tillige med Mænd skyldsat de 3de Rydnings Pladse, Stieberget, Laborg og Klubnæset? Lensmanden hertil svarede: at det forgangne Foraar og den u-hørlige Mængde Snee, have til denne Tid giort det aldeles u- mueligt for ham at afgiøre disse Forrætninger, som han ellers lovede, saa snart som mueligt og Tid gaves, at expedere

Dernæst blev publiceret Fogden Hr Lieutenant Heides Bøxel Seddel , dat 14de April 1780, til Hans Andersen paa Kongens Øde Gaard Rønelv af 2 Vogers Skyld

Leyermaals Sagerne anlagde imod Ole Larsen Laborg og Lisbeth Ottesdatter Klubvigen, Berithe Hansdatter Bedsfiord, samt imod Berithe Nielsdatter og Michel Andersen Tielle ædskede Fogden Hr Lieutenant Heide, og begiærede til næste Ting udsatte, hvilket blev af Rætten bevilget.

Hans Olsen Fagernæs ædskede Sagen i Rætte imod Niels Thommesen Fremnæs for Overlast i hans hus. Niels Thommesen blev paaraabt, men var ikke paa Tinger tilstaæde. Citanten forestillede: at han var alt for vankundig i Rættergang til selv at giøre lovformelig Paastand til Doms, men begiærede Sagen paadømt strax og overloed Resten til Dommerens Retsindighed. Af Rætten blev

ERAGTET: Sagen optages til at paadømmes til den 5te Junii førstkommende her paa Tingstædet Lieland.


Hans Olsen Fagernæs ædskede Sagen i Rætte imod Niels Thommesen Fremnæs for Tyverie og producerede Rættens seneste Forelæg som tiltages Acten. Hans Olsen som forelagt Sagen mødte efter Paaraab, men den sagsøgte Niels Thommesen var ikke tilstæde. Vidnet Elen Olina blev fremstillet for Rætten og Edens Forklaring af Lov-Bogen hende forelæst. derefter Vidnet efter foregaaende Formaning, aflagde sin Saligheds Ed og provede saaledes:

Vidnet er 16 à 17 Aar gammel og blev næstforrige Høst confirmeret. En Søndag om Sommeren 1778 med sine alle Folk var i Kirken forefandt Vidnet Niels Thommesen Fremnæs siddende udi Hans Olsens Stue, og i det samme Vidnet kom gaaende i Døren hørte det at der ranglede i endel Penge, ligesom det og saae, at Niels Thommesen havde Penge for sig liggende paa Bænken, dem han ved hendes Ankomst i Stuen strax satte sig paa, hvorover Pengene blev udstrødde over Bænken. Niels Thommesen blev ved Vidnets Ankomst gandske forandret udi sit Ansigt og Vidnet som herover blev frygtsom, begav sig strax ud igien. Tirsdagen næstefter hørte Vidnet at hans Olsen anklagede sig over at have mistet Penger. Vidnet tiente den Tid hos Hans Olsens Naboe paa Fagernæs, hos hvem ogsaa Niels Thommesen da var i Slaat Arbeide. Vidnet blev dimitteret, da det ikke vidste videre i denne Sag at forklare. Af Rætten blev

ERAGTET: Paa det at Niels Thommesen Fremnæs kand have Tid og Leylighed at forsvare sig, udsaættes Sagen til næste Ting, da han næstforegaaende Indstævning haver at møde her paa Tingstædet.


For Rætten fremstoed Per Axelsen Fagernæs og Niels Persen Løchvig og anmeldte at de vare høylig trængende hver til en OttringsBaad og en Sexrings Baad at faae bygget af Elvegaards Skov her i Ofodens Fierding. Det blev af Laug Rættet bekræftet at begge disse Mænd ere ril de forlangte Baader trængende, da de boer paa Gaarde, hvor de stedse maae bruge Baad, den største til Ved-Førsel og den sidste til at faae sine Kreature paa Baad over til et under hans Gaard liggende Sætter Boel om Sommeren.

Rætten blev derpaa i Kongens Høye Navn ophævet, da ingen havde videre ved Tinget at erindre.


Anno 1780, Mandagen den 5te Junii blev udi Sagen anlagt af Hans Olsen Fagernæs imod Niels Thommesen Fremnæs for Overlast udi hans Huus i Overværelse af Lensmanden Christen Hveding og Anders Jensen Lieland afsagt saadan

DOM: De paa næstafvigte Aars Høste Ting afhørte 4re Vidner have ensstemmig forklaret: at Niels Thommesen Høsten forud 1778 havde kommet med Vredhed ind i Citanten Hans Olsens Hus og opført sig u-beskeedelig imod ham, havde og efter Carl Carlsen Væggens, Karen Niuelsdatter og Elen Monsdatters Forklaring indtenderet Slagsmaal og virkelig sat samme i Værk, hvis han ey af Carl Carlsen havde bleven afhindret. Man kand ved dette intenderede Slagsmaal have saa megen større Formodning af hans brugte Udsigelsesord som af Vidnet Karen Nielsdatter og Elen Mondatter findes omprovede, naar han saaledes udloed sig: Slip mig, jeg vil myrde den Gammel Ericen, Hans Olsen, hvilke Ord tillige tilkiendegiver ved fnysende Vrede, hos Niels Thommesen. Vel er intet Slagsmaal existeret, bevist, ikke heller Husfred egentlig efter Lovens bogstavelige Mening brud, hvorfor Niels Thommesen kand mulcteres paa Slagsmaals og Husfreds Bøder, men Intentionen til Slagsmaal ligger dog tydelig for Dagen under hans u-beskeedelige Forhold og brugte Ord imod Hans Olsen , hvilket giver Dommeren Anledning til saaledes at

KIENDE FOR RÆT, at Niels Thommesen Fremnæs bør at staae en Time i Gabestokken ved Anchenæs Kirke naar Kiketieneste holdes, samt betale i Mulct til Stædets fattige 5 Dr, og til Skoele Cassen ligesaa 5 Dr. Ligesaa bør han erstatte Hans Olsen Fagernæs denne Sags Omkostninger af Inconinuations Penge 5 ort 4 sk. Stemplet Papier til Dommeren 1 Dr, samt for Stævningens Forkyndelse 3 Dr. Tilsammen 4 Dr. 5 ort 4 sk. Denne Dom fyldbyrdes 15 Dage efter dens lovlige Forkyndelse under vider Adfærd efter Loven.