1726 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1726

A;o 1726, d, 19de Junij er almindelig Sommer- eller Ledingsbergting holden paa Torrestad af Kongl. Mai:sts Foged Sr: Søfren Randulf og Sorenskrifver Truls Aagom med Ofodens Fierings Almue. Til Laugrettis Mend indfandt sig:

1. Johannes Christophersen Lengvig

2. Ole Pedersen Dragvig

3. Ole Amundsen Fagernes

4. Jørgen Gabrielsen Skaarnes, i hans Stæd: Einer Christophersen Strand

5. Anders Olsen Balsnes, i hans Stæd Christen Olsen Elfvegaard

6. Ole Nielsen Store Hochvig

7. Peder Torsen Botten

8. Axel Andersen Framnes


Da der udi meninge tingsøgende Almues Ofverværelse følgende er passeret;

1. Oplæst Forordning om Skatternis Paabud i Norge for Aar 1726

2. Forbud om Croner og anden grof Myndts Udførsel af Rigerne, dat. Fredensborg d. 13de Julij 1725.

3. Forordning angaaende tyfagtige Mennisker, som bestælet Kirkerne og de dermed dennem kiøbe, dat. Fredensborg den 8de Octbr. 1725

4. Rente Cammerets Skrifvelse til Fogden angaaende de udi Nye Matricul anførte Finne Rødninger med videre som herefter skal matriculeris og ansettes med hosføjede Specification paa Jorden, hvor meget enhver er lagt for til Skats Svarelse, dat. Begge den 20de Apriil 1726. – Fogden derefter tilspurte Almuen om dem er rettelig at nogen saadanne Jorde, Platse, Rødninger etc. fleere i Fierdingen findes end dennem nu oplæst, blef de da for Retten samme ville navngifve. Samtlig Almue svarede: Dem aldelis ingen fleere er vitterlig.

5. Placat angaaende eendeel Officerer Artillerie Mestre og Constabler og andre som tient ved Søe Etaten og staaer for Regenskab desligeste de allerede afdødes Arfvinger at de sig inden 6te Maaneder i Danmark og 6te Maaneder i Norge paa Kiøbenhafns Tøjhuus til Regenskabernes Afclarering indfinder, saa fremt de noged af det Tilgodehafvende vil forvente, dat. 7de Julih 1726.

6. Oplæst Magistraten udi Bergen deres Begiæring til velbaarne Hr. Justits Raad Schelderup, angaaende Fustagiers Urigtighed ved Saltvæhrs som til Bergen fra Nordland blifver forsendt, i det at Fustagierne efter Forordningen om Vegt og Maal ikke holder sin Størrelse, Kiøbmanden til Skade, dat. Bergen, d, 19de Febr. 1725. Tilstædeværende Almue dertil svarede at her udi Nordland ingen Fustagier endten stoere eller smaa blifver fabriqverede mens hva Tønder de endten med et eller andet af Landtz Varer til Bergen blifver forsendt skie udi Tønder og Fustagier som forhen fra Bergen til Almuen her med Korn Vahrer er fremsendt, og derfor ikke kand see hva Anledning de Berginske kand hafve ofver Fustagiernes Urigtighed at klage, siden sammeførste Haand fra Bergen fremendes, da de for fuldkommen Tønde af Nordlandske uden Paaanka for antages. Fogden i Følge bem:te Politie Herrers Ordre tilspurte Almuen om de hafvde noget at klage ofver Vægt og Maal og de af dem som ikke var forsiunet, ville sig den forskaff og om de sielf forarbeide Fustagier til salt Gods? Almuen svarede: De hafver ikke at klage ofver Vægt eller Maal her i denne Fiering, som de for brugt som af gl. Tiid, neml. Træbismer og gl Maal. Thi Jern Bismer sige de forstaae de sig ikke paa, ej heller er god for dem at forskaffe, og endskiøndt Træbismer er noged tungere end Jern Bismer, saa gifver derimod Bogerne dem des meere for Fisken, og derimod mindre om de bruge Jern Vægt, begiærede derfore at det maatte blifve ved det gamble.


1, Videre blef oplæst Foged Randulfs udstædte Bøxelseddel til Lars Joensen paa 1 Pund udi Leeros, Hans Mai:st tilhørende med Bøxel 1 Rdr 2 ort 16 sk, dat. 2den Julij 1724.

2. Nok oplæst en Ditto udstæd Bøxelseddel til Christian Eriksen paa 1 ½ vog udi Stuenes, der mange Aar har ligged øde, hvor af hand den ½ vog formedelst Gaardens Brøstfældighed nød uden Bøxel, men for Vogen betahlt 5 Rdr, dat. 6te Apriil 1725.

3, En Ditto til Ole Hansen paa 1 ½ vog udi Stuenes imod 5 Rdr Bøxel, de andre 2 ½ Rdr eftergifvet, dat. 3die Maij 1725.


Og endelig blef oplæst det Kongl. Rente Cammers Skrifvelse til Justits Raad og Ambtmand Schelderup, dat, 13de Apriil 1725 angaaende Consumpt etc. udi Helgelands Fogdewrie, Vesteraalen, Andenes og Lofodens Fogderier, samt Senjens og Tromsøe Fogderier, desligest Kongens beholdne Anpart af Korn, Ost og Fisketiende, saavidt ikke deraf endten bortholdt eller benaadet udi Helgeland og Senjens Fogdrieer og derefter udraabes om nogen maatte findes som paa samme hafver Løst at byde, de da ville fremtræde efter at forhen til første Indsættelse var udraabt at de for Consumption-familie og Toldskatter med Consumptions Penge skue for Helgelands Fogderie 300 Rdr Croner, Vesteraalen, Andenes og Lofodens Fogderier 62 Rdr, Senjen og Tromsøe Fogderie 80 Rdr. Desligeste for Kongens Behold er Anpart Korn, Ost og Fiske Tiende udi Helgeland Fogderie 20 Rdr, og Senjens Fogderie 280 Rdr, mens ingen indfandt sig efter mange Ganges Udraabelse, derpaa at giøre noget Paabud, herom Tingsvidne blef udstaæd og forseigled.

Kongl. Mai;sts Foged Sr: Søfren Randulf hafver ved Lensmanden Ladet indstefne Johan Nielsen Lieland for begangen Lejermaal med Kirsten Larsdatter. De mødte begge for Retten, vedgk deres syndige Forseelse, og som for Retten fremtreede Drengens Huusbonde Hans Pedersen Har og erbød sig at for hannem betahle otte Rigsdaler siden ingen var som meere for hannem vilde byde, men Drengen paastoed hand ikke vil betahle Penge og udstaae Straf, og derfor af sin Huusbonde begiæ’rede han ville erlegge de fulde Bøder, som han erbød sig til, thi blifgver habs Straf efter Loven 24 Lod Sølf,

Ligeledes indfandt sig Knud Engebretsen Bielgam og erbød sig for Tøsen at svare de halfve Lodder som blef antagen og hun for det øfvrige at staae paa Vand og Brød i 3de Dage.


Fogden lod tinglyse for samtlig Finner udi Schiomen og Harrianger at de øde Finne Pladser, neml. Klubvigen 12 mrk, videre Elfvegaard, Kongen tillagt 18 mrk, Forsaae 12 mkrk, Bachejord 1 v. 1 pd, nu for dennem opbydes om nogen af Finnene dennem ville abtage, da de frem for andre maa og skal bevilges at tiltræde, og saa fremt de ikke inden et à 2 Aar og Dags Forløb indstiller dennem at antage, blifver de uden ringeste Prioritet eller Paastand af deres gamle paaberaabede Finne Rødningers Rættighed, efter dend Dag og velbem:te Justits Raad og Ambtmands Foranstaltning til Buemend eller andre til stedværende Brug og Besiddelse deres Lfvstid for dem og deres Børn. De Findefiorder som nu er boesadt af Findwer, og herudi ikke er indført, giorde Fogden i Hans Kongl. Mai:sts Nafn Finderne advared at de denne bebygger, dørker og rydder, saa fremt de dem frelseligen for dem og deres Børn ville beolde og ikke uden Straf lade bortføre nogle Huuse derfra, som forhen skied er, hvorfore deres Jorder er blefven øde og af andre omkring boende ilde behandled. Kongen som rette Ejer til Finne rødningerne til Skade.


Under Opbud Fogden det øde Gods i denne Fiering som er Rønelf, en gl Lax Elf der kan brugis.


Da indet videre var at forrette er Tinget i Hans Mai:sts Høje Nafn Ophæfvet, og nu enhver forlofvet at fahre Hiem.