1749 B Høst

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk
Den utskrivbare versjonen støttes ikke lenger eller har rendringsfeil. Oppdater eventuelle bokmerker i nettleseren din og bruk nettleserens standard utskriftsfunksjon i stedet.



Høsttinget 1749

Anno 1749, d. 24 October blef almindelig Høste-, Sage- og Skatte Ting holden med Ofodens Fierdings Almue paa Gaarden Lieland af Kongl. May.sts Foged S. Niels Myhres Fuldmægtig Laurids Sæbye udi velbem:te Hr. Fogdens Absence og Kongl. May:sts Sorenskriver Christen Hansen, samt følgende Laugrettes Mend, neml.

1. Jens Andersen Leeroos udi hvis Stæd sad Joen Olsen Trældahl

2. Niels Trondsen Schaarnes udi hvis Stæd sad Johan Abrahamsen Stor Hariangen

3. Peder Nielsen Bedsfiord

4. Axel Amundsen Elvegaard

5. Ole Christensen ibidem

6. Lars Olsen Schiomnes

7. Jørgen Hansen Bervig

8. Thomas Trondsen Schiomnes


Hvorefter følgende blef foretagen:

1. En af Fogden udstæd Auctions Placat over bem:te u-betalt Skoes og Famile Skat, dat. 6 Sept. 1749

2. Fogden Myhres Bøxel Seddel af 18 Junij 1749 til Hans Pedersen paa 2 pd 6 mk udi Gaarden Stuenes. Til Tugth. 4 sk. Og formedelst Aftenens Paakomme blef Retten udsadt til i Morgen.

Den 25 Octber continuerede Sagetinget af Fogdens Fuldmægtig og Sorenskriveren, tillige med det forhen andførte Laugrette, undtagen i Stæden Joen Axelsen sad nu self Jens Leervig, og Niels Thommessen Strømsnes som nu sad self Johan Abrahamsen.(merkelig protokollering)


Da følgende derefter blef foretagen:

1. Blef læst S. Hendrich Meyers Bøxel Seddel til Hans Knudsen paa ½ v. udi Gaarden Vold som Gulbrand Larsen har opgivet, dat 24 Octbr. 1749, Til Tugth. 4 sk. Referered som Proprietair Gods andviist.

Joen Axelsen Trældahl haver til dette Ting ved skriftlig Stefnemaal, dat. 7 Octbr. 1749 ladet indstefne Hendrich Ruth fordi han skal have beskykdt Citanten fordi han skal have bemegtiget sig noget Arvegods med videre efter Skifte Bref formeldt som blef læst og lyder saaledes #, alt til Tingsvidne, at indeslutte saavel Contra Part som Vidner, blef paaraabt, der alle mødte og tilstoed lovlig Varsel.

Derefter begierede Joen Trældahl de Indstefnte og nu mødende Vidner paaraabt og eedelig afhørt. Hvorefter fremstoed Ole Michelsen Trældahl, Johan Abrahamsen og Axel Jacobsen Bierchevig, og efter Eedens Betydning af Lovbogen var oplæst med Eed og oprakte Fingre efter Formaning til Sandheds Udsigende. Hvorefter da for Retten fremstoed:

1ste Vidne Ole Michelsen Trældahl som efter taget under Eed forklarede, da som han da befandtes udi den Stand, at dette ikke ham med goed Samvittighed til eedelig Forklaring kunde antage, som blef han for denne dimitteret fra Retten, dog Citanten reserverede hans Vidnemaal til næste Ting at have.

2det Vidne, Johan Abrahamsen blef fremkaldet, som efter aflagde Eed, giorde følgende Forklaring, efter at han til Sandhed at udsige var advaret, at udi indeværende Aar ved Vorfru Messe Tiider kom en Svenske ned til Hendrich Ruth, som kaldede sig Holst, og efter hans Andkomst, kom og var Vidnet paa samme Stæd, og da i blant anden Tale, sagde Svensken at der skulde være kommen endeel Kaaber Plader ned til Norge som Hendrik Ruth skulde have, der skulde være leveret Joen Axelsen af Lapper paa den Arf Ruth slulde have efter sin Søster, som var død i Sverrig. Ligesaa sagde bem:te Persohn Holst, at Præsten i Sverrig havde overhørt Lapperne som Kaaber Pladerne skulde hid overført at de havde dem leveret til Joen Axelsen. Begge Parter blef tilspurt om de havde Vidnet noget at tilspørge, hvorefter de svarede: Nej!- Derpaa blef det dimitteret.

3die Vidne, Axel Jacobseb Bierchevig som afkagde Eed, givende Forklaring, at ved Helliemesse Tiider var han, neml. Vidnet i Ruths Huus, dog han var ikke hieme og talede med hans Sønner, og som Vidnet paa adskillige Spørsmaale denne Sag betreffende, alt sagde at det han vidste, hafve han hørt af Ruths Hustrue, som Stefningsmændene ikke at have stefnet, alt saa følgelig Lovens 1ste Bog 4de Cap 1ste Art kan Ruth ikke andtage Vidner om hende som er forbudt.-

Til Publication blef andviist Skifte Brevet efter Ole Hansen Har, passeret d. 19 Octbr. 1742, efter hvilket Sønnen Erich Olsen befindes at være udlagt Gaarden Lieland paa 1 v. Fisk for 20 Rdr, og Enken Ingeborg Erichsdatter ½ v. af Gaarden Vold.

S. Lauritz Sæbye fremstoed for Retten og indleverede et skriftlig udstæd Stefnemaal af 26 Septbr. Sidstleden contra Joen Axelsen af følgende Formeld:# Af de indstefnte mødte Joen Axelsen Trældahl, som sagde at han til dette Ting har faaed Varsel, ej heller ville tage til Gienmæle, Citanten S, Søbye explicerede at det producerede Stefnemaal efter den Underretning han nu maa formeene ikke skal have med Forligsvarsel for Hovedmanden Joen Axelsen som har sin Aarsage af mislig Frembringelse og indfaldende ont Veir, dog viiser samme Stefnemaal med Fogdens egen Paateigning at være ham laugl. ført. Ligeledes fremstillede sig nu for Retten de andre udi Stefnemaalet indbefattede, neml. S. Schnitler paa Lensm. Veigne, hans Søn Peder Larsen og Christian Stuenes, samt Christopher Hansen Stuenes, som tilbyder sig at tage til Gienmæle. Saa Comparenten dermed vil beviise at han Sagen og Confiscationen til næste Ting har forfult, Ligesom han og vil have sig reserveret herom Continuations Stefnemaal til extra eller næste Ting og i det øfrige vil have sig alle preserverede reserveret, hvorefter han begierede Rettens Declaration og Udsettelse.

Eragtet: Efter Citantens Paastand og forlangende udsettes Sagen til næste Ting.

M: L. Sæbye fremstoed for Retten og lagde i Rette et Stefnemaal af 25 Septbr. Nestafvigte contra Axel Olsen som blef læst og lyder saaledes: # Axel Olsen mødte og sagde han ikke havde faaedt lovlig Varsel, ej heller vil tage til Gienmæle. De øfvrige Indstefnte mødte og vedtoeg Varsel.

S: Sæbye som maatte formeene at Hovedmanden ikke har faaet den Varsel som Loven foreskrifver til dette Ting, saa vilde han tage sig preserveret Continuations Stefnemaal til extra eller næste Ting, ligesom Loven sig Sagens Drift og det confiscerede stefnet og ordineret paa alle Maader forbeholden. Herom Retten loed det bevilge.

S: Lauritz Sæbye fremlagde et skriftlig Stefnemaal af 25 Septbr. sidstleden contra Ole Nielsen Trældahl som blef læst og lyder saaledes: #

Ole Nielsen Trældahl mødte ikke, ej heller Stefningsmendene, der kunde vidne at have givet ham lovlig Varsel. De øfrige Indstefnte mødte, og vedtoeg Varsel at tage til Gienmæle. Hvorefter Citanten preserverede sig Continuations Stefning i Sagen. Hvorved Retten loed det beroe.

Sr. Lauritz Sæbye fremlagde atter sit skriftlige Stefnemaal. Dat. 25 Seprbr. Nestleden contra Hans Ruth med flere Stefnemaalets videre Formeld som blef læst og lyder saaledes: # Den indstefnte Hans Ruth mødte ikke, ej helle nogen paa hans Veigne, ikke heller Stefnevidnerne. De øfrige Indstefnte mødte og vedtoeg at tage til Gienmæle. Citanten preserverede sig Continuations Stefnemaal i Sagen. Hvorpaa Retten loed det beroe.

For Retten fremstoed Otte Ottesen, Styrmand, og gav til kiende at den ringe Plads og Rødning udi Hariangen, som Hans Olsen for nogle Aar siden har opryddet udi Kongens Alminding, er for nærværende Tiid bleven leedig, da bem:te Hans Olsen ved Døeden er afg. og af ham, neml. Otte Ottesen haver befriet sig med afdøde Hans Olsens Enke, og saaledes begiærede at han maatte nyde samme Rydning Tortenaas til Beboelse, da han var fornøjet om dette Øfrigheden ville lade den skyldsætte til aarlig Skat og Skyld.

Fogdens Fuldmægtig, S: Sæbye, tilspurte derpaa Laugrettet og Almuen om nogen af dem var bem:te Plads saa vel bekiendt at de den kunde skiønne uden videre Oversyn hva den kunde andsettes og taxeres for? Laugrettet og Almuen udi Hariangen Fiord sagde at være denne Plads meget vel bekiendt. Derpaa Laugrettet sagde at Pladsen føder 1 Koe og nogle Smaale, kan saae 1 pd eller 1 v. Korn, ligger ved Søe Kanten et højt Field imellem Gaarden Veggen Ytre og Bachejord paa den ibdre Siide, Saaledes indtet af Herlighed til at samme Plads indtet videre Buemark, kand til Nødtørft ikun have en Opsidder. Der haves indtet Fiskerie ej heller Furu Skougmark, allene Brændfang, og alt saaledes ikke skiønne Skat og Skyld mer end med 12 mk Fiskes Leje.


Derefter blef examineret følgende Bielage til Fogdens Regenskaber for 1749: 1. Matriculen

2. Specification over Proprietair Godset

3. Dito over Odels Godset

4. Bøxel Mandtallet over Bøxelen paa Hans May:sts Gods

5. Dito over Husmænd, Værgemænd, Self Foster Karle, Skippere etc.

6. Over Søe Finner og Skoug Leedingen

7. Dito over Grundfrelse

8. Over Odels Godset

9. Dito over Qværner, Sauger, Vrag og strandet Gods, Vold, Bøder, 6te og 10de etc. Som befandtes rigtig og Documenterne blef forseiglede af laugrettet.


Til nyt Lovret for næstkommende Aar blef opnefnt:

1. Peder Andersen Elvegaard

2. Joen Larsen Indre Seines

3. Erik Eriksen Stuenes

4. Gulbrand Pedersen Ballangen

5. Niels Andersen Balsnes

6. Casper Hansen Lille Bierchevig

7. Hans Pedersen Ødejord

8. Axel Michelsen Lien


Og som indtet videre var at forrette blef Retten i Hans Kongl. May:sts Høje Nafn ophævet.