1778 B Haust

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Høsttinget 1778

Anno 1778, Løverdagen den 3die October blev paa Gaarden Lieland det almindelige høste- Sage- og Skatte-Ting begyndt med Ofodens Fierdings Almue siden det indfaldende stormende Veir havde hindret Betienterne fra at ankomme her til Stædet den 30te September. 1ste og anden hujus som vare de 3nde to første berammede Ting-Dage for denne Fierding . Rætten betient af mig, Kongl. Maysts virkelig Cancellie Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med 8-te Eedsorne Laugrættesmænd:

1. Augustinus Caspersen, Fagerjord, borte, istaæden Anders Erichsen, ibidem.

2. Peder Rasmussen, Stor Hariangen, borte, istæden Axel Sørensen, Bachejord,

3. Joen Nielsen, Klubvigen, borte, istæden Lars Andersen, Laborg,

4. Ole Joensen, Taartnæs borte, i stæden, Per Joensen, ibidem,

5. Johan Nielsen, Stuenæs,

6. Niels Nielsen, Fagernæs,

7. Gabriel Knudsen, Balsnæs, Disse 3nde sidste aflagde deres LaugRættes Eed, og

8. Hans Christophersen, Schaar, borte, i stæden Jonas Erlandsen, Torrestad.


Da Rætten var sat og Tingfred lyst i Kongens Navn, blev af Fogden, Lieutenant Heide fremlagde inden Rætten til Oplæsning følgende Publicationer:

1. Forordning angaaende Salthandelen og Saltafgifterne i Danmark og Norge, dat. den 9de. Julii 1778.

2. Dito angaaende at Danske Banco Sedler, i sær de paa Een og Fem. Rigsdaler maa indføres udi Island, dateret den 22. April 1778.

3. Placat angaaende Kongelige Told Flag for Kryds Betienterne naar de fare i Kongelig Tieneste, dateret den 4de Junii 1778.

4. Dito angaaende Tobaks Forhandlings Afgift, og visse Tobaks Blade i Danmark og Norge, dateret den 18de Junii 1778.

5. Kammer Collegii Skrivelse til Amtet af 9de Maii 1778, communiceret Fogden fra Amtet den 28de Julii næstefter, betreffende Fæste Brevene indførte i Fæste Protocollerne af Beneficariees og Proprietaries med videre.

6. Skrivelse fra Amtet til Fogden under 16de Septbr. 1778 hvorved efterlyses en Svensk Soldat, Peder Söderholm, for begangen Mord paa sin Hustru med videre.

7. En af Fogden Lieutenant Heides indstævnet Fredlysning af 30. Septbr. 1778 om Gaarden Rønelv, Hans Mayest. tilhørende, at ingen maa fornærme Lars Ediasen som har antaget samme imod aarlig Græsleyes Svarelse af 2 Dr.


Fogden Lieutenant Heide fremlagde til Examination inden Rætten følgende af ham forfattede Mandtaller til Belæg ved Saltens Fogderiets Regenskab for 1778, Nemlig :

1. Designation over bortbøxlede Gaarder af Kongens Gods i Ofodens Fierding i Aaret 1778, som blev befundet rigtig.

2. Dito over Hans Mayest. ødeliggende Gods i Ofodens Fierding for dette Aar, hvorefter Gaarden Rønelv af 2 Dalers Skyld har og dette Aar ligget øde og været lenge brugt af Lars Ediasen med 2 Dr i Græsleye.

3. Dito over Svenske Lapper som i dette Aar haver græsset sine Reensdyr her paa Saltens Fielde. Af disse fandtes ingen anført i Ofodens Fierding, da Skipper Per Monsen Virach og Hans Hansen Hochvig sagde at de Svenske Lapper indfinder sig hvert Aar her paa Fieldene med ders Reensdyr, men ikke vilde betale nogen Skat af samme, ikke heller tør nogen uden Frygt for Vold og Overlast fordre Skatten hos dem, og anmeldte derhos Hans Hansen Hochvig, at han i næstleden Sommer anvendte 3de Dage og Nætter paa Reysen til Fields at fordre Skatten af endeel Lapper, men fik for dette og næstforrige Aar 1777 ey indcasseret mere end 1 Dr. 4 skl. som han har leveret Lieutenant og Foged Heide.


Lieutenant Heide begiærede fremdeles følgende Qvæstioner fremsatte til Besvarelse af Laug-Rættet og Almuen, Nemlig:

1. Om Matriculen i indeværende Aar 1778 i Ofodens Fierding med nogen nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret - eller om nogen Pladser findes saaledes opryddede at de med Billighed og Lighed med andre burde skyldsættes? Resp.: Ney!

2. Om i denne Fierding findes nogen Sauger hvorpaa Bord kan skiæres, og hvoraf i Anledning af Skatte-Forordningen en Skat burde svares? Resp.: Ney!

3. Om i denne Fierding findes flere Qværner til Skats Svarelse end de forhen taxerede og angivne? Resp.: Ney!

4.Om nogen i denne Fierding har Laxe-Fiskerie eller optaget Enge-Slætter hvoraf Skat kand svares? Resp.: Ney!

5.Om nogen i denne Fierding har mere end et Jordebrug? Resp.: Ney!

6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odelsjord? Resp.: Ney!

7. Om 6te- og 10de Penge af Arvs- eller Midlers Udførsel af dette Rige er falden, ligesaa om nogen Lappe af dette Riget ere bortflyttede med Eyendeler, hvoraf 6te og 10de Penge bør svares? Resp.: Ingen vidste herom at give mindste Oplysning.

8. Om Vrag eller strandet Gods i denne Fierding dette Aar er falden? Resp.: Ney!

9. Om Hovedlodder eller Bøder af 120 - eller 60 Lod Sølv er dette Aar forfalden? Resp.: Laug-Rættet eller Almuen vidste intet hertil at svare.

10. Om Nogen Arve-Midler som enten dette Aar eller forrige Aar ved Skifte-Rættet ere udlagde, hvoraf Forløvs Penger burde svares? Resp.: Herom udstæder Sorenskriveren sin Aparte Attest, hvorom desuden Almuen intet vidste at oplyse.

11. Om noge Bøder for ulovlig Skov-Hugst dette Aar er falden? Resp.: Ney!

12. Om nogen i dette Aar er i Ege-Liigkiste begraven? Resp.: Ney!

13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere eller JægteSkippere som i dette Aar har haft flere end en Jægt til Bergen og Strandsiddere og SelvFosterKarle?

Resp:: Af Giæstgivere findes ey flere end Christen Hveding Lieland. Af JægteSkippere ere bemeldte Christen Hveding, som dette Aars sidste Stævne har 2de Jægter til Bergen, dernæst Ole Knudsen Bieldgam og de 2de Brødre Peder Monsen og Hans Monsen Virach som have JægteBrug sammen, af hvilke ingen har haft flere end en Jægt hvert Stævne til Bergen, Strandsiddere og SelvFosterKarle bleve ey angivne at findes. Dette passerede blev af Rætten udstædet formaliter beskreven.

Paa Lieutenant og Foged Heides Vegne mødte Procurator Peder Døllman og tilkiendegav, at til dette Ting var Niels Andfindsen Tielle indstævnet at lide Dom med Omkostningers Erstatning for en hos ham forefunden Brændevins Pande. Den Saggivne Niels Andfindsen mødte ikke efter Rættens Paaraab. StævneVidnerne Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland mødte for Rætten som med Corporlig Dd bekræftede at have med 14 Dages Varsel indstævnet Niels Andfindsen paa Hans Bopæl. Procurator Døllman begiærede Laugdag af Rætten udstædet-

ERAGTET: Siden Sagvolderen Niels Andfindsen Tielle ikke har faaet lovlig afhiemlet Stævnemaal ikke har mødt eller giver Svar i Sagen imod ham, bliver hand i Medhold af Lov, af Rætten forundt Laugdag til næste Ting for at tage til Gienmæle.

Liutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman tilkiendegive at han har til dette Ting ladet mundtlig indstævne Hans Monsen Virach at lide Dom med Omkostningers Erstatning for en hos ham forefunden Brændevins Pande. Den Saggivne Hans Monsen mødte og vedtoeg Varsel. Actor begiærede den Indstævnte tilspurt om han ikke var vidende at den hos ham forefundne Brændevins Pande var et u-lovligt Redskab siden Forordningen af 8de Martii 1757 var bleven publiceret?

2. Om ikke den omspurte Pande er ved Auction solgt og udbragt til 4 Dr 3 ort? Hans Monsen svarede til 1. Qv.: Det var ham ikke bekiendt at Brændevins Panden var forbuden - og til 2den Qv.: Ja, det Omspurte forholder sig saaledes, og loed ham sig samme tilslaae paa Auctionen. Døllman begiærede tilspurt: Hvor længe han har været Eyer af den omspurte Brændevins Pande og om samme den Tid, enten af ham selv eller hans Hus nogensinde har været brugt til Brændevins Brænden?

Resp: Han har eyet den i 2de Aar og brugt samme 3 à 4 Gange i det høyeste. Døllman i Anledning af den Indstævntes egen Declaration gjorde følgende Paastand saasom Brændevins Redskabets Summa 4 Dr. 3 ort. Forbrugt for Bruget af samme udi Mulct for samme 10 Dr. Skriver- og Forseglings Penge 3 ort 12 skl, Stemplet Papier til Actens Beskrivelse 3 ort, Actors Paatale 7 Dr. Lensmanden for Stævningens Forkyndelse 1 Dr. Tilsammen 19 Dr 12 skl.hvormed Comparenten indloed Sagen under Dom

Hans Monsen belangede her paa Tingstædet at afgiøre og betale i Mindelighed efter Actors Paastand i Sagen imod ham. Comparenten Døllman begiærede Sagen stillet i beroe, for at se om Hans Monsen opfylder sit Løfte. Denne Anstand blev af Rætten bevilget

Procurator Peder Døllman mødte paa Lieutenant og Foged Heides Vegne og tilkiendegav at han til dette Ting har ladet mundtlig indstævne Hans Larsen Bedsfiord at lide Dom med Omkostningers Erstatning for en hos ham forefunden Brændevins Pande. Hans Larsen Bedsfiord mødte ikke efter Paaraab. StævneVidnerne, Christen Hveding Lieland og Hans Larsen Lielandschar bekræftede med Corporlig Ed at have paa lovlig Tid og Stæd indstævnet sagsøgte Hans Larsen.Dollman begiærede Laugdag udredet.

ERAGTET: Lovlig Indstævnte, men ey mødende Sagvolder Hans Larsen Bedsfiord givet Rættens Laugdag til næste Ting at møde med sit Tilsvar i Sagen.


Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman tilkiendegive at han til dette Ting har ladet mundtlig indstævne Pigen Maren Olsdatter Rønelv at lide Dom for begangen Leyermaal og de deraf flydende Bøders Udredelse. Maren Olsdatter mødte ikke efter Paaraab, men Lars Ediasen, med hvem hun siden Leyermaalet er bleven gift, var tilstæde og vedtoeg Varsel paa hendes Vegne. han forklarede videre, at han var Fader til det af Maren Olsdatter fødte uægte Barn og blev for 1 1/2 Aar siden gift med hende efterat hun 1 Aars Tid forud havde født Barnet til Verden. Døllman derefter forestillede: at da Leyermaalet af den Indstævntes Mand selv inden Rætten er tilstaaet, saa paastoed han Dom til Bøders Udredelse og denne Forseelses Omkostninger. Dommeren måtte tilspørge Comparenten om han ikke kunde producere den omhandlede Præste-Attest som udi Leyermaals Sag er en væsentlig Nødvendighed og uden hvilken denne Sag ikke heller kand blive paadømt.

Døllman paa Actors Vegne forbandt sig til at omkaste og producere samme her inden Rætten til førstkommende Mandag, til hvilken Tid han begiærede denne Sag udsat. ERAGTET: Sagens Anstand bevilges. -

Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman tilkiendegive at han til dette Ting har ladet mundtlig indstævne Peder Jensen Øyen for for tidlig Sammenleye at lide Dom til Bøders Udredelse. Den Saggivne Peder Jensen mødte og leverede strax inden Rætten 2 Dr. til Afdrag paa Bøderne, og Resten belovede han siden at betale i Mindelighed. Citanten accorderede den forlangte Udsættelse, hvorfore Sagen blev af Rætten udsat til næste Ting.

Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman insdstævne Enken Stine Stephansdatter Dragvig at lide Dom til Bøders og Omkostningers Erstatning for begangen Leyermaal. Stine Stephansdatter mødte ikke efter Paaraab. Stævnings Vidnerne Ole Harr og Anders Jensen Lieland bekræftede med Corporlig Ed at have paa behørig Tid og Stæd indstævnet den Saggivne Stine Stephansdatter Dragvig. Citanten begiærede Laugdags Udredelse.

ERAGTET: Den Saggivne Stine Stephansdatter Dragvig, som efter lovlig forkyndt og afhiemlet Stævnemaal ikke haver mødt med noget Tilsvar, gives Rættens Laugdag til næste Ting.

Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman tilkiendegive, at han til dette Ting har ladet mundtlig indstævne Lars Larsen Østervig for Overhørighed imod Citantens Udvisnings Seddel, hvorved den Indstævntes Søn Peder Larsen er anviist Tieneste hos Morten Hansen Kleven, derom at lide Dom med Omkostningers Erstatning. Ligeledes var indstævnet Peder Larsen Rættens Examination at være undergiven og lide Dom, og endelig Johan Olsen Lenvig der har imodtaget Peder Larsen udi sin Tieneste. De Indstævnte mødte alle og vedtoeg lovlig Kald og Varsel. Døllman derpaa tilspurte de indstævnte, nemlig, Lars Larsen Østervig og Johan Olsen Lenvig, om dem ikke var bekiendt Fogdens Udviisnings Seddel av 11te Octbr. 1777 om at Peder Larsen efter samme var sat udi Tieneste hos Morten Hansen Kleven? Lars Larsen svarede, at den anspurte Seddel blev ham udi sidst afvigte Aars Høst forelest af Lensmanden, men Johan Olsen nægtede aldeles at have enten hørt eller seet til den.

Døllman begiærede Lars Larsen tilspurt: Hvad der har været Aasage, at hans Søn ikke har indfundet sig udi den ham anviiste Tieneste hos Morten Hansen? Lars Larsen svarede: Det var af puur Enfoldighed, at han tilbageholdt sin Søn, det han ikke vidste at være af nogen farlige Følge var og ellers til sin Søns hele høylig trængende, siden det er allene af Søen at han skal søge sit Leve Brød, da han har intet Kaar paa Gaarden Østervig, den han havde opgivet for en anden i den faste Forhaabning at faae en anden Jord bøxlet, hvorudi han blev bedragen. Ellers har denne hans Søn, Peder Larsen været i Tieneste hos Johan Olsen Lenvig, og dette skeede med Comparentens frie Villie, og Johan Olsen vidste ikke heller at hans Søn var henviist i Tieneste hos Morten Hansen. Actor derefter tilspurte Drengen Peder Larsen, hvem der her forledet ham til at forblive udi Johan Olsen Lenvigs Tieneste, og saaledes viiste sig overhørig? Peder Larsen svarede: at det var ikke hans, Peders, Skyld, men en u-stævnet Mand fra Lenvig, har hvem Comparenten tilforn havde tient, var Aarsag, dog var hans Fader ikke heller derudi u-villig, det og Lars Larsen selv tilstoed. Citanten derefter fremlagde Lieutenant og Foged Heides Udviisnings Seddel av 11te Octbr. 1777, som han begiærede læst og Acten tiltaget.

Til Slutning tilspurte Actor Drengen Peder Larsen om han for sin egen Deel har været villig at antage den ham anviiste Tieneste hos Morten Hansen. Peder Larsen svarede: Ney! Thi han er en syg Dreng. Døllmann derefter giorde følgende Irættesættelse: at da det er beviist ved den inden Rætten skeede Examination, at Lars Larsen Østervig ey allene har været bekiendt om Fogdes Udviisnings Seddel, men endog at han derefter har ladet Sønnen Peder Larsen forblive udi Johan Olsen Lenvigs Tieneste, saa synes det, at Actor i denne Sag med Grund har at holde sig til mer bemeldte Lars Larsen og derfor paastoed over ham for hans brugte Overhørighed en conventable Mulct efter Lov og Forordninger, dernæst Johan Olsen Lenvig som uden Pasbord har engageret og antaget Drengen i sin Tieneste maatte blive anseet efter Lovens 3die Bog. 21de Cap. 12te Art, samt begge.disse, en for begge og begge for en, tilfunden at erstatte denne Sags Omkostninger, nemlig:

Forseglings- og Skriver-Penge 3 ort 12 sk., Stemplet Papier til Actens Beskivelse: 3 ort Stævningens Forkyndelse 1 Dr. 2 ort, For Sagens Paatale 1 Dr, og Endelig at Drengen ved Rættens Dom maatte blive tilfunden u-opholdet at tiltræde den Tieneste ham er bleven udviist, hvormed han indstillede Sagen under Dom. Lars Larsen Østervig henstillede Sagen under Dom. ERAGTET: Sagen optages til Doms til næstkommende Mandag her paa Tingstædet.

Siden det allerede var silde, og det idag var sidste Tingdag for denne Fierding, saa blev af Dommeren et Udsættelses Sage Ting berammet til førskommende Mandag, den 5te October, da alle de som maatte have Sager indstævnte, bleve tilholdte i betids at møde her paa Tingstædet og fordre deres Sager i Rætte.

Hvorpaa Rætten blev i Aften ophævet.


Mandagen den 5te October blev efter Dommerens tagne Beslutning i forgaars, et Udsættelses Sage Ting holden med Ofodens Almue, og Rætten betient med det forhen navngivne Laug-Rætte, undtagen at Axel Sørensen Bachejord var borte, i hans Stæd var ved Rætten Anders Jensen Lieland.

Da først udi Sagen anlagt af Hr. Lieutenant og Foged Heide imod Lars Larsen Østervig, hans Søn Peder Larsen og Johan Olsen Lenvig blev afsagt saadan Dom: Efter en under 11te October 1777 udstædet Udviisnings Seddel som er denne Acte tiltagen befindes at Lieutenant og Foged Heide havde beordret Drengen Peder Larsen Østervig, at træde i Tieneste hos Morten Hansen Kleven, men det findes tillige her af Acten oplyst at denne Ordre ikke er af ham bleven opfyldt. Hans Fader Lars Larsen Østervig har herhos ey allene tilstaaet, at denne Udviisnings Seddel var ham af Lensmanden forelæst, men og, at han desuagtet holdt sin Søn tilbage, og loed ham blive i Tieneste hos Johan Olsen Lenvig, som var uvidende om hvad der hæftede paa Drengen. Og da, Lars Larsen, som sin unge Søns Værge, var allene den som burde søgt denne Lieutenant Heides Ordre opfyldt og kunde forebygget det passerede og denne Action, saa bør han og ene svare til den Følge, da han selv har inden Rætten tilstaaet sin Overhørighed.

Thi Kiendes For Ræt, Lars Larsen Østervig bør til Straf for sit overhørige Forhold, og at ikke andre skal tage Exempel af ham betale en Mulct af 2 Dr til Stædets Skole.Casse, og i Sgens Omkostninger saaledes beregnede: Ancommunations Gebyhr 3 ort 12 sk, Stemplet Papier til Dommeren 2 ort, Stævnings Penge 1 Dr, Actors Paatale 4 ort, Tilsammen 3 Dr 12 sk, der bliver med de dicterede Bøder i alt 5 Dr. 4 sk.

Drengen Peder Larsen bør u-opholdelig træde i Tieneste hos Morten Hansen Kleven og opfylde Udviisnings Seddelens Indhold. Men Actors Paastand imod Johan Olsen Lenvig Lenvig frafaldes, siden det ikke er ham overtydet at Lieutenant Heides Ordre var ham bekiendt eller at han nogensinde har tilbageholdt Drengen, og den af Actor allequerede Lovens Articul findes ikke heller paa Joan Olsen appliquable, da han behøvde intet Pasbord for Drengen Peder Larsen, naar han imodtoeg ham af hans Faders Haand, saa at Johan Olsen bliver for Citantens Tiltale i denne Sag aldeles frikiendt. Denne Doms Indhold opfyldes af Lars Larsen Østervig og hans Søn Peder Larsen inden 15 Dage efter dens lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Forordningen af 6te Decbr. 1743. -

Morten Hansen Kleven mødte for Rætten og anmeldte at han, til at søge sin Næring paa Søen var høylig trængende til en Ottrings Baad at faa bygget af Saltdalens Almindings Skov, saa at han desaarsags i næstleden Vinter maatte leye sig en Baad hos en anden Mand til Fiskeriet. Laug-Rættet og Almuen blev af Sorenskriveren tilspurt: om dette Morten Hansens Andragende forholdt sig saa og om han til denne Ottrings Baad var høylig trængende? Dertil blev svaret. Ja! at det forholdt sig saa i Sandhed. Herom var Morten Hansen Rættens Attest begiærende, som blev bevilget.

Ligeledes anmeldte Niels Nielsen Fagernæs at være høylig trængende til en Ottrings Baad til sit Fiskeriets Fortsættelse, som ligeledes blev af Laug-Rættet og Almuen tilstaaet rigtig at være.

Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman ædske Leyermaals Sagen i Rætte imod Maren Olsdatter Rønelv, og efter Dommerens Paalæg i Forgaars producerede Stædets Præste-Attest af 4de Octbr 1778, som han begiærede læst, hvorefter han paastoed Dom i Sagen til Leyermaals Bøders Betaling med videre.


Thi blev saaledes dømt og afsagt: Eftersom Lars Ediasen Rønelv ikke allene har inden Rætten tilstaaet, men endog den af Actor producerede Præste-Attest fuldstændigen oplyser at Maren Olsdatter Rønelv er af benævnte Lars Ediasen bleven besvangret og har med ham aflet Barn førend de bleve ægteviede, Saa Kiendes for Ræt at være: Maren Olsdatter Rønelv bør til Straf for hendes Leyermaal betale sine Leyermaals Bøder efter Lovens 6te Bg. 13de Cap. 1ste Art med 12 Lod Sølv eller 6 Dr, og desuden efter Forordningen af 8de Juni 1767 at sidde paa Vand og Brød i 8te Dage. Denne Dom besørger Actor opfyldt inden 15 dage efter dens lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Forordningen af 6te December 1743.

Til Publication blev fremlagt en af Stædets Præst Hr Peder Arctander til Jacob Larsen udstædet Bøxel Seddel, dat. den 10de Junii 1778 paa 12 Mk. Fisk Ofodens Præstes og Kirkens Gods tilørende, i Gaarden Laxaae. Til Tugthuuset 4 sk.

Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman tilkiendegive at han paa Justitiens Vegne har ladet Mundtlig indstævne Peder Larsen Torrestad for en hos ham forefunden Brændeviins Pande, til Mulct og Bøder efter Forordningen med denne Processes Omkostningers Erstatning. Peder Larsen mødte og modtoeg Varsel. Actor tilspurte den indstævnte, hvor længe han har haft den paastævnte Brændeviins Pande i sit Eye, og om han ikke i den Tid har brugt eller ladet bruge samme til Brændeviins Brænden? Peder Larsen svarede: Han havde den neppe et Aar i sit Eye, førend den ble confisqueret, og har af ham ikke nogensinde været brugt til Brændeviins Brænden. Actor derefter tilkiendegav at han til Justitiens Pleye har ladet uduelig giøre denne Brændeviins Pande og samme siden ved Auction bortsolgt og udbragt til den Summa 3 Dr 2 ort 8 sk som han paastoed maatte ved Dom vorde tilfunden at udrede tillige med denne Processes Omkostninger derudi bestaaende. Skriver og Forseglings Penge 3 ort 12 sk, Stemplet Papier til Dommeren i henseende til dens ringe Vidtlastighed 2 ort, for Stævningens Forkyndelse 4 ort og for Actors Paatal 1 Dr, tilsammen 6 Dr. 4 ort 12 sk, og da Actor efter nøyeste Information ikke har kundet faaet opdaget, at den Indtævnte har brugt Brændeviins Redskabet, saa kunde han ikke gaae videre med sin Paastand, men efter den allerede giorte Irættesættelse henstillede Sagen under Dom.

Peder Larsen begiærede Sagen udsat til næste Aars Sommer Ting, da han ville i Mindelighed fuldbyrde Actors Paastand ved denne hans Desfacation adquescerede Actor, derfor hestaaer Sagen til næste Ting.

Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllmn ædske Sagen i Rætte imod Peder Larsen Torrestad i Anledning af den af hans Arrest undvigte Tyvs Delinquent Johannes Christophersen. Peder Larsen var ved Rætten tilstæde. Døllman indgav Lieutenant og Foged Heides Regning over Omkostningerne paa Johannes Christophersens Bortrømmelse og paa sammes anvendte Omkostninger item Forpflegning, i alt beløbende til 132 Dr 2 ort 2 sk, hvilken Regning han begiærede læst og Acten tilført. Til at bevise sammes Rigtighed blev produceret Hr Amtmand Knagenhielms Ordre af 15de Augustii næstleden som Comparenten begiærede læst og Acten tilført. Dernæst i lige henseende anviste Comparenten en af bemeldte Hr. Amtmand de Knagenhielm forfattet og approberet Delinquent Omkostnings Beregning af Dato 23die Septbr 1776 hvoraf han begiærede det insignerede i denne Acte indtagen, hvorefter Actor loed formere følgende Irættesættelse: at da Tyvs Delinquent Johannes Christophersen formedelst Peder Larsens ey allene u-redelige, men skiødesløse Omgang , har taget Anledning til Bortrømmelsen, men endog foraarsaget de efter den producerede Regnings Indhold forsagende Udgifter saa pastoed Comparenten: at Peder Larsen maatte blive tilfunden at betale de ovenmeldte 132 Dr 2 ort 2 sk, dernæst denne Sags forvoldte Omkostninger tillige med Actors Paatale, som alt blev henstillet til Rættens Beregning og Fastsættelse, og endelig ved Dom fastsat en Straf saaledes som Lov og Forordninger dicterer for en saa skiødesløs og u-redelig Lensmand og Arrestforvarer.

Peder Larsen begiærede Sagen til næste Ting udsat for at faae en Defensor beskikket til at plaidere hans Sag i fald Rætten skulle anse det fornøden, at et Forsvar for den Citerede skulle blive opnævnt, da havde Actor intet derimod at erindre.

ERAGTET: Den indstævnte Peder Larsen, i hvor stor end hans Forbrydelse foregives at være, kand ikke nægtes Rættens Beskiærmelse, men ham forundes Udsættelse i Sagen til næste Aars Sommer Ting, da han haver at fremkomme med det paaraabte Forsvar, thi i modsat Fald bliver Sagen da til Doms optagen. -

Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman ædske Leyermaals Sagen imod Ole Larsen Laborg og Lisbeth Ottesdatter Klubvigen og producerede Rættens seeneste Laugdag som blev læst. Døllman derefter forestillede at han efter denne Rættens Forelæggelse formedelst indfaldende stormende Veir ey har kundet til dette Ting indvarsle Lisbeth Ottesdatter, i den henseende begiærede han nye Forelæggelse for hende til næste Ting.

ERAGTET: Siden den ved næstleden Sommer Ting udstædte Laugdag ikke findes forkyndt, saa bliver Enken Lisbeth Ottesdatter Klubvigen herved paa nye af Rætten forelagt til næstkommende 1779 Aars Sommer Ting at møde og svare til denne Leyermaals Sag. -


Lieutenant og Foged Heide loed ved Procurator Døllman ædske Sagen i Rætte, anlagt ved næstafvigte Sommer Ting imod Iver Eidiesen Lech for Smug-Handel og producerede det da udstædte Forelæg læst og Acten tiltagen. Og derefter begiærede Vidnerne paaraabte. Hverken Vidnerne eller den Saggivne Iver Lech mødte efter Paaraab. Actor tilkiendegav, at det ene StævningsVidne ey formedelst U-Veir har kundet møde her paa Tinget, men reserverede sig at fremstille samme til næste Ting tillige med den ey mødende Sagvolder. Imidlertid forbeholdt Actor sin Paastand i Henseende til Falsmaal over de indstævnte og forelagde Vidner som efter Rættens Paaraab nu ikke har mødt. Saaledes blev Sagen udsat til næste Ting, da Actor fremstiller Stævnings Vidnerne.

Hans Monsen Virach fremstoed for Rætten og deponerede de i Forgaars af Actor Procurator Døllman paa Lieutenant og Foged Heides Vegne imod ham paastaaede 18 Dr 12 sk for den hos ham forefundne Brændeviins Pande, hvilke 18 Dr. 12 sk Døllman imodtoeg at overleveres Lieutenant Heide til videre Repartition, og dermed blev den Sag sluttet.

Elen Hansdatter Stuenæs mødte for Rætten og anmeldte at have til et Tingsvidnes Erhvervelse ladet mundtlig indstævne Qvinden Dorthe Pedersdatter Stuenæs for ærerørige Ord og grove Beskyldninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte Ane Christensdatter Stuenæs og Else Andersdatter ibidem. De indstævnte mødte og vedtoeg Varsel. Vidnerne blev derpaa fremstillede og Edens Forklaring af Lov-Bogen dem begge forelæst. Hvorpaa blev fremkaldet 1ste Vidne Ane Christensdatter Stuenæs som blev alvorligen formanet til at vidne Sandhed, og da hun herpaa havde aflagt sin Saligheds Ed, vidnede saaledes:

Vidnet er 46 aar gammel og er gift og boende paa Stuenæs. I næstafvigte Sommer i Slot-Aanden medes de havde raget Hø, og Elen Hansdatter og Dorthe Pedersdatter, saavelsom Vidnet havde sat sig ned til Hvile, hørte Vidnet just ikke nogen alvorlig Kiækel reyse sig imellem dem, kunde ikke heller erindre meget af hvad der blev talt, men dette allene hørte Vidnet, at Dorthe Pedersdatter sagde til Elen Hansdatter: Du skal tage dig vare, for at Du ikke har Ord for at ligge ind med Frieren eller Fæstmanden. Videre Ord af Betydenhed hørte ikke Vidnet passere imellem dem, kunde ey heller vidne videre i denne Sag. Vidnet blev dimitteret og fremkaldet 2det Vidne

Elen Andersdatter Stuenæs som aflagde med oprakte Fingre sin Saligheds Ed og vidnede saaledes: Vidnet var tilstæde paa samme Tid og Stæd som forrige Vidne er omrøret at Dorthe Pedersdatter og Elen Hansdatter vare i Mund-Kiækel. Denne havde blandt andet denne Oprindelse: at Elen Hansdtr beskyldte Dorthe Pedersdtr for at have talt noget ilde om sig, hvilket Dorthe Pedersdtr. benægtede. Men da Elen Hansdatter blev ved sin Paastand, svarede Dorthe Pedersdatter: Ja, Du kand trætte paa det, er det, det ene sandt, saa er det og sandt at Du ligger inde med Frieren. Videre af Betydenhed hørte ikke Vidnet talt imellem dem, ey heller vidste det videre at vidne og blev altsaa dimitteret. Dorthe Pedersdatter kunde paa Dommerens Tilspørgsel ey fragaa, hvad af Vidnerne vare hende overtydet, og erbøed sig at indgive Forlig med Elen Hansdatter, som hun heller ikke med Grund kand beskylde for at være skyldig udi hvad hun i Hastighed og den slags overilede Ord har talt. Citanten begiærede Sagen udsat til næste Aars Sommer Ting, at hendes Mand kand være tilstæde og tage sig hendes Sag an. Denne forlangte Udsættelse blev af Rætten bevilget.

Dernæst blev videre inden Rætten fremlagt og oplæst en af Maren Jensdatter og hendes Mand Hans Henrichsen under Dags Dato forfattet skriftlig Declaration og Afbigt til Hans Olsen Fagernæs i Anlednig af nogle ære-rørige Ord og Beskyldning for Hoer som Maren Jensdatter havde udtalt om benævnte Hans Olsen Fagernæs.

Af Rætten blev paaraabt Tingvidne-Sagen anlagt af Peder Axelsen Fagernæs imod hans kone Lisbeth Olsdatter og Drengen Hans Hartvigsen i Anledning af deres tilsammen begangne Leyermaal. Peder Axelsen var ikke tilstæde, ikke heller Qvinden Lisbeth Olsdatter, men Drengen Hans Hartvigsen mødte efter Paaraab, som aldeles fragik at have besvangret Peder Axelsens Kone Lisbeth Olsdatter, eller med hende haft nogen legemlig Omgiængelse, dog efterat Dommeren havde paa det alvorligste formanet til sandfærdig Bekiendelse at aflægge, tilstoed han omsider Leyermaalet, og at han var Fader til hendes sidste Barn, i hvis Anledning han af Citanten Peder Axelsen er vorden stævnet. Som Peder Axelsen ikke mødte med noget Tilsvar blev Sagen til næste Ting udsat.

Videre blev af Rætten paaraabt Sagen anlagt ved næstafvigte aars Høste Ting af Peder Axelsen Fagernæs imod Drengen Hans Hartvigsen, nu tienende paa Torrestad for ærerørige og ubequemme Ord. Peder Axelsen var ikke tilstæde. Hans Hartvigsen mødte og tilkiendegav at have ladet mundtlig indstævne Peder Axelsen Fagernæs til Contra-Vidners Anhørelse betræffende et af ham imod Contra-Citanten forøvet Slagsmaal i næstafvigte Aars Vinter-Fiskeriets Tid i Findmarken. Som Vidner var under Falsmaal indstævnte Thor Joensen Lille Hochvig, Jens Persen Narvig, Jochum Baarsen Fagernæs og Johannes Christiansen ibidem.

Peder Axelsen mødte ikke efter Paaraab, ikke heller Jochum Baarsen Fagernæs, men for dem blev Stævnemaalets lovlige Forkyndelse eedelig afhiemlet af Stævne-Vidnerne Hans Larsen Lielandschar og Jacob Joensen Øyen.

De mødende Vidner blev fremstillet for Rætten og formanede til Sandhed at vidne, og blev fremkaldet 1ste Vidne Thor Joensen Lille Hochvig, som efter forhen aflagde Ed vidnede saaledes: Vinteren 1777 var da Vidnet i Fiskerie paa Baad med sin da værende Husbonde Peder Axelsen i Findmarken, hvor Per Axelsen og Hans Hartvigsen en Dag kom i Trætte og Slagsmaal sammen, thi da de skulle spise og Peder Axelsen kaldte Hans Hartvigsen herind at spise, vilde han ikke og foregav at han ikke turde, men da Hans Hartvigsen endelig kom ind, hørte Vidnet at Per Axelsen begyndte Trætte, toeg fat paa Hans Hartvigsen og sloeg ham i Gulvet. Vidnet kunde siden det er så lang Tid siden ikke erindre hva der blev talt eller hvad der videre passerede, uden dette erindede dog Vidnet, at Peder Axelsen sagde: at han skulle tage Hans Hartvigsen ud paa det frie og hugge Øxen i ham. Vidnet blev derpaa fra Rætten afskediget.

2det Vidne Jens Persen Narvig aflagde sin Saligheds Ed og vidnede saaledes: Vidnet var paa samme Tid paa Fiskerie i Findmarken, som af forrige Vidne er omprovet og roede paa Baad med Peder Axelsen, saa ogsaa den omprovede Tid, at Peder Axelsen sloeg Hans Hartvigsen i Gulvet, men herforuden saae Vidnet at Per Axelsen nogle Dage forud sloeg Hans Hartvigsen, og til disse Slagsmaale blev Per Axelsen ophidset ved nogle grusomme Ord som Hans Hartvigsen havde udtalt, Nemlig, at han ikke turde gaae ind at spise, fordi han frygtede for at Per Axelsen vilde stikke en Kniv eller hugge Øxen i ham. Vidnet saae og ellers adskillige Gange at Per Axelsen saa smaat sloeg Hans Hartvigsen, men kunde nu ikke saa nøye erindre samme. Vidnet blev dimitteret og dernæst fremkaldet

3die Vidne, Johannes Christiansen Fagernæs som efter forhen aflagt Saligheds Ed provede enstemmig i et og alt med næst forrige Vidne, Jens Pedersen Narvig og blev igien afskediget. Contra Citanten begiærede Laugdag og Forelæg udstædet. ERAGTET: Lovlig indstævnte, men fraværende Per Axelsen Fagernæs gives Rættens Laugdag til næste Ting at møde med sit Tilsvar i denne Sag. Til samme Tid bliver Vidnet Johannes Baarsen Fagernæs forelagt under Falsmaals Straf at møde og aflægge Edelig Vidnesbyrd i denne Sag.

Til Laug-Rætte for næstkommende Aar 1779 blev opnævnt:

1. Hans Jacobsen Diubvig

2. Christopher Jacobsen ibidem

3. Axel Olsen Øvre Elvegaard

4. Lars Erichsen Hildervig

5. Lars Ellevsen ibidem

6. Lars Larsen ibidem

7. Lars Joensen ibidem

8. Axel Caspersen Stoer Bierchvig


Til Stævnings- og Vurderings Mænd:

1. Hans Larsen Lielandschar

2. Axel Jensen Lieland.


Til Bøygde-Vægter:

Niels Andersen Tømmernæs.


Efter Paaraab havde ingen ved Tinget videre at erindre. Thi blev Sage-Tinget igien ophævet.


Feil! Bare hoveddokumentet.