Redigerer 1774 A Sommer

[[Kategori:Tingprotokoll]]

1774a


== Sommertinget 1774 ==


Anno 1774, den 8de Juni blev paa Gaarden Lieland foretaget almindelig Sommer, Sage og Skatteting for Ofodens Fierdings Almue efterat det udholdende contraire Veir havde hindret Betienterne fra at ankome Tingstædet til den 6te Juni næstforleden som var berammede første Tingdag for denne Fierings Almue. Rætten blev i overværelse af Kongelig Majestæts Foged Hr. Lieutenant Hans Caper Hejde betient af den udi Hr. Cancelie Raad Wahls Kongelig Costituerede Sorenskriver Ejler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne 8te Eedssorne Laug-Rættesmænd:

1. Jonas Erlandsen Torrestad

2. Anders Jensen, Lieland

3. Tosten Axelsen Lien,
Disse 3de aflagde nu deres Laug-Rættes Eed, da de ej tilforn har betient Rætten.
4. Ole Jensen Dragvig borte, istæden Anders Ejnersen Lenvig

5. Michel Michelsen Dragvig, borte, i stæden han Fader, Michel Michelsen ibidem

6. Johannes Thommesen Laxaae borte, istæden Lars Jacobsen ibidem

7. Hans Larsen Lielandskar borte, i stæden Lars Hansen ibidem 

8. Ole Jacobsen Stuenæs borte, istæden Hans Joensen, ibidem

Da saaledes Rætten var sat, og Tingfred lyst, blev Hr.Lieutenant Hejdes allernaadigste Bestalling til Salten Fogede-Embede at betiene først til alles Efterretning lydeligen oplæst, og derefter blev af ham til Publication og Læsning inden Rætten fremleveret følgende, nemlig:

1. Forordning, hvor de Sage som tilforn har henhørt under Kammer-Rætten, og der bleve        paadømt, herefter skal indstævnes og paakiendes med videre - dat. 17de Febr. 1774.

2. Dito, hvad ved Examen Theologicum herefter bliver at observere, foruden hvad Fundatsen    af 31te  Martii 1732 er fastsat. dat. 6te Octbr. 1773.

3. Dito, hvilke Sager til det Danske Cacellie og hvilke til Rente-Kammeret og de 
øvrige Collegies skal henhøre, dat 20de Octbr. 1773

4. Dito, at ingen fremmede Omløbere med Dyr, Kunster og andet at lade her for Penge 
maa indfinde sig i Danmark og Norge, dat. 24de Octbr. 1773.

5. Patent om Høyeste Ræt for 1774.

6. Placat om Premier af det Trundhiemske Selskab til den der legger sig efter Agerdyrkning,  dat. 14de Bebr. 1774.

7. Amtmand Knagenhielms Pro Memoria til Kammer-Raad Hysing, dat 11te Octbr 
1773 angaaende Tolds Ydelse af de af Russerne her til Nordlandene førende 
Føde-Vahre med  en hosført Fract afregnes Fogderiets Contributins Regnskab for 1770.

8. Dito, om Forbud for Nordlands Indbyggere der søge Fiskerie paa Findmarken, der 
at entholde sig fra at ødelegge Æder-Fugle med Reder, dat. 16de Novbr 1773.

9. Dito med Kammerets Resolution at Commisionerne til den frievillige Skats Forfremmelse     herefter skal holdes paa Sommer Tingene, dat. 29de Novbr. 1773.

10. Dito Gienpart af Kongelig Resolution af 27. Januarii 1764, at een Beneficarie 
der Mageskifter en Gaard med en Proprietair og bekommer mere Jordskyld end af det             beneficerede gods han faar overdraget, skal af det overskydende svare Odels og Roe-          Tieneste Skat, dat 29de Novbr. 1773. Med een indlagt Bekiendtgiørelse om Medicamenter       imod den i Trundhiem passerede Blodgang, dat. 8de Sptbr. 1773.

11. Dito med hosføyet Gienpart af den Kongelige Resolution af 9de Maii 1773 om Hs.           Majestæts Foreening med det Mechlenburgske Hus i henseende 6te og 10de Penge.

12. Angaaende Browns Bekiendtgiørelse om at være erkiendt til Engelsk Consul i Trundhiems     Stift, dat 22de Novbr. 1773 med Stiftsamtmand von der Oestens Paategning af samme             Dato.

13. Amtets Pro Memoria angaaende een deel fra Friderichswæhrns dimitterde Personer, om        deres Opholdstid med videre, dat 26. April 1774.

I Anledning af dette sidste Amtets Pro Memoria blev Almuen og Laugrettet af Sorenskriveren tilstaaet, om de kan give Oplysning til dette fra Friederichswæhrn dimitterede Personer, hvortil samtlige svarede : Ney! da ingen af de anrørte Peroner ere fødde i denne Fierding..

Fogden Hr. Lieutenant Hejde i Anledning af Hr. Amtmand Knagenhielms Pro Memoria af 18de Febr. 1774 bad Stædets Lensmand Per Larsen Torrestad tilspurt om han ikke forrige Aar blev tilstillet fra Fogden Rynning fra Senien her til Fogderiet afsendt mistænkt Person, der skal have begaaet Tyverie hos en Mand af Hamerøes Fierding, men er strax nu efter Ankomsten til dette Fogderie deserteret og undviget. Hvad Tid og af hvem denne Person blev ham leveret og hvorhen han igien afleverede ham

Efter Rættens Paaraab mødte Lensmand Peder Larsen, der paa de fremsatte Qvæstioner svarede, ey at kunde give nogen Oplysning eftersom han ej var hiemme den Tid denne omspurte Person blev fra Senjen transporteret, men derimod fremstillede sig Jonas Erlandsen Torrestad til hvis Stæd Christen Ingebrigtsen Kragberg, bemeldte Rætten, Ejner Ejnersen Schar og Mads Hansen ibidem, hvilke paa Rættens Tilspørgsel forklarede at Christi Himmelartsdag i forrige Aar ankom til Torrestad een Person under Arrest og med Jern-Bolt om Fødderne transporteret af Lensmanden i Tronæs Menighed i Senjen, hvorefter de strax derpaa, da Lensmand Peder Larsen ej var hiemme, transporterede ham til Barøen for derpaa videre af Lensmanden at blive ført videre søerefter. Denne Person kaldte sig Svend og havde eet Qvinde-Meniske hos sig som han sagde var hans kone. Han havde een graae Kufte og een hvid lærrets Boxe paa. Han var sortladen af Ansigt og havde sort Haar og sagde at han var født i Bergen. Da de var kommen til lands til Barøen, toeg de Jernene af ham formedelst den lange Vej op til Gaarden, men da de var komne der op, lagde Lensmanden Anders Svane strax Jernene paa ham i deres Paasyn, hvorefter Deponenterne rejste hiem, og videre Forklaring vidste de ej herom at meddele. Derfor de igien fra Rætten bleve dimitterede, da Fogden ikke heller havde videre med Qvæstioner at erindre.

Rætten blev derpaa til i Morgen udsat.


Næste Dag, den 9de Juni blev Rætten atter sat og med det i gaar benævnte Laug Rætte betient, da først publiceret blev:

14. Kongelig Rescript, dat. 27de October 1773 om Bevilling for Hr. Biskop Nicolai Ahnsjøen    Friis at hvad fornærmeligt og beskiæmmeligt ham angaaende udi de udstædde Besigtelses        Forrætninger over Misions Kirkerne i Nordlandene maatte være indførte, skal være aldelis      mortificerede.


15. Eet af Hr. Kammer Raad Henrich Klæboe Brettesnæs udstædt Skiøde, dat 18de Decbr.          1772 på 1 vog Fiskesleje i Gaarden Torrestad.

16. Een af Dito til Christopher Axelsen udstædt Bøxel Seddel, dat 14de October 1773 paa 1     Pd Fisk i Gaarden Kragberg. Til Tugthuset 4 sk.

17. En af Dito til Ole Johansen udstædt Bøxel Seddel, dat 14de October 1773 paa 1 Pd 12       mk Fisk i Gaarden Lille Herriangen. Til Tugthuset 16 sk.

18. En af Dito til Henrich Joensen udtædt Bøxel Seddel, dat 14de October 1773 paa 1 Pd Fisk   i Gaarden Lille Hochvig. Til Tugthuset 6 sk.

Hr. Kammer Raad Hysing fremlagde inden Rætten sit forfattede Mandtal over faldne Bøxler af Hans Mayst.s Bøxel Raadelige Gods i denne Fierding for October og November Maaneder 1773, som han begiærede inden Rætten oplæst og examineret og Almuen og Laugrættet tilspurgt:

1. Om flere af Hs. Mayest.s Gaarder udi forbemeldte 2de Maaneder, October og 
November end siden det ved Høste-Tingene sluttede og examinerede Bøxels Mandtal 
er vorden afkommen paa den bortbøxlet end udi foregaaende Mandtal er specificeret og 

2. Om nogen separat Herlighed findes ved de bortbøxlede Gaarder, som i dette Mandtal 
er specificeret, af de Bøxledede  nye - en 3die Part høyere Bøxel kand beregnes.
Det af Kammer Raad Hysing producerede Bøxels Mandtal blev saa vidt denne 
Fiering angaaer inden Rætten oplæst og de proponerede Qvæstioner fremsatte 
til Laugrettets og Almuens Bevarelse, hvilke til begge Qvæstioner svarede Ney! at 
der hverken i den omrørte Tid er bortbøxlet flere Gaarder end Mandtallet udviser ej 
heller findes ved samme nogen Herlighed at extraordinaire Bøxel kunde beregnes.

Hr. Kammer Raad Hysing fandt sig beføyet ved sit Embeds Nedlæggelse at Dommeren udi hans Successors Overværelse vilde for Lensmanden fremsætte følgende Poster:

1. Hvad Maal og Vægt der findes i denne Fierding, og hos hvem samme er forvaret?

2. Hvad Fange Jern der findes hos og

3. om nye Hals Jern findes paa Tingstædet og hvem samme haver bekostet, hvilke Qvæstioner     han ikke allene for denne Fierdings Almue, men og over alt i Fogderiet udbød examinieret.
    
Lensmanden Peder Larsen fremstod efter Paaraab for Rætten, og paa de 
fremsatte  Qvæstioner svarede saaledes:

Til Qvæst. 1. Af Maal og Vægt er her een Maal Kande, een Halv Kande, een Pindt og een Pæl, alle 4re Sorter af Tin, samt een Vog Bismer med Malm Lod, alt justeret. Deraf Bismeren, Pindten og Pælen i Lensmandens Forvar, mens Maal Kanden og Halv Kanden findes paa Tingstædet forvaret.

Til 2den Qvæst. Ney! Her findes ingen Fange Jern, og til 4de Qvæst. Her paa Tingstædet Liland findes et gammelt Hals Jern, men hvem samme har bekostet var Lensmanden ubekjendt.

Hr. Kammer Raad Hysing fremlagde til Examination inden Rætten sin forfattede Restance over Hs. Mayest.s ordinairie Intrader for denne Fierding, beløbende 26 Daler 3 ort 14 sk - og godvillige Part 3 ort 8 sk hvilken Restance blev oplæst og af ingen modsagt.

Hr. Kammer Raad Hysing æskede efter forrige Tiltale Sagen i Rætten imod Ole Olsen Harr, Lieland, og siden Sagvolderen ingen mindelig Betaling har villet eller kundet prestere, fandt sig beføyet at producere den til ham af Ole Harr udstætte Pante Obligation for laante 400 dr., dat. 28de August 1766, som han begiærede Acten tiltagen. Samme læst blev og med een Paategning lydende saaledes: #.  Af denne Obligation han fremlagde een Gienpart der blev befunden conform med Originalen, hvilken blev ham efter Begiær tilbageleveret.
Dernæst Citanten producerede til Indtagelse udi Acten sin til Ole Harr skeete Opsigelse paa den paastævnte Capital, dat. 16de Juni 1772,der ble læst saalydende: #.

Sagvolderen Ole Harr blev paaraabt, men mødte ikke, ej heller nogen paa hans Vægne. Citanten indlod Sagen under Dom med Paastand: at den Sagsøgte vorder tilfunden Obligationens tilstævnede Capital med sine Renter indtil Betaling skeer, siden mindelig Betaling efter saa mange skeete Udsættelser ej har været at erholde, samt denne Processes Omkostninger at erstatte med 2 rd, og saaledes indloed han Sagen til endelig Dom.
Rætten saaledes eragtede:  Sagen skal i Dag blive paadømt. -

Hr. Kammer Raad Hysing ædskede efter forrige Tiltale, Sagen i Rætte imod Christen Andersen Laxaae, Resterende Bøder og for det første producerede Laugmanden over ham fældende Dom, dat. 3die Octbr. 1765, hvis Afsigt han begiærede Acten tiltagen og er saalydende: #. Actor anmeldte derhos, at Christen Andersen ved de ergangne Domme er tilfunden at betale 24rd 48sk hvoraf alene er betalet 2rd 48 sk, saa endnu Resten 22rd, hvilke han paastod at maatte blive ved Dom paalagt Sagvolderen at betale, og saaledes endte sin Producedure med Protest imod Sagens videre Udsættelse. 

Sagvolderen Christen Andersen mødte ikke efter Paaraab, og da han efter saa mange skeete Udsættelser ej har indfundet sig med noget tilsvar, blev af Dommeren - 
Eragtet:  Sagen skal i Dag blive paadømt.

Maren Andersdatter Lenvig fremstod for Rætten og anmeldte at være nødsaget til at gaa i Rætte for hendes Mand, Ole Svendsen Lendvig  der til dette Ting har ladet mundtlig indstævne Helena Mortensdatter Bervig for en fra ham og hende bortstiaalen Saufe, derom at omhøre den forhen Protocollen tilførte Bevis denne Sag betreffende, samt Dom lide tillige med denne Processes Omkostninger at erstatte.

Sagvolderen Helena Mortensdatter mødte og vedtog Varsel, der benægtede at være skyldig udi det paastævnte. Citantinden begiærede Sagen til næste Ting udsat at hendes Mand da selv kunde møde for Rætten, imidlertid var hun begiærende at hvad tilforn er passeret i denne Sag og af Vidnerne er omprovet, maatte blive hendes Mand til ermeldte Tid vedbørlig beskreven til Styrke i Sagen, som han da kunde til Doms plaidere.

Rætten saaledes Eragtede: Det forlangte Udtog skal blive betidig meeddeelt beskreven til næste Ting. Helena Mortensdatter haver uden videre Varsel at møde.

Sagen anlagt af Berithe Jensdatter Bervig contra Helena Mortensdatter.
- Rætten ibidem for ærerørige Beskyldninger blev af Rætten paaraabt. Citantinden mødte ikke da Almuen anmeldte at hun allerede før Betienternes Ankomst var afreist fra Tinget, men Sagvoldersken Helena Mortensdatter var tilstede. Lensmanden Peder Larsen Torrestad fremlagde det ved næstleden Ting passerede Forelæg der med sin Forkyndelses Paategning blev læst #. Det forelagte Vidne Lars Jørgensen Bervig blev paaraabt, men mødte ikke, hvorfor efter Rættens Paaraab fremstod  Stævnevidnerne  Lensmanden Peder Larsen Torrestad og Jørgen Ejnersen Strand, hvilke under Corporlig Eed bekræftede at have paa lovlig Tid og stæd forkyndt det producerede Forelæg, hvorhos de under samme Eed forklarede: at Vidnet  Jens Jørgensen ikke var hiemme den Tid Forelægget blev ham forkyndt, ligesom det og faldt ham umueligt at indfinde sig her paa Tingstædet eftersom han længe forhen  var skippet paa en Sey-noed til Senien, som han ej da kunde forlade, siden han kort Tid efter skulle rejse. Paa saadan Stævnevidnernes Declaration blev af  Rætten saaledes 

Eragtet: Da det er bevist: at Vidnet Jens Jørgensen Bervig ej forsætteligen, men i loflig Forfald og for at observere sit Nærings Brug haver forsømt efter det ham loveligen forkyndte Forelæg at indfinde sig for Rætten, saa bliver han vel og denne Skyld befriet, fra sine Falsmaals Bøder at betale, derimod bliver han hermed paa nye af Rætten forelagt under Falsmaals Bøder og Mulct af 10 Rdr at møde til næste Ting  at aflægge sit eedelige Vidnesbyrd udi denne Sag  til hvilken Sagvoldersken Helena Mortensdatter haver uden videre Varsel at møde.
 
Skipper Hans MonsenVirak mødte for Rætten og paa sin Broders Per Monsen Viraks Vegne ædskede den af ham anlagte Sag i Rætte imod Joen Andersen Frostisen for Overlast paa Citantens Kreaturer og producerede det ved næstleden Ting passerede Forelæg, der læst blev saalydende:  #.

Vidnet Berithe Nielsdatter Søer Schiombotten saavel som Sagvolderen Joen Andersen mødte og vedtog Varsel, men Vidnet Axel Olsen Elvegaard indfandt sig ikke efter Paaraab. Thi fremstod Stævnevidnerne Lensmanden Peder Larsen Torrestad og Jørgen Ejnersen Strand, hvilke med Corporlig Eed bevidnede at have paa lovlig Tid og Stæd forkyndt det oplæste Forelæg, hvorhos de forklarede: at Vidnet Axel Olsen var allerede før Forelæggets Forkyndelse afrejst til Findmarken at søge Fiskerij og altsaa var uvidende om det siden forkyndte Forelæg og det deraf flydende Ansvar. 

Vidnet Berithe Nielsdatter blev for Rætten fremkaldet og da Eeden af Lov-Bogen var hende forelæst, og hun til Sandheds Bekiendelse formanet, aflagde hun paa Rættens Tilspørgelse saadan Forklaring: Ligesom det ved sidsleden Høste-Ting førte Vidne, hendes Mand Edies Joensen, Søer Schiombotten, undtagen at hun hørte ikke, at Joen Andersen sagde, at hans Hund skulde jage Citantens Reensdyr ned i Havet, men hun sagde at Hunden skulde jage nogle ned i Havet, nogle op i Biergene og nogle ned i Uhrene.

Forøvrigt svarede hun overensstemende med hendes Mand Edies Joensen. Og da hun ej havde videre Vidnesbyrd at aflægge blev hun igien fra Rætten dimitteret.

Sagvolderen Joen Andersen havde intet Sagen at tilføre, men begiærede Sagen til næste Ting udsat, da han haabede at komme i mindelig Forlig med Citanten som han haabede da vil møde.
I Anledning af det udi Sagen passerede, fandt Rætten sig beføyet saaledes at Eragte:
Lovlig forelagte, men dog udeblevne Vidne Axel Olsen Elvegaard bliver i denne Sag befriet fra sine Falsmaals Bøder at betale, siden det er bevist at han foruden Forelæggets Forkyndelse var afrejst til Fiskerie, men bliver han paa nye forelagt under Falsmaals Bøder og Mulct 10 Rdr at møde til næste Ting at aflægge sit eedelige Vidnesbyrd i denne Sag, da Sagvolderen Joen Andersen haver uden nogen foregaaende Varsel at indfinde sig for Rætten.

Derefter blev udi den af Hr. Kammer Raad Hysing anlagde og i Dag til Doms plaiderede Sag imod Ole Olsen Harr Lieland,afsagt saadan Dom:

Citanten Hr. Kammer Raad Hysing har ej alene ved den producerede og Acten tilførte Pante Obligation oplyst, at Sagvolderen, Ole Olsen Harr, er ham skyldig for laante Penge, 370 Rdr, men han har edog ved den fremlagde Opsigelse oplyst, at denne Capital med paalydende Renter er ham efter Obligationens Indhold bleven ulovlig Tid opsagt. Ligesom kand og klarligen sluttes, at Citantens Pretention og Paastand for resterende Renter 12dr 3 ort samt crediterede Korn 19 Rdr 5 ort 10sk i alle maader medfører Rigtighed, siden ingen Indsigelser derimod er fra Ole Harr indløben, men han ved sin Udeblivelse, stiltiende erkiendt alle Citantens Fordringer for rigtige, derfor Dommeren finder sig beføyet at følge Citantens Paastand og saaledes at kiende for Ræt:

Sagvolderen Ole Olsen Harr Lieland bør til Citanten Hr. Kammer Raad Hysing ej alene betale den paastævnte til ham skyldige Capital 370 Rdr med Resterende Renter 92 Rdr 3 ort(!) samt for det af ham bekomne Korn 19 Rdr 5 ort 10 sk, men endog, da han ej efter mundtlige tilbud og de skeete Udsættelser har presteret mindelig Befaling at erstatte denne Sags Omkostninger med 2 Rdr, der bliver 484 Rdr 2 ort 10 sk, hvilke udredes og betales skal inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Tvang og Execution efter Forordningen af 6te Decbr. 1743. Endelig bør og Ole Harr blive Citanten ansvarlig for de af Capitalen paaløbende Renter fra den til denne Sag imod ham blev anlagt og indtil Betaling skeer, ifald de af Citanten skulle paastaaes.

Udi Sagen  anlagt af Hr. Kammer Raad Hysing imod Christen Andersen Laxaae for resterende Bøder blev saaledes dømt og afsagt. Ligesom den av Citanten producerede Hiemtings og Laugtings Dom afsagt den sidste, den 3die October 1765 noksom oplyser, at Sagvolderen Christen Andersen Laxaae er da for sit begangne Lejermaal bleven tildømt og tilfunden at betale Dobbelte Lejermaals Bøder med 24 rd, samt paa yderste Formue med 48sk, saa har og Christen Andersen ved sin Udeblivelse fra Rætten siden denne Sag imod ham blev anlagt stiltiende vedkiendt sig skyldig udi det paastævnte, og derfor har sig selv at takke, om imod Formodning ham nu nogen Uræt skulde vederfares, da han har haft Tid og Lejlighed nok at indfinde sig med sine Indsigelser, om han havde haft noget imod Citantens Fordring at indvende. Altsaa kiendes for Ræt:

Sagvolderen Christen Andersen Laxaae bør til Citanten Hr. Kammer Raad Hysing at betale de paastævnte Lejermaals Bøder der endnu er ubetalt, med 22 rd. alt inden Femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, alt under Tvang og Execution efter Forordningen af 6te December 1743.

Dernæst blev publiceret een af Hr. Kammer Raad Hysing til Lars Andersen udstæd Bøxel Seddel, dat 2den December 1772 paa 6 mk Fisk, Kongens Gods, Gaarden Tømmeraas. Til Tugthuuset 4 sk.

Fogden Hr: Lieutenant Hejde, anmeldte at have  end videre i Continuation af de af hans Formand i Embedet udstædde Hoved- og Continuations Stævnemaal ladet til dette Ting mundtlig indstævne Walbor Hansdatter Anchenæs til videre Examination at indstaae ei allene betreffende hvad hun tilforn er bleven actioneret for, men og for hvad hun siden den Tid haver stiaalet, alt til Beviser at anhave og Dom lide til Straf og Undgieldelse. 

Videre er og ved mundtlig Continuations Stævnemaal indstævnet Lisbeth Larsdatter med hendes Forældre Lars Jonasen og Marithe Hermandsdatter Hergoten, saavel som Lars Joensen Bedsfiord og Qvinde Ingebor Pedersdatter, alle for at udstaae videre Examination og Dom lide. Endelig ere  og under Falsmaals Straf indstævnte de af Walbor Hansdatter bestiaalne Karen Joensdatter Strømsnæs, Ane Axelsdatter Lille Bierchevig og Ane Henrichsdatter for at beedige hvad dem kand være frastiaalet. - De indstævnte modtog Varsel og mødte, undtagen Marithe Hermandsdatter Hergotten, Ingeborg Pederdatter Bedsfiord og Ane Axelsdatter Lille Bierchevig, samt Karen Joensdatter Strømsnæs. Stevne Vidnerne, Lensmanden Peder Larsen Torrestad og Jørgen Ejnersen Strand fremstod for Rætten efter Paaraab, hvilke med Corporlig Eed bekræftede at have paa lovlige Tider og Stæder forkyndt Stævnemaalet for de udeblevne, da de og anmeldte, at den bestiaalne og indstævnte Ane Andersdatter Lille Bierchevig er kun et Barn og ej kunde komme til Tinget, hvorfra og Ingebor Pedersdatter Bedsfiord er bleven hindret da hun nyelig er opkommen af Barselseng.

Walbor Hansdatter ble først for Rætten fremkaldet, der paa Dommerens Tilspørgelse vedblev sin ved de forrige Tinge gjorte Bekiendelse, efterat hendes forhen gjorte Forklaring var hende forelæst. End videre tilstod hun at have i næstleden Sommer, da Sommertinget holdtes for denne Fierding, her paa Tingstædet stiaalet som her inden Rætten nu blev af Lensmanden til Taxation af LaugRætet fremlagt. Nemlig fra Karen Joensdatter Strømsnæs eet blaat og hvit Lærrets Forklæde for 2 sk og fra Ane Andersdatter Lille Bierchevig een sort Sirtses Hætte for 2 sk og eet gl. Lærrets Forklæde for 8 sk og et par hvide Vanter for 4 sk. Videre benægtede hun at have stiaalet ligesom hun heller ingen videre Forklaring havde paa Tilspørgsel at aflægge, derfor hun fra Rætten blev dimitteret. Dernæst blev for Rætten fremkaldet Lisbeth Larsdatter Hergotten, der paa Rættens Tilspørgelse vedblev sin forhen giorte Bekiendelse, og benægtede at have stiaalet. Videre end hvad hun allerede har tilstaaet, hun blev igien indtil videre af Rætten dimitteret, og igien fremkaldet for Rætten hendes Fader Lars Jonasen Hergotten der forklarede, ligesom forhen at være aldeles uskyldig udi det paastaaede Tyverie og uvidende om hvad hans datter Tid efter anden havde stiaalet. Han blev igien af Rætten dimitteret. Lars Jensen Bedsfiord blev fremkaldet, der vedgik sin forhen giorte Forklaring, den af Walbor Hansdatter til hans Kone Ingebor Pedersdatter leverede Speciedr, sagde han: at hans Kone havde, efterat dette Tyverie var begaaet bortvexlet paa Fagernæs for 1 Rdr 8sk. Forøvrigt declarerede han sig aldeles uskyldig i det paadømte Tyverie. Han blev igien afskediget fra Rætten. Dernæst blev for Rætten fremkaldet Ane Henrichsdatter Stor-Bierchevig, der paa Rættens Tilspørgelse deponerede: at ved Helgemisse Tider i Aaret 1772, da hun var ved Anchenæs Kirke ble hende under Kirketienesten af Walbor Hansdatter frastiaalet en grov Kirsejs Trøye og en blaae Katuns Hue, hvilke Koster hun med Corporlig Eed bekræftede at være hende imod hendes Villie  og videndes bleven frastiaalen. Hun blev igien fra Rætten dimitteret.

Fogden Hr. Lieutenant Hejde bad Protocollen tilført, at da Lensmanden uagtet given Ordre ej har besørget de af Walbor Hansdatter og Lisbeth Larsdatter bortstiaalne Koster bragte til Tingstædet at taxeres inden Rætten, at derefter Igield og Tvigield kand fastsættes, saa maatte han begiære Sagen til næste Ting udsat, da han agtede at føre nærmere Anstalter at faae Tyveri-Kosterne bragte til Tingstædet, ligesom han til den Tid belovede, at besørge een Defencor beskikket for de i Sag givne og Sagen til Endelighed at bringe. Rætten fandt sig da beføyet saaledes at 

Eragtet: Den forlangte Anstand i Sagen bevilges til næste Ting til hvilken Tid det ej allene paaligger vedkommende at besørge Tyverie-Kosterne bragte til Tingstædet at vurderes til Igields og Tviegields bestemmelse, men de Saggivne Walbor Hansdatter og Lisbeth Larsdatter bør og da uden nogen foregaaende Varsel at indfinde sig for Rætten. Endelig bør og de lovligen indstævnte, men udeblevne Paagieldende Marthe Hermandsdatter Hergotten og Ingebor Pedersdatter Bedsfiord etter denne Laugdags Forkyndelse, som dem nu af Rætten gives til næste Høste-Ting at møde her for Rætten med deres havende Tilsvar i denne Sag. Videre bliver og lovlig indstævnte, men udeblevne Karen Joensdatter Strømsnæs forelagt under Falsmaals Bøder at møde til næste Ting for at beedige hvad hende kand være frastiaalet..

Sagen anlagt af Henrich Meyer Virak contra Eric Ediesen Sletjord blev af Rætten paaraabt. Ingen af Parterne  mødte, men Lensmanden anmeldte at Parterne vare blevne eenige og havde indgaaet Forlig. Imidlertid henstaaer dog denne Sag til næste Ting.

Ligeledes blev paaraabt Sagen anlagt af Lars Nielsen Evenes contra Hans Christophersen Torrestad med de flere. Ingen af parterne mødte og derfor henstaaer Sagen til næste Ting.

Hr. Kammer Raad Hysing var begiærende: at dette Stædes Ting Fattig Bøsse maatte inden Rætten aabnes og man kunde erfare hvor megen Beholdning der var i samme. Bøssene blev derpaa aabnet og de deri værende Penge optællet, hvilke beløb til 9 Rdr 2 ort 10 sk, og blev disse Penge igien indlagt i Bøssene, som blev forseglet af Fogden Hejde og Sorenskriveren.

Viderehavde ingen efter 3de Ganges Paaraab noget at erindre, Hvorover Rætten ble ophævet

NB. Tinget på Barøy!