1778 A Sommar

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Den utskrivbare versjonen støttes ikke lenger eller har rendringsfeil. Oppdater eventuelle bokmerker i nettleseren din og bruk nettleserens standard utskriftsfunksjon i stedet.


Sommertinget 1778

1778, den 11te Junii blev paa Gaarden Lieland det Almindelige Sommer- Sage- og Skatte Ting begyndt med Ofoden Fierdings Almue, overværende Kongl. Mayts Foged Hr Lieutenant Hans Casper Heide, da Rætten blev betient av Kongl. Mayts SorenskriverEiler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne otte Laug Rettes Mænd:

1. Johan Nielsen Stuenæs borte, istæden Anders Jacobsen ibidem,

2. Niels Nielsen Fagernæs borte, istæden Hans Olsen ibidem,

3 Gabriel Knudsen Balsnæs borte, istæden Jacob Larsen Leeraas,

4. Hans Christophersen Schar borte, istæden Anders Olsen Vold,

5. Augustinus Caspersen Fagerjord,

6. Peder Rasmussen Stor Harriangen,

7. Joen Nielsen Klubvigen,

8. Ole Joensen Fremnæs. Disse 4re sidste aflagde nu deres LaugRettes Ed, da de ey tilforn have betient Rætten.

Da Rætten var sat og Tingfred lyst, bleve de ved næstleden Sommerting for Foldens Almue publicerede Kongelige Forordninger og Amtets Foranstaltninger fra No. 1 til 21 for Almuen lydeligen oplæste.

Derefter blev af Sorenskriveren og LaugRættet lignet og lagt: 1. Bæcke-Qværne Afgiften for 1778, som beløber til 3 dr.

2. Leedingen af Boemænd, Husmænd og Søe-finner, som efter Ligningen beløber til 46 Voger 2 Pund 15 Marke

3. Blev examineret Ledingen over Søe-Finner, men Husmænd fandtes ey i denne Fierding, ey heller vidste Laug-Rættet at oplyse om Skov-Lapper og deres Reensdyr.

4. Mandtal over Grund-Frelse af Roer Huse i Schraaven, som blev befunden rigtig.

5. Blev oplæst Designation over Øde Gaarder i Lofodens og Vesteraalens Fogderier, hvilke ingen efter Opbud ville antage til Boepel.

Og da det var silde, blev Tinget til næste Dag udsat.



Næste Dag, den 12te Junii blev paa Gaarden Lieland Tinget for Ofoden Almue fremholdet, og Rætten betient med det i gaar siddende Laug-Rætte, undtagen i Anders Volds Stæd sad nu Hans Christophersen Schar, som nu aflagde sin Laug-Rættes Ed.

Til Publication blev fremlagt: 1. Et af Carl Ediasen til Henrich Meyer utstæd Skiøde, dat.: 14de October 1752 paa 2 Pund 6 mk Fisk Odels Gods i Gaarden Lieland .

2. En af Henrich Meyer til Anders Jensen udstæd Bøxelseddel dat.: den 2den Junii 1778 paa 2 Pund 6 mk Fisk Odels Gods i Gaarden Lieland, tillige med hosfølgende Revers paa stemlet Papier. Til Tugthuset 12 sk.

3. En af Fogeden Lieutenant Hejde til Axel Olsen udstæd Bøxel Seddel, dat 11te Junii 1778 paa 1 Pund 6 mk Fisk Kongens Gods i Gaarden Yttre Elvegaard. Til Tugthuset 12 sk.

4. En af Dito til Hans Hellesen udstæd Bøxel-Seddel, dat 14de April 1778 paa en halv vog Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Lillevig. Til Tugthuset 12 sk.

5. En af Dito til Christen Larsen udstædt Bøxel-Seddel, dat 14de April 1778 paa 18 mk. Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Strømsnæs. Til Tugthuset 10 sk.

6. En af Stædets Præst, Hr. Peder Arctander, til Christen Abrahamsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 4de Maij 1778, på 18 Mk. Fisl, Ofodens Kirkes Gods, i Gaarden Strand. Til Tugthuset 6 sk.

7. En af Dito til Hans Jacobsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 30te Julij 1777, paa en halv vog Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Dybvig. Til Tugthuset 12 sk.

8. En af Dito til Joen Olsen udstæd Bøxel-Seddel, dat 10de Junii 1778 paa 18 Mk. Fisk, Ofodens Kirkes Gods, i Gaarden Furrue. Til Tugthuset 8 sk.

9. En af Dito til Joen Michelsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 10de Junii 1778 paa 6 Mk. Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Dragvig. Til Tugthuset 4 sk.

10.En af Dito til Torsten Axelsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 24de Juni 1773 paa 1 Pund beneficeret Gods i Gaarden Lien. Til Tugthuset 8 sk.

11.En af Fogden, Lieutenant Heide til Eric Andersen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 12te Junii 1778 paa 12 mk. Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Kongsbachsbotten. Til Tugthuset 8 sk.


I Anledning af Amtets Skrivelse under 4de Maij 1778 foretoeg Sorenskriveren sig her, ligesom paa næstleden Kierringøen Sommer-Ting, nøye at examinere og tilspørge saa vel Lensmanden Christen Hveding som det betienende Laug_Rætte og Almuen om dem var bekiendt at nogen Bøxelraadig i Ofoden Fierding havde udstæd Bevillings Sedler paa bortfæstede Gaarder, de der ville anmelde og overlevere samme inden Rætten. Men hertil de samtlig svarede samme at ingen saadanne Bevillings Sedler var dem bekiendt, og anmeldte i sær Lensmanden at han efter Sorenskriverens udstædde Placat, som paa Kirkebakken er bleven forkyndt, havde anvendt sin beste Fliid pa at opdage disse Bevillings Sedler, men ingen var bleven ham angivet.-


Formedlest andre Embeds Forretninger maatte Sorenskriveren udsætte Sage-Tinget til den næste Dag.


Den næstfølgende 12de Junii blev med Sommer Tinget for Ofodens Almue fremholdet, da Rætten blev betient med det i gaar betienende Laug-Rætte.

Til Publication blev fremlagt

1. En af Hr. Lieutenant og Foged Hejde til Peder Jensen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 13de Junii 1778 paa 1 Pund 12 mk. Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Øyen. Til Tugthuset 12 sk2. En Dito udstæd af Hr. Peder Arctander til Christopher Jensen paa 12 mk Fisk, Ofodens Kirkes Gods, udi Gaarden Bervig. Til Tugthuset 14 sk.


Derefter blev og med Sage-Tinget begyndt og først paaraabt Tingsraad i Sagen anlagt af Peder Axelsen Fagernæs imod hans Kone Elisabeth Olsdatter og Drengen Hans Hartvigsen i Anledning af deres tilsammen begangne Leyermaal.

Per Axelsen var efter Paaraab ikke tilstæde, da han skal være fremrejst til Findmarken, men Lensmanden, Christen Hveding, producerede den ved næstleden Høste-Ting udstædde Laugdag for Hans Hartvigsen, som blev læst, saaledes lydende....

Hans Hartvigsen blev paaraabt, men mødte ikke. Imidlertid blev Laugdagens lovlige Forkyndelse for ham edeligen afhiemlet af Stævne Vidnerne Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland. Videre blev paaraabt Qvinden Lisbeth Olsdatter, men var ikke tilstæde og blev angivet at være syg og sengeliggende. Og da saaledes ingen af de vedkommende var nærværende, blev Sagen udi næste Høste-Ting udsat.


Videre blev paaraabt Sagen anlagt af Per Axelsen Fagernæa mod Drengen Hans Hartvigsen for ærerørige Beskyldninger. Men som ingen af Parterne mødte efter Paaraab, blev Sagen stillet i beroe til næste Høste-Ting.


Hr. Lieutenant og Foged Hejde ædskede Leyermaals Sagen i Rætte imod gift Mand Henrich Andersen Arnes og Pigen Ane Olsdatter. Begge mødte og vedtoeg Kald og Varsel, hvorpaa blev først fremstillet Pigen Ane Olsdatter som blev examineret og aflagde saadan Forklaring, Hun er 30 Aar gammel, blev for 7 aar siden confirmeret og har siden søgt Herrens Nadvere her i Menigheden, hvor hun har tient paa adskillige Stæder. For noget over 2 Aar siden hadde hun et u-ægte Drenge-Barn som hun har aflet med nærværende gift Mand Henrich Andersen Arnes. Henrich Andersen tilstoed paa Dommerens tilspørgelse Pigens Udsagn, og at han var Fader til det af hende fødde uægte Drenge-Barn. Citanten producerede en verificeret Gienpart af Stædets Præst-Attest dette Leyermaal betreffende, dat. 11te October 1776 som blev Acten tilført og læst., hvorefter han sluttede sin Procedure med den endelige Paastand, at Henrich Andersen Arnæs maatte for sit Leyermaal i Ægteskab blive anseet efter Lovens 6te Bog 13de Cap 25te Art. og Forordningen af 6te December 1743 og Pigen Ane Olsdatter efter bemeldte Lovens Art at vorde at vorde straffet og saaledes indloed Sagen under Dom.

Paa Dommerens Tilspørgelse havde Henrich Andersen og Pigen Ane Olsdatter intet til deres Undskyldning og Forsvar at tilføre, undtagen at de forstoed deres begangene Foreteelse.Thi blev afsagt saadan Dom:

Siden Henrich Andersen Arnæs og Pigen Ane Olsdatter have begge frievillig og enstemmig tilstaaet at have levet i legemlig Omgiengelse, og hun derover født et uægte Drenge-Barn til Verden, og saaledes deres Tilstaaelse tillige findes stadfæstet ved den af Citanten producerede Præste-Attest, saa er det klart og bevist, at Henrich Andersen har begaaet Hoererie og at Pigen Ane Olsdatter har af ham ladet sig besvangre.

Thi Kiendes for Ræt: at Henrich Andersen Arnæs bør for det udi hans Ægteskab begangne Leyermaal med Pigen Ane Olsdatter og derved givne Forargelse i følge Lovens 6te Bogs 13de Cap 25te Art og Forordningen af 6te December 1743 at betale Dobbelte Leyermaals Bøder med 24 Rdr. og at straffes paa sin yderste Formue, som bliver at bestemmes efter hans Boets Tilstand, som alt af ham bør udreedes eller i Mangel af Betaling lide paa Kroppen. Saa for og Pigen Ane Olsdatter i Medhold af Lovens 6te Bog 1ste Cap. at betale sine Leyermaals Bøder med 6 dr. eller i Mangel af Betaling lide paa Kroppen.. Endelig bør ogsaa Henrich Andersen Arnæs og Pigen Ane Olsdatter til videre Straf for dette Leyermaal at sidde i 8te Dage paa Vand og Brød efter Forordningen af 8de Junii 1767, og bør denne Dom fuldbyrdes inden 15 Dage efter dennes lovlige Forkyndelse under videre Adfærd efter Loven.


Hr Lieutenant og Foged Hejde anmeldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Enkemanden Ole Larsen Labor og Enken Lisbeth Ottesdatter Klubvigen for tilsammen begangne Leyermaal, herom at see Beviser i Rætte lagde, indtages til Examination og lide Dom til Straf og Undgieldelse Efter Paaraab mødte Ole Larsen Labor og vedtoeg Stævningsmaalets lovlige Forkyndelse, men Qvinden Lisbeth Ottesdatter var ikke tilstæde, men at hun var paa lovlig Tid og Stæd indstævnet. Derpaa aflagde Stævne-Vidnerne, Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland deres corporlige Ed. Derpaa blev den indstævnte Ole Larsen fremstillet, beedet og og examineret og aflagde saadan Forklaring og Bekiendelse: Han er over 60 aar gammel, har været gift i 2 1/2 aar og blev for 6 á 7 aar siden Enkemand, det han er. Han tilstoed at være skyldig udi det paastænte Leyermaal og at have besvangret Enken Lisbeth Ottesdatter Klubvigen som for halvt andet aar siden omtrent fødde et med ham aflet Drenge-Barn til Verden. Citanten fandt ufornøden videre, at lade Ole Larsen tilspørges, men begiærede Sagen udsat til næste Høste-Ting og Lisbeth Ottesdatter til samme tid pleyet med Laugdag.

Eragtet: Lovlig indstævnte men udeblevne Lisbeth Ottesdatter Klubvigen gives Rættens Laugdag til næste Høste-Ting at møde og udstaae examination med videre after Stævnemaalets Formeld, da og Ole Larsen Labor paalægges uden nogen foregaaende Varsel og Indstævning at indfinde sig og svare i Sagen.


Lars Nielsen Evenæsmark fremlagde Huden af een fuldvoxen Biørn, som han for 8te Dage siden havde skudt i Strand-Marken. Dette hans Andragende blev inden Rætten bekræftet, og derfor blev Huden forseglet og de befalede Skud-Penge ham leveret.


Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt ved næstafvigte Aars Høste-Ting af Hr. Peder Arctander mod Ole Meyer Taraldsvig for nærgaaende Udsagn i Anledning af hans hans Barne-Daab. Begge Parter mødte, og som Ole Meyer inden Rætten declarerede at han ikke i nogen ond hensigt havde sagt de paastævnte Ord om Citanten, han og efter nøyere Erfaring er bleven overbevist om at Præsten var udi den Feyltagelse af hans Barns Daab paa meldt tid uskyldig, og at samme er ikke skeet af Præsten med Forset eller i Ond Intention. Saa frafaldt Citanten Hr. Peder Arctander denne Sags videre Paatale, og derfore blev Sagen af Rætten ophævet.


Hr. Lieutenant og Foged Hejde anmeldte for Rætten, at han til Justitiens Pleye havde til dette Ting ladet mundtlig indstævne Iver Ediasen Lech Nyegaard for Smug-Hamdel, herom at anhøre Vidner og bevise og lide Dom til Straf og erstatte Sagens Omkostninger. Som Vidner vare under Falmaals Straf indstævnt Hans Albrigtsen Nyegaard, Ane Pedersdatter og Maren Jensdatter ibidem, Ole Nielsen Trældahl og Michel Persen ibidem, Af de indstævnte mødte ingen, uden Vidnet Michel Persen Trældahl. Men for de fraværende blev Stævnemaalets lovlige Forkyndelse edeligen bekræftet af Stævne-Vidnerne, Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland.

For Rætten blev fremkaldet Vidnet Michel Persen Trældahl, som til Sandhed at vidne blev formanet. Han aflagde derpaa sin Saligheds Ed og følgende Vidnesbyrd: Vidnet er næste Naboe til den Indstævnte Iver Lech Nyegaard, men har gandske sielden kommet i Hans Hus, her heller ikke kiøbt noget hos ham uden at han i forrige Aars Vinter ved sin Afrejse til Findmarken kiøbte en Kande enkelt Brændevin. Vidnet har ellers naar han har været paa Nyegaard seet en og anden kiøbe 2 skillings Brændevin hos Iver Lech, men har aldrig seet nogen beskiænket og han for resten ikke seet eller hørt, at Iver Lech har ført nogen forbuden Handel, ikke heller erfaret at benævnte Iver Lech har ført nogen Mængde af Brændevin eller andre Varer hiem fra Bergen. Vidnet blev dimitteret.

Actor begiærede Sagen udsat og Laugdag og Forelæg af Rætten udstædet. Eragtet: Lovlig indstævnte, men udeblevne Iver Ediasen Lech Nyegaard gives Rættens Laugdag at møde her paa Lieland til næste Høste-Ting og svare til denne Sages Følger efter Stævnemaalets Formeld. Til samme Tid og Stæd bliver Vidnerne Hans Albrigtsen Nyegaard, Ane Pedersdatter og Maren Jensdatter ibidem og Ole Joensen Trældahl under Straf af Falsmaals Bøder at møde og aflægge edelig Vidnesbyrd i Sagen.


Hr. Lieutenant og Foged Hejde anmeldte at have ved Continuations Stævnemaal forfrisket den forhen anlagde Sag imod forrige Lensmand Peder Larsen Torrestad i Anledning af hans skiødesløse og forsømmelige Forhold med Tyves Delinqventen Johannes Christophersen som undvigte af sin Arrest i Aaret 1775, herefter at lide Dom paa Grund af de forhen i Sagen førte Vidner og Beviser, og betale Sagens Omkostninger. Peder Larsen mødte og vedtoeg Varsel, da han paa Dommerens Tilspørgelse tilstoed end som for at den omstævnte Tyv, Johannes Christophersen undvigte af sin Arrest, og at hans Hus og dertil kunde han ikke nægte at have til deels været Aarsag der han i Tillid til denne Tyvs Redelighed - da han talte saa godt for sig - havde ladet ham gaae løs af sine Jern. Actor, Hr. Lieutenant Hejde, maatte anmelde at han havde i Betragtning af de indløbne Beviser haft Føye til for længe siden, at bringe denne Sag til Doms, men at dette ikke er skeet og ikke heller ved dette Ting kan skee,dertil angav han at være Aarsag, at han ikke endnu fra Amtet er tilstillet nogen speciel Beregning over de ved Johannes Christophersens undvigelse af sin Arrest hos Peder Larsen foraarsagende Omkostninger, som han formener Peder Larsen efter Dom, bør erstatte. Thi vel har han desangaaende faaet et Brev fra Amtet, men foruden at samme ikke indeholder nogen bestemt Beregning saa har han og glemt at tage dette Brev med sig. Han begiærede derfor Sagen udsat til næste Høste-Ting, da han fra sin Side agter afplaidere denne til Doms.

Eragtet: Sagens Anstand bevilges til næste Høste-Ting, da Peder Larsen tilholdes at møde uden nogen foregaaende Varsel. -


Efter Paaraab anmeldte ingen Almues Mand sig for Rætten med nogen Sag eller andet Kiæremaal. Thi blev Tinget for Ofodens Almue i Kongens Høye Navn ophævet.