1775 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1775

Anno 1775, den 31te May, blev paa Gaarden Lieland foretaget almindelig Sommer-, Sage- og Skatte-Ting for Ofodens Fierdings tingsøgende Almue i Overværelse af høyædle og velbaarne Hr Amtmand Joachim de Knagenhielm og Stædets Foged Hr. Lieutenant Hans Caspar Heide. Rætten blev samme Tid betient af den constituerede Sorenskriver Ejler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne 8te edsorne Laug-Rættes-Mænd:

1. Nathanael Hansen Fagernæs

2. Eric Carlsen ibidem

3. Henrich Joensen Lille Hochvig

4. Michel Pedersen Trældahl

5. Johan Olsen Lenvig

6. Ole Thommesen ibidem Disse 6 aflagde nu deres Laug-Rættes Ed, da de ey tilforn har betient Rætten,

7. Carl Carlsen Væggen borte, istæden Christopher Joensen Leeroos.

8. Niels Thommesen Væggen borte, istæden Hans Joensen Stuenæs.


Da saaledes Rætten var sat og Tingfred lyst, blev af Hr Lieutenant og Foged Heide til Oplæsning og Publication fremlagt

1. Forordning angaaende at Umyndiges Midler, naar de ikke paa andre Maader kand udsættes i got og sikker Pant, maa imodtages i den Kongelige Extra Cassa, med videre, dat. den 31 Aug. 1774.

2. Rescript om Delinqvent Sagers hastigere Afgiørelse over alt paa Landet i Trundhiems Stift. dat. 21de Septbr. 1774.

3. Patent for Høyeste Ræt for Aar 1774, og siden fremdeles for de følgende Aarganger med videre, dat. 10de Novbr. 1774.

4. Rescript, at Vedkommende Skifte-Forvaltning aarlig skal aflægge Rigtighed for Justits-Cassens Indtægter, dat 2den Februarii 1775.

5. Stiftsamtmand over Trundhiems Stift og Kammer Herre Von der Ostens Placat angaaende Fiske-Rognens Haandtering og Behandling med videre, dat. den 12te Decbr. 1774.

6. Hr. Amtmand de Knagenhielms Foranstaltning hvorledes der i Fiske-Vahrene afleverede Fiskes Fortiening herefter over alt i Amtet skal forholdes, dat 6te Martii 1775.

7. Amtets Pro Memoria til Fogden Heide angaaende dem der endnu imod Brændeviins Forordningens Bydende, maatte forøve Brændeviins Brænden med videre, dat 6te Martii 1775.

8. Dito angaaende Forordning med Delinqvent Sagers Udførelse i Nordlands Amt i Anledning af nye desangaaende oplæste Kongelig Rescript, dat. 6te Martii 1775

9. Dito med Kongelig Rescript af 9de Febr. 1775: at alle i Nordlands Amt befundne Delinqventer skal herefter henrættes med Øxe, uagtet de efter Loven burde henrættes med Sværd, dog at deres Legemer efter Forordningen begraves i Kirkegaarden med videre, dat. 18de April 1775.

10. Dito med Kammerets Sktivelse hvorved 2de Jægters Brug skal betale Skipper Skat 3 Rdr for samme Aar, dat 16de Maii 1775.

11. Pro Memoria fra Fogden Krogh til Hr Lieutenant Heide angaaende 3de Personer, nemlig: Margrethe Christensdatter, Søren Christensen og Henrich Nielsen, der alle mister Forstærknings Korn til Hs. Mayests Cassa, og har tilforn været boende i Vesteraalen og Lofoden, men siden ere til Saltens Fogderie henflyttede, dat. 26de Januarii 1779.

12. Dito til Dito om en fra Vesteraalens Fogderie bortrømt Delinqvent Christopher Christophersen Olderfiorden, at samme over alt heri Fogderiet maa efterlyses, dat. 18de Martii 1775


I Anledning af at det alleredde oplæste Pro Memorie af 26de Januarii 1775 fra Fogden Krogh angaaende de fra Lofoden og Vesteraalen til Saltens Fogderie henflyttede Personer: Enken Margrethe Christensdatter, Søren Christensen og Henrich Nielsen, der skal reise for bekommen Forstærknings Korn til Hans Mayests Cassa, var Fogden Hr Lieutenant Hejde begiærende Laug-Rættet og Almuen tilspurt: Om nogen af disse omspurte Personer ere for nærværende Tid boende i denne Fierding, allene i samme haver været bodde og opdragne, saa de om dem kand give nogen Kundskab og Underretning? Paa Tilspørgsel blev af Laug-Rættet og Almuen svaret: at hverken er nogen af disse benævnte og omspurte Personer fødde her i Fierdingen, ikke heller fandtes nogen af dem her for nærværende Tid værende og boende. Herom Foden var et lovmæssigt Tingvidne udstædt og meddelt som Rætten belovede

Om den efterlyste Delinqvent Christopher Christophersen Olderfiorden fra Vesteraalen vidste Almuen ej at give mindste Underrætning, som Fogden begiærede Protocollen tilført til Efterrætlighed i Eftertiden om han derom skulde formodige nogen Attest.

Rætten blev derpaa ophavet til i Morgen.


Næste Dag den 1ste Junii blev Tinget for denne Fierding continueret, og Rætten af i Gaar betienende Laug-Rættet bivaanet. Til Publication blev fremlagt:

1. Et af Sorenskriveren udstædet Proclama, dat. den den 2den April 1775, betræffende Credit- og Debitorers Indkaldelse i Stevboet efter afg. Skipper Arent Schiønning Grøtøen og Hustru Sophia Marie Meldahl.

2. Et af Ole Harr Lieland og Henrich Meyer Virach til Christen Hartvigsen Hveding Lieland udstædet Skiøde, dat. 16de Novbr. 1773 paa 1 Vog Fiskesleye i Gaarden Lieland og en halv Vog Fisk i Gaarden Vold med videre af hvad den efter deres afdøde Broder Eric Olsen Harr arveligen er tilfalden.

3. En af hr Lieutenant og Foged Heide til Christen Joensen udstædt Bøxel Seddel af Dags dato paa 18 Mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Lillevig. Til Tugthuset 8 sk.

4. Dernæst blev Ledingen af Boemænd, Husmænd of Søe-Finner i denne Fierding for indeværende Aar lignet og lagt efter Enhvers Ævne og Omstændigheder af Laug-Rættet hvis Beløb bliver for 1775 af Ofodens Fierding 44 Vog 1 Pd 12 Mk. Ligeledes blev og af det betienende Laug-Rætte Qværne Afgiften af Bække-Qværne i denne Fierding for dette Aar lignet og taxeret, der beløb til 2 Rdr. 94 sk.


Fogden Hr Lieutenant Hejde fremlagde til Oplæsning inden Rætten et ham til Amtet tilhændekommen Pro Memoria, dat. 18de Maii 1775, hvoraf erfares: at Kongens Anpart Tiende her i Saltens Fogderie, den Fiske Tiende allene undtagen, er af Hs Mayest Almuen overdragen imod en aarlig Afgift i Penge af 350 Rdr, i følge Kongelig Resolution af 8de Junii 1761, samt Kammer Collegii Skrivelser til Amtet af 1ste Octbr. a. p. og 25de Febr. h.a. hvilken Summa efter forberørte Amtets Brev af Fogden og Sorenskriveren nu skal lignes paa Almuen efter Matriculs-Skylden. Da dette Brev var lydeligen oplæst foretoeg Fogden og Sorenskriveren sig i Laug-Rættets og Almuens Overværelse at giøre saadan Ligning, nemlig: Den fulde Matriculs Summa i Saltens Fogderie efter Jorde-Bogens Indhold beløber til: 1.498 Vog 2 Pd 23 Mk. Naar her fratages:

1. Residence Gaarden Steegen, som Laugmanden efter ergangen Laugtiings Dom er befrier at svare Tiende for, hvortil og Kammer Collegii Skrivelse til Amtet af 25de Febr. h.a. synes at give Anledning, skylder med Løvøen:12 vog

2. Alle Annex-Gaarder, som ifølge citerede Kammer CollegiiSkrivelse af 25de Febr. h.a. ere fritagne for Tiendes Ydelse og som efter den fra Provst Fabritius indløbne Spesification beløber sig til 25 vog Pund 12 Mk

3. Ligeledes alle virkelige Præste-Residence Gaarder, der efter Jordebogen, der beløber sig til 32 vog

4. Og endelig det Odelsliggende Gods i Saltens Fogderie beløbende sig til 9 vog 12Pund 12 Mk. Sum:udgaaer: 79 vog

Saa bliver igien Matriculs Skylden af hvilken Kongens Tiende bør ydes og hvorpaa Summen skal lignes: 1.419 Vog 2 Pund 23 Mark.

Naar saaledes Hs Mayests tilkommende Contingent 350 Rdr for Tiende Afstaaelse, lignes paa ovenstaaende 1.419 Vog 2 Pd 23Mk og svares for hver Vog Fiskesleye aarlig i Stæden for in Natura 23 5/12 sk i Penge til Hans Mayests Cassa, hvilket nu blev Almuen inden Rætten tilkiendegivet, og de tilholdede at betale til Fogden denne Tiende-Afgift med de øvrige Kongelige Oppebørsler imod herefter selv at beholde den 3die Del af Korn- Ost- og Hiem-Fiske-Tiende, og for de 3die Dele kun ydes efter Sædvane til Kirken og Præsterne, dog af Fisk der afles af fremmede Fogdriers Fiskere i Væhrene betales herefter lige som tilforn, Tiende til Hs. Mayests Cassa, hvorfore Fogden er beordret at aflægge et separat aarlig Regenskab.

Rætten blev derpaa i Aften ophævet.


Den næste følgende 3die Junii blev Rætten med det sædvanlige Laug-Rætte sat og med Sage Tinget begyndt.

Ole Joensen Lille Hariangen anmeldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Niels Larsen ibidem med Qvinde Karen Andersdatter og Tieneste-Pige Gunille Thorsdatter for ulovlig Omgang i Henssende til Citantens Creature, som de Saggivne deler, skal have imod hans Vidende have mælket dels taget Høet fra dem og hans Lade, her, at ustaae Examination og lide Dom til Undgiældelse med Sagens Omkostninger at erstatte.

Som Vidner vare under Falsmaals Bøder indstævnet Mons Pedersen, Harriangen, Niels Abrahamsen Sletiord, Maren Joensdatter Harriangen, Margreth Joensdatter ibidem - disse 2de ere Citantens Søstre - og Elen Pedersdatter Bacheiord. Af de indstænte mødte alle, undtagen paagieldende Karen Andersdatter og Pigen Gunille Thorsdatter, samt Vidnet Margreth Joensdatter. Stævne-Vidnerne Jonas Erlandsen Torrestad og Ole Joensen Stuenæs mødte efter Paaraab, som med Corporlig Ed bekræftede at have paa lovlig Tid og Stæd forkyndt Stævnemaalet og indevarslet de udeblevne. Citanten begiærede de mødende Vidner først under Ed tagen og examinered til Vidnesbyrds Aflæggelse.

Efter Paaraab histerede sig for Rætten 1ste Vidne, Niels Abrahamsen Sletiord, der blev til Sandheds Bekiendelse formanet. Han aflagde Saligheds Ed og følgende Vidnesbyrd. Vidnet er næste Naboe til Citanten, men veed ingen mindste Oplysning at give om denne paastævnte Sag, da Vidnet hverken har set Sagvolderen, hans Kone eller Tieneset-Pige mælke.Citantens Creature eller taget Høe fra dem eller af Citantens Foer-Lade, og som dette Vidne efter ofte igientagne Tilspørsler intet havde at vidne til Sagens Oplysning, blev det fra Rætten dimitteret. Det andet Vidne, Mons Pedersen Harriangen fandt Citanten sig beføyet denne sinde at frafalde, dette saavel som forrige Vidne har været indevarslet om Ord som Niels Larsen skulle talt til Citantens Fornærmelse, hvilket han reserverede sig til næste Ting at paastævne da han formener ey til dette Ting er bleven lovlig stævnet 3die Vidne, Elen Pedersdatter Bachejord mødte efter Paaraab, for hvem Edens Forklaring af Lovbogen blev oplæst, og hun til Sandheds Bekiendelse formanet. Hun aflagde derpaa Saligheds Ed of provede saaledes. Vidnet er i Tieneste paa Gaarden Bachejord , der ligger ikke langt fra Lille Harriangen. Næstleden Vinter nys før Ctanten kom tilbage fra Vaagen, var Vidnet paa Lille Harriangen et Par Gange omtrent 2 a 3 Dage hver Gang, for efter forlangende at passe Citantens Kreaturer. En Dag, da hun havde givet hans Kreaturer Mad, saae hun Niels Larsens Kone, Karen Andersdatter, komme ned i Fiøset, hvor Vidnet stoed i Skiul, saa hun ey kunde sees. Da Karen Andersdatter toeg Høet fra et af samme Stædes staaende Heste-Føl. Vidnet fornam ellers ikke hertil enten før eller siden, ligesom det ikke heller kan sige at Niels Larsen, hans Kone eller Pige den Tid før af Citantens Høe-Lade eller malkede hans Kreature. Og som Vidnet ey havde videre at forklare, blev det igien dimitteret.

4de Vidne Maren Joensdatter Hariangen blev derpaa fremkaldet, for hvem og Edens Forklaring blev oplæst. Hun blev til Sandheds Bekiendelse formanet, og da hun havde aflagt sin Saligheds Ed deponerede følgende: Vidnet er en Søster af Citanten og udi hans Tieneste. Næstleden Vinter savnede hun adskillige Gange Høe i sin Broders Høe-Lade, men hvem samme havde taget, kand hun ikke sige undtagen at hun engang nys før Citanten kom hiem fra Fiskeriet blev vaer noget Høe i en Bod Niels Larsen tilhørende, som hun strax kiendte at være af hans Høe, men da Vidnet talte herom til Niels Larsens Kone, blev det af hende overskieldet - dog nu nys før Vidnet reiste her til Tinget, tilstoed Karen Andersdatter at dette Høe var tagen fra Citanten af Niels Larsens Søster.

Vidnet fornam og ofte i næstleden Vinter at Høet blev tagen fra Citantens Kreature i Fiøset, og var det 2de Gange især, da hun kom gaaende i Fiøset, at hun blev vaer, at Karen Andersdatter, den ene og Pigen Gunille Torsdatter den anden Gang toeg Høet fra Citantens Kreature, og havde givet deres egne, der stoed i samme Fiøs. Vidnet kand for Resten ikke at hun har seet eller fornemmet at Niels Larsens Kone eller Pige har nogensinde malket Citantens Kreature. Vidnet blev fra Rætten dimitteret, da det ikke paa Tilspørsel havde videre at forklare til denne Sags Oplysning.

Sagvolderen Niels Larsen blev af Rætten tilspurt hvad han havde at fremføre til sit og sin Kones og Piges Forsvar, da han svarede: at om hans Kone eller Tieneste-Pige er uskyldige udi det paastævnte, da er det Comparenten gandske uvedkommende, da saadant er aldeles skeet imod hans Villie og Vidende.

Citanten begiærede det udeblevne Vidne forelagt og Karen Andersdatter og Gunille Thorsdatter pleyet med Laugdag til næste Ting . Af Rætten blev saaledes

ERAGTET: Lovlig instævnte men udeblevne Sagvoldersken Karen Andersdatter og Gunille Thorsdatter gives Rættens Laugdag til næste Ting at møde med deres fornødne Tilsvar. Ligesaa bliver lovligen indstævnte dog ey mødende Vidne Margreth Joensdatter Heriangen forelagt under Falsmaals Straf at møde til samme Tid at aflægge edelig Vidnesbyrd. . Endelig haver og Sagvolderen Niels Larsen at møde uden nogen foregaaende Kald eller Varsel.

Fogden Hr Lieutenant Heide fremlagde et af ham forfattet Stævnemaal, dat. 20de April 1775, hvorved han har ladet indstævne Lensmanden Peder Larsen Torrestad for ulovlig og uforsvarlig Forfald og Tilsyn med den deserterede Delinqvent Johannes Christophersen der udi hans Fravær var overdraget under Bolt og Jern for saadant sit Forhold at udstaae Examination, Saggivelse imodtage, Vidner stævnte og ustævnte at anhøre og Dom forvente med videre efter Stævnemaalets Indhold som han begiærede læst og denne forventede Act tiltagen.


Saggivne Peder Larsen Torrestad mødte og vedtoeg lovlig Varsel, ligesom og med lovlig Kalds-Vedtagelse, indfandt sig efter Paaraab Jonas Erlandsen Torrestad med hans Drenge Ole Persen og Anfind Hartvigsen, Anders Jacobsen Stuenæs, Hans Jakobsen ibidem, Ole Joensen ibidem, Eric Henrichsen ibidem, Eric Christophersen ibidem, Ole Nielsen ibidem, Mads Hansen Yttre Schar, Einer Einersen ibidem, og Hans Olsen ibidem, samt af Peder Larsens Tienere, Knud Ingebrigtsen og Ole Ingebrigtsen Torrestad, med Jonas Erlandsen Torrestads Hustrue Ane Catrine Andfindsdatter og Joen Larsen Yttre Schar indfandt sig og efter Paaraab, hvorover Stævnemaalets lovlige Forkyndelse for dem blev Edelig refereret af Stævne-Vidnerne Joen Larsen Tuurman og Axel Michelsen Lien.

Lensmanden Peder Larsen Torrestad blev af Dommeren først fremkaldet og under Examination tagen som paa Rættens Tilspørsel aflagde saadan Forklaring. Næstleden Høst i December Maaned blev Tyvs-Delinqventen Johannes Christophersen ham tilsendt og leveret i Forvar under forsvarlig Bolt og Jern, undtagen at Stokken og dertil hørende Lænke, der var gaat af oppe ved Laas-Jorden, var borte. I disse Jern blev han siddende indtil 14 Dage efter Jul, da Comparenten efter hans Begiær løste Haand-Bolterne af ham siden de var for trange og naaede ind paa det blotte Kiød, og saaledes han sat med løse Hænder fra Tirsdag til næste Mandag efter. Ved Slutningen af denne Mellem-Tid blev Comparenten vaer, at Delinqventen havde taget Hals-Bolterne af sig løes og toeg samme af sig naar han gik til Sengs, hvilket hans Tienere, der laae paa samme Loft som han, havde kommet under Veir med, hvorpaa Comparenten hentet Skipperne her paa Lieland. Skipperen paa Bieldgam og en anden Person til sig, hvilke satte Haand-Bolterne paa ham, lige saa forsvarlig som før, da de og eftersaae Hals Bolterne, der var gandske løes og ombubden med en Traae, hvilken de klinkede igien, og i disse Jern blev han siddende indtil den Tid han deserterede og undvigte.

I den Tid han var løes paa Hænderne var han kun en eneste Gang til Smien, da Comparenten havde indseende med ham, at han ey der fik enten Fiiler eller andet, hvormed han kunde faae Jernene affilede og løste. Nys før Jernene blev taget af ham var han Comparenten og en anden Mand følgagtig hen til Smien forat reparere en Gryde.Comparenten tilhørende, da han heller ingen Leylighed fik at forsyne sig med saadanne Instrumenter, hvorved han kunde løse Jernene. Lensmanden blev derpaa indtil videre dimitteret, og i hans Stæd begyndte Examinationen over Vidnerne.

For Rætten histerede sig efter Paaraab 1ste Vidne Jonas Erlandsen Torrestad som til Sandheds Bekiendelse blev formanet. Han aflagde med opstrakte Fingre sin Saligheds Ed og saadant Vidnsbyrd: Det er Vidnet gandske vel bekiendt at Delinqventen Johannes Christophersen blev næstleden Høst i December Maaned overleveret Lensmanden Peder Larsen Torrestad under Arrest og Forvar, med forsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder saavidt Vidnet kunde se og erfare, der daglig saae ham, dog havde han ikke den Tid nogen Stok der Lænken var slagen i samme, var tilforn bleven afbrudt tæt oppe ved Liv-Jorden. I disse Jern blev han siddende indtil nys for Kyndelsmesse, da Lensmand Peder Larsen skal have løst Haand-Boltene af ham, hvilket Vidnet ikke har seet, men hørt af andre, da han i denne Tid var borte paa Besøg hos sin Svoger paa Tielle, men ellers saae Vidnet at Haand-Bolterne, Johannes Christophersen havde paa sig ved Ankomsten til Torrestad var for trange og gnavede ind paa det blotte Kiød. Siden da Vidnet var kommen hiem fra Tielle i hvilken Tid Peder Larsen skal hav løst Haand-Bolterne af Delinqventen og igien sat dem paa og udvidet samme, og var en Dag i Smien, kom Delinqventen og satte sig ved Smie-Døren fornam Vidnet at have Foder eller saakaldede Vævlinger(pulsvanter) under Haand-Jernerne. I dette Fængsel henstod han, indtil Vidnet reiste bort til Vinter-Fiskeriet, imidlertid undrømte Delinqventen og om han siden Vidnets Afreyse blev løst af sine Jern eller ikke om Peder Larsens øvrige Forhold veet ikke Vidnet noget at forklare hvorfor det igien fra Rætten blev dimitteret, og i hans Stæd fremkaldet 2det Vidne, Ole Pedersen Torrestad for hvem Edens Forklaring af Lovbogen blev oplæst. Efterat han til Sandheds Vidnesbyrds Aflæggelse var bleven formanet, aflagde han Coroprlig Ed og saadant Vidnesbyrd. Vidnet er i Tieneste som Dreng hos forhen anførte Vidne Jonas Erlandsen Torrestad, hos hvilken og han var næstleden December Maaned, da Delinqventen Johannes Christophersen blev tilsendt og overleveret Lensmanden Peder Larsen Torrestad til Arrest og Fovaring. Benævnte Delinqvent var samme Tid forsynet med forsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder, som han saavidt Vidnet er bekiendt, havde paa sig lige til den Tid Vidnet reyste bort til Vinter-Fiskeriet, som skeede omtrent 14 Dage efter Juul. Om Lensmanden siden havde løst Jernene af ham, kand Vidnet ikke med Vished sige uden forsaavidt det har hørt af andre ligesom det ikke heller at Vidnet rettelig af Lensmanden enten loed eller efter Vidnets Afreyse til Fiskeriet havde brugt Delinqventen til noget Arbeide. Efter mange igjentagne Qvæstioner havde ikke Vidnet videre at forklare til denne Sags Oplysning. Derfor det fra Rætten blev dimitteret.

3die Vidne, Anfind Hartvigsen Torrestad mødte efter Paaraab og fremstillede sig til Vidnesbyrdes Aflæggelse. For ham blev først Edens Forklaring af Lovbogen oplæst og han til Sandheds Vidnesbyrd at aflægge formanet. Han aflagde der for med opstrakte Fingre sin Saligheds Ed og deponerede saaledes: Vidnet er en Sted-Søn af Jonas Erlandsen Torrestad, og har saaledes stedse været og er endnu hieme hos ham. Vidnet veed at næstleden Høst i December Maaned kom Delinqventen Johannes Christophersen til Torrestad for at sidde i Arrest og Forvar hos Lensmanden Peder Larsen Torrestad, da han havde forsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder. I disse Jern blev han fremdeles siddende, indtil nys før Kyndelsmesse da Vidnet saae ham gaae løes paa Gaarden omtrent 8te Dages Tid, da Haand-Bolterne igien blev sat paa ham, hvilke ikke syntes at være saa snævre som de forrige han hadde haft da og under de sidste var lade tynde Vævelinger, at ikke Bolterne skulle gnave Huden af Hænderne. Om Lensmanden toeg Jernene af ham og satte samme paa igien kand ikke Vidnet sige, da det veed at ingen af Delene var tilstæde ligesom det ikke heller saae Delinqventen gaae i noget Arbeide for Lensmanden. Siden reyste Vidnet bort til Fikeriet og i denne Tid desserterede og undrømte Delinqventen, men det var Vidnet u-bekiendt om han dertil fik Anledning ved Lensmandens Forsømmelse, imidlertid har det dog hørt: at Lensmanden skal efter Vidnets Afreyse paa nye have løst Haand-Bolterne af ham.

Vidnet blev dimitteret, da det ey havde mere at forklare.

4de Vidne, Anders Jacobsen Stuenæs fremstillede sig efter Paaraab for Rætten. Efter skeede Formaning om Sandheds Bekiendelse aflagde han sin Saligheds Ed og deponerede saaledes: Vidnet er boesiddende paa Gaarden Stuenæs der ligger strax ved Torrestad, hvor Lensmanden Peder Larsen, boer. Vidnet har ikke paa Aar og Dag været paa Torrestad og derfor hverken seet Delinqventen Johannes , Delinqventen selv, hvad Jern han havde paa dig, den Tid han blev overleveret Lensmanden i Forvar, ellers har Vidnet hørt, at han ved Overleveringen havde forsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder. Videre har Vidnet hørt at omtrent 14 Dage efter Juul skal Lensmanden have løst Haand-Bolterne af ham da Delinqventen havde Hænderne løste i 8te Dages Tid, hvorefter Bolterne igien blev ham paalagt. Paa hvad Maade er Vidnet gandske u-bekiendt. Vidnet har aldrig hørt: at Delinqventen nogensinde var i Arbeide hos Lensmanden, eller at han siden blev af Lensmanden løst af Haand-Jernene. Videre havde Vidnet ikke at forklare, hvorfor det blev fra Rætten dimitteret.

5te Vidne, Eric Henrichsen Stuenæs, fremstoed for Rætten, efet Paaraab, aflagde sin Corporlige Ed og saadant Vidnesbyrd: Næstleden December Maaned kom han som Vidnet har hørt. Delinqventen Johannes Christophersen til Torrestad for at sidde i Arrest og Forvar hos Lensmanden Peder Larsen, da Delinqventen skal have haft forsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder. 3die Juledag efter kom Vidnet til Torrestad da det saae Delinqventen med de samme og forsvarlige Jern forsynet. Samme Tid talte Delinqventen om at han kunde reparere Gryder og andet saadant Arbeide, hvopaa han paa Vidnets Begiær tilbød sig at reparere en ham tilhørende sønderslagen Gryde, som Vidnet og strax efter tilsendte ham, og Johannes Christophersen satte nye Foed under i Lensmandens Smie efter Berætning, i Overværelse af en Smed fra Lieland.. Siden nys før Afreyse til Fiskeriet kom Vidnet atter til Torrestad for at betale Delinqventen for Gryden, da det saae ham forsynet med de samme Jern som før, men siden har det hørt Lensmanden løste Jernene af ham som igien skal være ham paalagt af de samme, men som Lensmanden selv under examination har tilstaaet. Vidnet blev igien fra Rætten afskediget.

6te Vidne, Einer Einersen Ytter-Schar fremstoed for Rætten, aflagde sin corporlige Ed og følgende Vidnesbyrd: Vidnet er boende paa Gaarden Yttre-Schar der ligger strax udenfor Torrestad, hvor den actionerede Lensmanden Peder Larsen boer. Det er Vidnet bekiendt at Delinqventen Johannes Christophersen kom næstleden December Maaned til Torrestad at sidde i Arrest og Fortvar hos Lensmanden Peder Larsen, men ikke var Vidnet den Tid der paa Gaarden tilstæde ikke heller kand det være vidende om, hvad Jern Delinqventen den gang var forsynet med. Ikun tvende Gange var Vidnet pa Torrestad, imens Delinqventen var der, og dette var 3die Juule Dag og Nye Aars Aften, og begge Gange syntes Delinqventen være vel forsynet med Jern baade paa Hænder og Fødder. Vidnet har hverken hørt eller seet:at Lensmanden enten før eller siden havde løst Jernene af Deliqventen og saaledes givet ham Anledning til Undvigelse, ligesom det ikke heller har hørt: at han stoed i noget Arbeide for Lensmaden udenfor saa vidt han engang skal have været i Smien, men for hvem han da havde arbeidet, er ey Vidnet vidende om. Da Vidnet efter igientagne Qvæstioner ey havde videre at forklare og videre til denne Sags videre Oplysning, blev det fra Rætten dimitteret.

7de Vidne Mads Hansen Yttre-Schar fremstillede sig efter Rættens Paaraab, som efter skeede Formaning om Sandheds Bekiendelse, aflagde Saligheds Ed og deponerede saaledes. Vidnet veed vel at Delinqventen Johannes Christophersen kom næstleden December Maaned i Arrest hos Lensmanden Peder Larsen, men hverken da eller siden var Vidnet der paa Gaarden og saae Delinqventen med hvad Jern han var forsynet, eller at Lensmanden nogensinde løste Jernene af ham . Vidnet har hørt at Delinqventen var engang i Smien hos Lensmanden, da han skulde forfærdige en Gryde-Henge, men for Resten er han ikke bekiendt at Delinqventen var i noget Arbeide. Vidnet blev afskediget siden det ey videre havde at forklare.

8de Vidne, Knud Ingebrigtsen Torrestad blev af Rætten paaraabt og fremstillede sig til Vidnesbyrds Aflæggelse. Han blev til sandfærdig Bekiendelse og Forklaring formanet, aflagde Saligheds Ed og saadant Vidnesbyrd: Vidnet har i lang Tid været hos Lensmanden Peder Larsen Torrestad i hvis Tieneste han endnu er. Næstleden December Maaned kom Delinqventen Johannes Christophersen med forsvarlige Jern paa Hænder og Fødder til Torrestad at sidde i Arrest hos Lensmanden Peder Larsen. Disse Jern havde han fremdeles paa sig indtil en Tid efter Juul da Vidnet fornam at han havde Hænderne løse, hvilke han gierne skiulte under Sække-Kuften, naar fremmede Folk kom, at de ikke da skulde blive det vaer. Han gik saaledes løes i 8te Dages Tid, indtil Præsten kom der, som formanede Lensmanden at sætte Haand-Boltene paa igien, og imedens Vidnet var et par Timers Tid borte i Skyds til Præsten, fornam det ved Hiemkomsten at Delinqventen havde faaet Haand-Boltene paa. Vidnet veed ikke om hans Husbonde nogensinde toeg Jernene af ham og satte dem paa igien, men Vidnet saae at da de vare igien paasatte, havde han Vævlinger ind under. Vidnet saae vel at Delinqventen adskillige Gange var med Lensmanden i Smien, men hvad han der giorde og arbeidede, er Vidnet u-bekiendt. Siden reyste Vidnet bort til Fiskeriet, imidlertid skal Delinqventen atter have været løes, da Jernene blev forfærdiget og ham paalagde af de samme Mænd som Lensmanden selv har forklaret. Vidnet blev igien fra Rætten dimitteret.

9de Vidne, Ole Ingebrigtsen Torrestad blev for Rætten fremkaldet. Da han havde aflagt sin Saligheds Ed, deponerede han følgende efter at han til Sandheds Bekiendelse var formanet og Edens Forklaring ham af Lov Bogen forelæst. Vidnet har i lang Tid været i Tieneste hos Lensmanden Peder Larsen, hvor han endnu er. Delinqventen Johannes Christophersen blev næstleden December Maaned overleveret Lensmanden Peder Larsen i Arrest og Forvar da han med forsvarlige Jern var forsynet, hvilke Jern han har og fremdeles beholdt, indtil Vidnet var afreyst til Fiskeriet til Findmarken, men siden har Vidnet hørt at Lensmanden havde løst Haand Jernene af ham. Den Tid Vidnet var hieme saae det Johannes Christophersen et par Gange være i Smien med Lensmanden. Og som Vidnet den øvrige Tid var borte kunde det ikke vide noget at forklare om Lensmandens Forhold med den ofte benævnte Delinqvent, derfore det igien fra Rætten blev dimitteret.

Actor forestillede, at han, da det var Hellig Aften og Ting-Tiden allerede er forbie, fandt sig beføyet for Kortheds Skyld at frafalde de øvrige mødende Vidne. Allerhelst da han er bragt i Erfaring om at disse Vidner vare næstleden Vinter paa Fiskerie og derfor ey kand være vidende om Lensmandens Forhold med Johannes Christophersen. Men paa det Sagen fra hans Side blive til Fuldkommenhed oplyst og forsvarligen plaideret og Lensmanden i Mangel deraf ey undgaae sin velfortiente Straf, belovede han til næste Ting at forfriske Sagen med Continuations Stævnemaal og ved nye Vidner at faae samme nærmere oplyst til forventede Undgieldelse og Straf for den actionerede Peder Larsen.

Imidlertid begiærede han de udeblivende Vidner forelagt til næste Ting, samt Lensmanden Peder Larsen paalagt uden videre Varsel at møde endnu for saa vidt han paa nye ved udstædende Confirmations Stævning bliver indvarslet. Rætten saaledes

ERAGTEDE: Den forlangte Anstand til næste Ting bevilges, da Actor ville efter Løfte besørge Sagen ved Continuations Stævne-Maal forstærket og alle formodede Oplysninger til Sagens Endelighed indhentede. Til samme Tid bliver de lovligen indstævnede, men udeblevne Vidnerne Ane Catarina Andfindsdatter Torrestad og Joen Larsen Yttre Schar forelagt under Falsmaals Straf at møde og aflægge deres edelig Vidnesbyrd i denne Sag Denne Rættens Eragtning tager Actor beskreven og besørger for Vedkommende lovligen forkyndt.

Efter Lieutenant Heides Begiær blev den øde Gaard Rønelv af Skyld 2de Voger inden Rætten opbudt til Bøxel og landskyldig Svarelse eller imod Græsleye for dette Aar. Da Haldor Haldorsen Arnes og Henrich Andersen ibidem fremstod for Rætten og erbød sig at antage den opbudne Gaard imod Græsleye og Afgift af 1 Dr 48 sk.


Efter Paaraab meldte ingen sig der havde videre ved Rætten at erindre, derfor Tinget for denne Fierding blev ophævet.