1769 A Sommer: Forskjell mellom revisjoner

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
 
Ingen redigeringsforklaring
 
Linje 50: Linje 50:
Lensmanden Peder Larsen Torrestad ædskede Sagen i Rette mod Anders Jacobsen Botten og paastod Dom i Sagen som han formener ved den Saggivnes egen Tilstaaelse inden Retter at være bevist.
Lensmanden Peder Larsen Torrestad ædskede Sagen i Rette mod Anders Jacobsen Botten og paastod Dom i Sagen som han formener ved den Saggivnes egen Tilstaaelse inden Retter at være bevist.
Eragtet: Siden Sagvolderen ved næstforrige Ting har begiæret Udsættelse for at føre Contrabevis, og han nu efter Paaraab ikke mødte saa paa det han til næste Ting kan indkomme med fornødent Tilsvar til denne Sags nøjere Oplysning beroer samme til den Tid. Da nu det var silde paa Aftenen, og de Sager her til dette Ting indstefnet, begiæres at samme ej før i Morgen maa komme i Rette paa det de imidlertid med dens Vederparte ere mindelig Forlig kunde handle, saa udsættes Tinget til i Morgen betimelig Tid.
Eragtet: Siden Sagvolderen ved næstforrige Ting har begiæret Udsættelse for at føre Contrabevis, og han nu efter Paaraab ikke mødte saa paa det han til næste Ting kan indkomme med fornødent Tilsvar til denne Sags nøjere Oplysning beroer samme til den Tid. Da nu det var silde paa Aftenen, og de Sager her til dette Ting indstefnet, begiæres at samme ej før i Morgen maa komme i Rette paa det de imidlertid med dens Vederparte ere mindelig Forlig kunde handle, saa udsættes Tinget til i Morgen betimelig Tid.


Onsdagen den 5 Julij blev Ofodens Ting atter fremholden og Retten med de samme Laugrettes Mens som de ved forrige Dage benefnt.
Onsdagen den 5 Julij blev Ofodens Ting atter fremholden og Retten med de samme Laugrettes Mens som de ved forrige Dage benefnt.

Nåværende revisjon fra 4. feb. 2008 kl. 14:16

1769a


Sommertinget 1769[rediger]

Anno 1769, Mandagen den 3 Julij blev almindelig Sommer-, Sage- og Skatte Ting for Ofodens Fierding foretagen og holdet paa Gaarden Lieland udi Overværelse af Kongl. Mai: sts Foged, velædle og velbyrdige Hr, Cammer Raad Ahlert Hysing. Retten blev samme Tid betient av mig, Jens Grønbech Vessel, kongl Mai:sts naddelig Cnacellie Raad og Sorenskriver over Salten Fogderie, tilligemed eftermeldte aatte Laugrettes Mend, neml,

1. Asbiørn Larsen Schaarnes

2. Amund Erlandsen Lille Medbye

3. Grim Amundsen ibidem

4. Lars Ingebrigtsen Pundsletten

5. Thomas Hansen Schov

6. Gabriel Gabrielsen Vold

7. Thomas Jonsen Lengvig

8. og i Stæden for den 8de ved seniste Høste Ting udnæfnte Ole Hansen Tortenaas, Anders Einersen Længvig, af hvilke de 7 første næfnte nu inden Retten for Fogden deres Laugrettes Ed aflagde, Hvor da!

Efter at Retten udi Hans Mai:sts Høje Nafn var sadt og den mig paa dette Saltens Sorenskriver Embede allernaadigst meddelt Bestalling de Dato 2den Juno 1769 var oplæst, først blev læst og publiceret Kongl. Forordninger, Rescripter og Øvrigheds Foranstaltninger som her forand paa Folio 297 og 298 fra No 1 til 24 findes extraherede. –

Ligeledes indleverede Amtmanden Hr. Justits Raad Holts Fuldmægtig Sr. Jacob Vinstrup den ham under 16 Junij meddelte Ordre til paa Amtmandens Vegne at paase ald Uorden og Uskikk i dette Amt hindret med videre. Hvilken Amtmandens Forandstaltning bem:te Sr. Vinstrup derefter igien blev tilbageleveret efter at samme oplæst var.

End videre blev publiceret 4-re Bøxel Sedler af Hr. Cammer Raad og Foged Hysing udstædde paa Kongens Gaarde:

1. En til Christen Olsen paa 1 pd 12 mk i Gaarden Indre Seines Matr.no. 4 af Dato 20 Novbr. 1768. Til Trundhiems Tugthus 6 sk.

2. En Dito til Finne Mand Tord Nielsen paa Finne Gaarden Forselv, Matr. No 80, dat. 2 Decbr. 1768. Til Tugth. 4 sk.

3. En Dito til Finne Mand Lars Jonsen paa en Part i Finne Gaarden Bedsfiord, matriculeres No. 60, skylder 9 mk Fisk, dat. 3 Decbr. 1768. Til Tugth. 4 sk.

4. En Dito til Erik Hendriksaen paa 2 pd 6 mk i Gaarden Stuenes, Matr, No. 29, dat. 3 Decbr. 1768. Til Tugth. 6 sk. Ved disse 3de sidste er ved Vilkaar til de forrige Opsiddere eller deres Enke.

Og som det var silde paa Aftenen blev Tinget til i Morgen udsat. –


Tirsdagen den 4 Junij 1769 continuerde Ofoden Ting, hvor da først en af Hr Cammer Raad Hysing til Lars Jonsen udstæd Bøxel Seddel paa 1 pd 12 mk Fisk i Gaarden Emmenes, Matr. No. 18, Hans Mai:st tilhørende, dat 2 Decbr. 1768. Til Tugth. 6 sk

Derefter blev Sagerne foretaget. Hr, Cammer Raad Hysing ædskede Sagen i Rette efter Tiltale imod Niels Anfindsen Tielle og ville formene om nu Sagvolderen i Retten mødte. Niels Anfindsen mødte og tilstod at have huset Anders Olsen Svedberg, uagtet samme ham af Øvrigheden var forbuden, men har selv lidt Skade nok ved ham denne Anders Svedberg i den Tid han efter hans Bøn lod sig overtale til at huse ham; Cutanten henstillede at Sagvolderen baade ved egen Tilstaaelse, saavel som ved førte Vidne er bevist hva han sagsøges for, og derfor indlod Sagen under Dom med Paastand at Sagvolderen efter Lovens 3die Bogs 21 Cap. 7de Art. vorder anset tillige denne Processes Omkostninger at erstatte med 4 Rdr. Og da ingen af Parterne videre havde at tilføre, blev Sagen med begge Parters Samtykke optaget til Doms til næste Høst Ting her paa Tingstædet Lieland.

Hr. Cammer Raad Hysing ædskede Sagen igien i Rette mod Knud Larsen Fagernæs og Sirie Larsdatter for begangen Lejermaal og begiærede samme videre udsat for at se om Knud Larsens Husbonde efter Løfte i Mindelighed vil betale for ham. Saaledes beroer da med denne Sag.

Lensmanden Peder Larsen Torrestad ædskede Sagen i Rette mod Anders Jacobsen Botten og paastod Dom i Sagen som han formener ved den Saggivnes egen Tilstaaelse inden Retter at være bevist. Eragtet: Siden Sagvolderen ved næstforrige Ting har begiæret Udsættelse for at føre Contrabevis, og han nu efter Paaraab ikke mødte saa paa det han til næste Ting kan indkomme med fornødent Tilsvar til denne Sags nøjere Oplysning beroer samme til den Tid. Da nu det var silde paa Aftenen, og de Sager her til dette Ting indstefnet, begiæres at samme ej før i Morgen maa komme i Rette paa det de imidlertid med dens Vederparte ere mindelig Forlig kunde handle, saa udsættes Tinget til i Morgen betimelig Tid.


Onsdagen den 5 Julij blev Ofodens Ting atter fremholden og Retten med de samme Laugrettes Mens som de ved forrige Dage benefnt.

Hvor da! Johan Hansen Kobbevig tilkiendegav med mundtlig Kald og Varsel at have indstefnt Ole Mejer Taraldsvig til at anhøre Vidner og lide Dom til Undgieldelse fordi han har kaldet Citanten en Snaus og videre uanstændigt. Stefnemændene Lensmand Peder Larsen Torrestad og Anders Christensen Laxaae afhiemblede Stefningens lovlige Forkyndelse for Ole Mejer, ligesaa for Vidnet Jon Larsen Indre Seinæs som under Falsmaals Straf er stefnet til Vidne i denne Sag, Af de Indstefnte mødte Ole Mejer Taraldsvig, men Vidnet Jon Larsen Indre Seinæs mødte ikke efter Udraab. – Citanten fremstillede som godvillig mødende Vidner Ole Jonsen Torrestad og Arent Nielsen Kobbevig, hvilke han begiærede tagen under edelig Examination. Thi blev Edens Forklaring af Lovbogen for disse 2de Vidner oplæst og de til Sandheds Udsigende alvorlig formanede. Hvorefter 1ste Vidne Ole Jonsen, 40 Aar gammel, aflagde Saligheds Ed og til tilspørgende forklarede, at forleden Aar 10 eller 11 Dage før St. Hans var Vidnet tilligemed Citanten paa Fiskerie i Findmarken, kom Ole Mejer til Vidnet og sagde: Om jeg vilde, kunde jeg føre den, sic. Vidnet og Citanten i Ulykke, thi nu er Jochum Hansen ude paa Berget, og kiøber Fisk af Finnerne, og da Vidnet dertil svarede, Nej! At Jochum Hansen kiøbte af Finnlands Farere, sagde Ole Mejer at Jochum lokkede andre Folks Tienere til at stæle Fisk og bære til ham – Jochum – og som Vidnet ligeledes modsagde dette og skiød til Prov derpaa, sagde Ole Mejer at baade Jochum og Vidnet vare Snauser. – Videre havde hverken Citanten eller Sagvolderens Vidne at tilspørge, hvorfor det igien fra Retten blev dimitteret. 2det Vidne, Arent Nielsen Kobbevig, 25 Aar gammel, tienende hos Citanten aflagde Saligheds Ed og vidnede at han ej var tilstæde da det overmeldte skal have passeret, men da han i Slutningen af Ole Mejers og Ole Jonsens Samtale kom til, hørte han allene at Ole Mejer sagde til Ole Jonsen: Du og Jochum Hansen og Een til, hans Navn som ustefnt ej kan indføres, ere nogle Snauser,videre vidste ikke dette Vidne, thi blev det fra Retten afskediget. Citanten begiærede Laugdag for det udeblevne Vidne. Thi blev

Eragtet: Lovlig indstefnte og nu udeblevne Vidne, Jon Larsen Seinæs, forelægges herved under Lovens Falsmaals Bøder at møde til næste Høste Ting for Ofodens Fierding for sit Vidnesbyrd i denne Sag at aflægge. Dette Forelæg tager Citanten beskreven og besørger i lovlig Tid forkyndt.

Hans Olsen og Ole Olsen Fagernæs fremstillede sig for Retten og beklagede at de urættelig ere ansadte for at deres Handel, hvorefter de vare ansadte, til extra Paabud og svarede til sammen 2 Rdr, følgelig Forordningen af 3die Julij 1767, hvilket fra 1ste October 1767 til Aarsdagen dette Aar beløber for dem begge til 4 Rdr, og for dem som gandske fattige Bønder bliver er utaalelig Udgift, altsaa, er deres Begiær at Laugrettet og tilstædeværende Almue maatte af Retten blive tilspurte om Comparenterne har i Aaret 1767 eller siden ført nogen Handel, og om de har andet ved deres Bondebrug og Fiskerie, ligesom andre Bønder at ernære sig under? Laugrettet samme som nærværende Almue svarede at de kiænde disse 2de Brødre og veed med Vished at de ikke har anden Handel eller Handtering end andre Bønder, og som enhver er tilladt, de har liegelig ved Tid overladt trængende 1 v. eller 1 Skieppe Korn i gode Aaringer naar de dermed har været forsynede, saa har de og til sammen haft en Slag Baad, hvormed de have fragtet deres om Vinteren Fisk fra Findmarken, hvilket og tillige andre lignende have, og hvorved ingen Forkleinelse er, ligesom og andre Bønder der have saadanne Baade ej derfor svarede under Paabud, desuden er ved denne Slag Baad af Alder næsten ubrugelig. Comparenterne begiærede dette i Tingsvidne sluttet, og dem beskreven meddelt, hvilket blev bevilget.

Gabriel Gabrielsen Fremnæs fremførte det samme som de 2de forrige, neml. At han formedelst Handel og fordi han har faret paa Bergen som Styrmand skal være anset for 2 Rdr forestillet den Tiden. Laugrettet og Almuen svarede at Gabriel Gabrielsen ingen anden Handel eller Handtering har haft end som andre Bønder der kan sælge, svarede 1 v. eller 1 Skj. Korn, ej heller har han nu paa 3de Aar faret paa Bergen som Styrmand, men vel som Haasetter da Bønderne har været ham spørgende.

Hr. Cammer Raad Hysing ædskede Sagen igien i Rette mod Mogens Ingebrigtsen Laxaae for med Anne Pedersdatter begangen Lejermaal, og begiærede samme med videre det beroe med denne Sag.

For Retten fremstillede Niels Anfindsen Tielle og beklagede at som nu er kommen i Erfaring om sin Forseelses Storhed i det han har huset en Svenske der siden baade hos ham og andre begikk Tyverie, og hvorfor han af Øgvrigheden er søgt til Tinge, hvilken Sag er i gaar procederet til Doms, saa var han ydmygest begiærende, at saavel Dommeren som og Fogden Hr. Cammer Raad Hysing vilde være ham saa gunstig, at denne Sag i Mindelighed kunde blive afgiort, og han som en fattig Mand ikke aldeles sat ud af hans Nærings Vej, efterdi det passerede er skied af Enfoldighed og medskyldig at oplyse hvormed han ikke er fremkommet, allene fordi han ej troede at han ved at huse denne Fremmede havde begaaet nogen Fejl.

Dommeren Hr. Cammer Raad Hysng fandt det billig at Saggivne for denne Gang skeer ald mulig Moderation i Straf, og altsaa ville Citanten frafalde denne Sag, naar Niels Anfindsen til Erindring og Advarsel betaler denne Processes Omkostning med 2 Rdr 3 ort, samt i Tings Fattig Børsen erlægger 1 Rdr, og da dette inden Retten blev efterkommet, saa er denne Sag saaledes hævet.

Derefter blev udraabt om nogen Sager eller videre ved Tinget var at bestille, men som ingen sig anmeldte, blev Tinget ophævet.