1730 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1730

A:o 1730 d. 21de Junij er almindelig Ledingsberg Ting holden paa Rorrestad med Ofodens Fierings Almue af kongl. Mai;sts Foged og Sorenskrifver som forhen meldt. Til Laugrettis Mend mødte:

1. Johannes Christophersen Lengnes(Lengvig)

2. Ole Amundsen Fagernes

3. Ole Nielsen Store Hokvig

4. Einer Christophersen Strand

5. Jens Thommesen Bervig

6. Christen Elfvegaard

7. Joen Povelsen Øjen

8. Peder Thorsen Botten


Da der udi Tilstædeværendes Paahør følgende er passered:

1. Blef oplæst de Forordninger og Placater med videre som paa første Ledingsberg Ting er specificeret

a. Siden oplæst Fogden Sr: Randulfs udstædde Bøxelseddel til Jens Tollefsen paa 1 v. udi Emmenes imod Bøxel 5 Rdr af denne Dags Dato.

b. En Ditto til Joen Axelsen paa ½ v. udi Treldahl imod Bøxel 2 ½ Rdr, var dateet d. 8de Decbr 1729


Skole Mesteren udi Schiomen Anders Olsen hafver paa Missionens Veigne ladet indstefne Anders Nielsen Forselfven og Lars Svendsen Elfvegaard med Quinde Aasel Eidisdatter samt Peder Larsen ibidem med sin Quinde Bergithe Joensdatter for begangen Afguderie. De mødte alle undtagen lars Svendsen og tilstoed sig lovlig stefnet. Da Anders Nielsen for Retten tilstoed at midt i Fastetiden , Lars Svenfsen ankom med en Tøs som om Ærindet var uvidende til Anders Nielsen og begiærede at som hendes Søn Peder Larsen der nu er tilstæde ligger syg, han ville komme til dem og udfinde om Sønnen i sin Sygdom endten skulle lefve eller døe. Efter 3de Dage kom Anders Nielsen til Lars Svendsen om Aftenen. Ved Midnatstid da han gikk til Sengs fik han en ½ Pegel Brendeviin eller for 6 sk., for samme Brendeviin at svare, Lars Svendsens Quinde en sølf Malie indpandt. Sa Anders Nielsen hafvde drukket Brendeviinet lagde han sig for udi Drøme at fornemme og see om den syge skulle lefve eller dør. Dette hans Natteleje stoed i sammew huus hvor den syge laae. Om Natten som han laae og sof, drømmer han at see Jamaicha, en Gudinde, komme imellem Dørren udi en virkelig død Finne Quindes Lignelse, gikk hen til Sengen hvor den syge laae, og sadte sig ved Fotenden hos den syge, men rørde den syge ikke, siuntes i Søfne at høre Jamaicha tahle og klage hvor mens hun lefvede at faae lide Mad, saa vel som en sønder Lig Kiste da hun var død, derefter begiærede Jamaicha at den syge vilde følge sig, hvorpaa Anders Nielsen siuntes at tahle til Jamaicha og sige han er endnu for ong til at døe, Gak du, du skal ikke tage ham. Jamaicha svarede, førend ieg gaaer du vil ieg hafve et lefvende med mig. Da Anders Nielsen siuntes at iage hende du Dørren. Berettede ellers at førend denne Jamaicha indkom, siuntes han udi Drømmen at see en Muus eller saadant et Dyr komme i Sengen til den syge og skrablede den syge paa Fødderne med sine Kløer uden at tahle noged, og dermed continuerede indtil Jamaicha indkom da den blef borte, mer drømte han ikke.

Om Morgenen gikk Anders Nielsen til den syges Fader, Lars Svendsen og berettede om sin Drøm, da og Lars Svendsens kone og den syges Quinde var nærværende som tilspurt Anders Nielsen hva lefvende de skulle ofre? Han svarede: En Kat! Otte Dage efter som var en Fredag, tager Lars Svendsen paa hvilken Dag den syge blef svag som og holdis Saracha til Ære, toeg den syges Fader Lars Svendsen en Kat som var hans egen, bragte den et Støkke fra Gaarden til et nyt Offerstæd, men hvorledes han dermed behandlede veed hans Quinde ikke som var tilstæde og tilstoed Ofrningen, hvorfore derom denne Gang ingen videre Oplysning kan faaes side Lars Svendsen ikke var tilstæde.

Anders Nielsen blef tilspurt hvorledes han siuntes at Jamaicha udsaae endten det var et Mandfolk eller et Quindfolk Gestalt? Svaret var: et gammelt Quindfolk og havde gamle Vadmels Klæder paa og en gl Lurfet Hufve.

Efter Oprettelse paa Høsttinget mødte nu Anders Clemmetsen for Retten som har væred instefnet for at hafve soldt 2de Kanner Brendeviin til en Lap og tilstoed at hans Quinde hafver soldt disse 2de Kanner hannem uvidende. Bem:te Quinde Lutzia Edisdatter var ligeledes indstefnet, men mødte ikke, hvorfore udi Sagen denne Gang indtet videre kunde foretages, men til Høsten maaberoe, til hvilken Tid begge forelegges at møde.


Tingsvidne med videre som blef udstæs og forseiglet, blifver herefter specifiseret. Da nu indtet videre var at forrette blef Tinget i Hans Mai:sts Høje Nafn ophæfvet.