1775 B Høst

Fra Gamle Narvik
Revisjon per 23. feb. 2008 kl. 14:04 av Otteddy (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk


Høsttinget 1775

1775, den 12te October blev paa Gaarden Lieland det ordinaire Høste- Sage- og Skatte Ting begyndt for Ofodens Fierdings tingsøgende Almue, overværende Kongl Mayestæts Foged Hr. Lieutenant Hans Caspar Hejde Da Rætten blev betient af den constituerede Sorenskriver Ejler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne 8-te eedsorne Laug-Rættes Mænd:

1. Nathanael Hansen, Fremnæs,

2. Eric Carlsen, ibidem,

3. Henrich Joensen, Lille Hochvig,

4. Michel Pedersen, Trældahl,

5. Johan Olsen, Lenvig, borte, i stæden Ole Svendsen, ibidem,

6. Ole Thommensen, Lenvig, borte, i stæden Anders Ejnersen, ibidem,

7. Carl Carsen, Væggen,

8. Niels Thommesen, ibidem Disse to sidste aflagde nu deres Laug-Rættes Eed, eftersm de ey tilforn har betient Rætten.


Da Rætten saaledes var sat og Tingfred lyst, blev af Fogden til Publication og oplæsning inden Rætten fremlagt:

1. Placat angaaende især nærmere Bestemmelse i Værdier ad de danske Toe- skillings Stycker under Aarstal af 1761 og de gamle Kaaber-halv Skillingers indkaldelse, dateret 1-te Maij 1775.

2. Dito hvorefter de ved Befaling af 1-te Maij 1775 nesatte Toe-Skillinger ikke længer skal antages i de Kongl. Casser efter ultima October, Dat.: 13.de Julij 1774.

3. Forordning angaaende forfærdigede Banco-Sedler paa 5 Rdr, hvorimod lige Sum som og nye Banco-Sedler indehholder og casseres, dat.: 24de Maij 1775.

4. Dito angaaende af Forordninger for indenlanske fabriquerede Silke-uldne eller Bomulds Vahrer skal i Norge have Fortrin for deslige fra fremmede Stæder indkomme og udborgede Vahrer. dat.: 18de Maij 1775.

5. Dito angaaende hvorledes saa vel ved Examen,Artium, som andre Examina Academica, hvorefter ved Universitetet i København skal forholdes, dateret 1ste Maij 1775.

6. Dito, angaaende Skole-Væsenets Forbedring ved de publique Skoeler, og hvad den studerende Ungdom, der saa vel fra publique som private Information kommer til Academiet, skal giøre Rede for, dat.: 11te Maij 1775.

7. Hr. Amtmand Knagenhielms Pro Memoria dat.: 22de September 1774, indeholdende om Recit af den kongelige Resolution af 20de Julij næst forhen: at de der efter foregaaende Indvarsling herefter udebliver med deres Angivende til en godvillige Afgift, skal af de omordnede Commissioner ansættes for en lige Sum hvartil de sig udi et foregaaende Aar have erklæret, med videre.


Hr. Lieutenant Hejde fremlagde dernæst til Examination inden Rætten følgende af ham forfattede Mandtaller til Saltens Fogderiets allerunderdanigste Regenskabs Bilæg for indeværende Aar 1775, nemlig:

1. Mandtal over Hs. Mayests ødeliggende Gods i denne Fierding for dette Aar, som efter dets Indhold blev befunden rigtig, og blev Gaarden Rønelv af 2 voger Fiskesleye paa nye opbuden til Bøxel og Bortfæstning, men ingen anmeldte sig med noget Tilbud.

2. Dito over Grund-frelse av Huse eller Bygninger paa Hans Mayestæts Grunde, samt Roer-huse i Fiskeværet Schraaven i Saltens Fogderie for 1775, dog ingen i denne Fierding befandtes at have huse eller Bygninger paa Hs. Mayests Grunde, i øvrigt befandtes det i henseende til dem, der i samme findes anførte for at have Roe-huse i Schraaven rigtig, undtagen at Hans Larsen Bedsfiord anmeldte inden Rætten at den Roer-boed han staaer antegnet for, er af ham for længe siden solgt og aldeles forfalden, i hvems Stæd Almuen declarerede ingen siden at være igien opbygget.

3. General Tings Vidnet indeholdende 13 Poster som Fogden begiærede examineret og paa hver Qvæstion især Lensmandens og Almuens og LaugRættets Svar indhentet, Nemlig:

1. Qv. Om Matriculen i indeværende Aar 1775 ved nogen nye skyldsatte Pladser eller Gaarder i denne Fierding er vorden forbedret, eller om nogen Pladser befindes saaledes opryddede at de med Billighed og Liighed med andre burde skyldsættes?

Hertil blev svaret: Ney!

2. Om i denne Fierding befindes nogen Sauge hvorpaa Bord kan skiæres, og hvoraf i Anledning af Skatte-Forordningen Skat bør svares? Resp.: Ney!

3. Om i denne Fierding findes flere Qværner til Skats Svarelse med derpaa dette Aars Sommer- Ting angivne og taxerede? Resp.: Ney!

4. Om nogen i denne Fierding har Laxe-Fiskerie, eller optagetEnge-Sletter, hvoraf Skat kand svares? Resp.: Ney!

5.Om nogen i denne Fierding har mere end et Jorde-Brug? Resp.: Ney!

6.Om nogen i indeværende Aar har forbrudt sin Odels Jord?Resp.: Ney.

7.Om 6te og 10de Penge af Arv eller Middels uførelse af dette Rige er falden, ligesaa om nogen Lapper ere af Riget bortflyttede med Eyendeele, hvoraf 6te og 10de Penge burde svares? Resp.: Ney!

8. Om noget Vrag eller strandet Gods i denne Fierding dette Aar er forefalden? Resp.: Ney!

9.Om Hoved-lodder eller Bøder af 60 eller 120 Lod Sølv ere dette aar forefalden? Resp.: Ney!

10.Om nogen Arvemidler som enten dette eller forrige Aar ved Skifterne ere udlagde og paa Kongens eller beneficeret Gods ere bortfløttede, hvoraf Forløvs Penge burde svares? Resp.: Er dem ikke bekiendt!

11.Om nogen Bøder for ulovlig Skov-hugst dette Aar er falden? Resp.: Ney!

12.Om nogen i dette aar, her i Fierdingen er udi Eege-Kiste begraven? Resp.: Ney!

13. Om i denne Fierding findes nogen Borgere, Giæst-givere eller Jægte-Skippere, som i dette Aar have haft fleere end een Jægt til Bergen, og om Strandsiddere og Selv-Foster Karle i denne Fierding? Resp.: I denne Fierding findes ingen Borgere, Giæst-Givere, Strandsiddere eller Selv Foster Karle. Af Jægte-Skippere findes ey fleere end Christen Hveding Lieland, Skipper Per Monsen og Hans Monsen Virach, der har Jægtebrug tilsammen, og dette Aars sidste Stævne haft 2de Jægter til Bergen og Ole Knudsen Bielgam, der i dette Aar ingen Jægt har haft stand. Af disse Jægte Skippere ere ingen der driver Handel!Herom Fogden var et lovformeldeligt Tingsvidne begiærende.

14. Mandtal over Odels og Selv-Eyere der beboer deres eyende Gaarder udi Saltens Fogderie 1775, der saa vidt denne Fierding betreffer, befandtes rigtig.

15. Dito over de svenske Lapper, som dette Aar have græsset deres Reens Dyr her i Saltens Fogderiets Findmarker, og derfore have erlagt Afgift, blev for denne Fierding angivet at være rigtig.

16. Dito over Huusmænd, Søe Finner og SkovLapper som svarer Skat i Saltens Fogderie for 1775, blev for denne Fierding befunden rigtig.


Siden det var silde, blev Rætten i Aften ophævet og usat til i Morgen.


Næste Dag den 13de October blev det ordinaire Høste-Ting for denne Fierding continueret, og Rætten betient af det i gaar siddende Laug Rætte.

Til Publication blev fremlagt:

1. En af Fogden, Hr. Lieutenant Hejde til Iver Ediasen Lech udstæd Bøxel Seddel, dat.: 12te October 1775 paa 1 Pund 12 Mk Fisk, Kongens gods i Gaarden Nyegaard. Til Tugthuset 12 sk.

2. En af Dito til Peder Axelsen udstæd Bøxel Seddel af Dags Dato paa 1 Pund 12 Mk Fisk, Kongens Gods i Gaarden Fagernæs. Til Tugthuset 12 sk.

3. En af Dito til Augustinus Caspersen udstæd Bøxel Seddel af 12te october 1775 paa 12 mark Fisk, Kongens Gods i Gaarden Fagernæs. Til Tugthuset 6 sk.

4. En af Dito til Christen Joensen udstæd Bøxel Seddel, dat.: 12te October 1775 paa 18 Mark Fisk Kongens Gods i Gaarden Lillevig. Til Tugthuset 8 sk.

5. En af dito til Abraham Nielsen udstæd Bøxel Seddel, dat. 12te October 1775 paa 1 Pund 12 Mark Fisk Kongens Gods i Gaarden Ødejord. Til Tugthuset 12 sk.

6. En af Stædets Præst, Hr. Peder Arctander, til Jørgen Andersen udstæd Bøxel Seddel dat 18de October 1774, paa 18 Mk Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Schaarnæs. Til Tugthuset 6 sk.

7. En af Dito til Lars Michelsen udstæd Bøxel Seddel, dat: 26te October 1774 paa en halv Vog Fisk beneficeret Gods i Gaarden Schaarnæs. Til Tugthuset 12. sk.


For Rætten fremstoed Iver Ediasen Lech, beboer Gaarden Nyegaard her i Ofodens Fierding, forestillende, hvorledes han i Anledning af den Mangel af Fartøyer her i Fierdingen, til at faae sin Fiske Afling aarligen hiemhentet fra Findmarken, ser sig forføyet at ansøge Amtets Øvrighed om at faae en Slag-Baad paa 8te a 10 Læster drægtig bygget i Beyeren af Hans Mayests Almindings Skov som han uden at fornærme nogen i sit Bøygdefahr agter at benytte sig herefter af til eget Brug, at hiemhente fra Findmarken sin Fiske-Afling, hvor han hvert Aar er vant at søge Fiskerie. Og paa det dette hans Andragendes Rigtighed end mere, maatte bestyrkes, og han forvisses om at blive bønhørt udi sit Anliggende var han begiærende Laug-Rættet og tilstædeværende Almue tilspurgt: om de er med ham, kand attestere: at han til den anmeldte Slag-Baad af omrørte Størrelse er virkelig trængende til sin Fiske-Aflings hiemhentelse fra Findmarken, samt om ey i denneFierding er for nærværende tid stoer Mangel paa saadanne Fartøyer? Hertil af Almuen blev spurgt: At her i Fierdingen findes stoer Mangel paa Fiske-Fartøyer, eftersom de faae der nu for nærværende tid findes, ere næsten u-brugbare, og desuden ey kand være tilstrækkelig for Almuen, derfore de og kand bevidne at Iver Ediasen Lech Nyegaard er til den forlangte Slag-Baad virkelig trængende, da han endog i dette Aar leed Møye for at faae sin Fiske-Afling fra Findmarken hiemhentet. Dette begiærede Iver Ediasen udstædet og beskreven i form af et lovskikket Tingvidne til Indsendelse til Amtet og der nærmere at forestille sit Anliggende. Dette blev af Rætten bevilget.


Jochum Jacobsen Bierchevig fremstoed for Rætten og anmeldte at have til dette Ting ladet lovlig indstævne ved mundtlig Kald og Varsel Carl Caspersen Medbye for Klæders Sønderrivelse saavelsom forøvet Slagsmaal imod en Lappe-Kone ved Navn Karen Henrichsdatter, der nu er til Sverrig afreist, herom at anhøre Vidner og lide Dom til Undgieldelse med Processens Omkostningers Erstatning. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnet:

1. Joen Nielsen, Bierckevig,

2. Hermand Axelsen, ibidem,

3. Ole Thommesen, ibidem.

De indstævnte Vidner saavel som Sagvolderen Carl Caspersen Medbye mødte og vedtoeg Varsel, men Lappe-qvinden Karen Henrichsdatter var ikke tilstæde, var ikke heller efter Citantens Tilstaaelse indstævnet. Dommeren fandt sig beføyet at tilspørge Citanten Jochum Jacobsen om han med den benævnte Lappe-qvinde Karen Henrichsdatter er beslægtiget, eller er hendes Husbonde, saa han i den Anledning har paataget sig at plaidere denne hendes Sag. Dertil han svarede: Ingen af Deelene, men han er allene af hende ombedet at tage hendes Sag, og faae den Sagsøgte Carl Caspersen for sin Forseelse afstraffet. Han blev videre tilspurgt: Om han kand foreviise Amtets Øvrigheds Bestalling, der authoriserer ham til at gaae i Ræte for hende?

Han svarede: at denne kunde han aldeles ikke fremviise. I anledning af saadan Jochum Jacobsens Procedure og givne Tilsvar til Rættens Qvæstioner blev dette af Rætten eragtet:

Foruden at den egentlig paagieldende og som under denne Sag meest har lidt, Lappe-qvinden Karen Henrichsdatter, ikke møder for at Paatale sin formente retmessige Sag imod Carl Caspersen Medbye, ja, ikke veed af Jochum Jacobsen, der har taget hendes Partes og Sag nu findes stævnet, som dog, for saa vidt Sagen hende egentlig anrører og hendes Navn bliver nævnt, burde været skeet i følge Lovens 1. Bogs 4de cap. 1ste Art. Saa har heller ikke Jacchum Jacobsen paa Dommerens Erndringer kundet declarere eller tilstaae: at han er beslægtet til Lappe-qvinden Karen Henrichsdatter eller er hendes husbonde, eller har kundet foreviise Amtets Bestalling til at gaae i Rætte for hende og paatale hendes Sag. Og ligesom under denne Sag efter dens udsigt, hviler Slagsmaals Bøder, hvilke burde tilfalde Hans Mayestæt, om Carl Caspersen skulde ved endelig Dom befindes skyldig udi det Sagsøgte, og følgelig burde af Fogden som Amtets Betient, paatales og til Doms plaideres, saa bliver og Jochum Jacobsen i følge Lovens 1. B: 9de Cap. 14de Art og Forordningen af 19de April 1735, 14de Art at ansee som aldeles uberættiget til at paatale denne Sag, der desuden synes at være ham gandske u-vedkommende, hvorfore han og herved fra Rætten afviises, tillige med Sagen, der bør enten af Lappe-Konen Karen Henrichsdatter selv, eller ved Stædets Foged paatales.

Rætten blev udsat til i Morgen, siden det var silde.


Den næstfølgende, 13de October blev Tinget for denne Fierding continueret og Rætten af mig betient med det sædvanlige Laug-Rætte.

Da først blev publiceret den af Fogden Hr. Lieutenant Hejde til Axel Axelsen udstædte Bøxel-Seddel dat.: 12te october paa 12 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Gilskevig. Til Trundhiem Tugthus 6 sk.


Axel Axelsen Tarvaldjord anmeldte for Rætten at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Elen Abrahamsdatter Fagerjord for Skieldsord og Slagsmaal, derom at anhøre Vidner og lide Dom til Undgieldelse med Processens Omkostningers Erstatning. Som Vidner var under Falsmaals Straf indstævnte:

Marie Jørgensdatter samt Marie Jonsdatter, ibidem. Efter Paaraab mødte ingen af de indstævnte, undtagen Vidnet Henrich Pedersen Hergotten, Stævnevidnerne Lars Jonasen Hergotten og Henrich Pedersen ibidem fremstod for Rætten og med Saligheds Ed bekreftede at have paa lovlig Tid og Stæd indstævnt Sagvoldersken Elen Abrahamsdatter, men hvad de fraværende Vidner betreffer, da anmeldte Citanten at Stævnemaalet i Henseende til dem ey kunde blive afhiemlet, eftersom det ene Stævne-Vidne ey er her paa Tinget tilstæde. Han begiærede det ene mødende Stævnevidne fremkaldet og examineret, hvorpaa fremstoed Vidnet Henrich Pedersen Hergotten, der efter foregaaende skeete Formaning om Sandheds Forklaring, aflagde sin corporlige Eed og deponerede saaledes:


Næstleden 3die Søndag efter Paaske var Vidnet i Selskab paa Baad fra Kirken med Citantens Kone og Sagvoldersken, Elen Abrahamsdatter da Vidnet hørte den sidste at bruge megen Mundskiedskel og Banden, og saa hende give Citantens kone adskillige Slag paa Skuldrene, men hørte hende ikke udtale nogen Ord, de kunde anrøre Citantens eller hans Kones Ære. Begrundelsen til denne Allarm og Slagsmaal var denne at Citantens Kone, der havde en tid forhen været Jordmoder hos Sagvolderskens Søster, skal have sagt at hendes Barn ey havde været fuldbaaren. Videre havde ey Vidnet at forklare og blev igien dimitteret. Citanten begiærede Sagvoldersken pleyet med Laugdag til næste Ting, da han belovede at fremskaffe Stævne-Vidnerne der Stævnemaalets lovlige Forkyndelse kunde afhiemles. Rætten Eragtede: Lovlig indstævnte men udeblevne Sagvolderske Elen Abrahamsdatter Fagerjord gives Rættens Laugdag til næste Ting at møde med sit fornødne Tilsvar i denne Sag da og Citanten haver at fremskaffe de manglende Stævnevidner i hvis Mangel han maa vente at Stævnemaal for saa vidt de 2de fraværende Vidner angaaer, bliver afvisst.

Sagen anlagt af Ole Jonsen Lille Harriangen imod Niels Larsen ibidem, med Qvinde Karen Andersdatter og Tieneste-Pige Gunille Thorsdatter. Partene mødte og indgik Forlig, hvorover de begiærede Sagen ophævet. Saaledes udgaaer denne Sag.

Hr. Lieutenant og Foged Hejde begiærede den ved næstleden Sommer Ting anlagde Sag imod Lensmanden Peder Larsen Tørrestad udsat til næste Ting, eftersom Ting Tiden nys allerede var forbi, hvilken anstand Rætten bevilgede.

Dernæst han fremlagde følgende Mandtaller som han begiærede inden Rætten examinerede: 1. Mandtal over falden Bøxler af Hans Mayestæts Bøxel paagj Gods dette Aar i denne Fierding, som efter dettes Indhold befandtes rigtig da og Almuen og Laug-Rættet declarerede, at med ingen af de bortbøxlede Gaarder findes nogen saadan Herlighed, at nogen extraordinaire Bøxel af samme kunde besvares og tages Hans Maystæts Cassa til Indtægt.

2. Restance over Hs. Maysts intrader i denne Fierding, beløbende til 1774 aars udgang til 40 dr 65 sk og til 1775 Aars Udgang til 21 Rdr 55 sk. Denne blev af ingen imodsagt.

3. Matriculs Jorde-Bogen for indeværende aar 1775, der blev befunden rigtig.

Til Laug-Rætte for næstkommende Aar 1776 blev opnævnt:

1. Iver Ediasen Lech Nyegaard

2. Christen Jansen Lillevig

3. Peder Axelsen Fagernæs

4. Lars Jacobsen Lille Hochvig

5. Lars Andersen Stoer Balangen

6. Henrich Meyer Virach

7. Lars Michelsen Schaarnæs

8. Daniel Olsen ibidem.


Til Stævnings- og Vurderings Mænd blev opnævnt de samme som forrige aar. Til Bøygde Vægter: Axel Axelsen Gilschevig.


Hans Henrichsen Fagernæs erbød sig at antage den forhen inden Rætten opbudne øde Gaard Rønelv af skyld 2 Voger Fisk og Hs Mayestæt tilhørende imod at svare aarlig Græsleye af 2 Rdr. til Hs Mayestæts Cassa. Hr. Lieutenant Hejde begiærede ham tilstaaet: om han ey til næste Aar vil antage berørte Gaard Rønelv imod Bøxel, hvortil han svarede, at han ey dertil kunde resolvere forinden han først har forsøgt Gaarden, hvorvidt den kunde være ham tienlig eller ikke. De forrige Brugere af denne Gaarde-Part, Henrich Andersen og Haldor Haldorsen Arnæs havde intet imod dette Hans Henrichsens Tilbud at erindre, og fandt sig ikke i stand til at yde større Afgift end den den de i dette Aar har svaret.


Derefter blev Rætten for denne Fierding ophævet.