Redigerer 1725 B Høst

[[Kategori:Tingprotokoll]]


== '''Høsttinget 1725''' ==


A:o 1725, d. 23de October er almindelig Høstting holden paa Torrestad med Ofodens Fierings Almue af Kongl. Maj:sts Foged Sr: Søfren Randulf og Sorenskrifver Truls Aagom. Til Laugrettis Mend indfandt sig Retten at betiene:

1.	Christen Jensen Strømsnes

2.	Johannes Christophersen Lengvig

3.	Peder Thorsen Botten

4.	Ole Nielsen Stoer Hochvig

5.	Jens Olsen Balsnes

6.	Jørgen Gabrielsen Skaarnes

7.	Axel Andersen Framnes

8.	Christen Olsen Elfvegaard

Da udi Lensmand Lars Engebretsens saavel som tilstdeværende Almues Paahør følgende er passeret:

1. Oplæst Placat angaaende det udi Laaland beliggende Lotterie-Gods som ved de dertil beskikkede commiterede skal forlevers til dem som Gevinster ere tilfalden. Dat.: Fredensborg d: 8de August 1725.

2. Placat om Søælfgrubers Opdagelse udi Borge, dat.: Fredwensborg, d. 17de Maij 1725.

3. Placat angaaende eendeel Kongl. Indkomsters Forpagtning Nordenfields i Norge for de Aaringer 1726, 1727, 1728, dat. Rente Cammeret, d. 2den Junij 1725 med hosføiede skriftlige Conditioner, udstæd af Rente Cammeret d.: 2den Junij 1725.


Dernest er oplæst følgende Bøxelsedler:

1. Mons, Strange Mules udstædde Bøxelseddel til Lars Olsen på ½ vogs Leje udi Dragvig, Trundhiems Bispestoel tilhørende, dat 2den November 1724.

2. En Ditto af hannem udstæd paa 18 mkr udi Lille Ballangen til Joen Joensen den yngre, dat. 22de October 1725

3. En Ditto til Niels Christensen paa 12 mkr Fiskes Landskyld udi Kleven, dat 2den Junij A.o 1725

4. En af Kongl Mai:sts Foged Sr: Søfren Randulf udstædet Bøxelseddel til de 2de Brødre Lauritz og Jens Pedersønner paa 1 vogs Leje udi Stoere Ballanger, imod Bøxel 2 Rdr, siden Gaarden forhen har ligged øde og Huuserne forradnede, dat 20de Apriil 1722.

5. En Ditto af hannem udstæd paa 1 Pd Fiskes Landskyld udi Gaarden Indre Schiomnes, Hans Mai:st tilhørende til Johan Olsen som Bøxelen derfor betahlt var af denne Dags Dato.

6. En Ditto paa ½ v. udi Stoere Hochvig, Hans Mai;st tilhørende til Amund Andersen som Bøxelen med 2 Rdr 2 ort hafver betalt og var af forestaende Dato.

7. En Ditto paa 1 vogs Leje udi Østervig til Peder Olsen. Bøxelen som hans gl Moder for hannem opgifvet, hvorfore han Bøxelen med 5 Rfr betalt, er af forestaaende Dato

8. En Ditto til Niels Andersen paa ½ v. Fiskes Landskyld udi Gaarden Lille Hochvig imod Bøxel 2 Rdr 2 ort som ligeledes var af denne Dags Dato.

9. En af Strange Mule udstædt Bøxelseddel til Ole Amundsen paa 12 mkr udi Gaarden Laxaae, Trundhiems Bispestoel tilhørende, og Niels Jensen for hannem opgifvet, var dateret 2den Julij 1725.


Kongl Mai:sts Foged Søfren Randulf hafver til dette Ting ladet indstefne Jacob Larsen Indre Seines for begangen Lejermaal med Susanna Amundsdatter Treldahl, udi sit Ægteskab. Bem:te Jacob Larsen mødte for Retten og bekiendte sin begangen Forseelse udi sit Ægteskab. Efter Fogdens Befahling er denne Jacob Larsens(står Andersen) Boehafver registreret, som alleene bestaaer udi en gl. Gryde og 1 Gied, til sammen for 5 ort, hvorimod befindes at han er bortskyldig ofver 13 Rdr, saa denne arme Stakkel ikke hafver meget til sine Bøders Betahling, ej heller veed noget at anskaffe, hvorfore derudi saaledes er dømt og afsagt:
Som af den Lansmand og 2de Mend forfattede og udi Rette lagde Registrering ofver Jacob Larsens Eiendeele sees, at han ikk er meere ejende end som en gl Gryde og en Gied der beløber sig til 5 ort, hvilked denne fattig Mands ganske Ejendeel, da hand dog derimod er ofver 13 Rdr bortskyldig, saa han ikke ringeste er ejende til sine Bøders Betahling for sit begangne Lejermaal udi sit Ægteskab, hvilked han nu for Retten tilstoed, saa dømmes han at efter Det Højlofvlige Rente Cammers Foranstaltning for sin begangen Synd og grofve Forseelse udi sit Ægteskab at staae udi Gabestokken i 3de Timer.  

Efter den Oprettelse og til nyt Stefningsmaals Henviisning som paa Ledingsbergtinget skiede, mødte for Retten velagte Hans Pedersen og Knud Engebretsen, da der for Retten blef af Tingbogen oplæst hva som paa Ledingsbergtinget passerede denne Sag betreffende, og derefter Knud Engebretsen tilspurt om han tilstaaer at hafve af Lensmanden begiæret ha paa hans Veigne skulle bekiende det han, Knud Engebretsen ikke er vidnet i ringeste noget at hafve talt som kunde være Hans Pedersens Ære og Reputation til nogen Forkleinelse, langt mindre ved andet ved Manden er alt hva ærlig er, og om saa skulle være, han Knud Engebretsen noged af Ubesindighed eller i drukkens Maade hafver udtalt , hvorpaa Hans pedersen sij kan støde, da bede han Oforladelse, hvortil Knud Engebretsen svarede, ja, at alt hva som Lensmanden paa forige Ting saaledes for Retten hafver sagt, er skied efter hans Begiær. Han og nu tilstaaer indted ringeste om Hans Pedersen er vidende end alt hva ærlig og en ærlig Mand anstendig er. Hvorpaa efter Mellem Handling af tilstædeværende Hans Pedersen sin Tiltahle til Knud Engebretsen eftergaf, saa de nu inden retten blef Venner og forlig, imod at Knud Engebretsen betahler Hans pedersen for anvendte Bekostninger med Stefningsmaal og videre 3 ½ Rdr, hvorved denne Sag i ald Billighed blef bielagt.


Misionarius Mons. Jens Kildahl hafver 2de Finner, neml. Østen Nielsen Undereide af Schraa Kiosen og Lars Pedersen i Tiørnes i Tysfiordenfor en Maaned siden ladet indstefne ærværdige Sr: Jochum Leth for en Deel han, Hr. Jochum, paa Anchenes d. 7de Trinit og 10de Trin.skal hafve talt, at paahøre Tingsvidne. Ærværdige Jochum Leth mødte personlig, men sagde at han ikke til Vidners Paahør er indstefnet, hvorfor Kildahl fremstillede forbem:te 2de Finner som forklarede som forhen meldt at de Hr: Jochum indstefnte for hva han den 7de og 10de Trinit paa Anchenes skal hafve talt, at paahøre Tingsvidne, hvorpaa de og retter denne ders enfoldige Forklaring, aflagde de deres Æd efter at Kildahl for Retten tilstaaed de udi deres Salighed saaledes er oplyst at de til Æd kan antages, hvorfore hand vil stande til Ansvar.
Velbem:te Hr Jochum Leth lod indføre at endskiøndt af Stefnings Vidnerne fornemmes at han er indstefnet til at paahøre et Tingsvidne, og ikke at paahøre Vidner, saa dog alligevel han efter slik Kald og Varsel der ikke er lovlig, nok kunde protestere imod denne Omgang, vil han alligevel lade slig falde, for ay beviise han indted hafver noget at frøgte for, og derfore Stefnemaalet for rigtig at antage. Hvorpaa Jens Kildahl i Rette lagde et Indleg hvorudi han opteignet alle de Finner som til Vidner ere indstefnet, med videre dets Indhold, dateret 22de Octbr. 1725, og som nu er sidig paa Aftenen er ved denne Sag og øfvrige Rettens Behandlinger ophævet til i Morgen.

Morgenen d. 25de Ditto er Retten atter sadt af Foged, Sorenskrifver og Laugrettis Mende som forhen er meldt, da der udi tilstædeværende Almues Paahør blef foretagen:

For Retten fremkom atter Jens Kildahl, og efter den Oprettelse som i Aftes skiede, ædsekede den Sag i Rette han imod æv. Hr. Jochum Leth til dette Ting reist nyet Tingvidnes Paahør, angaaende nogle Ord Bem:te Hr: Jochum Leth paa forestaaende Tiid og Stæd skal hafve talt, og begiærede at de nu for Retten fremstillede Finner til Vidner maatte antages som er [[Gnr 79 Slettjord samlet|Michel Direchsen]] Indervig i Schiomen, [[Gnr 61 Gnr 62 Sandvik|Joen Erlandsen Sandvig]], Erland Joensen Lengenes, hvorpaa Kildahl blef tilsurta f jochum Leth om han pro siunt vil indestaa for hva som denne Sags Reisning vil paakomme ved Udfallet siden han ikke ringeste Fuldmagt kan fremviise Hr: Jochum til Ting og Stefne at indkalde, svarede: Jo!  Derefter tilstoed Kildahl frievillig for Retten at han Indestaaer for de nestforhen opnefnte Finner, deres Siæls Alighed, som han hafver indstefnt til at vidne i denne Sag, saa og at være ansvarlig for, om i Fremtidenkunne beviise at de andet vidner end de hørt  og seet, hvorpaa af Retten er skied denne Eragtning:
Monsr. Jens Kildahl nu fremstillede for Retten 3de Finner til at vidbe udi nogle Tale som mellem ærv. Hr: Jochum og bem:te Mons: Kildahl paa Amkenes udi Kirken er passeret. Saa endskiøndt at Kildahl nu for Retten frievillig tilbudet sig at indestaae for disse Finners Salighed saavidt den Æd er betreffende de førend deres Vidnes Indsigende efter Loven er pligtig at giøre, siunes dog af Retten at saadan Monsr. Kildahls Forsikring ikke kan være være tilfældig i denne Post, siden at andre Finner ved Examen for Retten, ikke kunde gifve den Oplysning udi deres Saligheds Sag, som fornøden giøres, det og er vitterlig at disse og alle andre Finner ikke udi det norske Sprog er saa kyndig som skie kunde, til at vidne udi en Sag hva Ord er betreffende. Hvorfore Retten for billig eragte at Sagen til næste Ting optages, da imidlertid disse Finner saaledes blifver underviist at de da til Æds Antagelse findes bequemme. 

Efter at denne Rettens Eragtning var skied og Monsr. Kildahl anmerkede at de paaberaapte Finner til at vidne ikke var tilforladelig, siuntes han paa sin saavel som Hr. Lectors og Misionens Veigne at ville lade denne begyndte Process falde og heller lefve i Freed  og Enighed end udi Trette og Process med Præsten. Hvorfore han, Kildahl, hafvde Bud efter Præsten da han allerede var afreist og ved hans Tilbagekomst tilbød Præsten at lade det passerede falde naar Kildahl ikkun maa være sikred om at Finner og Lapper ikke efterdags maa vorde foragted, mens deraf Finnerne som sig vel skikker, lige med anden Buemand at ansees, hvilked Almuen alle med en Mund svarede, Ja! til samt beraabte dem paa de aldrig foragted nogen Find som skikked sig vel, men at de allesinde æde af samme Fad og drukked af sammw Kande med Buefolk og i andre maade væred i ders Samquem. Efter slig talle blef da imellem ærv. Hr. Jochum Leth og Mos: Kildahl saaledes aftahlt at det passerede skal være gandske dødt og magteløes, og ikke komme endten af Parterne til nogen Nakdeel, mens enhver staaer den anden bie udi alle muelige Maader, hvormed denne begyndte Sag ophæfves.


Derefter blef oplæst og forseigled:

1. Matriculen for dette 1725 Aar.

2. De 2de Jordebøger ofver Hans Mai:sts Gods, hvorefter Landskyld og Landboeholød svares,

3. Mandtal ofver det Gods som af Sielfeiere ansees, beboes og bruges.

4. Mandtal ofver det proprietaire Gods hvorefter Odelsskat og Rostieneste svares.

5. Leedings Mandtallet og Søefinne Skat og Leeding for 1725 Aar.

6. Værge- og Huusmend  Mandtallet for indeværende Aar 1725, og fandtes ingen uden Hendrik Rut, som svarer udi aarlig Skat 2 Rdr.

7. Tingsvidne at ingen Møller, Sauge, Laxefiskerie findes ikke, heller i dette Aar noged forbrudt Odels Gods, 60 og 120 Lod Sølfs Bøder, 5te eller 10de Penge, Vrag eller strandet Gods dette Aar er falden.

8. At i denne Fiering findes øde Gods: Rønelf  2v, og i Narvig 18 mrk, hvoraf Græsleje 2 ort 8 sk er svaret.

9. Forseigled Bøxel Mandtallet som efter Almuens Angifvelse forklarede i dette Aar at være bortbøxlet af Hans Mai:sts Jorder til: Ole Hansen 1 ½ vog udi Stufvenes imod 5 Rdrs Bøxel, siden Garden hafver lenge ligged øde og er forfalden. - Nok 1 ½ vog i bem:te Stufvenes til Hans Christophersen imod 5 Rdrs Bøxel er af samme Beskaffenhed. - Amund Andersen ½ vog udi Stoere Hochvig. -  Joen Olsen 1 pd udi Indre Schiomnes for Bøxel 2 ort 10 sk. - Niels Andersen ½ v. udi Lille Hochvig imod Bøxel 2 Rdr 2 ort. – Peder Olsen 1 v. udi Østervig for 5 Rdr.

10. Forseigled Tiende Registeret for indeværende Aar  og befandtes at være falden udi Hegstad Fiering: Rugen indted – Mellem Korn eller blandet Korn 1 tde 1 skp – Ringe Korn eller ringe Hafvre 2 Skr. – Ost 1 pd 2 mkr, i Penge for Ost 40 sk.

11. Udstæd  Tingsvidne af Borger Hans Pederseb Har efter Angifvelsen udi Fogden Hr, Randulfs Regenskab ikke haft nogen Tieneste Faldsaasom Borgerret bekiendt at Hans Pedersen boer og hafver sit Leje paa en Klippe hvor han efter Landets Tilstand holde et ringe Huus, bruge vel ellers em liden Jorde Plads, hans egen Odel, som drifves af hans Sønner og en Tøes, hafver heller ingwen Hæste Stald.