1779 B Høst

Fra Gamle Narvik
Revisjon per 23. feb. 2008 kl. 15:51 av Otteddy (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk



Høsttinget 1779.

Anno 1779, den 8de October som var sidst berammede Ting Dag for Ofodens Almue, da det contraire og stormende Veir havde hindret Betienterne fra at ankomme hertil førend i Nat Klokken 2 slet. Der blev paa Gaarden Lieland det almindelige Høste- Sage og Skatte Ting begyndt med bemeldte Ofodens Almue i Overværelse af Lieutenant og Foged Hans Caspar Heide. Rætten blev betient af Cancellie Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med 8te edsorne Laug Rættes Mænd:

1. Hans Jacobsen Diubvig

2. Axel Olsen Elvegaard

3. Lars Ediasen Hildervig

4. Hans Ellevsen ibidem

5. Lars Larsen ibidem

6. Lars Joensen ibidem

7. Axel Caspersen Stoer Bierchevig, borte i stæden Ole Johansen Lille Harriangen

8. Christopher Jacobsen Diubvig, hvilken sidste aflagde Laug Rættes Ed.


Da Rætten var sat og Ting Fred lyst fremlagde Fogden til Publication

1. Placat af 28de April 1779, hvorvidt Skoeleholderes Børn paa landet i Norge skal være befriede for Udskrivning.

2. Dito, hvorved det under 13de April 1775 udstædde Forbud om fenierede Blik Pladers Indførsel igien ophæves.

3. Forordning hvad imod Qvæg Sygen kand iagttages i Anledning af de for Hertugdømmene og Danmark under 7de Martii 1776 og 30te Novbr.1778

4. En under 10de Junii 1776 og følgende Dage Undersøgningsforrætning over Auction i et Fiskevæhr i Vesteraalen og Lofodens Fogderie i Anledning af Kongelig Consistorium af 12te October.

5. Amtets Pro Memoria af 21de Aug. 1779 indeholdende General Told Cammerets Resolution af 19de Junii næstleden, betræffende Sages Anlæg imod priviligerede Tobaks Handlere.

Fogden Hr Lieutenant Heide fremlagde til Examination og Rættens Attestation følgende Mandtaller henhørende til Saltens Fogderies Regnskab for 1779, Nemlig: 1. Mandtal over bortbøxlede Gaarder paa Hans Mayests Gods i Ofodens Fierding for 1779 som befandtes rigtig. Dernæst han til Laug Rættet og Almuens Besvarelse begiærede følgende Qvæstioner fremsatte.

1. Om Matriculen i indeværende Aar med nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret eller nogen Pladser findes saaledes opdyrkede at de med Billighed og Lighed med andre burde skyldsættes? Resp.: Ney!

2. Om i denne Fierding findes Sauge , hvorpaa Bord skiæres og hvoraf i Anledning Skatte- Forordningen, Skat burde svares? Resp.: Ney!

3. Om i denne Fierding findes flere Qværner til Skats Svarelse, end forhen angivne og taxerede? Resp.: Ney!

4. Om nogen i denne Fierding har Laxe-Fiskerie eller optaget Enge Slætter, hvoraf Skat kand svares? Resp.: Ney!

5. Om nogen i denne Fierding har flere end et Jorde-Brug? Resp.: Ney!

6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odels Jord? Resp.: Ney!

7. Om 6te og 10de Penge af Arve Midlers Udførsel af Riget er falden, ligesaa om nogen Lapper er af Riget bortflyttede med Eyendele, hvoraf 6te og 10de Penge bør svares? Resp.: Dette var ingen bekiendt.

8. Om noget Vrag eller strandet Gods i denne Fierding, dette Aar er falden? Resp.: Ney!

9. Om Hovedlodder eller Bøder af 120 eller 60 Lod Sølv dette Aar er falden? Resp.: Ney!

10. Om nogen Arve Midler, som enten dette eller forrige Aar ere ved Skifte Rætten udlagt, hvoraf Forløvs Penger burde svares? Resp.: Ney!

11. Om nogen Bøder for ulovlig Skov Hugst dette Aar er falden? Resp.: Ney!

12. Om nogen i dette Aar er i Ege-Liig Kiste begraven? Resp.: Ney!

13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere eller Jægte Skippere som dette Aar har haft flere end en Jægt til Bergen, Strandsiddere og Selv Foster Karle? Resp.: Borgere ingen. Giæstgiver findes ey flere end Christen Hveding Lieland. Af Jægte


Skippere ere bemeldte Christen Hveding Liland, Ole Knudsen Bieldgam og Brødrene Peder Monsen og Hans Monsen Virach som have Jægte Brug sammen, og af disse har ingen haft flere end en Jægt hver Stævne til Bergen. Af Selv Foster Karle og Strandsiddere blev ingen angivet. Herom blev Tingvidne af Rætten udstædet.

Videre anmeldte Fogden Lieutenant Heide at han er vidende i nogen Efterrætning der var indløben angaaende Skat der i følge Tractaten bør svares af Finnene der græsser deres Reensdyr paa Ofodens Fielde. Oppebørsels Mændene bleve derfor paaraabte for at aflægge Rigtighed for denne Skat, men ingen af disse var paa Tingstædet, hvorhos Lensmanden Christen Hveding meldte at han havde nys før Tinget talt med Oppebørsels Manden Hans Hansen, som havde declareret at have afkrævet dem Skatten, men de sig i dette Aar paa Fieldene opholdende Finner, havde nægtet, hvorover han ingen Skat havde faaet indcasseret..

Fremdeles anmeldte Fogden Lieutenant Heide, at han vel havde haabet ved dette Ting at faae Matriculens Forbedring af Hs Mayests eyende Gods i denne Fierding oplæst, examineret og af Rætten attesteret, men som det contraire og stormende Veir havde affaldt Betienterne fra at ankomme her til Tingstædet førend i Nat Klokken 2 slet og det i Dag var sidste berammede Ting Dag, saa maatte han have sig dette forbeholdt til næste Ting.

Til Publication blev fremlagt:

1. Fogden Lieutenant Heide des Bøxel Seddel af 28de September 1779 paa 12 Mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Taarnæs. Til Tugthuset 8 s.

2. Dito udstæd af Dito under 14de April 1779 til Ole Henrichsen paa et Pund fisk, Kongens Gods, i Gaarden Lilandschar. Til Tugrhuset 8te sk.

3. Dito udstæd af Præsten Hr Peder Arctander den 23de Junii 1779 paa en halv Vog, beneficeret Gods i Gaarden Schaarnæs. Til Tugthuset (Ingen navn nevnt)

4. Dito udstæd af Dito den 27de Junii 1777 paa 8te Mk Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Væggen. Til Tugthuset 6 sk.( Ingen Navn nevnt)

5. Dito udstæd Bøxel Seddel af Fogden Lieutenant Heide den 28de Septbr. 1779 paa en halv Vog Fisk, Kongens Gods i Gaarden Bachejord til Amund Thommesen. Til Tugthuset 12 sk.

6. Dito udstæd af Dito den 25de Septbr. 1779 til Ingvold Christensen paa et Pund Fisk, Kongens Gods i Gaarden Kongsbach. Til Tugthuset 8 sk.

Hans Olsen Fagernæs ædskede Sagen anlagt for Tyverie i Rætte imod Niels Thommesen Fremnæs og producerede Rættens ved Sommer Tinget passerede Laug Dag, som blev læst. De Indstævnte mødte undtagen Vidnet Elen Olina Fagernæs. Citanten begiærede Vidnerne tagen under Ed og Examination, og da Edens Forklaring var dem forelæst, blev afhørt 1ste Vidne, Inger Nielsdatter Fremnæs som aflagde sin corporlige Ed og vidnede saaledes. Vidnet er 22 Aar og confirmeret. Vidnet har ikke seet Niels Thommesen begaae noget Tyverie hos Hans Olsen ikke heller at han har haft mange Penge under Hænder, men alt hvad Vidnet vidste i denne Sag var dette, at om Sommeren 1778, en Mandag, kom Vidnet, som og paa den Tid tiente paa Fagernæs ind i Citantens Stue og forefandt der Niels Thommesen som over hendes Ankomst syntes at blive noget forbløffet, ligesom det og faldt Vidnet gandske u-formodentlig at træffe ham allene, da og Vidnet fornam at han havde noget i den ene Haand, men kunde ey see hvad det var, og Dagen efter hørte Vidnet at Hans Olsen skulle mistet Penge. Vidnet havde ellers tilforn hørt ham berygtet for Tyverie; og videre kunde hun ey forklare. Vidnet blev dimitteret og fremkaldt 2det Vidne, Ole Meyer Taraldsvig, som aflagde sin Saligheds Ed og følgende Vidnesbyrd. Vidnet vidste ikke videre at vidne end at samme Sommer eller om som af forrige Vidne er omprovet, at Citanten Hans Olsen skulle mistet Penge, var Niels Thommesen hos Vidnet i Taraldsvig og afkiøbt Vidnet nogle smaae Vahrer, hvorfor han strax betalte Vidnet 2 Dr i orter, ligesaa fik og hans Kone lidt Penge af Niels Thommesen samme Tid, men om han havde stiaalet disse Penge fra Citanten, derom var Vidnet aldeles uvidende. Ellers har Vidnet hørt at Niels Thommesen var berygtet for Tyverie tilforn. Vidnet blev herpaa dimitteret.

Niels Thommesen blev derpaa af Dommeren examineret til Sandheds Bekiendelse, men han benægtede aldeles at have stiaalet nogen Penge fra Citanten.

Citanten maatte begiære Sagen udsat til næste Ting og det udeblevne Vidne forelagt til samme Tid, da han og satisficerede sig med Continuations Stævnemaal at forfriske Sagen. ERAGTET: Sagen henstaaer til næste Ting, da det fraværende Vidne Elen Olina Fagernæs forelægges under Falsmaals Straf at møde og aflægge sit edelige Vidnesbyrd.


Hans Olsen Fagernæs ædskede Sagen i Rætte imod Niels Tommesen Fremnæs for tilføyet Overlast og producerede Rættens Laug Dag.

Sagvolderen med 4re Vidner mødte og vedtoeg Varsel. Citanten begiærede først Vidnerne tagen under Ed og afhørte, og blev fremstillet 1ste Vidne, Carl Carlsen Væggen, som aflagde sin corporlige Ed og provede: at i fiorhøst, en Dag reiste Vidnet til Fagernæs og gik først ned i Niels Thommesens Stue, for han er hans Svoger. Vidnets Søster begyndte derpaa at kiære sig for, at Citanten Hans Olsen der havde lovet at være hendes Forsvar, ikke vilde bære nogen Ansvar for hende, hvorpaa Vidnet kort efter gik ned i Hans Olsens Stue og talte med ham om Søsteren , da Niels Thommesen under denne Samtale kom springende med vred Hue og vilde taget fat paa Hans Olsen, men Vidnet kom imidlertid og fik afværget at han ey sloeg ham. Vidnet sagde og til Niels Thommesen, -- Tag dig i vare, for hvad du giør i en anden Mands hus, Du har ikke saa mange Penge, at Du kand betale de Bøder som deraf flyder, - men hertil svarede Niels Thommesen, at han ikke brydde sig Diævelen derom, om han betalte 10 Dr. Videre havde Vidnet ikke at forklare.

Thi blev fremkaldt 2det Vidne, Michel Michelsen Væggen, som aflagde sin corporlige Ed og følgende Vidnesbyrd. Vidnet paa samme Tid, som forrige Vidne og omprovet var paa Fagernæs i Hans Olsens Stue og hørte at Niels Thommesen var hel u-beskiedelig imod Hans Olsen og blev af Carl Carlsen afhindret fra at giøre Hans Olsen noget ondt, dog fornam ikke Vidnet at Niels Thommesen vilde taget fat paa Hans Olsen, men vred var han, ey heller hørte Vidnet Niels Thommesen bruge de ord som af forrige Vidne er omprovet. Vidnet blev derpaa dimitteret.

3die Vidne: Konen Karen Nielsdatter Bedsfiord aflagde Saligheds Ed og provede saaledes. Vidnet var paa den forhen omprovede Tid tilstæde paa Fagernæs i Hans Olsens Stue og provede ensstemmig med Carl Carlsen Væggen, undtagen Vidnet havde ikke de Ord som alt findes forklaret. Derimod hørte Vidnet, da Carl Carlsen holdt Niels Thommesen at han sagde: -Slip mig, jeg vil myrde den gammel Ericen Hans Olsen. Videre vidnet Vidnet ey. Vidnet blev dimitteret.

4de Vidne, Elen Monsdatter Fremnæs aflagde Saligheds Ed og følgende Vidnesbyrd. Vidnet som samme Tid tiente hos Citanten og var i hans Stue tilstæde vidnede Ord for Ord ensstemmig med næst forrige Vidne Karen Nielsdatter, og blev saa dimitteret. Niels Thommesen havde paa Dommerens Tilspørsel intet til sin Undskyldning denne siende at fremføre, men reserverede sig til næste Ting contra at indstævne Hans Olsen. Hans Olsen reserverede sig ligeledes til næste Ting med sin Paastand til Doms. Saaledes henstaaer Sagen til næste Ting.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Præsten Hr Peder Arctander imod Lars Paulsen Balsnæs for Fiske-Tyverie, da Dommeren ved Sagens Paaraab indløb, Hr Arctanders Skrivelse til ham af 4de October 1779, hvorudi han tilkiendegiver at have paa Lars Paulsen og hans Faders rimelige Forlangende eftergivet og forligt Sagen imod at betale Sagens Omkostninger og noget til pias usus. Lars Paulsen var ikke tilstæde, men paa hans Vegne mødte hans Husbonde Ole Knudsen Bieldgam, som strax inden Rætten betalte paa Drengens Vegne Stævnings Penge og for Laug Dagen 1 Dr 3 ort, for Laug Dagens Beskrivelse og stemplet Papier 1 ort, dobbelte Inconinuations Penge 1 ort, siden Sagen var stævnet baade til Tingsvide og Doms, og til Stædets Skoele-Cassa 2 Dr, som han lovede selv at overlevere Stædets Præst, hvormed denne Sag blev sluttet og afgiort.

Fogden Hr Lieutenant Heide ædskede følgende Leyermaals Sager i Rætte imod:

1. Ole Larsen Laborg og Lisbeth Ottesdatter Klubvigen

2 Siri Stephensdatter Dragvig

3 Berithe Hansdatter Bedsfiord og Michel Andersen Tielle,hvilhe Sager han formedelst Tidens Korthed maatte begiære udsatte til næste Ting. hvilket af Rætten blev bevilget.

Siden det allerede var silde og endnu mange Forrætninger stod tilbage at expedere her paa Tingstædet, saa blev et Udsættelses Ting berammet til i Morgen, hvorpaa Rætten for i Dag blev ophaævet.

Næste Dag, den 9de October blev Høste-, Sage- og Skatte Tinget med Ofodens Almue fremholdet og Rætten betient med det i Gaar tilstædeværende Laug Rætte.

Til Publication blev fremlagt Fogden Lieutenant Heides Bøxel Seddel af 2den Septbr. 1777 til Peder Rasmussen paa 21 Mk, Kongens Gods, i Gaarden Stoer Harriangen. Til Tugthuset 18 sk.

Dommeren derpaa foretoeg sig at examinere de i Aaret 1776 i Ofodens Fierding tagne Skyldsætnings Forrætninger som ved sidstafvigte Sommer Ting ey kunde tilende bringes, og ædskede Acten tiltagen, den da passerede Rættens Eragtning. Lensmanden producerede samme, men anmeldte at Eragtningen var ham saa silde indløben, at han ey kunde faae den forkyndt. Efter Paaraab af Rætten mødte ey flere end de som herefter skal blive benævnte. Imidlertid maatte dog Dommeren videre fremholde med Examinations Forrætningen, og fik samme tilendebragt, der længe over sin Tid har henstaaet.

Først blev i henseende til Rydnings Pladsen Frostisen, hvormed sidst var ventileret, paaraabt Joen Andersen, ey tilstæde, ey heller indfandt sig nogen, efter Rættens Paarab med mindste Paa-Anke imod den nogen Forrætning over Frostisen, hvorover blev oplæst Skyldsætnings Forrætningen, tagen over Rydnings Pladsen Forsaae, skyldsat for 12 Mk Fisk, den 24de Junii 1776. Jacob Larsen Tuurman og Jonas Erlandsen Torrestad, de eneste der var tilstæde av dem der havde holdt denne Forrætning bekræftede denne Forrætning at være af dem saaledes forrættet, og at Forsaae var af dem tilkiendt Kongen, siden den er optaget af Almindingen og ligger imellem de 2de Kongens Gaarder Ytter Sandvig og Indre Lengenæs. De forklarede herhos at Forsaae, der ligger i en Fiord, Schiomen kaldet, paa dens Nordre Side er afskildt fra Ytter Sandvig med en stoer Elv der rinder ned i Søen, den ingen har Navnet paa, og fra Indre Lengenæs ved et steil Bierg, Stoer Bierget kaldet, der er saa steil at ingen af disse Gaarders Opsiddere kand naae til at fornærme hverandre. Opsidderen Jacob Olsen saavelsom de af Indre Lengenæs og Ytter Sandvig bleve paaraabte, men ingen af dem vare tilstæde, heller ingen indfandt sig med mindste Paa-Anke imod Forrætningen.

Thi blev oplæst og examineret Skyldsætnings Forrætningen over Indre Sandvigen, skyldsat den 25de Junii 1776 for 6 Mk Fisk. Joen Larsen Tuurman og Jonas Erlandsen Torrestad bekræftede Forrætningens Rigtighed, og at Indre Sandvigen blev af dem skiønnet at være Hans Maysts Eyendom, siden den ligger imellem de 2de Kongens Gaarder Yttre Elvegaard paa Østre og Yttre Sandvig paa Vestre Side. Fra den første er Indre Sandvigen adskildt en stoer Elv, Mellem Elven kaldet, og fra den sidste ved en høy Rab som gaar fra Fieldet af bent i Søen. Opsidderen Ole Pedersen mødte efter Paaraab og paa Tilspørsel forklarede, at han omtrent i 25 Aar har boet paa Indre Sandvigen, men endog før den Tid var denne Plads tagen under Rydning. Han kand nu føde paa Pladsen 2de Kiør og 12 smaae Kreaturer, men ingen Heste. Han saaer kun en Tønde Korn, og denne maae han aarlig saae i en og samme Ager, da han har ey flere Agre, ey heller findes mindste Leylighed til at optage nogen nye Agre, da Jorden er over alt steil og stenrig, det og de Tilstædeværende Mænd nutTilstoed rigtig at være. Der er ikke fundet Fyrretre paa Pladsen og Brændfang kand ikke hæntes uden med stoer Besværlighed. Han havde eller paa videre Tilspørsel intet imod Skyldsætnings Forrætningen at erindre. Opsidderne af Yttre Elvegaard og Yttre Sandvigen mødte ikke efter Paaraab med mindste Tilsvar.

Blev oplæst Skyldsætnings Forrætningen tagen over Rydnings Pladsen Yttre Sandvigen den 25de Junii 1776, skyldsat for 18 Mk Fisk, hvilken Forrætning, Joen Larsen Tuurman og Jonas Erlandsen Torrestad bekræftede at være rigtig, og at denne Plads er Hs Mayests Eyendom, ligesom samme findes adskildt fra Pladsen Indre Sandvik og Forsaae ved de samme Mærker som forhen om samme findes anført. Axel Michelsen Yttre Sandvigen blev paaraabt, men var ey tilstæde, ey heller Jacob Olsen Forsaae, men Ole Pdersen Indre Sandvigen havde intet efter Tilspørsel imod denne Forrætning at erindre.

Blev oplæst Forrætningen, tagen den 27de Junii 1776 over Rydnings Pladsen Rombachsbotten, skyldsat for et Pund Fisk, hvilken Forrætning Joen Larsen og Jonas Erlandsen ligeledes vedgik rigtig at være, hvorhos de forklarede: at denne Plads blev tilkiendt Hans Mayestæt eftersom den ligger aldeles for sig selv og adskildt fra andre Gaarder, over den eneste Gaard i Rombachsbotten, en Fiord der strækker en god Mil ind i Landet. Imidlertid er dog Sildvig paa Indre og Klubnæset paa Yttre Side tilstødet til denne Pladses Enemærker. Eskild Persen og Eric Andersen Rombachsbotten var ey paa Tinget tilstæde, ey heller anmeldte sig nogen med Erindring imod Forrætningen

Skyldsætnings Forrætningen over Rydnings Pladsen Tyttebærvig, skyldsat for 6 Mk Fisk, den 28de Junii 1776, blev dernæst oplæst og af de tilstædeværende Mænd vedgaaet rigtig at være, ligesom de og forklarede at denne Plads tilhører Hs Mayestæt, da den paa yttre Side grændser til Kongens Gods, Hergotten, hvorfra den er udskildt ved Høygangen kaldet, og paa Indre Side strækker den ind i Rombachsbotten lige til Klubnæset. Pladsen ellers tør og u-beleylig, lige som den i Forrætningen findes beskreven, der findes ikke Fyrre-Skov, men forsvarlig Brændfang. Diederich Hansen Tyttebærvig saavelsom Opsidderen af Hergotten bleve af Rætten paaraabte, men mødte ikke eller nogen paa deres Vegne med mindste Tilsvar.

Blev oplæst Skyldsætnings Forrætningen over Rydnings Pladsen Koeberg, skyldsat den 29de Junii 1776 for 12 Mk Fisk, hvilken af Joen Larsen og Jonas Erlandsen blev tilstaaet rigtig at være. De tilstoed og at have tilkiendegivet at Hans Mayest. er eyende denne Plads, der er adskildt fra Rombachsbotten ved Sildvig Elven kaldet, og fra fra Rydnings Pladsen med Klubnæset ved en dyb Dal, den de ey fik vide Navn paa. Joen Olsen Koeberg, saavelsom Opsidderne af Rombachsbotten og Klubnæset bleve paaraabte, men vare ey tilstæde.

Og da alt og intet ved disse Rydnings Pladse ved Examination kunne foretages, maatte Sorenskriveren affordre Fogden Lieutenant Heide, der under Examinationen havde været tilstæde, Beregning over de Omkostninger han paa Kongens Vegne har bestridet til Skyldsætnings Forrætningenes Fortgang, at samme kunde legitimeres og tiltages Acten.

Fogden Lieutenant Heide, paa denne Erindring fremlagde en af Joen Larsen Tuurman og medhavende 6 Mænd forfattet og qvitteret Regning af 12te October 1778, stoer 17 Dr 40 sk, hvilken fandtes under deres Hænder og Signeter bekræftet, og blev læst og Acten tiltagen. Denne Qvittering fandtes undertegnet med et og samme Signete uden Navn, og maae undtages Joen Larsen Tuurmans egenhændige Underskrift, da var de øvrige ikun skreven af en Haand og havde anseende af Fogdens Fuldmægtiges Haand. Dommeren maatte herpaa tilspørge Joen Larsen Tuurman og Joen Erlandsen om de havde selv underskrevet og forseglet denne Qvittance. De svarede begge, at ingen af Mændene havde enten underskrevet eller forseglet Regningen , ey heller var samme enten skreven eller forfattet af dem, men af Fogdens Fuldmægtig, og var Regningen dem tilsendt fra Fogden med Ordre at underskrive og forsegle samme. De havde og ellers imod Regningen at erindre, at i samme fandtes dem ikun gotgiort 88 sk for Tiellebottens Skyldsætning paa Grund af den halve Del ikun af denne Plads skulde tilhøre Kongen, men ligesom de paa Aastæden tilkiendte Hans Mayestæt den hele Plads, da gientoeg de endnu fremdeles denne deres Beslutning og Foretagende at faae af Hans Mayests Cassa gotgiort de igienglemte 88 sk. Regningens Beløb af 17 Dr 40 sk, dog manglende endnu Lensmanden Joen Larsen Tuurman 32 sk og hver af Mændene 1 ort paa Betalingen, men de declarerede derhos at den Betaling de har allerede faaet er den ikke giort af Kongens Cassa, men samme var, da Skyldsætningen skeede, betalt hver af Opsidderne af Rydnings Pladserne sin Andel i Penge, hvilke Fogden imodtoeg og igien betalte til Lensmanden og Mændene af 1 eller 2de Opsidder, imodtoeg de og selv Betaling, saa at Hans Mayests Casse ikke bør svare til nogen Udgift. Da saaledes intet videre var denne Forrætning at tilføre blev saaledes

ERAGTET: Ved Examinations Forrætningen holder paa under dette Aars Sommer- og Høste Ting over de i Aaret 1776 tagne 9 Stæder Skyldsætnings Forrætninger findes ingen Irring at være indløben i henseende til Pretention og Paastand om Eyendoms Ræt til samme og disse Pladser bliver derfor u-tvivelig Hans Mayestæt tilhørende, naar undtages Tiellebotten, hvoraf Stædets Præst Hr Peder Arctander tilegne sig den halve Del, men foruden at Lensmanden og Mændene har ved denne Forrætning declareret den hele Plads at være Hs Maysets, formedelset de locale Omstændigheder af dem tilkiendt, saa har ikke heller Præsten fremkommet med det mindste, der har kundet contradicere Forrætningen saa at denne Instance bliver af ingen Værdie.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Per Axelsen Fagernæs imod sin Kone Lisbeth Olsdatter for Hoer. Per Axelsen mødte og begiærede samme udsat, da han tilkiendegav at ville tage hende i sit Hus, for at erfare om hun vil forandre sit Liv og Levnet. Saaledes blev denne Sag ind til videre udsat.

Ligeledes blev paaraabt Sagen imellem Per Axelsen Fagernæs og Hans Hartvigsen Torrestad. Begge Parter forligte sig under Rætten ved at Sagens Omkostninger henfalder paa begge sidste og Hans Harvigsen betaler Mulct af 2 Dr til Stædets Skoele Cassa, hvorfore hans Husbonde Jonas Erlandsen Torresrad lovede at blive ansvarlig. Saaledes blev denne Sag bragt til Ende.

Videre blev paaraabt Sagen imellem Iver Lech Nyegaard og Henrich Persen Hergotten. Iver Lech mødte og tilkiendegav at Henrich Persen har lovet mindelig Rættelse, dog hvis han ey skulle inden føye Tid fuldbyrde dette, reserverede han sig til i næste Ting at lade sine Vidner afhøre og plaidere Sagen til Doms. Paa denne Maade blev Sagen udsat.

Amund Thommesen Bachejord anmeldte for Rætten at være trængende til en Ottrings Baad at faae bygget i Saltdalen, og begiærede Laug Rættet og Almuen tilspurt: Om de ey med ham kunde attestere dette? Laug Rættet hertil svarede: at Amund Thommesen Bachejord er nyeligen bleven gift og boesiddende, og har ikke til denne Tid eyet Ottrings Baad, den han derfor høylig behøver

Fogden Lieutenant Heide anmeldte at han vel havde ladet indstævne Lisbeth Olsdatter Fagernæs til Bøders Udredelse med videre for begangen Leyermaal i sit Ægteskab, men som hendes Fader Ole Olsen Fagernæs som en vederhæftig Mand havde nu inden Rætten belovet at betale de og de dobbelte Leyermaals Bøder med 24 Dr, saa frafaldt han Sagens videre Fortgang, dog reserverede han sig ved Lensmanden at hende Brød rigstere og vurdere paa det eller anbefalde paa yderste Formue kand blive bestemt.

Fogden Lieutenant Heide havde ladet mundtlig indstævne Hans Knudsens Enke Lieland for resterende Kongelige Skatter, 7 Dr 17 sk, herfor at lide Dom og betale Sagens Omkostninger. Saggivne mødte og vedtoeg Varsel. Hun vedgik Regningens Rigtighed og lovede mindelig Betaling forinden næste Sommer Ting. Mod dette Løfte maatte Citanten for denne Gang lade Sagen henstaae indtil videre.

Fogden Lieutenant Heide havde ladet indstøvne Gabriel Knudsen Balsnæs for resternde Skatter 2 Rd 95 sk at lide Dom til Betaling og Sagens Omkostninger. Gabriel Knudsen mødte ikke efter Paaraab og blev Stævnemaalets lovlige Forkyndelse edelig afhiemlet af Stævne Vidnerne Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland. ERAGTET: Lovlig Indstævnte, men fraværende Gabriel Knudsen Balsnæs gives Rættens Laug Dag til næste Ting.

Fogden Lieutenant Heide fremlagde til Oplæsning og Rættens Attestation sin forfattede Restance over Kongelige Indtræder for 1779, og forrige Aaringe, hvis Beløb er 157 Dr 45 sk og ey at være imodsagt.

Til Laug Rættes Mænd for 1780 bleve opnævnte:

1. Axel Axelsen Tarvaldsjord

2. Joen Einersen Schar

3. Michel Axelsen Lien

4. Ole Henrichsen Lielandschar

5. Peder Jensen Øyen

6.Jacob Larsen Laxaae

7. Joen Michelsen Dragvig

8. Christen Abrahamsen Strand.


Til Bøygde Vægter: Alv Johansen Stuenæs, og til Stævnings Mænd de samme som i forrige Aar.


Videre havde ingen efter Paaraab noget at erindre ved Rætten. Thi blev Tinget for Ofodens Almue ophævet.