1732 B Høst

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk



Høsttinget 1732

A:o 1732 d. 22de October er almindelig Høsteting holden paa Gaarden Taarstad med Ofodens Fierings Almue af Kongl. Maj:sts Foged Søfren Randulf og Sorenskrifver Truels Aagom.

Til Laugrettis Mend mødte:

1. Johannes Christophersen Lengvigen

2. Amund Pedersen Nyegaard

3. Jens Tommessen Bervig

4. Gabriel Olsen Lervig

5. Anders Olsen Balsnes

6. Einer Christophersen Strand

7. Christen Olsen Elfvegaard

8. Christen Jensen Hariangen


Da der udi tilstædeværende Almues Paahør er passeret:

1. Oplæst General Patent ang. Allle Deserteurer og de som endten fra Hans Kongl. Mai:sts eget eller Proprietaire Gods er undvigede, dat. 16 April 1732.

2. Hr. Etatz Raad og Ambrmand Schelderups Foranstaltning ang. Liine Fiskerie eller Haakiering Fiskerie paa almindelig Fiskerie som forbydes, dat, 15 Septbr 1730 – som forhen af Lensmanden for Almuen er bekiendtgiordt.


Siden oplæst følgende Bøxelsedler:

1. Kongl. Mai:sts Foged Sr. Randulfs udstædde Bøxelseddel paa 1 pd i Leeroos, Hans Mai:st tilhørende, til Joen Hansen imod Bøxel 1 Rdr 4 sk, var dat. 21de Octbr. 1732. Den Bøxlende lefveret til Tugthuuset 6 sk.

2. En Ditto til Gulbrand Pedersen paa 1 pd i Store Balangen imod Bøxel 1 Rdr 4 ort af forige Dato. Lejlendingen lefveret til Tugthuuset 6 sk.

3. En Ditto til Anders Engebretsen paa 1 pd Fiskes Landskyld udi Gaarden Framnes imod Bøxel 1 Rdr 4 ort, dat. 21de Octbr. 1732. Lejlendingen lefveret til Tugthuuset 6 sk.

4. En Ditto til Niels Tommessen paa ½ od udi Strømsnes som Enken Karen Larsdatter for gannem opgifvet imod Bøxel 3 ort 8 sk, dat. 21 Octbr, 1732. Til Tugthuuset lefveret Lejlendingen godvillig 6 sk. Efter Oprettelse paa Sommertinget mødte nu for Retten Hans Pedersen Har og producerede sin Contra Stefning udi den Sag som Hans Povelsen Brettesnes reist imod hannem, der blef siden Vinden blæste god, læste de. Videre var han ikke vidende, ej heller Hans Pedersen Har noged hannem at tilspørge.


Retten tilspurte dette saavel som første Vidne, at om Hans Povelsen kommed med sin Fisk om Jegten dertil var dregtig? Da begge svarede Ja! om der havde væred meere.

3. At imidlertid de lå i Kieøen om Hans Povelsen havde Bør at komme med sin Fisk? Sv. Ja! meget god, sidet det var væsten Vind.

4. Om det ikke var deres Lejlighed at fortøve indtil Budet fra Hans Povelsen kom til ham igien ag han da kunde fremsende Fisken. Sv. Det var dem umueligt da Børen blæste at fortøfve lenger, Detzuden for Hans Povelsen det var Modvind saa han ikke kunde komme. Fremlagde Hans Pedersen Har sin Styrmand Christen Christophersen ædelige Attest, dat. 2den Octbr. 1731 som udi Acten ordlydende blifver indført.

Som da ingen af parterne videre hafvde at forelegge, Paastand om Domb er derudi saaledes dømbt og afsagt_ Efter de Bviisligheder som for Retten i denne Sag pro et contra er produceret, befindes at Citanten Hans Povelsen ikun lide Føje hafver haft at søge Hans Pedersen Har for Fragt og Førings Løn med videre af 200 v. Fisk efter Stefnelse af 20de Junij 1730, hvorudi Hans Pedersen Har sielf forbinder sig at saa frembt Løfte paa hans Siide vorder urygget, da at svare Fragt og Førings Løn af et belofvet 200 v. Fisk hvorefter Hans Povelsen og giør sin Paastand. Men Hans Pedersen derimod Beviiser han udi Kieøen hvor det Stæd var ham Fisken skulle lefveres med sin Jegt fulde 49 Timer at hafve ligget, og imidlertid fremsender Hans Povelsen Baad og Folk man ingen Fisk. Derforuden beviiser bem:te Har ej alleene med Styrmandens ædelige Attest af 2den octbr. 1731 at Jegten for samme 200 v. Fisk var dregtig, men end dog ved 3nde andre af sine Haaseter har beviiselig giort at Rommet udi udi Jegten til Hans Povelsens Fisk stoed aabet og tomt indtil de ikke kunde fortøfve lengere, men end anden Fisk maate fylde for ej desformedelst paa Rejsen at underkaste sig Fahre. Hvorfore og i Anledning af slig Omstendighed kiendes og dømmes saaledes:

At Hans Pedersen Har for Hans Povelsens Pretention bør være frie og uden Tiltahle.

Betreffende Hans Pedersen Hans Povelsens Contrastefning og giorde i Rettesettelse blifver Dommen denne, at siden Hans Pedersen har ikke efter Lovens 4de Bogs 2. Cap, 2 Art hafver forsiunet sig og ved fornødemn skriftlig Contract som Hans Povelsen tillige burde vorde underskrefven for Skadefalde for hannem sielf. Men siden Hans Povelsen foraarsaget denne lydelig læst og var af Dato 25de Junij 1732, og Stefnings Mendenes Paategning af samme Dato og 23de Septbr nestefter. Citanten Hans Povelsen derimod producerede sit skriftlige Indleg som blef læst og var af Dato: 9de Octbr. 1732.

Derpaa begiærede Hans Pedersen Har at hans paaberaabte Vidner udi Stefnemaalet saa vit kommed til Hans Povelsens Fisk angaaende, maatte afhøres og tilspørges, hvorpaa fremkom Peder Pedersen Lielandskar, Anders Pedersen Kysnes og Niels Jørgensen Bogen – som efter Edens Forklaring var oplæst og formanet at tage deres Sandhed udi Agt, og de 3de var udvist, fremtrinnede Niels Jørgensen Bogen der efter Eds Afleg vidnede saaledes: at 1730 sidste Stefne var Vidnet seigled med Hans Pedersens Jegt for velærv. Hr. Jacob Parelius, da de efter at de hafvde lost fra Lødings Hafn, laae der udi 2de Jefndøgn indtil Gud gaf Bøer ikke den Fisk fra Hans Povelsaen skulle komme, men ikks skiede, imidlertid stod ingen Tid for hans Fisk, videre var han ikke ventende. Hans Pedersen tilspurte Vidnbet om Hans Povelsen ikke hafvde Baad og Folk til Jegten uden Fisk? Svarede at Hans Povelsen imidlertid hafve 3de Mand udenom Baad og Fisk.

2. Blef Vidnet tilspurt om ikke efter at Jegten var kommen til Kieeøen at Rom stoed aaben til Hans Povelsens Fisk? S. Jo! Rommet var da tomt, men siden Vinden var sønden, og de formerkede at Hans Povelsens Fisk ikke kom, maatte de tage af anden Fisk at fylde Rommet med for at giøre sig seiglferdig.

Fremkom 2det Vidne, Peder Pedersen Lielandskar, der efter Æds Aflæg vidnet saaledes: at Aar 1730 var hanb seigled paa Hans Pedersens Jegt, og de de løste fra Lødings Hafn til Kieøen var Rom til Hans Povelsens Fisk aaben, hvor de udi 2de Jevndøgn fortøfvede. Men de de formerkede at Hans Povelsen med sin Fisk ikke kom, siden Vinden var væsten, maatte de tage af anden Fisk at fylde Rommet med. Hans Pedersen tilspurte Vidnet om Hans Povelsen ikke hafvde Baad og Fisk til Jegten, imens de laae i Kieøen. Sv. Jo! Imod allersidste kom 3de Mand udi Baad i fra hannem uden Fisk, da de alt paa Jegten hafver ofven paa Skibet for i Rommet, men om Fisk da hadde kommed, kunde de enda om det hafvde været 400 v. indtaget.

Fremkom det 3die Vifne, Anders Pedersen Kysnes, og da de løste fra Lødings Hafn kom de til Kieøen for at indtage Fisk fra Hans Povelsen med fleere, hvor de 2de Jevndøgne foetøfvede, man da de formerkede at ingen Fisk fra Hans Povelsen kom, maatte de tage anden Fisk at fylde Rommet med for at giøre den ferdig siden Vinden blæste god mod det allersidste som var Fredag Aften, kom 3de Mand med tom Baad til Jegten uden Fisk. Om Løverdags Morgen løstes fra Kieøen. Dermed endtes denne Process og Hans Povelsen bør betahle til Hans Pedersen Har for ibragte Omkostning 8 Rdr under Adfærd efter Loven,


Efter Opsettelse paa Ledingsberget 1732 mødte nu for Retten paa Axel Abrahamsens Veugne hans Svoger, Mogens Virach, og ædskede Sagen i Rette, hvilked først paa forige Ting indstefnet var varslet og siden ved fuldkommen Stefne indevarslet Peder Andersen Elvegaard, Jacob Larsen Quinde og Jacob Larsen, Karen Friederichsdatter, Elen Friederichsdatter og Maren Larsdatter.

Fremkom for Retten Bergitha Amundsdatter der er Hoved Mand i Sagen og blef tilspurt om hun erindrer hva hun frievillig for Retten i Sommer hafver bekiendt, svarede: Nej! Hvorpaa det passerede for hende blef oplæst, da hun tilstoed det alt sammen, og endnu tilstoed at Peder Andersen Elvegaard igien hafver brøt op hends Kiste og toeg bort Tiid efter anden hva hun toeg fra hendes Huusbonde Han var tilstæde og benægtede det alt sammen. Videre bekiendte Tøsen at engang var en Dreng med hende og toeg Nøgelen af en Vadmelsbult til Buen hvor pengene var, Drengen er Jacob Larsens Søn, nafnlig Lars Jacobsen, 13 Aar gl, som var tilstæde, tillige med Faderen og Moderen Ingeborg Andersdatter. Da Tøsen ligesom forhen tilstoed at Drengen toeg Nøgelen af Vadmelsbulten og var med hende udi Buen, og hva de toeg af Drengen der lagt derudi, men hvor meget erindrede hun ikke. Tøsen blef tilspurt om hun eller Drengen toeg Nøgelen, svarede de var begge om at lede efter den og det der fandtes.

Tilspurt om hun først talt til Drengen derom? Sv: Ja! Om han var med hende meere end en Gang? Sv: Nej! Hvor lenge det er siden at Drengen var med hende? Sv: Det er nu 2de Aar siden. Drengen Lars Jacobsen var tilstæde og godvillig tilstoed hva hun, Bergitha paa hannem bekiendt, men hvor mange Penge han fik, kand han ikke vide, var dog en 2 à 3 ort. V idere berettede Tøsen Bergitha at Anders Jacobsen, en Dreng efter Moderens Beretning 15 Aar gl. Har væred med hende og Taged Penge da hver fik omtrent 1 Rdr. Drengen Anders Jacobsen som var tilstæde tilstoed at det være saa, og at det var 1 Rdr 10 sk. Tøsen blef tilspurt om Drengen har væred meere end som en Gang mrd hende? Sv: Nej! Om hun toeg Drengen med sig, eller han begiærede det af hende? Sv. Hun toeg hannem med sig, siden han kom du og saae at hun hafvde Døren aaben.

Hva hun læste Døren med den Gang? Sv: Døren blef ikke vel lukket, da hendes Madmoder ogsaa for til Kirken siden dette var en Søndag. Videre beretted Tøsen Bergitha at hun lefverede til Drengen Anders Jacobsen 8 Rdr at forvahre, hvilked og Drengen tilstoed at hafve annammed af hende som han lefverede sin Moder, men hvor mange Penge det var, veed han ikke. Moderen, Ingebor Andersdatter, var tilstæde og tilstoed det ligeledes, og at hun uden at vide, hvor mange det var, lagde dem i en liden Kiste hvor Tøsen Bergitha siden toeg dem igien. Tøsen dertil svarese, at da hun toeg Pengene igien var det ikun 1 Rdr. Moderen, Ingebor Andersdatter, blef tilspurt om hun ikke vidste at Pengene var kommen fra Bergitha? Sv: Da Sønnen lefverede hend Pengene sagde han at det var Bergithas Penge. Dernæst at da hun hørte Pengene var kommen fra Tøsen Bergitha og vidste hun som en fattig Quinde ikke kunde hafve saa mange Penge, hvorfore hun da ikke det for hendes Huusbonde angaf? Sv: Hun tengte for hendes Tieniste at kunde hafve fortient saa meged.

Hvem der haft Nøgelen til Kisten som Pengene laae udi? Sv: Siden Kisten var hendes, hafvde hun sielf Nøgelen. Om Pengene var lagt i Kisten endten før eller efter at Tøsen Bergitha hafvde forvahret derudi det Vadmel og Lærrit. Vadmel og Lærrit var forhen lagt udi Kisten.

Om Kisten er den samme som nu er fremvist? Sv: Ja!

Om ikke Tøsen Bergitha kiøbt Kisten af hende? Sv: Hun en Gang af hende bekom 1 Pund korn og lidet Mehl. Ingebor Andersdatter blef tilspurt om hun tilstaaer det Tøsen paa Ledingsberget udsagt, neml. At hun hafver sagt Bergitha, see nu til mens du hafver Lejlighed at legge dig noged tilmGode, naar min Søn blifver stor, skal du faae ham, da er det got at tage til? Sv: Gandske Nej!

Bergitha derimod paastoed ligesom forhen at hun hafver sagt det.

Tøsen Bergitha Amundsdatter blef tilspurt om flere hafver væred med hende at tage Penge? Sv.: Peder Andersen Elvegaard: Bem:te Peder Andersen Elvegaard var tilstæde, da Tøsen blef tilspurt:

1. Om det er lenge siden han var med hende? Sv: at førend hun kom eller gikk til Buen at tage Penge, der var Peder Andersen Elfvegaard med en anden der først som er afrømt, siden var han med hende 2de Gande, og hva de toeg, byttede de imellem seg. 2. Retten tilspurte hende om hun kan erindre hvor mange Penge hun toeg? Sv: Kams det ikke vide hvor mange Penge da blef tagen, siden hun den Tiid der paa ikke haft nogen Forstand, og Peder da toeg Pengene og gaf hende saa meget han vilde.

3. Om det er lenge siden at hun og Peder Andersen siste Gang der var? SV: 9 à 10 Aar.

4. Hvem af dem toeg Nøgelen naar de vilde gaae og tage Penge? Sv: Peder Andersen toeg alleene Nøgelen i Stuen. Peder Andersen der var tilstæde og hørte Tøsens Udsigende vilde ikke tilstaae at det var saaledes, udenm alleene da han var liden kan han ikke negte at hafve faaed nogle Skillinge af hende. Tøsen Bergitha Amundsdatter derimod fastelig paastaaer at være sant, hva hun om hannem hafver udsagt og derpaa kræfvet Gud til Vidne.

Retten tilspurte Peder Andersen om han tilstaaer hvad Tøsen Bergitha i Somm, er udi hans Nærværelse hafver udsagt? Sv: Det er ikke sant hva hun har talt for Retten om ham. Men Tøsen derimod paastaaer det samme endnu.

Videre berettede Tøsen Bergitha Amundsdatter at hun hafvde kiøbt en Sølf Skie af Peder Andersen for en deel af de Penge de taget sammen, og siden toeg han Skieen ifra hende. Peder Andersen berettede at det var i en Skiaae, hvilken Skiee hun forhen kiøbt af hannem for 1 Rdr.

Retten tilspurte Peder Andersen om han veed nogen væred i samme Bue og staalet? Sv: Nej!veed ingen. Nok hvor han bekommed den Sølf Skiee han soldte Tøsen? Sv: Af en Lap for Tobak og andet sligt. Tøsen Bergitha Amundsdatter blef tilspurt om fleere væred med hende i hendes Tyfverier? Sv: Nej! Om hun ikke veed andre for sig sielf væred der? Sv: Nej!

Marie Larsdatter som og var indstefnet blef paaraabt, men ikke mødte, og paa hendes Veigne fremkom Manden Abraham Indre Seines og tilstoed at soldt Tøsen Bergitha Amundsdatter 1 Snørlif for 2 ort som han gierne vil hafve lefveret tilbage efter som han nu forstoed hun ikke erligen var kommen til Pengene, som en Tiid var baade ham og hans Quinde uvitterlig Fremkom for Retten Karen Friderichsdatter og bekiendte at for 2de Aar siden laante hun af Tøsen Bergitha 2 ½ ort og forhen 12 sk som hun endnu ikke betahlt, hvilked Tøsen tilstoed. Retten tilspuirte Karen Friderichsdatter om hun vidste hvorledes Tøsen Bergitha var kommen til disse Penge? Sv: Dersom hun det hafvde vidst, vilde hun bede Gud bevahre sig. Elen Friderichsdatter blef paaraabt, men ikke tilstæde.

Jørgen Svenske Bachjord blef ligeledes paaraabt, men blef svared han nu er i Senjens Fogderie. Retten tilspurte Bergitha Amundsdatter til Slutning om hun noged videre er vidende hun da vilde bekiende? Sv: Nej! Veed indted videre.

Mons Pedersen Virach blef tilspurt om han noged videre paa sin Værfader Axel Abrahamsens Veigne hafvde at forebringe? Sv: Nej! Indted videre, men indskiød det for Retten, hvorfore udi Sagen saaledes blifver dømbt og afsagt:

Denne Bergitha Amundsdatter der baade nu og paa forige Ting godviullig inden Retten bekiendt Tiid til anden ved smaat Tyfverie at hafve bestaalet hendes Huusbonde Axel Abrahamsen, tildømmes at staae udi Halsjernet 3de Timer og ofverskyldes med 3de Bøtter Vand samt at saa snart hun Straffen hafver udstaaed at forføje sig af Menigheden, siden hun ikke ringeste er rejgned til at erstatte hendes Tyfverier med. Angaaende Peder Andersen Elfvegaard sa endskiøndt han ikke vil tilstaae Tøsens Bekiendelse formeenes alligevel han ikke er frie, detzuden for Retten tilstaaed at hafve taget fra Føsen Bergitha Amundsdatter en Sølvskiee som hun først kiøbt af hannem, hvorfore han for slig Omgang bør staae i Halsjernet 1 Time, og til første Ting lefvere Sølfskieen fra sig. De 2de andre Brødre Anders Jacobsen og Lars Jacobsen der begge væred med Tøsen Bergitha Amundsdatter udi Tyfverie tildømmes efter Loven, den ældste at pidskes med Pidsk og paa et Aar forviises fra Ankenes Menighed, og den øngste at pidskes med Riis, mens Moderen der hafver giemt Tyfve Kosterne bør betahle de bortkomne 7 Rdr med Igield og Tvigield efter Loven og iøfvrigt at sidde hos Lensmanden paa Vand og Brød i 14 Dage.

Belangense Maren Larsdatter og Karen Friderichsdatter, da siden ikke noged kan siges om demmen at hafve væred med i dette Tyfverie eller haft Videnskab derom, friekiendes begge for videre Tiltahle, dog at lefvere tilbage, hva de af Bergitha Amundsdatter laant eller bekommed.

Kongl. Maj:sts Foged Sr. Randulf hafver nu stefnet Mogens Pedersen Virach for 47 voger som Fogden paa hans Jegt er kommen til Undervegt, foruden de forige Aar. Mogens Pedersen var tilstaæde og blef da imellem Fogden og ham saaledes forlig, at Mogens Pedersen svarer Fogden 10 Rdr, det øfvrige efterloes Fogden.

Kongl. Mai:sts Foged Randulf loed opbyde den Part i Bachjorden som Jørgen Pedersen hafver haft, forhen bem:t er en Finne Rødning, om nogen af Finnerne der hafve Rødnings Ret den vil bebygge. Ligeledes blef buden Rønelf endten for Bøxel eller anden Afgift.

Fogden loed paaminde Almuen efter Forbud paa Ledingsberget, om de hafver deres Træe Bismer med dem til Cassering, men de undskyldte sig, denne Gang ikke at hafve dem med sig,

Da nu indted videre var at forrette, er Tinget i Hans Maj:sts Høje Nafn ophæfvet