1747 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1747

Anno 1747, d. 8 Junij blef almindeli Sommer-, Ledingsberg- og Skatte Ting holden paa Gaarden Torrestad med Ofodens Fierdings Almue af Foged og Sorenskriver som forhen er meldt, tilligemed efterskrefne Laugrettes Mend, neml.

1. Thomas Hansen Balsnes

2. Peder Olsen Dragvig

3. Niels Haldorsen Laxaae

4. Peder Joensen Saltvig

5. Niels Olsen Haachvig, som alle af Hr. Fogden paa Laugmandens Hr, JustitsRaad Thamses Veigne efter Loven blev i Æd Tagen, for de 3de som forhen er i Æd tagen.

6. Hans Olsen Fagernes, i hans Stæd Niels Einersen Lille Haachvig

7. For Joen Abrahamsen Hariangen sidder Knud Larsen Sletjord

8. For Madtz Hansen Anchenes sider Jems Ingebrigtsen Lille Haachvig.


Herefter blef læst de Kongl. Forordninger samt Højlofl. Øfvrigheds Ordre som paa Hægstad Fierdings Ting ere publicerede.


Den 10 Junij continuerde Sage Tinget af Foged, Sorenskriver og Laugrette som før meldt. Da følgende til Publication blev fremlagt:

1. Hr. Aron Arctandewrs Bøxel Seddel til Jens Andersen paa ½ pd Leje udi Leenvigen, dat. 21 Junij 1746, beneficered Gods. Til Tugthuset 4 sk, som Fogden modtoeg.

2. Dito til Michel Michelsen paa 6 mk udi Dragejdet(?), beneficered, dat. 26 Aug. 1746. Til Tugth. 4 sk.


Kongl. Mai:sts Foged velædle Niels Myhre haver ved Lensmandens Søn, Peder Larsen og Christen Erichsen Stuenes efter Præsten Hr. Aron Arctander ladet indstefne til dette Ting Niels Andersen Balsnes, Ole Haldorsen Arnes og Peder Larsen Stor Ballangen fordi de paa en Søndag førte en Hæst fra Hariangen til Stor Ballangen, men af dem ikun mødte Peder Larsen Stor Ballangen, som tilstoed laugl. Varsel, men for Niels Andersen Balsnes og Ole Haldorsen Arnes fremstoed Stefningsmendene Peder Larsen Torrestad og Knud Tostensen Lien som med Eed og opragte Fingre efter Laugen tilstoed at Niels Andersen Balsnes og Ole Haldorsen Arnes med lovlig 14 Dagers Varsel til dette Ting er indstefnet. Velbem:te Hr. Foged Myhre producerede en attestered Copie af Hr. Arctander til en udgifven Andgieldelse til bem:te Sags Paatale efter Forordningen, dat. 27 Octbr. 1746 som til Acten føres og læst blef, og derefter vil høre hva Peder Larsen Stoe Ballangen – der blef paaraabt – for at fremføre hva de havde til sit Forsvar. Peder Larsen som mødte og sagde at han tillige med Niels Balsnes og Ole Arnes en Læverdags Morgen tidlig foer ind udi Hariangen for udføre derfra og hiemhente en Hæst som var bleven brugt af de Mænd som medordnet at være Grændsemaalings Officerene udi Fieldene, men da de kom derin, blef Reignet saa svært at de ikke kunde tage Hæsten i Baaden og fare fra Landet den Dag, hvorfore de maatte ligge over til om Søndagen imod Aftenen, og til den Tiid at Kierke Tienesten var ude, da de med Hæsten drog derfra, hvor de strax mødte Præsten som kom fra Kirken paa Anchenes. Ligesom de og var i Selskab med Præsten, som samme selv reiste fra Kirken indtil de kom hiem. At saadan Forseelse sig udi Sagen forholder sig saaledes, kan endeel af den tilstædeværende Almue med samme attestere. Knud Larsen Sletjord og Rasmus Gabrielsen Bierkevig tilstoed og forklarede at de den omstefnte Søndagen da de komme fra Anchenes Kirke mødte de, de omstefnte undervejs en goed Fj. fra Ankenes om Aftenen Kl 6 à 7. De havde den omforklarede Hæst i Baaden med sig at føre hiem, hvilked de vel havde giort Løverdagen dersom Vejret ikke havde været saa sterkt som det var, hvorfor han for sig holdt og de øfrige hans Cammerater formeenes friekiendes for Dom at blifve.

Fogden sagde at i hvorvel da ingen contra Stefninger i Sagen til at andførte til Gienmæle paa deres Forklaring, men da de den som allerde aflagde Forklaring er eedelig her bekræftet. De forbem:te Mænd, neml. Knud Larsen Sletjord og Rasmus Gabrielsen Bierchevig bevidnede med Eed efter Loven under Actors Befahling at de efter deres Udsagn havde ved Nattemaal forbem:te Søndag 1 Fj. Vej fra Kirken mødt dem midtfiords med en Hæst i Baaden. Fogden derpaa indstillede Sagen til Doms.

De indstefnte hvoraf ikun Peder Larsen Stor Ballngen paa egne og de øfvige Indstefntes Veigne haver mødt, tilstaaer vel at han tillige ned Niels Andersen Balsnes og Ole Haldorsen Arnes har en Søndag Sommeraften fløttet udi deres Baad en Hæst, medens derimod forklarer at samme i Nattemaals Tiider skiede, som end yder mere bekræftes, ej Allene med Almuens tilstaaende, men end og med Eed af Vidner, neml. Knud Larsen Sletjord og Rasmus Gabrielsen Bierchevig deres Forklaring, at de Indstefnte have ført Hæsten efter Prædiken Nattemaals Tiider, derfor kan denne Ret ej fælde de Indstefnte udi nogen Bøder, og følgelig Forordningen av 12 Martij 1735 den 2 Art, selv samme saa sent paa Aftenen skied, men herved for Actors Tiltale friekiendes


Fogden i Anledning af Øst Lappens Ole Michelsens Forlangende at faae for sine Reensdyr for aarlig taalelig Skat udi Noriges Crone at betale sig bevilget, udi 2 smaae Field Dale her paa Noriges Grendser – Sevu Ripe og Tiorda her i Ofodens Fielde beliggende – tilspurte Almuen:

1. Om bem:te 2 Field Dahle virkelig og uden Dispute hører til Noriges Rige og Ofodens Fielde? Dertil Almuen svarede: Ja!

2. Om ikke fleere Øst Lapper mrd deres Rejnsdyr tillige med Ole Michelsens Reensdyr paa samme stæder kund have Græsning? Svarede da Ole Michelsen at han har omtrent 100 Rejnsdyr, saa kan ikke fleere paa samme 2 Stæder nyde fornøden Græsning.

3. Hvor længe Øst Lapperne plejer at ligge med deres Reeine i ellwer ved ommeldte Stæder? Dertil svarede Almuen at Østlapperne ikke kommer saa langt ned i disse Fielde, førend det lakker mod St. Olaij Tiider, de derefter blever liggende med deres Reensdyr 14 Dage à 3 Uger. Fogden forlangede dette beskrefven som blev bevilget.


Kongl. Mai:sts Foged velædle Niels Myhre ædskede den Sag i Rette, som Actor paaviser imod Erich Andersen Fagerjord og Malene Aslachsdatter at den arresterede og bortrømye Erich Fagerjord kom selv 4de Dag udi Juul sidstleden her til ham og indstillede sig igien i sin forrige Arrest uden at han af nogen var tvunget dertil, hvorfor han nu fremstillede 2de ovenbem:te Delinqventer persohnlig for Retten ustocked og ublockede. Thi blef Erich Andersen efter at Almuen blef udviist og Retten inden luckede Døre holdt af velbem:te Fogden tilspurt naar og paa hva Naade han af sin Arrest og Fængsel har udbrudt?

Hvor han sig imidlertid har opholdt? Og endelig hva der andlediget ham til omsider frievillig at vende om til Arresten, og naar det skiede?

Dertil Erich Andersen svarede at han ved Sommer Tiid omtrent 14 Dage før St. Olaij Dag en Morgen tidlig fik felt Fængsels Jernet af sig, og derefter rømt til Sverrig, hvorfra hen er kommen, og hvor han for sin Moder der endnu er i Live, i Tanke at føre hende herover for at see til hans smaae umyndige Børn. Hos hende opholdt han sig Sommeren over, førte sin Moder – som opholder sig i Juccasierv Præstegield udi Lapmarken – nafvlig Kirsti Erichsdatter, overtaltr ved Alle Helgenstiider atgaae med ham igien for at see til hans Børn, idtil hans Sag kunde faae en Endskab, men for Uføre ikke kunde komme over, hvorfore han maatte bie indtil mod Juul som var den Tiid han fik at høre, at hans Jord til en anden var bortfæstet, derfore han allene vendte tilbage igien for nærmere at forklare sin Sag, og til den Ende 4de Juuledag indstillede sig igien hos Lensmanden, hvorfra han er bleven ført til Fogden, og der siden været i Arrest. Ellers sagde han, neml. Erich Andersen at han ingenlunde kan tilstaae at være Malene Aslachsdatters Barne Fader, da han ikke med hende har haft legemlig Omgiengelse uden een eneste Gang udi Juule Ugen – og udi Tørckestuen – der løstelig at bestille, og hvorfore han haaber at Retten finder alt, at han efter den Tids Bereigning ikke kan giøre ham til hendes Barne Fader. Malene Aslachsdatter blef derefter for Retten uden Baannd og Fængsel fremstilled som udi alle Maader vedgikk hendes forige Bekiendelse, indført S.33 og 34, og ssaledes vedblef at hun ikke veed af nogen anden end Erich Andersen, hendes Svoger, som har haft legemlig Omgiengelse med hende, første Gang om Sommeren i Marchen, og siden Tiid efter anden. Og at hun skyldte paa Lappen blef hun af hendes Svoger, deels truet og deels loched,

Erich Fagerjord videre forklarede at det kan beviises, baade med de forhen andgifne 3de Qvinder. Naar de bleve kaldede i Sagen saa og med Jens Emmenes og Anders Olsen Narvig, og som endnu levede med Lars Anchenes deres Forklaringer at Malene Aslachsdatter har i alle Maader utvungen udlagt og bekiendt an Lap at være hendes Barne Fader.

Fogden i slig Andledning, og efter de Omstændigheder som i denne Sag, formedelst Erich Andersens Undvigelse er bragt udi Ophold, maate endnu for at udstæde Continuations Stefning til de paaraabte Vidners Stefnelse, paastoed Sagen udsadt til næste Ret, da han formeener at faa Sagen saaledes oplyst at den til Doms med et kan sluttes. Sagen i Andledning af før andført Baskaffenhed bevilges udsadt.

Hva den Proposition angaaer som Fogden paa Hægstad Ting overvejede de ang. een Staads Foged, da sagde Almuen udi denne Fierding ligesom udi Hægstad Fierding at de gierne vil betale hver 2 sk pr. Mand.

Fogden velædle Hr. Niels Myhre i Henseende til at de Mænd som i afvigte Aaringer har været udnæfnte og befalede til Tieneste hos Officererne ved Grendse Commisionen og Ingenieur Officerene udi Fogderiets Fielde, og derved har aflagt sin siunte Eed paa trængte om deres endelige Betaling for samme deres Rejser udi Fjeldene, og Hr. Etatz Raad og Amptmand Schelderup har betalt, at derover det gandske Fogderie skal forfattes et General Mandtal og Bereigning over deslige Omkostninger og Holden svarede, de faaer for den derses Fraværelse og Tieneste ved Grendse Maalingen med Billighed bør tillegges, da det derefter ventelig bliver beordret Betaling paa en her i Fogderiet Cassa at blive repartieret, Thi fandt Fogden sig til den Ende under Formannen at høre Laug Rettet og Almuens Betænkning over, havde eenhver af disse Mænd som har sig tilholdt til Grendse Maalinhen daglig for Tiids Spilde, Kosthold, samt Hæste til deeld Proviants Henførelse, bør nyde og kan tillegges. Hvilken Proposition til Almuens Besvarelse, han allene vil have fremsadt, for denne, men end og efterfølgende Fierdinger.

Almuen og Laugrettet svarede, at de siunes ingen Mand udi saa Maade kunde erindre med Kosthold, Skyds og for deres Umage være betalt, daglig med mer en 1 ort, for den Tiid de gaaer fra deres Hinrejse til de hiemkommer.

Fogden formedelst visse Omstændigheder fandt fornøden at tilspørge denne og de flere forestaaende fl. Almue om nogen veed at give ham Andviisning større en maadelig Gaard at beboe, eller og visse Værelser paa nogen Gaard der kunde være tilstrækkelig for Betaling at modtage til contiuerende Beboelse for ham, hans Familie og Folk, og om noget saadant for ham i denne Fierding, der at obtinere, endten at være ledig eller til Eje?

Hvortil Almuen svarede, at saadan Gaard verken var ledig, ej heller saaledes indstilled som saadan Mand med sin Familie kunde være forsiunet med, -

For denne Fierding blef oplæst Korn Restancen beløbende til den Summa 54 Rdr 3 ort 11 ½ sk. Hvorimod ingen af Almuen noget havde at erindre, undtagen

1. at Fogden tilspurte Almuen om ikke Peder Østensen andført under Gaarden Kragberg som er en Finne Rydning og beboet af Finner, mer end for 4re Aar siden, tillige med at Hustruen er bortdøed, og Sterfboet længe før Fogdens Andkomst til Embedet af Arfingerne spoleret. Dertil Almuen svarede at det sig saa forholder som Qvestionen indberetter, og at afg. Peder Østensens Broder Niels Østensen, som arvede Broderen sad paa Rydningen igien, indtil afvigte Høst da han døede, men hans Enche Berithe Erichsdatter lever endnu.

2. Fremstillede Peder Mogensen Virach sig som sagde at endnu resterer Fragten for 100 Tønder, haver af Kongens Korn 8 sk p. Tønde som han ført fra Bergen hid til Landet udi den haarde Tiid hvilken Fragt som beløber sig til 6 Rdr 2 ort, han paastoed bliver ham godtgiort udi de ham i Korn Restance berettigede 21 Rdr 6 ½ sk, hvorom han oftere har giort Andmodning til Sal. Foged og Fuldmægtig Jeper Hartgen.

3. Tilspurte Fogden Almuen hvor en Person, nafnlig Stephen Svensche, der under Gaarden Virach i Korn Restancen er andført at være skyldigh 1 Rdr 1 ort 2 ½ sk, sig opholdt og udi hva Tilstand han er, og om han samme kan betale? Almuen svarede at han sig opholder paa Forsnes under Taraldsvig og er en fattig gammel udmattet Mand som gaar omkring og tigger.


Eftersom der ikke var meere at forrette, blef Tinget ophævet.