1746 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Revisjon per 23. feb. 2008 kl. 08:40 av Otteddy (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1746

A:o 1746 d. 9 Julij blef almindelig Sommer-, Skatte og Sage Ting holden paa Gaarden Torrestad med Ofoden Fierdings Almue af Kongl. Mai:sts Foged og Sorenskriver som forhen er indført udi Ofverværelse af efterschrefne Laugrettis Mend, neml.

1. Hans Hendrichsen Lilandschar

2. Erich Hansen Balsnes

3. Peder Hansen Narvig

4. Hans Hendricgsen Ytter Bøe

5. Joen Nielsen Balsnes

6. Jacob Ludvigsen Lille Hochvig

7. Casper Trondsen Ramnes

8. Peder Larsem Lille Hochvig, som ej endnu har aflagt sin Æd og er fraværende. Til hans Fremkomst sidder i hans Sræd

9. Niels Andersen Lolle Hochvig


Da først alle Forordninger som paa Vaartinget udi Sandvigen blef læst. Videre blef læst Hans Mai:sts Forordning, dat. 24 Martij 1746 hvorved Skatte Told paa Brefve udi Norge vorder ophæfvet.

Ligesaa oplæst Ambtmandens Ordre ang. Beskyldningerne paa 2de Tyfve som og den giorte Repartition til Grendse Commisionen, tillige med Fogdens giorte Proposition paa forrige Ting.

Dagen efter, den 10 Junij continuerede Skatte- og Sage tinget, da følgende til Publication blef anviist, neml.

1. Hr. Aron Arctanders Bøxelseddel , dat. Evenes 22 Octbr. 1745 til Axel Gabrielsen paa 18 mk Leje udi Gaarden Lien, Biscopens Bordholds Gods. Til Tugth. 4 sk

2. En Dito Kongl. Mai;sts Fogedens Bøxelseddel til Gulbrand Pedersen paa 12 mk Leje udi Store Ballangen, Kongens Gods, dat. 19 Octbr. 1741, Til Tugth. 4 k.

3. En Dito, Kongens Gods til Niels Larsen paa 12 mk Leje udi Store Ballangen, Til Tugth. 4 sk.


Kongl. Mai:sts Foged velædle Hr. Niels Myhre loed i Anledning af de fra ham fra højædle og velbaarne Hr. Etatz Raad og Ambtmand Schelderup indløbne Placat og Ordre, der bekiendtgiør for Almuen at det er Hans Mai:sts allernaadigste Villie at der aarlig her i Fogderiet skal Lappe Ting og Marcheder for de Øar Find Lapper som har deres Tilhold i Ofodens Fielde om Sommeren med deres Rejne, deels for at gifve Skat til Hans Mai:st og deels at de udi Trodsighed og begaaende Forseelse kan plejes med Retten og Justitien, og endelig at de med Ordentlighed saavel dertil at være den samme Ofodens Almue til Gafn og Rigtighed at have Marcheder og fastsætte Tid og Stæd, der de kan fremkomme at tilsælge og igien indkiøbe deres Fornødenheder. Dertil finder Fogden sig andlediget deraf at udspørge Almuen udi denne Fiering.

1. Hvor den beqvæmmeste Stæd til Ting og Marched at holde for Østlapperne her udi Ofodens Fielde maatte findes i denne Fiering?

2. Hva Tiid paa Aaret samme Ting kunde holdes?

3. Og som Hans Kongl. Mai:sts Villie om her findes allernaadigst fornøden derudi til den Ende skal indtages og beskikkes med en Lappe Lensmand udi hver Fiering? Almuen svarede da saaledes:

1. Qv.: Marched og Ting beqvemmest at holde for Lapperne her udi Ofoden Fiering, da at holde paa Gaarden Besfiord som er en Fiord mellem de 2de Fiorde Hariangen og videre Schiomen Fiord, og her beqvemmeligst for Østlapperne at fremkomme om Sommeren.

2. Qv.: Blef af Almuen saaledes svared at legge Tinget beqvemmest at kunde holdes ved Olaij og Bartholomæi Tid.

3. Qv. Blef af Almuen svares at kunde adskillige Personer foreslaae, og endelig af Laugrettet til ar betiene som Lappe Lensmand opgaves Lars Jonassen Hergotten, som den Person at beskikke til at tiene som Lappernes Betient, da han kan færdes udi Fieldene og er bekiendt udi det lappiske Sprog, ligesom at kunde omgaaes Lapperne.

Og som bem:te Lars Jonassen loed sig proficere til at andtage Lappe Lensmandens Function for denne Fiering paa efterschrefne andgifne Løn af 1 Rdr 3 ½ ort af Kongens Cassa, og saa under anden Lensmand at være frie for ald Skyds som blef af Fogden til samme Embede andtagen, og ligesom blef Lars Jonassen Embeds Bref bevilget.

Kongl. Mai:sts Foged velædle Hr. N. Myhre haver til dette Ting ved Lensmanden Lars Ingebrigtsen efter skriftlig Ordre af 23 Maij sidstleden som og her blef melt, ladet indstefne for Retten Erich Andersen Fagerjord, samt hans afg. Hustrues Søster Malene Aslachsdatter, som siden 29 Maij haver siddet i Fængsel arresteret under bem:te Lensmandens Forplejning og paalagt til nærmere Examination og paafølgende Doms Lidelse, fordij de haver haft legemlig Omgiengelse med hin anden, hvorefter Malene Aslachsdatter skal være bleven besvangred og udlagt Erich Andersen til Barnefader, og hvormed Fogden reserverede sig til den af 29 Octbr sidstleden her i Retten holdte og optagne Forhør, hvilked han forlangede og denne Post i den Acy fra Protocollen oplæst og paa nye optaget..

Efter at Fogdens Ordre til Lensmanden var oplæst, fremstillede sig uden Baand og Fængsel de paagieldende Erich Andersen Fagerjord og Malene Aslachsdatter tilligemed deres af Fogden forbeskikkede Forsvar, Herr Peder Randulf, som alle vedtoeg Varsel. Fogden, velædle Hr. Myhre begiærede den seniste Examination for dem begge oplæst, hvilked kiede udi Paahør af deres beskikkede Forsvar,

Velbem:te Hr. Fogden tilspurte Malene Aslachsdatter: - Hvor gammel hun er? - Omtrent 30 Aar. - Om hun har haft legemlig Omgiengelse med Erich Andersen Fagerjord og med ham undfanget og føed noget Barn? - Ja! han og med ham som hun med de Ord tilstoed at være for sandt som hun sagt at staae for Guds Dom. - Hvor længe siden at hun kom i Barsel Seng? - Siden bekiendte Undfangelse var vel for 5 Aar siden nu i denne Maaned. - Om icke Erich Andersens nu afg. Hustrue, Anne Aslachsdatter var hendes Kiødelige Søster og om hun icke den Tiid da hendes Undfangelse og Fødsel skiede, levede? - Til begge Qvæsrioner derpaa Malene Aslacgsdatter svarede Ja! - Hvor længe hun var udi sin Søsters og Svogers Huus, og naar hendes Svoger begyndte at abmode hende om en Sødskendes legemlig Omgiængels, samt svarede hun dertil, at hun havde været paa Fagerjord 5 à 6 Aar, fra sit 21 Aar til Undfangelse med ham, og havde i den Tiid 3de Gange legemlig Omgiængelse med ham, og at hun da at være omtrent 23 à 24 Aar gammel. - Hvorfore og udi saadan Andledning hun udi Begyndelsen og aflede Barnebyrd beskyldte en bortløben Person, nafnlig Knud Lap? - Hun blef af henses Svoger tvungen dertil, og som hun nu gaaer til sin Sandheds Bekiendelse for hendes Præst og Menighed. Derom hun da begræder hendes Ungdoms Uforstand og begangen Synd undflyer hun nu til Gud og hans Naade.

Derpaa blef Erich Andersen taged under Examination og Erklæring paa forestaaende Malene Aslachsdatters Bekiendelse. Hvortil han expicerede sig: - at han icke nægter at have haft legemlig Omgiængelse med Malene Aslachsdatter een eneste Gang, neml. : St Thomæ Dags Aften Aaret før hun gikk i Barsel Seng, og derom videre forklarede, da det lackede lidt paa Vinteren og han merkede at hun begyndte attyckne, tilspurte han hend 2de Gange: Hvorledes det var med hende, og om hun lavede til Barsel og med hvem? Da hun lige svarede at hun icke laved til Barsel. Nogen Stund derefter tilspurte han hende endnu atter 3de Gang om hun icke var med Barn, og hvem hendes Barne Fader var? Da svarede: Ja!, det veed alle self. Hvorpaa nogen Stund derefter hun blef besigtiget af 3de Personer, neml. Henrich Rutes, Niels Thomassen Strømsneses og Anders Christensens Koner, hvilke i hans Nærvær tilspurte hende hvem hendes Barnefader var, men hun taugde stille og vilde ej forklare nogen, men han tænkte og undloed sig med at det var en farende Fant som hadde lagt der en Nat i Huuset, - Hvortil han ytrede at have haft Omgiængelse med hende kunde en Ganf og 3die at han hverchen har tvunget eller trued hende til at skulde udlegge Knud Lap som hendes Barnefader. Endnu blef Malene Aslachsdatter examineret, da hun udi alt paastaaer sin giorte Bekiendelse med dette Tilleg at hun icke erkiender hvor ofte han havde Omgiængelse med hende, men udi seeniste Gang skiede det om Sommeren i Marcken, og siden en Gang til paa Høsten kom han til hende udi Ildhuuset, og der havde Omgiængelse med hende, og siden en og anden med fleere som hun ej erindrer

Velbem:te Hr. Fogden Myhre forestillede at foruden at han behøver holdt af Protocollen, og eftersom nu hvis som fleere Personer formeener, skal være efterspurte ved denne Ret i denne Sag, men endog Præstens Attest om hendes Bekiendelse for ham og Menigheden udi hendes Absolution med videre, saa finder han og fornøden ved en Promatories Stefning til Sagvidners Oplysning at indkalde de Qvinder som Erich Andersen har beraabt og derpaa at skal have Examination, medt dem til Vidnesbyrd og eedelig Forklaring saa at hva videre han til fuldstændig Oplysning kan forvente, og derfore begiærede Sagen udsadt til næste Ting. Monsieur Randulf paa Indstefntes Veigne i Henseende til Fogdens Proportion loed derefter Sagen i Beroe, og begiærede imidlertid beskrefven hva passered er.

Eragtet: Siden Fogden agter med Vidner yderligen at Sagen belyse, udsættes den til næste Ting til videre Afgiørelse og endelig Dom og Afsigelse, da begge Parter i Sagen til Doms at anføre


Mons Randulf paa afg. Foged Randulfs Sterfboe forelagde en Restance for denne Fiering for resterende Kongl Rettighed til 1744 Aars Udgang, beløbende til 21 Rdr 2 ort 1 sk som blef af Fogden, velædle N. Myhre og nu udreedet, og af Tingets Almue ej modsagt.

Videre var ej for denne Gang at forrette.