1776 B Høst

Fra Gamle Narvik
Revisjon per 23. feb. 2008 kl. 14:44 av Otteddy (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk


Høsttinget 1776

Anno 1776, den 12te October blev paa Gaarden Lieland det ordinaire Høste-, Sage-Ting begyndt for Ofodens Fierdings Almue efterat Sorenskriveren havde i de 2de næst foregaaende Dage, den 10de og 11te October som vare berammede Ting-Dage for denne Fierding forgiæves oppebiet Fogden Lieutenant Hejdes Ankomst, som den indfaldende stærke NordenVind vil formodentlig fremdeles afhindre fra at ankomme her til Tinget da det og i Dag er sidste Ting-Dag. Rætten blev betient af den constituerede Sorenskriver Ejler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne 8te eedsorne Laug Rættes Mænd:

1. Christen Joensen Lillevig

2. Peder Axelsen Fagernæs

3. Lars Jacobsen Lille Hochvig

4 Lars Andersen Stor Balangen

5. Henrich Meyer Virack

6. Lars Michelsen Schaarnæs

7. Iver Lech Nyegaard

8 Daniel Olsen Schaarnæs hvilke de sidste blev af Sorenskriveren paa Laugmandens vegne tagen under Es, siden de ey tilfornhar betient Rætten.


Da saaledes Rætten var sat og Tingfred lyst i Kongens høye Navn, blev lydelig publiceret og inden Rætten oplæst:

1. Et kongelig Rescript til Stiftamtmanden i Bergen, dat.: 1ste Decbr. 1774, som forbyder Urtehandlerne i Bergen at fastholde visse Sorter Medicamenter til Prejudice for de dertil priviligerede Apotequere, Johan Carl de Balke og Andreas Ludvig Doumer med videre.

2. En af Stædets Præst hr. Peder Arctander til Asbiørn Larsen udstæd Bøxel Seddel, dat.: 6te Julij 1775 paa 18 mk Fisk, Ofodens Præst beneficeret Gods, i Gaarden Schaarnæa. Til Tugthuset 10 sk.

3. En af dito til Jens Jørgensn udstæd Bøxel Seddel, dat: 22de Novbr paa 18 mk Fisk; ofoten Pæst beneficeret Goeds, i Gaarden Kleven. Til Tugthuset 10 sk.

Ole Severin Kildahl fremstoed for Rætten og anmeldte at have til dette Ting mundtlig ladet indstævne Ole Meyer Taraldsvig for tillaget Beskyldninger af Tyverie samt for eendel fra Citanten uden hans Minde borttagen Klæder, herom at anhøre Vidner og lide Dom. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte: Hans Olsen Bieldgam og Anfind Olsen ibidem. Sagvolderen Ole Meyer mødte og vedtoeg Varsel, ligesaa og Vidnerne Hans Olsen Bieldgam og Anfind Olsen ibidem for hvem Eedens Forklaring af Lov-ogen blev oplæst da de tilforn har aflagt Vidnesbyrd.


For Rætten blev derefter fremkaldet 1te Vidne, Hans Olsen Bieldgam, som aflagde sin corporlige Eed og følgende Vidnesbyrd:

I næstleden Sommer, samme Tid som Sommer-Tinget for denne Fierding holdtes, kom Ole Meyer til Bieldgam i Vidnets Faders Hus, hvor Citanten Ole Severin Kildahl den Tid opholdt sig og beskyldte Citanten for at have frastiaalet sig 50 á 60 dr. i Penge, som han har mistet hiemme i Taraldsvigen, den Tid Citanten var der hos ham i Arbeide, hvilket Tyverie Citanten benægtede at have begaaet. Disse Ord hørte Vidnet replesere imellem Parterne, men saae ikke at Ole Meyer toeg Citantens Klæder bort, som blev bragte med i Ole Meyers Baad af 2de andre Mænd uden hans Ordre og Villie, da han ansaae dem af langt ringere Mænd, end det ham Frastiaalne kunde beløbe. Vidnet blev igien dimitteret, da det vidste intet videre til denne Sags Oplysning at forklare. Dernæst blev fremkaldet 2det Vidne, Anfind Olsen Bieldgam som blev til Sandheds Forklaring formanet, da han aflagde sin Saligheds Eed og vidnede ensstemmig med forrige Vidne Hans Olsen Bieldgam, eftersom dette Vidne var samme Tid tilstæde og hørte det passerede imellem Parterne. Vidnet blev igien dimitteret, siden det havde ey videre at aflægge Vidnsebyrd om.

Sagvolderen Ole Meyer, som ved Vidnernes Afhørelse var tilstæde, benægtede ikke at have tillagt Ole Severin de paastævnte Beskyldninger, da de af Vidnerne omprovede Penge ene ham blevne frastiaalne den tid han var i Sagvolderens Arbeide, men i Haab omom at faae Ole Severin overbeviist om at have frastiaalet sig disse Penge, begiærede han Sagen udsat til næste Aars Sommer Ting da han agter ved contra Stævning at indstævne Ole Severen til at anhøre Vidner angaaende sit Forhold saa vel her i Landet som der hvorfra han er ankommen. Citanten havde intet imod Sagens Anstand at erindre, som derfor og blev af Rætten bevilget.


Johan Olsen mødte for Rætten og begiærede det betienende Laug-Rætte og Almuen tilspurgt om de ey med ham kand bevidne: at han er høylig trængende til en stoer Ottringes Baad til sin Næring og Fiskeriets Fortsættelse i hvis Mangel han maa see sig nødsaget at blive hiemme fra Fiskeriet, da den Baad han for nærværende Tid har, er saa gammel og affældig at den ey oftere uden Fare kand bruges paa Fiskerie?

Laug-Rættet og Almuen svarede: at Johan Olsens andragende medfører Sandhed og at han ey herefter kand komme til Fiskerie formedelst Mangel af Baad, da han har været vant at rejse som Høvedsmand. Johan Olsen begiærde herom en Ting-Attest meddeelt, da han agter at ansøge Stædets Amtmand om at faae en saadan Baad bygget i Saltdalens Almindings Skov.


Sagen anlagt af Fogden Hr. Lieutenant Hejde mod forrige Lensmand Peder Larsen Torrestad i anledning af Delinqventen Johannes Christophersens Undvigelse af sin Arrest blev til næste Sommer-Ting udsat, siden Actor ey var tilstæde at plaidere Sagen til Doms.


Til Laug-Rætte for næstkommende aar 1777 blev opnævnt:

1. Peder Knudsen Elvegaard

2. Peder Nielsen ibidem

3. Edias Joensen Schiombotten

4. Lars Andersen Tømmeraas

5. Axel Axelsen Gilskevig

6. Christopher Axelsen Lille Kragbeg

7. Ole Johansen Lille Harriangen

8. Henrich Michelsen Tortenaas


Som Stævnings og Vurderings Mænd:

Hans Larsen Lielandschar og

Anders Jensen Lieland.

Til Bøygde Vægter blev opnævnt Daniel Olsen Kielbogen


Efter udraab ved Lensmanden paa Ting-Gaarden indfandt sig ingen der havde nogen Sager eller videre ved Rætten at andrage, hvorover Sage-Tinget for denne Fierding blev ophævet.