1743 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1743[rediger]

A:o 1743 d. 17 Junij er almindelig Sommer- og Sage Ting holden for Ofodens Menighed af Sorenskriver som forhen er melt.

Til Laugrettis Mend mødte:

1. Ole Andersen Laxaae

2. Niels Christensen Lien

3. Asbiørn Gabrielsen Dybvig

4. Knud Tostensen Lien

5. Ole Hansen Seignes

6. Niels Einersen Haachvig

7. Søfren Larsen Dragvig

8. Axel Olsen Nyegaard


Da udi Hans Mai:sts Høje Navn er Foretaget og passeret: Blev oplæst alle Forordninger med videre som paa forige Ting er melt.

1, Blev oplæst Fogden Sr, Søfren Randulfs Bøxelseddel paa ½ Fiskes Landskyld udi Ytre Bøe, dat. Torrestad d. 19 Junij 1742. Til Tugthuset 4 sk(Til hvem?)

2. Sal: Hr. Jochum Leths Bøxelseddel paa 18 mk i Gaarden Dragvig, dat. 21 Octbr. 1741 Til Tugthuset 4 sk(Til hvem?)


Efter Opsettelse paa Ledingsberg Tinget 1742 blev paaraabt Sag imellem Knud Lap og Malene Aslachsdatter. Hun mødte for Retten, men som siger at han skal være undrømmet til Sverrig mødte ikke. Blev paaraabt Stefnings Vidnerne for ham som ingen mødte. 1. Retten tilspurte Tøsen Malene Aslachsdatter om hun endnu tilstaaer det samme som hun paa Ledingsberget næstleden har bekiendt, at Knud Lap er hendes Barnefader? - Ja! - Blev tilpurt om hun tilstaaer Lejermaalet at være begaaed efter hendes forige Bekiendelse? - Ja! - Om hun endnu som før tilstaaer, Olsok Tiden 1741 at hun kom i Barsel Seng? - Ja! Fogden begiærede Opsettelse i Sagen til næste Ting og nærmere Undersøgelse, hvilked af Retten blev tilladt og hende paalagt at møde uden videre Varsel.

Efter Opsettelse paa Ledingsberget 1742 blev paaraabt den Lejermaals Sag imellem Ole Nielsen Find og Anne Pedersdatter. Mødte begge for Retten og tilstoed deres Synds Begaaelse i Lejermaalet. - Blef tilspurt om de haver noget til deres Bøders Betahling? - Nej! - Tilspurt begge hva Tiid de havde Omgiengelse med hin anden? - St. Hans Tiid 1741, nemlig 8 Dage før. - Hvad Tiid hun fødde Barn? - Ved Paasketiden 1743, nemlig 5te Paaskedag.

Havde Tøsen gaaed sin fulde Tiid med sit Foster?

Sorenskriveren eragtede , at naar Fogden begiærer at giøre sin Irettesettelse udi Sagen efter den Beskaffenhed som nu er forefunden , er det Sorenskriverens Pligt at kiende udi Sagen, men siden det endnu ikke er skeed, paalegges Fogden at give Irettesettelse hva Henstand han behager. Sagen optages til nærmere Undersøgning, eller Paastand til endelig Domb. Fogden reserverede sig til sit forige og tilspurte begge Deponenterne om de ere i Slegt til sammen? Christen Olsen Elvegaard som Drengen er opfostret hos, svarede at denne Ole Nielsen Finds Moder var Anne Pedersdatters Sødskende Barn, hvilket og en Find Niels Olsen Elvegaard, Erich Olsen Hildervig, Michel Direchsen Sletjord er. Erich Olsen Hildervig tilstoed at Slegtskabet forholder sig saaledes. Efter denne Oplysning førte en Præste Attest til Bekræftelse paa dette omtalte Slegtskab. Dermed Fogden forlangte Finder lovmessig udi den Henseende tillades at søge til neste Ting Opsettelse til hvilken Tiid de Vedkommende videre Straf maate forelegges at vorde.

Efter Stefnings Seddelen blev paaraabt Lejermaals Sagen imellem Morten Olsen Virach og Maren Olsdatter ibidem. Hun mødte for Retten og vedgikk lovlig Varsel. Han mødte ikke siden han er til Fiskeriet. Thi fremstoed Stefnings Mendene Lensmand Lars Ingebretsen Torrestad, den anden Stefnings Mand mødte ikke. Som Afhiemling ikke kunde skie, blev hun derpaa nærværene tilspurt - Om hun haver begaaed Lejermaal? - Ja! - Med hvem hun haver begaaed lejermaal? - Med Morten Olsen - Hva Tiid hun haver begaaed Lejermaal med bem:te Morten Olsen? - Forgangen Aar 1742 ved Christi Himmelfarts Tiider - Hva Tiid hun kom i Barsel Seng? - 14 Dage før Kyndelsmesse 1743 - Om hun kan frasige sig i denne hende Barne Afling ikke har haft med nogen anden at bestille en med Morten Olsen? - Ja! Hun veed ikke af nogen anden. - Om hun er beslegtet med Morten Olsen? - Nej! Men med en Tøes han har besovet, nemlig Ingebor der var Tremenning med hin anden. Siden Slegtskabet ikke nu med Præste Attest kunde beviises, var ej mueligt videre i Sagen til Fuldførelse at foretage, men som bliver til næste Ting , der han forelegges at møde, og han lovlig af Retten at være indstefnet til hvilken Tiid Sagen optages.

Den Opsettelse paa forige Ledingsberg 1742 blev nu paaraabt den Sag indstefnet af Karen Knudsdatter Bielgam imellem hende og Margrethe Christensdatter Laxaae. De begge mødte for Retten, saavel som Margrethe Christensdatters Fader Christen Andersen som Forsvar for sin Datter. Paa Karen Knudsdatters Veigne mødte og som Forsvar Peder Monsen Virach Da Retten tilspurte Parterne om de efter forhen giorte Aftale vil indgaae det minderlig Forlig som endnu ikke er i Sorenskriverens Paahør skeed? Karen Knudsdatter svarede Nej! Og paastoed at hendes paastefnte Vidner maatte foretages til Sagens videre Fuldfør. Hvilked videre da først blev paaraabt Anne Einersdatter og Giertrud Andersdatter der begge var tilstæde. Fremstoed da først Anne Einersdatter og berettede at hendes Vidne næstleden Ledingsberg er tagen til Protocollen, og Sagsøgeren vidste ikke denne Sinde at tilspørge hende hvorfor det andet Vidne Giertrud Andersdatter ej blev paaraabt. I det samme blev efter Margrethe Laxaae og hendes Fader Christen Andersen indstændige Begiær saavel som Laugrettet og Almuen ønskede Forlig i mellem Parterne paa den Maade at Margrethe Christensdatter Laxaae for Retten offentlig tilstaaer at hun ikke endten i en eller anden Tilfælde – hva Navn det have kan, haver noget paa Karen Knudsdatter at sige, andet end hva ærlig, sømmeligt og anstændigt kan være, saa og at hun nogen sinde skulle have udtalt nogle Ord der kunde være Karen Knudsdatter til nogen Nachdeel enten paa Ære og Røgte, og for de Ord talt kunde være nu og for ald Tiid borte, og at hun beder om Forladelse samt efter Forliget at betahle Bøder, samt udi Omkostning, hvorved denne Sag ald Krenkelse for Sagsøgeren offentlig inden Tinget blev forligt og Sagen ophævet.

Efter Stefnings Seddelen Udviis er Joen Olsen Sør Schiombottens Find indstefnet at have næstleden Bede Dags Højtiid om Formiddagen saa og endnu Søndags Morgen til førend været paa Søen i Sildefiskerie. Til Vidner er indstefnet Anders Nielsen Sør Schiombotten og Lars Joensen ibidem. Blev paaraabt Joen Larsen men ikke tilstæde. Thi fremstoed Stefnings Vidnerne Christen Olsen Elvegaard og Anders Nielsen og med Æd bekreftede at han var lovlig varslet. Det ene Vidnet Hans Lars Joensen mødte ikke, men Anders Nielsen Schiombotten mødte. Da ingen Sagsøger findes i Sagen, bliver den hensadt til nyt Stefnemaal.

Peder Erlandsen Sandvig er indstefnet for ham næstleden Michels Dags Morgen har været til Arbeide i Smiden og Nøstet at bygge Baad, saavel som hans Kone der og mer dog har mahlet paa Haandqværn, saa og at Silde Garn staat ude Natten til Søndag. Til Vidner er indstefnet Erich Olsen Hildervig og Joen Pedersen Bedsfiord. Peder Erlandsen blev paaraabt, men ikke tilstæde. Thi fremstod Stefnings Vidnerne Christen Olsen og Axel Direchsen Sletjord, men efter Tilspørgsel befandtes at ingen lovlig er varslet, og Sagen afviises til nyt lovligen Stefnemaal.

Ligeledes har Peder Lap i Virachmarken ladet indstefne Otte Amundsen Klubvigen for 5 Ruller Tobak at betahle endten in Natura eller Penge. Han blev paaraabt, men ikke tilstæde. Thi fremstoed Stefnings Vidnerne Christen Olsen og Michel Direchsen Sletjord der med Æd bekræftede at han er lovlig varslet. Lappen var tilstæde og blev tilspurt hva Beviis han haver paa disse 5 Ruller Tobak? Svarede: Veed indtet andet Beviis at fremlegge end da han i fior ved Stefnings Mand Christen Olsen og Peder Olsen Pundsletten bad ham stefne til Tings for bem:te 5 Ruller Tobak, ay Otte Amundsen da lovede disse ommelte 5 Ruller Tobak som Peder Lap som Christen Olsen der nu er tilstæde og saae at have hørt, men siden bem:te Otte Amundsen ej nu tilstæde at svare til Sagen denne Gang, paalegges han efter loven til næste Ting at møde, til Sagen at svare, hvis ikke han indfinder sig at lide Domb for Beskyldning med Omkostninger.

Elen Olsdatter Forsaae haver ladet indstefne Ellert Joensen Lengenes for han en Søndags Aften udbrød Skiels og Brøde skal have stødt og knuffet hende. Han blev paaraabt, men ikke tilstæde, ej heller kunde Stefnings Vidnerne tilstaae at han lovlig er stefnet, hvorfor Retten maatte afviise Sagen til næste Ting og lovligen Stefnemaal.

Da nu indtet videre var at forrette, er Tinget i Hans Mai:sts Høje Nafn ophævet.