1779 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk



Sommertinget 1779.

Anno 1779, den 3die Junii blev paa Gaarden Lieland det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue, efterat Betienterne i gaar havde oppebiet Almuens Ankomst til Tinget, uden at faae noget udrættet. Rætten blev i dag, den 2den berammede Ting Dag bieværet af Kongelig Mayests Foged, Hr Lieutenant Hans Casper Heide, og betient af Kongelig Mayests virkelig Cancellie Raad og Sorenskriver i Salten, Eiler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne 8te Laug RættesMænd:

1. Hans Jacobsen Diubvig

2. Axel Olsen Øvre Elvegaard

3. Lars Ericsen Hildervig

4. Lars Ellevsen ibidem

5. Lars Larsen ibidem

6. Lars Joensen ibidem

7. Axel Caspersen Stoer Bierchevig, disse 7 aflagde nu deres Laug-Rættes Ed, da de ey tilforn have betient Rætte, og

8. Christopher Jacobsen Diubvig borte, istæden Hans Christophersen Schar.


Da Rætten var sat og Ting Fred lyst, fremlagde Fogden Hr Lieutenant Heide til Publication:

1. Placat i hvilke Tilfælde den ene Ægtefælle ikke maae stævnes til at vidne imod den anden, dat. den 16de Septbr. 1778

2. Forordning om hvad Maade Enrrollerede i Søe-lægderne i Norge tilladte at gaae i fremmed eller udriges Fart, dat. 17de Septbr. 1718.

3. Dito hvorledes til at frakomme Misbrug udi henseende til Arrest for Gield anlæggende Sager skal forholdes ved Dommerens Afhugter og Beskrivning, dat. 30te Septbr. 1778.

4. Dito om Findmarske Taxt og Handel, dat. 20de Augustii 1778

5. Placat om Kaaber og Jern Vahrers Stempling og indenlandske, naar de udsendes til Vest Indien, dat. den 30te Novbr. 1778.

6. Dito om Fyrene i Danmark og Norge, dateret den 1ste Febr. 1779.

7. Dito, hvorved Forbudet af 26de Junii 1747 imod Qvægs og Kalves, samt Raae Huder og Skinds Indførsel i Norge forbydes og hiemtages, dat den 1ste Febr. 1779

8. Dito, at Kiøbe Sum bør nævnes i Skiøde med videre, dat. den 22de Febr. 1779.

9. Dito, hvorved Rescript af 16de Febr. 1779 igientages, at ingen Søe-farende Undersaatter maae engagere sig med de krigsbegrebne Magters Kapere, dat. 16de Junni 1778.

10. Amtets Pro Memoria af 11te Novbr.1778, hvorudi Tyvs Delinqventen Brynhild Evensdtr. Sand, undviget fra Lensmandsgaarden Mellebye Trøgstad Præstegield efterlyses.

11. Dito, dateret den 12te ovbr. hvorudi er inddraget Hr Stiftsamtmand Schouboes i Bergen hans Pro Memoria til Amtet af 1ste Septbr. næstleden, angaaende Værdierne av ey provede og stemplede Sølv- og Guld Arbeide ey maae selges eller kiøbes.

12. Dito av 12te Novbr. 1778, hvorudi er inddragen Cancelliets Skrivelse til Amtet af 19de Strr. 1778, om Trundhiems Byes Borgeres og Nordlands Handleres paa Ledingsbergene og øvrige Markeder i Stiftet Forholdelse til Brændevin, dog ikke til Fylderie med videre.

13. Amtets Ligning af 26de Novbr. 1778 om Delinqvent-Omkostningers, som paa Salten Fogderies beløber til 124 Dr 80 sk tillige med Amtets Pro Memorie til Fogden Lieutenant Heide under 21de Decbr, næstefter at disse skal lignes paa Matricul Skylden og bliver 8 sk pr. Vog.

14. Dito af 28de Decbr. 1778, hvorved Tyven Joen Olsen Dorte, undviget fra Vagten i Meldalens Tinglav, efterlyses.

15. Dito, dateret den 30te Januarii 1779, hvorudi findes inddragen Hr General-Lieutenant og Stiftsamtmand von den Ostens Skrivelse af 20de Decbr. 1778 om at Arresterne af de nærmeste Befordings havende Cheffer uden Ophold skal bevilges de Byer hvor ingen Garnison ligger, naar samme maatte opgives af Byens Øvrighed i Anledning af begangen Overlast af de Franske eller Engelske Kapere.

16.Dito af 30te Jan. 1779, hvorudi inddragen et Kongelig Rescript af 16de Decbr. 1778, communiceret af Hr Stiftsamtmand Von der Osten, under 4de Jan, 1778 ang. Søefarende Undersaatter ey at træde i Tieneste hos de i Krigsbegrebne Magters Kapere med videre.

17. Dito af 30te Jan. 1779, hvorudi er indrykket Cancelliets Skrivelse af 2den Decbr. 1778, som reqvirerer Underrætning om afg. Attest for Jens Bredahls Enke som forhen har boet omtrent ved Aarhus.

18. Dito af 30te Jan. 1779, indeholdende Kammer Collegii Skrivelse under 5te Decbr. 1778, at ey andre end lovlig og nødvendig Skovhugst i Kongens Alminding maae foretages uden Kammer Collegii foregaaende Tilladelse med videre.dateret den 22de Febr. 1779 1919.

19.Betreffende de af Præsten Hr Peder Arctanders nedsatte Lapper i Evenes-Marken, tilligemed Sr Thomas Rosenvinges Klage Skrivelse til Amtet over disse Lapper under 15de ejusdem.

20. Dito under 26de April 1779, hvorudi den forh. Leyermaal med 2de Søstre angreben, men undvigte Joen Michelsen Roelien eller Skipper efterlyses, efter Hr Stiftsamtmand Schouboes Reqvisition under 9de Febr. 1779.

21. Dito af 6te ejusdem, hvorefter den fastsatte Mulct af 4 Dr for dem som paa Landet i Norge bygger nye Huuse, uden derudi at opføre Skorsten, skal henlægges til Vey-Cassen.

22. Dito under 24de April 1779, angaaende Premier og Belønninger for dem der antage Hans Mayests Øde Gaarder til Beboelse og Bebyggelse i Anledning af Bonden Jacob Eliasen Haugnæs af Vesteraalens Fogderie der har tilbøxlet sig den øde Gaards Part under Haugnæs.


Dernæst blev følgende Mandtaller inden Rætten examinerede og attesterede:

1. Blev Bække-Qværne Skatten for indeværende Aar lignet og lagt som beløber af Ofodens Fierding til 3 Dr.

2. Leedingen af Boemænd og Søe-Finner for 1779, beløbende til 472 Voger 2 Pund 3 Mark.

3. Mandtallet over Roer-Huse i Schraaven for 1779 som befandtes rigtig.

4. Blev oplæst ved Designation over Øde-Gaarder i Vesteraalens og Lofodens Fogderie, Hs Mayestæt tilhørende, hvilke ingen efter Opraab vilde antage til Beboelse.

5. Blev Leedingen af Søe-Finner og Skov-Lapper af Ofodens Fierding af Rætten lignet der ingen vidste at giøre Oplysning om Skov-Lapperne og deres Reens Dyre.

Tinget blev derpaa til næste Dag udsat.


Dagen efter den 4de Junii blev Sommer Tinget for Ofodens Almue fremholdet, og Rætten betient med det i gaar siddende Laug-Rætte.

Til Publication blev først fremlagt:

1. En af Fogden Lieutenant Heide til Axel Caspersen udstæd Bøxel Seddel dat. 14de April 1779 paa er Pund Fisk, Kongens Gods i Gaarden Stoer Bierchevig. Til Tugthuset 10 sk.

2. En af Dito til Niels Joensen udstæd Bøxel Seddel af 14de April 1779 paa 18 Mark Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Lille Hochvig. Til Tugthuset 10 sk.

3. En af Dito til Christen Olsen udstæd Bøxel Seddel af 14de April 1779 paa 18 Mark Fisk, ongens Gods, i Gaarden Stoer Hochvig. Til Tugthuset 10 sk.

4. En af Stædets Præst, Hr Peder Arctander til Christopher Jacobsen udstæd Bøxel Seddel af 30te Julii 1777 paa et Pund 12 Mark Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Dybvig. Til Tugthuset 12 sk.

5. En af Dito til Jens Albrigtsen udstæd Bøxel Seddel af 17de October 1777 paa 18 Mark Fisk, beneficeret Gods, i Gaarden Pundsvig. Til Tugthuset 6 sk.

6. En af Fogden Lieutenant Heide til Jens Thommesen udstæd Bøxel Seddel af 14de April 1779 paa et Pund 12 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Emmenæs. Til Tugthuset 12 sk.

7. En af Dito til Ole Andersen udstæd Bøxel Seddel af 14de April 1779 paa 3 Mark Fisk, Kongens Gods i Elveslettet. Til Tugthuset 4 sk.

Skipper Ole Knudsen Bieldgam hitstillede sig for Rætten og anmeldte at være trængende til 8te Tylfter Tømmer at faae hugget i Baatsvatnets Skove til sin forfaldne Gaards Istandsættelse, og at dette hans Andragende saaledes i Sandhed forholder sig derom, var han Laug Rættet og Almuen begiærende tilspurt. Hertil blev inden Rætten svaret: at siden Ole Knudsen har en stoer Gaard med mange Huse, som i næstleden Vinter leed Skade paa sin Søe-Boed og hans Lade Huse ere forfaldne, saa kunde ey andet skiønnes end at han kand erhave disse 8te Tylfter Tømmer.

Videre mødte for Rætten Skipper Per Monsen Virach, som var af Rætten begiærende Almuen tilstaaet, om de ey med ham kand bekræfte, at han til en Ottrings Baad, og en Kiæx-Baad:/ hvilke begge han forhaabede at faae byggede i Skiomens Skov:/ er trængende, da han ved den stoere Floed i afvigte Vinter mistede en Ottring. Laug Rættet og Almuen attesterede efter Rættens Tilspørsel at Per Monsen var til disse Baader trængende.

Sammeledes fremkom Jægte-Skipper Christen Hveding Lieland og forestillede, at hans stoere Jægt allerede er 19 Aar gammel og næsten u-brugelig til flere Bergens-Reiser,. saa maae han nødvendig anfrage om at faae en nye Jægt af 18 Alen Kiølslængde bygget i Stæden af Beyerens Almindings Skov, paa det hans Jægte-Brug kand holdes ved lige og hans Befragtere ey saa at sættes i Forlegenhed: og var i saadan Hensigt Laug-Rættet og Almuen begiærende; om ikke dette hans Foregivende forholder sig rigtig. Hertil blev svaret, især af Skipper Ole Knudsen Bieldgam og Per Monsen Virach som vare bedst vidende om Christen Hvedings Jægt, at samme var aldeles affældig og at Hveding derfore høylig behøver en nye Jægt bygget af omrørte Størrelse.

Ligesaa fremstillede sig Peder Jensen Narvig, som anmeldte at være trængende til 4re Tylter Tømmer at faae hæntet fra Beyeren til en Stue Bygning at faae opbygget som af Almuen blev stadfæstet at forholde sig rigtig, da hans Stue-Laan er aldeles forfalden. Dette passerede blev i Form af et lovskikket Tingsvidne af Rætten udstæd.

Dernæst blev publiceret en af Fogden Hr Lieutenant Heide til Otte Joensen udstæd Bøxel Seddel af 14de April 1779 paa 12 Mark Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Elvegaard. Til Tugthuset 6 sk.

Fogden Hr Lieutenant Heide anmeldte, at det høy-loflige Kammer Collegium under Skrivelse til Amtet af 19de Martii 1778, har befalet at alle de Pladser og Rydninger i Salten Fogderie som i Aaret 1776 bleve skyldsatte, skal paa nye inden Rætten examineres og samtlige Opsiddere paa Pladserne tillige med deres nærmest angrændsende Naboer ved Varsler at declarere hvad de imod disse Skyldsætninger maatte have at erindre, saa har som i underdanigst følge af denne Ordre i saadan Hensigt ladet til dette Ting indstævne i Ofodens Fierding i Aaret 1776 skyldsatte Pladsers Opsiddere: Nemlig: Hermand Ediasen Giøvig Rasmus Olsen og Daniel Olsen Tiellebotten Joen Andersen Frostisen Jacob Olsen Forsaae Ole Pedersen Indre Sandvig Axel Henrichsen Yttre Sandvig Torchild Pedersen Rombachsbotten Diederich Hansen Tyttebærvig Joen Olsen Koeberg Ligeledes var ved mundtlig Kald og Varsel indstævnte disse Pladsers nærmeste angrændsede Gaarders Opsiddere: Niels Andfindsen Tielle Lars Michelsen Schaarnæs Asbiørn Larsen ibidem Jørgen Andersen ibidem Daniel Olsens Enke ibidem Peder Nielsen Elvegaard Otte Joensen ibidem Peder Knudsen ibidem Peder Joensen Indre Lengenæs Henrich Pedersen Hergotten Lars Jonasen ibidem

Videre fremlagde Fogden Hr Lieutenant Heide hans forfattede Stævningsmaal af 3die Martii 1779, hvorved han i liige Henseende har ladet indstævne Stædets Præst og Beneficarius Hr Aron Arctander, for saa vidt hans Erindring ved den skyldsatte Plads Tiellebotten maatte betræffe. Stævningsmaal blev læst. Benævnte Hr Arctander var ikke tilstæde, men hans Søn, Præsten Hr Peder Arctanders Paategning viste at Stævningsmaalet er ham lovlig forkyndt. Af de indstævnte mødte ellers alle, undtagen Rasmus Olsen Tiellebotten, paa hvis Vegne Broderen Daniel Olsen Tiellebotten, vedtoeg Varsel, :/ Joen Andersen Frostisen, Eskild Pedersen Rombachsbotten:/ paa hvis Vegne mødte Eric Andersen som nu beboer den halve Del af Rombachsbotten, Joen Olsen Koeberg, Lars Michelsen Schaarnæs, Joen Andersen ibidem /: Paa Daniel Olsens Enkes Vegne var tilstæde Michel Persen Schaarnæs, med hvem hun er gift:/ Otte Joensen Elvegaard og Asbiørn Larsen Schaarnæs, at disse fraværende have været lovligen medvarslede, derpaa aflagde de 3de Laug-Rættes Mænd, Ole Haldorsen Laxaae, Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland deres corporlige Ed, dog anmeldte de herhos ey at have indstævnet Otte Joensen Elvegaard,der ikke boer i Nærværelsen af nogen af disse skyldsatte Pladser, ikke heller havde de indstævnet Joen Olsn Koeberg til hvis Hus de ikke fik Tid at komme Af de Laug Rættes Mænd der havde skyldsat disse Rydninger i Aaret 1776 var ingen indstævnte, men af disse mødte godvillig Joen Larsen Tuurman, Eric Christiansen Stuenæs, Hans Larsen Lielandschar, Jonas Erlandsen Torrestad og Anders Olsen Vold.

Fogden Hr Lieutenant Heide producerede Amtets Ordre til denne Forrætning foretaget udi Skrivelse af 4de Augustii 1778 og vedlagt Sagen.


Sorenskriveren foretoeg sig derpaa at undersøge Skyldsætningsforrætningerne, hvilke bleve af Fogden Hr Lieutenant Heide producerede til at indsættes denne Forrætning, og blev da oplæst den holdne Skyldsætningsforrætning

1. Over Rydnings Pladsen Giøvig holden den 20de Junii 1776. - Joen Larsen Tuurman som ved denne Forretning var constitueret Lensmand saavel som de forhen benævnte 4re Laug Rættes Mænd der nu ved Rætten tilstæde, declarerede paa Rættens Tilspørsel at denne Forretning er av dem saaledes holden, som den Tid ved denne Oplæsning befandtes. Siden i denne oplæste Forretning ikke fandtes bestemt, hvem denne Plads Giøvig af 18 Mark Fiskesleye skal tilhøre, maatte Dommeren tilspørge Joen Larsen Tuurman og de medhavende Mænd, hvad de i saa fald havde kundet skiønne ved Forrætningen?

Hertil de svarede at Giøvig maa u-feilbarlig være Hans Mayestæts Eyendom, da den ligger lige imellem de tvende Kongens Gaarde Tielle og Findvigen paa Søndre og Nordre Side og er optagen af Tielles Udmarker, ey heller findes nogen Gaarde i Nærværelsen som kunde være beneficeret eller Proprietair Gods, der grændser til Giøvig, saa herimod havde ikke heller nogen ved Rætten at erindre. Skiellet imellem Giøvig og Tielle - som ligger paa Nordre Side af Giøvig :/ blev sat en liden Elv som rinder ved Schougnæset i Vargfiorden fra Fieldet ned i Søen, saa at alt det faste Land eller den Søndre Side saavelsom Strækningen paa Væstre Side af Vargfiorden fra dens Aabning indtil Elven ved Schougnæset tilhører Opsidderne af Tielle, men Strækningen der fra liige til Botten eller det dybeste af Fiorden/: hvor en stoer Elv er Skiel:/ blev tilkiendt Giøvig og her kand Opsidderen ha en Fædrift for sine Kreature der kand afles her, ligesom og Opsidderne af Tielle har Slaat Eng paa den Væstre Side af Schougnæset som tilhører Tielle, og skulle denne Andel af Fiorden være berøvet Tielle, da maatte Opsidderen være bleven høylig fornærmet, da han her har sine bedste Slaat Enge. Imellem Giøvig og Findvigen paa den Søndre Side er Strækningen gandske steil og biergagtig, og bestaar af u-frugtbare og u-passable Fielde, hvor ikke den ene Opsidder kand naae til at fornærme den anden, ellers blev Hammervignæset sat til Skiel imellem Pladserne som ligger en god Fierdels Miil fra hinanden. - Niels Andersen Tielle blev derpaa af Rætten tilspurt, om han som nærmeste angrændsende Naboe til Giøvig, havde noget imod den oplæste Forrætning og Pladsens Giøvigs Skyldsætning, at erindre eller ved samme fandt sig fornærmet? Niels Andersen svarede at han med den oplæste Skyldsætnings Forrætning intet kunde have at erindre eller ved samme finde sig fornærmet, eftersom hans paaboende Gaard Tielle intet ved Forrætningen er foretaget og Gaarden Giøvig intet andet af Lensmanden og Mændene bekiendt end her og Opsidderen med hans Minde og videre forhen havde brugt. Ellers har Giøvig været ryddet og optaget af Tieles Udmark og videre havde ikke Niels Andfindsen at tilsvare. - Videre blev Opsidderen af Giøvig Hermand Ediasen tagen under Examination af Rætten og tilspurt:

1. Hvor mange Aar Giøvig har været under Rydning? Hermand Ediasen svarede: at han omtrent i 18 à 19 Aar har boet i Giøvig, og før ham boede hans Sted-Fader ongefær 4 à 5 Aar, men endog før den Tid var Pladsen taget under Rydning.

2. Om ikke Pladsen Giøvig har været stedse Hans Mayests Eyendom og ham svaret de Jorddrottelige Rættigheder til Hans Mayests Cassa? Resp.: Jo!

3. Om han ved hans paaboende Gaard Giøvigens Skyldsætning har noget at erindre, enten at samme kand være for høyt skyldsat eller ham i andre Henseender finder sig fornærmet? Hermand Ediasen svarede at han finder sig misfornøyet over at Pladsen Giøvig er af Lensmanden og Mændene for høyt opsat i Skyld, og naar den skal skylde 18 Mk Fisk, var hans Formening at den halve Deel af Vargfiordens Væstre Side /: hvor den bedste Slaat-Mark findes:/ maatte været tilkiendt Giøvig, i den Stæd at samme nu ikke tilhøre samme end den Strækning fra Schougnæset ind i det ytterste eller Botten af Fiorden. Ellers maatte han tilstaae, at ved Skyldsætningen blev Pladsen Giøvig intet fratagen af hvad den tilforn havde tilhørt, og af han som Opsidder havde været brugt, ligesom Giøvig med ald dens Strækning har tilforn henhørt under Gaarden Tielle og af dens Udmark været opdyrket.

4. Om han begiærede og paastoed: at den Acten tilhæftede Skyldsætnings Forrætning over Giøvig maatte Rætten afvise til Aastæden til Underkiendelse og Forandring, samt om han saae sig i Stand til at bekoste samme om det ved den med Forrætning skulle befries, at have Ankemaal og Paastand vare nu grundede og ham til Omkostningerne blive kiendt ansvarlig? Hermand Ediasen svarede, at forat undgaae videre Uleyligheder og Omkostninger ved nogen nye Skylddelings Forrætning, vilde han frafalde det omspurte Ankemaal og Paastand og erklærede sig fornøyet saavel med Gaardens Skyld som ved dens Strækning der er samme af Lensmanden og Mændene ved den i Aaret 1778 holdne Forrætning tilkiendt og videre havde han paa Rættens Tilspørsel ikke ved denne Forrætning at erindre. Efter Dommerens videre Tilspørsel til den tilstædeværende Almue i Almindelighed, indfandt sig ingen med nogen Erindring eller Ankemaal ved Giøvigens Skyldsætning.

Da det var silde, blev denne Forrætning og Tinget udsat til i Morgen.


Næste Dag, den 5te Junii blev Sommer- og Skatte Tinget for Ofodens Almue continueret, da Rætten blev betient med det i Gaar siddende Laug Rætte.

Den i Gaar begyndte Examinations Forrætning over de i Aar 1776 skyldsatte Pladser blev først continueret i Overværelse af alle dem som i Gaar var ved Rætten tilstæde, og blev da ordlydende oplæst den holdne Skyldsætnings Forrætning over2. Tiellebotten, holden den 21de Junii 1776. Joen Larsen Tuurman og Laug Rætte Mændene Jonas Erlandsen, Eric Christiansen, Hans Larsen og Anders Olsen blev af Rætten tilspurte: Om denne Forrætning er af dem saaledes forrættet som dens oplæste Indhold udviser?

Joen Larsen kunde ikke fragaae at have forfattet Forrætningen saaledes som den nu blev oplæst. Laug-Rættes Mændene vedgik og samme Indhold, dog med Reservation som siden skal meddeles, men de antydede at have sat deres Signeter under same, hvorom de aldrig havde været anmodede, det var ikke heller deres Signeter som fandtes paa Forrætningen som blev dem forevist til Eftersyn. Lensmanden og Mændene paa Rættens Erindring og Tilspørsel forklarede eller: at omendskiøndt de af Enfoldighed havde forsømt at melde i Skyldsætningsforrætningen hvem Pladsen Tiellebotten skulle tilhøre, saa blev det dog af dem paa Aastæden afgiort og skiønnet, at denne Gaard bør være Hans Mayests Eyendom, og det paa følgende Grunde: Imellem Schaarnæs/: som skylder 2de Voger og er Ofodens Kirke og Præst beneficeret:/ og Tielle som er Kongens Eyendom og ligeledes skylder 2de Voger, rinder en stoer Elv, Tiellebotten-Elven kaldet, som er Skiellet imellem disse 2de Gaarder, og liige derfra og til Fields, gaar et Field, Næsterboer-Fieldet kaldet, som bliver fraskieldt til Fiære Skiel, og Mærke, imellem Tielle og Schaarnæs. Paa Søndre Side af Elven /: den er temmelig stoer og kand ikke uden paa visse Tider af Aaret befares:/ eller paa samme Side som Gaarden Tielle befinder sig, ligger den skyldsatte Plads Tiellebotten som er ryddet og optagen af Gaarden Tielles Udmark, og da Tielle er Hans Mayestæt tilhørende, saa kand og Tiellebotten som har været en partinence under samme og ved den stoere Elv er aldeles adskildt fra Schaarnæs, ikke andet end blive Hans Mayests Eyendom, saa at hverken den halve Del eller noget Land bliver at henlegge til beneficeret Gods. Skiellet pa Nordre Side imellem Tiellebotten og Schaarnæs blev af dem fastsat den omtalte stoere Elv, Tiellebotten-Elv kaldet, ned ved Søen, men ved Strækningen op til Fields blev fastsat Næstboer- Fieldet som stikker i en lige Linie fra Fieldet ned til Søen i Elven. Paa Vestre eller Søndre Side blev en liden Elv, Michel-Elven kaldet, bestemt som Mærke-skiel imellem Tielle og Tiellebotten, og som denne Elv skiær sig ved Nedløbet fra Fields ned paa Tiellbottens Mark, som alt mere og mere knibes ind saa blev Skavaasen der strækker sig i liig Linie bent til Søen i Elven, hvo 2de Steene bleve satte neden for som Mærke og skiær sig paa Søndre Side af Elven ned paa Gaarden Tielles Mark, fortsat som Mærkeskiel imellem disse Gaarder, thi dersom Michel-Elven fra Søen af og til Fields skulle været Skiel, da havde Tiellebotten ingen Udmark siden Elven, jo længer man kommer op i Marken, mindre Elven skiær ind paa den Side af Elven hvor Tiellebotten er beliggende. Niels Andfindsen Tielle, som Opsidder af Gaarden Tielle der ligger nærmest ved Tiellebotten blev af Rætten tilspurt om han ved Tiellebottens Skyldsætning og de imellem samme og hans paaboende Gaard Tielle fastsatte Mærker har funden sig fornærmet og havde noget i saa Fald ved Rætten at erindre? Niels Andfindsen svarede: at han imod denne Forrætning havde intet at erindre eller tilsvare, men var ved samme fornøyet.

Same Qvæstion blev og fremsat for de 2de nærværende Opsiddere af Gaarden Schaarnæs, Michel Persen og Asbiørn Larsen, som nu var tilstæde, hvorimod Lars Michelsen der i gaar var tilstæde, befandtes nu at være afreist fra Tingstædet, hvilke svarede: at dem ved Tiellebottens Skyldsætning ingen Fornærmelse er skeet, og intet ved samme frataget deres Gaard Schaarnæs.Endelig blev Daniel Olsen Tiellebotten tagen under Examination og af Rætten tilspurt:

1. Hvor mange Aar Tiellebotten har været under Rydning+ Resp.: Han har boet i Tiellebotten i 17 à 18 Aar, men hans Broder Rasmus Olsen ikun 4re Aar, men endog før Deponentens Tid var Pladsen taget under Rydning og til Bebolese af en Find, i hvor mange Aar han der opholdte sig, vidst ingen vidste at oplyse, men det omtrent for 40 Aar siden blev beboet.

2. Hvem denne Plads Tiellebotten har tilhørt, eller hvem han har svaret Jorddrottelige Rættigheder og hvem han først fik Bevilgning og Tilladelse at nedsætte sig paa Pladsen, af hvilken Gaards Udmark, enten af Schaarnæs’ eller Tielles, han formener at den maa være opryddet?

Resp.: Tiellebotten maa efter hans Formening være optagen af Gaarden Tielles Udmark, med hvilken den ligger paa samme Side af Tiellebotten Elven, der er Skiel imellem Tielle og Schaarnæs. Deponenten har og hørt, at den Find som før hans Tid beboede Tiellebotten svarede Arbeids Dage til Opsidderen paa Tielle. Deponenten har stedse betalt sine Skatter til Hans Mayests Cassa, fra hans første Ankomst til Tiellebotten, og fik af forrige Foged Hr Kammer Raad Hysing Tilladelse at nedsætte sig der, men til Stædets Kirke eller Præst har han aldrig betalt noget, har heller ikke derom været anmodet.

3. Om han og hans Broder, Rasmus Olsen havde noget at anke imod Tiellebottens Skyldsætning for 1 Pund Fisk?

Resp.: Ney! Har ey heller hørt sin Broder anke derpaa, uden at deres Udmark er maver, dog siden ikke mere var at faae, det Beleyligheden af Strækningen ikke tilloed, saa maatte de med den holdne Forrætning være fornøyede. Videre blev ikke denne sinde ved denne Forrætning at erindre, thi blev med denne Forrætning fortfaret og fremdeles oplæst:

3. Skyldsætnings Forrætning tagen over Rydnings Pladsen Frostisen, som er skyldsat for 18 Mark, holden af Lensmanden og 6 Mænd den 22de Junii 1776. Joen Larsen Tuurman og de tilstædeværtende 4re Laug-Rættes Mænd vedgik, paa Rættens Erindring denne Skyldsætnings Forrætning at anføre Frostisen for at være Hans Mayestæts Eyendom, som blev dog dette paa Tingstæden skiønnet og afgivet og medeeles formenende at det ikke kand blive, da denne Plads Frostisen der ligger i en Fiord, Søer-Schiomen kaldet, ikke grændser til nogen Gaard, men er betagen næsten ald Communication til Lands med andre Gaarder, Paa indre Side af Frostisen ligger Søerschiombotten, som er adskildt fra Frostisen ver Ganger-Næset, der ligger ongefær liige langt fra begge disse Gaarder, hvis Opsiddere formedelst den steile Situation ikke kand naae og fornærme hinanden, og paa Yttre Side er Aspenæsetsat til Skiel imellem Frostisen og Tømmernæs, hvis Opsidder ikke heller kan fornærme hverandre, da Pladserne ere adskildte ved en steil og biergagtig Strækning. Begge disse Gaarder; Søerskiombotten og Tømmernæs, imellem hvilke Frostisen ligger, ere Hans Mayests Eyendom. Joen Andersen, der beboer den skyldsatte Plads Frostisen, blev paaraabt, men var ikke tilstæde, ey heller indfandt sig andre med Part-Anker imod dens Skyldsætning.

Dommeren i Anledning af at det i Dag var den sidste Ting-Dag og endu ingen Sage vare tagen under Rættens Behandling, hvorudi deels denne Forrætning og deels Almuens sildige Ankomst til Tinget have været hinderlige, siden intet Ting formedelst Almuens Borteblivelse kunde sættes førend 2den Ting Dag maatte i Betragtning af de endnu u-expederede Forrætninger her paa Tinget udestaae i denne Fierding til næstanstundende Høste Ting, og derfor tage saadan Beslutning. Til indeværende Aars Høste-Ting, som udi Ting-Brevene bliver fastsat og for Almuen bekiendtgiort, udsættes den anbefalede Examinations Forrætning over de i Aaret 1776 til Skyld taxerede Pladsers Skyldsætnings Forrætninger, da de til dette Ting lovligen indvarslede, men fraværende Vedkommende, Nemlig Stædets Præst, Hr Peder Arctander for saa vidt han i Citantens Hr Lieutenant og Foged Heides Stævnemaal findes at skulde have paa Kirkens og Egne Vegne Pretention paa den halve Deel eller 12 Mark Fisk i Tiellebotten og han saadan Anledning kand have noget at erindre. Rasmus Olsen Tiellebotten, Joen Andersen Frostisen, Eskild Pedersen Rombachsbotten, Lars Michelsen Schaarnæs og Jørgen Andersen ibidem gives Rættens Laug Dag at møde, hver med sit Tilsvar og anmelde hvad de imod de i Aaret 1776 skyldsatte Pladsers Skyldsætning kunde have at erindre. Til samme Tid ville Citanten Hr Lieutenant Heide lade lovligen indstævne Joen Olsen Koeberg, saavelsom Opsidderen af Gaarden Findvig der grændser til Giøvig, og flere vedkommende som ved disse Forrætninger bør være tilstæde samt Joen Larsen Tuurman og de 6 Laug Rættes Mænd som forrættede Skyldsætningerne.

I øvrigt blev alle de nu tilstædeværende af Rætten erindrede om at møde til næste Høste Ting, for videre at svare ved denne Forrætning.


Dernæst blev publiceret:

1 En af Fogden Lieutenant Heide til Alvig Johansen udstæd Bøxel Seddel af 14de April 1778 paa 2 Pund 6 Mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Stuenæs med Elven. Til Tugthuset 12 sk.

2. En af Dito til Niels Andersen udstæd Bøxel Seddel af 14de April 1778 paa 6 Mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Tømmernæs, Til Tugthuset 6 sk.

3. En af Stædets Præst, Hr Peder Arctander, udstæd Bøxel Seddel af 8de Julii 1778 paa Et Pund 12 Mk beneficeret Gods i Gaarden Saltvig. Til Tugthuset 12 sk.(ingen ny opsitter nevnt)


Fogden Hr Lieutenant Heide i følge Amtsrestancernes 1ste Poster, 3die Ark over hans aflagde Regenskab for 1776, Laug Rættet og Almuen tilspurt om dem var bekiendt at Giæstgiver Christen Hartvigsen Hveding Lieland har i Aaret 1776 drevet Handel, ligesaa om flere af Ofodens Fierding har i bemeldte Aar drevet nogen Handel, at Handels Skat deraf skal svares? Giæstgiver Christen Hveding som var tilstæde, tilstoed at han i Aaret 1776 drev Handel som Giæstgiver paa sin gaard Lieland, men om flere af denne Fierding i samme Aar drev Handel, derom vidste ikke Hveding eller andre ved Rætten tilstæde at oplyse.


Endelig blev Sage Tinget begyndt.

1. Blev af af Fogden Lieutenant Heide ædsket i Rætte Sagen imod Niels Andfindsen Tielle for en hos ham confisqveret Brændevins Pande. Han producerede Rættens Laug Dag. Niel Andfindsen mødte og vedtoeg Varsel som blev af Dommeren tilspurt /: om ikke den hos ham confisqverede Brændevins Pande er ved Auction solgt, naar Auctions Omkostninger fragaaer udbragt til 4 Dr. Resp.: Ja, det var ham bekiendt.

2. Hvor længe denne Pande var i hans Eye, og om han har haft samme i Brug til Brændevins Brænden? Resp.: Han har eyet Panden ikun 1 à 2 Aar, i hvilken Tid han ikke brændte Brændevin hvortil den var u-duelig da den var sønder slagen førend han kiøbte den. Citanten forestillede da han ingen videre har vedtaget indstævne, der kunde bevidne at Niels Andfindsen har brugt Panden til Brændevins Brænden, saa maatte han fra sin Side slutte Sagen allene med den Paastand at Niels Andfindsen maa ved Dom tilkiendes at have Brændevins Pandens Værd forbrudt med 4 Dr, samt erstatte Sagens Omkostninger af Inconinuations Penge 4 ort, Stemplet Papier til Dommeren 2 ort, for Actors Paatale 4 ort og Stævnings Penge 1 Dr., Tilsammen 7 Dr 4 sk, hvoraf 2 Dr tilfalder de fattige, 2 Dr tilfalder Lensmanden som Angiver, og det øvrige gaar op i Sagens beregnede Omkostninger. Og dermed blev denne Sag sluttet.

Fogden Hr Lieutenant Heide ædskede Sagen i Rætte imod Hans Larsen Bedsfiord for en hos ham confisqueret Brændevins Pande og producerede Rættens Laug Dag. Hans Larsen mødte og vedtoeg Varsel. Han tilstoed paa Dommerens Tilspørsel, at den hos ham confisquerede Brændevins Pande er for 2 Aar siden ved Auction udbragt, naar Auctions Omkostninger fragaaer, udbragt 4 Dr 3 ort, men benægtede at have nogensinde brugt den til Brændevins Brænden, og dertil den var aldeles u-brugelig. Citanten paastoed Sagen sluttet med Paastand: at Hans Larsen bør ved Dom have Brændevins Panden forbrudt og betale dens Værd med 4 Dr 3 ort, men i øvrigt frafaldt sin Paastand i Henseende til Sagens Omkostninger, formedelst Hans Larsens Alderdom, og bekiendte Omstændigheder. Hans Larsens Søn, Nathanael Fremnæs, fremstoed for Rætten og paa sin Faders Vegne betalte Pandens Værd med 4 Dr 3 ort, hvoraf 1 Dr blev leveret Angiveren Christen Hveding, 1 Dr imodtoeg Hr Lieutenant Heide til Stædets Fattige og de øvrige 2 Dr 3 ort blev lignet i Omkostninger paa Sagen - og 2 ort til stempet Papier til Dommeren som Citanten imodtoeg. Og derpaa blev denne Sag sluttet.

Fogden Hr Lieutenant Heide ædskede Sagen i Rætte imod Peder Jensen Øyen for fortidlig Sammenleye og begiærede samme ophævet. Dette blev af Rætten bevilget.

Fogden Hr Lieutenant Heide ædskede i Rætte Leyermaals Sagen imod Ole Larsen Laborg og Lisbeth Ottesdatter Klubvigen og producerede Rættens Laug Dag. Begge mødte og vedtoeg Varsel. Lisbeth Ottesdtr blev for Rætten fremstillet og examineret. Da hun aflagde saadan Forklaring: Hun er 48 Aar gammel, har været gift og boende paa Gaarden Klubvigen og blev for 5 Aar siden Enke, det hun endnu er. For 3 Aar siden fødde hun et u-ægte Drenge-Barn, det hun aflede med nærværende Ole Larsen Laborg. Ole Larsen reserverede sig til sin aflagde Bekiendelse paa 1778 Aars Sommer Ting. Citanten begiærede Sagen udsat til næste Høste Ting, da han forhaabede at faae Sagen paadømt. Fogdens Anstand blev bevilget.


Fogden Lieutenant Heide ædskede Leyermaals Sagen i Rætte imod Stine Stephensdatter Dragvig. Sagvoldersken mødte ikke efter Paaraab, ey heller var Laugdagen hende forkyndt, men siden hun efter Lensmand Hvedings Berætning havde lovet mindeligen at rætte for sig, saa var Citanten begiærende Sagens Anstand indtil videre forat hun dette sit Løfte efterkommer.

Sagen anlagt af Fogden Lieutenant Heide imod Peder Larsen Torrestad for en hos ham forefunden Brændevins Pande blev af Rætten paaraabt. Citanten anmeldte at Peder Larsen har i Mindelighed betalt de 6 Dr 4 ort 12 sk som paa næstafvigte Aars Høste-Ting blev ham beregnet til Ansvar og begiærede Sagen ophaævet. Thi blev denne Sag af Rætten ophævet.

Tingsvidne Sagen anlagt af Peder Axelsen Fagernæs imod hans Kone Lisbeth Olsdatter og Drengen Hans Hartvigsen blev paaraabt, men som ingen mødte efter Paaraab, blev Sagen til næste Høste Ting videre udsat.

Dommeren paaraabte Sagen anlagt for ærerørige Ord og Slagsmaal imellem Per Axelsen Fagernæs og Hans Hartvigsen Torrestad. Af Parterne var ingen efter Paaraab tilstæde, da Per Axelsen blev anmeldt at være afreist til Bergen og Hans Hartvigsen til Vår Fiskeriet i Vesteraalen, ikke heller mødte Vidnet Jochum Baarsen Fagernæs som i næstleden Vinter afreiste til Findmarken paa Fiskerie, hvorfra han ikke endnu er retourneret, og har derfor været undskyldt for at møde. Imidlertid mødte for Rætten Hans Hartvigsens Husbonde, Jonas Erlandsen Torrestad, som producerede Rættens Laug Dag og Forelæg, som blev Acten tiltaget. Stævne Vidnerne, Lensmanden Christen Hveding og Anders Jensen Lieland, bekræftede med corporlig Ed at have lovlig forkyndt Forelægget for Per Axelsen og Jochum Baarsen. Jonas Erlandsen maatte begiære Sagen udsat og nye Forelæg udstædet.

Eragtet: Sagen henstaar til næste Ting, da Per Axelsen Fagernæs tilholdes af Rætten at møde og svare til Sagen. Til samme Tid bliver Vidnet Jochum Baarsen Fagernæs forelagt paa nye at møde her paa Tingstædet at aflægge sit edelige Vidnesbyrd og det under Falsmals Straf og Mulct af 10 Dr efter Forordningen af 3die Martii 1741.


Tingsvidne Sagen anlagt for Skields Ord af Elen Hansdatter Stuenæs imod Dorthe Pedersdatter ibidem. Paa Citantens Vegne mødte hendes Mand Eric Christiansen Stuenæs som erklærede at Sagen var forligt, og derfor blev samme af Rætten ophævet.

Fogden Hr Lieutenant Heide ædskede i Rætte Sagen imod Iver Lech Nyegaard for Smug Handel og begiærede saa vel Sagvolderen som de forelagte Vidner paaraabte. Iver Lech blev anmeldt at være afreist til Findmarken, men paa hans Vegne var tilstæde hans kone Kirsten Axelsdatter, som fremstoed for Rætten og declarerede, at hun af sin Mand var ombedet at afgiøre Sagen i Mindelighed og betale de Bøder som Forordningen af 8de Martii 1751 har fastsat for Smug Handel. Actor i saadan Anledning frafaldt Sagens videre Paatale, naar hun strax inden Rætten deponerede 20 Drs Mulct efter Forordningen til liige Deeling imellem Hans Mayests Cassa og Angiveren Thommes Rosenvinge af Sandtorvholmen, 3 ort til stemplet Papier til Dommeren , og de øvrige Sagens Omkostninger med 6 Dr. Tilsammen 26 Dr 3 ort saa vilde han frafalde Sagens videre Forfølgning. Disse 26 Dr 3 ort blev af Iver Lechs Kone straxen inden Rætten betalt. Thi blev Sagen saaledes afgiort og af Rætten ophævet.

Fogden Lieutenant Heide ædskede Sagen i Rætte imod Peder Larsen Torrestad i Anledning af Tyvs Delinqventen, Johannes Christophersen. Peder Larsen mødte med den Declaration at han ingen Forsvar har, forstaaer heller ikke selv at plaidere sin Sag, den han allene henskiød under Rættens gunstigst Skiønne og Dom og havde for Resten ikke videre ved Sagen at erindre, Citanten reserverede sig til sin Paastand den han aflagde paa næstafvigte Aars Høste Ting og begiærede Dom. Dommeren maatte tilspørge Peder Larsen om han var fornøyet at Dom bliver afsagt i Sagen paa Dommerens Boepæl Bertnæs, siden Ting Tiden allerede er forbie og altsaa samme ey kand afsiges paa Tingstædet. Peder Larsen svarede at han imod saadan Dommerens Beslutning havde intet at erindre. Thi blev

Eragtet: Sagen udsættes til Mandag 14de Julii førskommende da Dom skal blive afsagt paa Sorenskriver Gaarden Bertnæs.

Fogden Lieutenant Heide havde ladet til dette Ting mundtlig indstævne Berithe Hansdatter Bedsfiord til Leyermaals Bøders Betaling. Berithe Hansdatter mødte ikke efter Paaraab, men paa hendes Vegne mødte hendes Mand Østen Larsen Bedsfirod og vedtoeg Varsel. Han tilstoed paa Rættens Tilspørsel at hun, Berithe Hansdatter omtrent for 4re Aar siden fødde et Drenge Barn som han uden for Ægteskab havde aflet med Comparenten. Dette skeede strax efter Michelsmisse og Vinteren derpaa indtraadte de i Ægteskab. Citanten begiærede Sagen udsat til næste Høste Ting, siden han endnu ingen Præste Attest havde faaet. Denne Anstand bevilgede Rætten.

Fogden Lieutenant Heide anmeldte at have ladet mundtlig indstævne Pigen Berithe Nielsdatter Tielle og Drengen Michel Andersen ibidem for Leyermaal til Bøders Betaling. Berithe Nielsdatter mødte og paa Drengens Vegne var tilstæde hans Husbonde Niels Andfindsen Tielle. Pigen Berithe Nielsdatter blev taget under Dommerens Examination og aflagde følgende Bekiendelse: Hun er henved 30 Aar gammel og er for nogle Aar siden confirmeret og har stedse gaaet til Guds Bord i Ofodens Menighed. For 3 Aar siden ved Michelmisse Tid fødde hun et Drenge Barn som hun udenfor Ægteskab hadde aflet med den indstævnte Michel Andersen. Niels Andfindsen paa sin Drengs Vegne vedgik Leyermaalets Rigtighed. Citanten begiærede Sagen udsat til Høste Tinget, siden han ey endnu har faaet den behøvende Præste Attest. Sagens Anstand blev af Rætten bevilget.

Hans Olsen Fagernæs anmeldte at have ladet mundtlig indstævne Niels Thommesen Fremnæs for 2de forvoldte Sager. 1. For Tyverie og 2. for grov Opførsel med Citanten, i begge Henseender at lide Examination, anhøre Vidner og lide Dom med Sagens Omkostninger. Til at vidne om Niels Thommesens Tyverie var under Falsmaals Straf indstævnet Elen Olina Fagernæs, Inger Nielsdatter ibidem og Ole Meyer Taraldsvig, men til at vidne om hans ellers grove Forhold imod Citanten vare ligesaa under Falsmaals Straf indstævnte Karen Nielsdatter Bedsfiord, Carl Carlsen Væggen, Michel Michelsen ibidem og Elen Monsdatter Fremnæs. Alle Vidnerne mødte og vedtoeg Varsel, undtagen Vidnet Inger Nielsdatter Fagernæs og Sagvolderen Niels Thommesën Fremnæs, for hvilken Begiæring lovlige Forkyndelse blev edelig afhiemlet af Stævne Vidnerne Christen Hveding og Anders Jensen Lieland. Siden det allerede lakkede langt ud paa Aftenen og Søndagen indfalder i Morgen og i Over Morgen indfalder Ting Dag paa Barøen, saa kunde Dommeren ikke denne Gang afhøre de mødende Vidner, men de bleve af ham alvorligen erindrede om at til næste Høste Ting at møde her paa Tingstædet uden nogen foregaaende Indvarsling og aflægge deres edelige Vidnesbyrd i disse Sager. Men paa det Sagerne ikke skulle forlænge henstaae og Citantens Ræt ikke sinkes, da blev af Rætten videre

Eragtet: At lovlig indstævnte, men fraværende Niels Thommesen Fremnæs gives Laug dag til næste Høste Ting at møde og svare til begge disse Sager. Til samme Tid forelægges Vidnet Inger Nielsdatter Fremnæs under Falsmaals Straf at møde og aflægge edelig Vidnesbyrd betreffende det af Niels Thommesen hos Hans Olsen begangne Tyverie. Da denne Laug Dag indeholder 2de særskildte Sager, saa skal samme ved Udstædelsen blive hver for sig beskreven meddelt for Ordens Skyld, og at intet Regenskab ved det stemplede Papier skal skee.

Paa Præsten Hr Peder Arctanders Vegne mødte for Rætten hans Svoger Ole Harr Lieland og anmeldte, at bemeldte Hr Peder Arctander har ladet mundtlig indstævne Lars Paulsen Balsnæs fordi han i Vaagen Fiskevæhr i Lofoden skal have stiaalet Fisk af Citantens Fiske Gield, herom at anhøre Vidner, udstaae Examination og lide Straf, samt betale Sagens Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnet Lars Nielsen Evenæs, Thommes Thommensen ibidem, Niels Haldorsen Arnes og Jacob Olsen Lille Ballangen. Af de indstævnte mødte ikke flere end Vidnet Lars Nielsen Evenæs. Stævnemaalets lovlige Forkyndelse blev af Stævne Vidnerne Anders Jensen Lieland og Ole Haldorsen Laxaae edelig afhiemlet for Sagvolderen Lars Paulsen og Niels Haldorsen Arnæs, men for Vidnet Thommes Thommesen Evenæs og Jacob Olsen ikke Stævnemaalet afhiemlet, da han havde selv været Stævningsmand. Af Rætten blev denne Sag saaledes

Eragtet: Siden Ting Tiden nu er aldeles forløben og Søndag indfalder i Morgen og første Ting Dag indfalder paa Barøen i Overmorgen, saa kunde Dommeren ikke denn sinde afhøre det mødende Vidne Lars Nielsen Evenæs, men Vidnet blev erindret om at møde paa næste Høste Ting at aflægge sit Vidnesbyrd. Imidlertid gives Sagvolderen Lars Paulsen Balsnæs Rættens Laugdag til samme Tid at møde og svare til Sagen. Til bemeldte Tid forelægges og Vidnet Niels Haldorsen Arnæs under Falsmaals Straf at møde og aflægge sit edelige Vidnesbyrd i Sagen.

Fogden Lieutenant Heide fremlagde Øde Gods Mandtallet og begiærede: at Hans Mayests Øde Gaard Rønelv af Skyld 2de Voger maatte inden Rætten opbydes til Bortbøxling imod aarlig Landskyld og flere Rættigheders Svarelse eller imod Græsleye. Ingen erbød sig inden Rætten at tilbøxle sig bemeldte Gaard Rønelv, men siden den forrige Opsidder Lars Ediasen blev af Fogden Lieutenant Heide berættet at han agter strax at fratræde Gaarden, saa belovede Lensmand Christen Hveding at tage samme under Brug for dette Aar imod Græsleyes Svarelse af 2 Dr.

For Rætten sigterede sig Kirsten Axelsdatter Nyegaard og anmeldte paa sin Mands Iver Lechs Vegne at han til dette Ting har ladet mundtlig indstævne Henrich Persen Hergotten for ulovlig Skov Hugst udi hans paaboende Gaard Nyegaards Mark, herom at anhøre Vidner og lide Dom til Undgieldelse med Sagens Omkostninger at erstatte. Som Vidner der have besigtiget den af Henrich Persen forøvede Skov Skade vare under Falsmaals Straf indstævnte Ole Joensen Trældahl og Michel Persen ibidem. De indstævnte mødte og vedtoeg Kald og Varsel. Men eftersom Ting Tiden er forløben, saa kunde Dommeren ey denne sinde faa Vidnerne afhørte, eller i øvrigt fortfare med Sagen. Derfor samme udsættes til næste Høste Ting, da saa vel den Saggivne Henrich Persen Hergotten som Vidnerne Ole Joensen og Michel Persen Trældahl paalægges at møde paa næste Ting uden nogen foregaaende Indstævning, den første at svare til hvad af Sagen dependerer, og Vidnerne at aflægge deres edelige Vidnesbyrd om hvad dem i Sagen kand være bekiendt.

Ole Joensen Trældahl anviste inden Rætten Huden af en halv voxen Biørn som han i næstafvigte 1778 Aars Foraar havde skudt udi Trældahls Marken. Dette hans Andragende blev af Laug Rættet og Almuen bekræftet, thi blev Huden forseglet og Skud Penge 1 Dr ham leveret.-


Tinget blev derpaa i Kongens høye Navn ophævet.