1819 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1819[rediger]

Aar 1819, den 1ste Junii blev paa Handelsstædet Lieland det almindelige Sage- og Skattething for Ofodens Fierding begyndt og betient ved Sorenskriver Henrik Hornemann Rist og følgende Laugrettesm?nd, nl.

1. Lars Paulsen Lengenæs,

2. Ole Jacobsen Forsaae,

3. Peder Dideriksen Strøsnæs og

4. Peder Larsen Laborg i Overværelse af Foged Juel, Lensmand Heitmann og den thingsøgende Almue.


Efter at Retten var sat, blev l?st de offentlige Foranstaltninger som ere forhen extraherede her i Justitsprotokollen paa Thinget for Schjerstad og Saltdalen og for Foldens Thinglag fra No. 1 til 44, begge inclusive, samt end videre No. 45, Lov angaaende Tiden paa hvilke Overbirkeretterne i Grevskaberne skulle afholdes, dateret 9de Julii 1818. No. 46, Bekiendtgiørelse, at de af Norges Banks Sedler, hvis Vandmærke enten ved Paategning eller paa anden Maade ere blevne ukiendelige, ikke ved Banken bliver modtagne til Ombytting m. v. dateret 18de Julii 1818.


Fogden Juel androg at han som befalet Actor har til et Thingvidnes Erhvervelse indkaldt Jørgen Martinsen for at afgive Forklaring om de Misligheder Opsynsmanden ved Bergens Roflottilles Etablissements Magasiner, Rodolph Grip skal have forøvet, og til den Ende producerede han følgende Dokumenter.

1. Stevningen.

2. Nordlands Amts Brev af 15de Martii d. A.

3. Bergens Stifts Skrivelse af 9de Jan. 1819.

4. Assessor Lassens Skrivelse af 7de f. M. og

5. En Udskrift af Jørgen Rasmussens inden Commisionssagerne de 11te Junii 1818, afgivne Forklaring, Hvilke Dokumenter, et efter andet blev læst og acteret. Fogden Juel var begiærende at Deponenten maatte afgive sin Forklaring uden at beedige samme, da han ikke kunne være bekiendt om hvorvidt Jørgen Martinessen kan have haft Deel i Rudolph Grips Misligheder. D e i Assessor Lassens Skrivelse af 7de Jan. 1819 fremsadte Qvæstioner blev Jørgen Martinessen forelagt til Besvarelse, dog uden at beedige samme:

1ste Qvæst.: Resp.: Deponenten ved bestemt at Kiøbmand Carl Gardin fik af Rudolph Grip en Sæk Erter og en Person, Endre Dahl, som har sin Krambod i en Kielder ved Muren i Bergen fik til forskiellige Tider fra Inqvarterings Skibet en Tønde Korn, Brændeviin, Smør, i Fierdingsviis. 2den Qvæst.: Resp.: Hvem der ved saadanne Leiligheder var tilstæde erindrer Deponenten ikke.

Til 3die Qvæst.: Resp. Mandskabet paa Inqvarterings Skibet, men deres Navne kan han ikke opgive.

Til 4de og 5te Qvæst.: Resp.: Nei.

Deponenten forklarede videre ikke at kunne nu erindre Sammenhængen med det af Jørgen Rasmussen omforklarede store Seil og Fokke som Rudolph Grip beholdt. Deponenten er 37 Aar gammel, fød i Bergen og som Dræng hos Rudolph Grip i den heele Tid han var Forvalter.

Actor udbad sig at Dommeren ville lade Jørgen Martinessen beedige ovenstaaende Forklaring, da det ikke skiønnes at Deponenten paa nogen Maade er indpliceret i Sagen. Dommeren efter at have oplyst Jørgen Martinessen om Meeneeds farlige Følger for Borgersamfundet oplæste for ham ovenstaaende hans Forklaring, den han med Lovens Eed bekræftet. Fogden Juel var begiærende det passerede sig i Thingvidnes Form sig beskreven meddeelt, som blev bevilget.

Fogden Juel androg at han i Følge Amtets Ordre havde indkaldt Isach Christensen Klejven, Jahn Iversen Virach, Hans Olsen Skar, Johannes Larsen Lieland, Jochum Hansen Yttre Bøe og Knudt Hansen Kielle for ulovlig Handel med russiske Fartøier sidstafvigte Sommer, nl. 1818, til at lide Dom for Sag og Omkostninger efter nærmere nedlæggende Paastand.

Til den Ende Producerede han: 1. Amtets Ordre til denne Sags Anlæg. 2. Stevningen. 3. Extract af Søe Lieutenant Christies Klage af 16de Sept 1818 og 4. En Liste over de som har drevet utilladelig Handel med Russerne m. m., hvilke Dokumenter, et efter andet blev læst og acteret.

Af de Indstevnte mødte aleene Knudt Hansen Kielle, da de fleere, naar undtages Hans Olsen Skar er reist i deres lovlige Næring til Finmarken. Knudt Hansen Kielle tilstod at han i Foreening med Jochum Hansen Yttre Bøe har i forrige Sommer tilforhandlet sig hos et i Kielvig liggende russisk Fartøi 54 vog Rugmel som de tilbyttet sig med Raafisk, den de først tilbød Kiæbmand Oxholm som sagde at han vel ønskede Fisken, men at han ikke kunne forskaffe dem for samme Meel førend Handels Russen kom, og imidlertid maatte Deponenten med fleeres Fisk ligge at raadne, da Oxholm ei heller kunne forskaffe dem Gieldved. Da de havde saaledes tilbudt Oxholm deres Fisk, reiste de til Kielvig, hvor denne Mand og har Handelsbetient og der tilbød de Oxholms Handelsbetient ved Navn Abelstein deres Fisk som gav samme Svar som Principalen, hvorfor de saa sig nødsaget at selge Fisken til Russerne, der den Tid laae ved Kilevig. Endelig bad Tiltalte tilført, at den Lov som forbyder Almuen at handle paa Kræmmerleierne med Russerne var ham og de fleere af den fiskende Almue aldeles den Tid ubekiendt, og de kunne derom den Tid ingen Kundskab have.

Fogden Juel var begiærende Udskrift af det passerede for at kunne tilstille Nordlands Amt samme for at der igiennem Finmarkens Amt kunne erhverves Oplysninger om Knudt Hansen Kielles Andragende at Handelsmand Oxholm i forrige Sommer ikke var forsynet med Rugmeel medfører Sandhed, samt Sagen udsat.

ERAGTET: Den af Fogden Juel forlangte Udskrift af det i Sagen passerede skal blive meddeelt saa hastig som mueligt og bliver Sagen efter Fogdens Forlangende stillet i Beroe.

Sagen blev paaraabt, indstevnet af Diderich Diderichsen contra Skipper Klæboe som paa sidst fremholdte Høstething for Ofodens Fierding var udsat den 1ste September.

Sagvolderen mødte og androg at have contra indstevnet Diderik Dideriksen for Gield 4 Spd og paa Grund af at Citanten havde nægtet at betale samme, var det han i forrige Aar tilbageholdt hans Tønde som han dog strax tilbageleverede. For at beviise at Diderik Dideriksen er lovlig kaldt, fremleverede Kl?boe Kaldsaddeles og Attest.

John Klæboe videre androg at Diderik Dideriksen har at fordre hos ham 1 Spd 2 ort for noget Arbeid som han udbad sig maatte fradrages de posterende 4 Spd og at Citanten har modtaget specificeret Regning hos ham for det skyldige, hvorfore han var begiærende Dom i Sagen og sig tild?mt 2 Spd 3 ort og til Kaldsmændene 1 ort 8 sk, samt Dommerens tilkommende.

ERAGTET: Udi denne Sag bliver afsagt Dom paa Gaarden Bertnæs inden 6 Uger fra Dato.

Retten blev derefter stillet i beroe til næste Dag. Rist(sign)


Aar 1819, den 2den Junii blev paa Handelsstædet Lieland det almindelige Sage- og Skattething for Ofodens Fierding kontinueret og Retten betient ved Sorenskriver Rist og det i Gaar benævnte Laugrette.

Da! Niels Larsen af Gaarden Elvegaard androg at den nu ved Døden afgangne Lars Ingebrigtsen Elvegaard havde udi det nu i Retten fremleverede Testamente indsat ham og Børn samt Hustrue til Arvinger efter ham, men da Testamentet ikke er underskrevet af den Afdøde i den sædvanlige Form, ikke hellere under samme sat Dagen paa hvilken det blev underskrevet, saa har han indkaldt 3de Mænd som var tilstæde da Lars Ingebrigtsen underskrev Testamentet i Aaret 1816, hvis Navne ere Gabriel Johnsen Lengenæs, Ole Jacobsen Forsaae og Jacob Christophersen Elvegaard, hvis eedlige Forklaring han bad indhændtet.

De indkaldte Mænd som vare ved Testamentets Underskrift brugt som Vitterligheds Vidner, nl. Gabriel Johnsen Lengenæs, Ole Jacobsen Forsaae og Jacob Christophersen Elvegaard mødte og efter at de af Dommeren vare formanet at udsige Sandhed aflagde Eed paa den i Loven foreskrevne Maade, og fremstod da som første Vidne: Gabriel Johnsen Lengenæs, 42 Aar gammel, gift og boesat paa Gaarden Lengenæs her i Ofodens Sogn, aflagde Eed og provede:

At i Efteraaret 1816 efter at Høstethinget for Ofodens Fierding var fremholden sendte nu afdøde Lars Ingebrigtsen Elvegaard Bud efter Vidnet at komme til ham for at være overværende naar han underskrev det nu i Retten fremleverede Testamente som var hans nl. Lars Ingebrigtsens sidste Villie, hvilket Testamente han ved Budsendelse til Stdets Sorenskriver havde faaet skrevet paa Høstethinget 1816, men kunne ei af ham blive underskrevet da hans Kræfter ei tillod ham at reise selv til Thinget. Vidnet har, da han er skrivekyndig skrevet Lars Ingebrigtsen Elvegaards Navn paa den f?rste Side af Testamentet og sit eget med de 2de andre Vitterligheds Vidner paa den modsatte Side af Testamentet, da disse ikke hellere ere skrivekyndige. Testamentets Indhold blev Lars Ingebrigtsen af Vidnet betydet forinden han underskrev samme, som skeede med Fornuftens fulde Brug og efter hans Begiæring, og har det at Lars Ingebrigtsens Navn ikke blev sat under Testamentet eene sin Grund i Vidnets Ukyndighed.

Ole Jacobsen Forsaae 39 Aar gammel, aflagde Eed paa den i Loven foreskrevne Maade og forklarede at han i Aaret 1816 efter Høstethinget var fremholden, blev han tilkaldt af Lars Ingebrigtsen Elvegaard for at være som Vitterligheds Vidne overværende for at underskrive det for ham nl. Vidnet nu oplæste Testamente. Hvad Dag Testementet blev underskrevet erindrer Vidnet ei nu, men det skeede en Tid efter H?stethingets Fremholdelse 1816. Lars

Ingebrigtsen var ved Fornuftens fulde Brug, da han underskrev Testamentet eller da hans Navn blev sat derpaa af Gabriel Johnsen som samme Tid tilligemed Jacob Christophersen Elvegaard var tilstede.

3die Vidne:Jacob Christophersen Elvegaard 30 Aar gammel, var i Ord til andet aldeles overeensstemmende med den Forklaring Ole Jacobsen Forsaae havde afgivet.Vidnerne blev derefter fra Retten dimitterede.

Comparenten udbad sig det passerede i Thingvidnes Form beskreven meddeelt og Testamentet maatte blive vedhæftet samme, som Retten bevilgede.

Rasmus Iversen Kielle androg at have indkaldt Peder Benjaminsen Yttre Bøe for at have bemægtiget sig en Baadved som han har tilforhandlet sig hos Lappen Juncha Junchasen, og til den Ende producerede han Kaldsseddelen og Attest fra Forligelses Commissionen som han begiærede l?st og acteret.

Indstevnte Peder Benjaminsen Yttre Bøe mødte, saa mødte og de indkaldte Vidner, nl. David Caspersen, Paul Paulsen og Johannes Andersen, alle af Gaarden Lille Ballangen og blev Vidnerne af Dommeren formanet til at udsige Sandhed og oplyst om Meeneeds farlige Følger for Borgersamfundet.

1ste Vidne, David Caspersen, Lille Ballangen, som sagde sig at være 49 Aar gammel og i Henseende Sagen forklarede at det er ham bekiendt at Peder Benjaminsen Yttre Bøe i sidstafvigte Aar mellem Juul og Nye Aar bortført fra Bøsvandet en Sexringsved som han bragte til sit Hiem, hvilken Ved var hugget af Lappen Juncha Junchasen, men til hvem Lappen har hugget samme, derom er Vidnet uvidende.

2det Vidne, Paul Paulsen, Lille Ballangen, 38 Aar gammel, aflagde Eed og var Ord til andet overeensstemmende med den Forklaring første Vidne David Caspersen havde afgivet med det Tillæg, at Lappen Juncha Junchaen havde sagt til ham at Baadveden skulle tilhøre Rasmus Iversen Kielle.

3die Vidne Johannes Andersen, Lille Ballangen, 39 Aar gammel, forklarede sig i Ord til andet overeensstemmende med første Vidne.

Rasmus Iversen Kielle nedlagde derefter følgende Paastand og Irettesettelse, at Peder Benjaminsen bliver tilpligtet at udlevere den af ham urettelig bortførte Baadved, samt at betale denne Sags Omkostninger skadesløs Peder Benjaminsen var begiærende Sagen udsat til anstundende Høstething for efter lovlig Omgang at indkalde contra Vidner med hvilke han haabede at oplyse at Baadveden var ham lovet af Lappen Junka, og altsaa tilhørende ham.

ERAGTET: Paa de anførte Grunde blev Udsettelsen bevilget.


Andreas Hansen Bedsfjord, Axel Axelsen ibidem, Amund Amundsen ibidem androg at have indkaldt Ole Har Jensen Emmen?s' Hustue Johanna Eriksdatter for at have beslyldt dem for at have for et Tyverie og for at oplyse deres Andragendes Rigtighed har de tillige indsevnet som Vidner Anders Johansen Tortenaasen og Lars Carlsen Ankenæs. Stevningen og Attest fra Forligelses Commisionen blev læst og acteret.

Den indkaldte Johanna Eriksdatter mødte med sin Mand Ole Har Jensen, saa mødte og de indkaldte Vidner, nl. Anders Johansen Tortenaasen og Lars Carlsen Ankenæs, der af Dommeren blev formanet at vidne Sandhed og oplyste om Meeneeds farlige Følger for Borgersamfundet, hvorefter de aflagde Eed paa den i Loven foreskrevne Maade.

1ste Vidne, Anders Johansen Tortenaas, 36 Aar gammel, forklarede at 14 Dage før Juul sidstafvigte Aar mødte han ved en vis Leilighed paa Gaarden Fremnæs Ole Har Jensens Hustrue, Johanna Eriksdatter, som beklagede sig over at hendes Mølle Gods var paa Møllen paa Gaarden Bedsfjord miste hun en Deel deraf, og paa en Tønde Ruugmeel omtrent en Vog, men om Qværnen havde lægt eller paa hvad Maade det var hende berøvet var hun ubekiendt, og beskyldte hun ingen især for at have skildt hende dermed. Lars Carlsen var ved samme Leilighed overværende. 2det Vidne, Lars Carlsen, 42 Aar gammel, var i Ord til andet overeensstemmende med den Forklaring første Vidne havde afgivet, dog med den Forandring at han ikke hørte at hun sagde som en formeentlig Aarsag til at dette Meel var hende frakommet om Qværnen havde lægt. Dog hørte han ingelunde at Johanna Eriksdatter beskyldte nogen især for dette Tab.

Citanten gjorde følgende Paastand, at de forhaabede ved Dom bliver tildømt Sagens Omkostninger og at den udtalte Beskyldning ved Dom bliver mortificeret, for saavidt deres Ære, gode Navn og Rygte vedkommer, da Mølle Godset har været imellem deres Hænder og derved indlod de Sagen til Doms.

ERAGTET: Udi denne Sag vorder afsagt Dom paa Gaarden Bertnæs inden 6 Uger fra Dato.


Til Publication blev antaget:

1. Et Skiftebrev efter Gaardmandskone Ane Jensdatter Lille Hochvig, sluttet ved Sorenskriver Rist, den 16de October 1818, hvorved 9 mk Fiskes Landskyld med Bøxel i Gaarden Stoere Hochvig er beregnet Boet til Indtægt for 8 Spd. og udlagt Stervboe Enkemanden John Nielsen.

2. Et dito efter Gaardmands Enke Margaretha Axelsdatter Sletjord, oprettet ved Sorenskriver Rist den 19de October 1818, hvorved et Pund i Stervboe Gaarden Sletjord er taget til Indtægt med 16 Spd. og udlagt til Børnene.

3. Et Afkald af Ole Amundsen Væggen for sin Hustrues Karen Johnsdatter Furres Arv, 13 Spd. 1 ort, dateret 23de Decbr. 1818.

4. Axel Nielsen Sletjord Afkald af 1ste Septbr. 1818 for Arv 11 rbd 3 ort 6 1/3 sk.

5. Erik Nielsen Sletjords Afkald af 1ste Septbr. 1818 for Arv 11 rbd 3 ort 6 1/3 sk.

6. Amund Amundsens Afkald af 1ste Decbr. 1818 for Arv 4 Spd 20sk.

7. Peder Olsen og Jørgen Olsen Ytterbøes Afkald for Arv 1 Spd 4 ort 9 sk., dateret 22 Decbr. 1818.

8. Isach Gabrielaen Dragvigs Afkald af 12te Nov. 1818 for 16 Spd 1 ort 21 Sk.

9. Peder Hansen Sejnæs' Afkald af 1ste Junii 1819 for sin Hustrue Margrethe Henriksdatters Arv i Statsgield 68 Spd 3 ort 9 sk Jordegods 8 spd 1 ort 21 sk, og Løsøre 9 Spd 1 ort 5 sk.

10. Kiøbmand Erenreich H. Reiniks Skiøde af 7de Aug. 1818 til Peder Moestrøm paa 19 1/5 mk i Gaarden Stoere Bierkevig for Kiøbesum 36 rbd. Dommeren fandt fornøden at anmærke at Sælgeren ikke har foreviist thinglyst Hiemmel til at kunne afhænde denne Gaardpart som er udlagt til Hermann Grip.

11. Et Bøxelbrev udstdet af Provst Kildal den 31te Decbr. 1818 til Ole Torstensen paa 1 pd 12 mk i Gaarden Torerstad. Til Tugthuuset 16 sk.

12. Præsten Allans Bøxelbrev af 8de Sept. 1818 til Samuel Tronsen paa 1 pd i Gaarden Diubvig. Til Tugthuuset 12 sk.

13. Sammes Bøxelbrev af 8de Sept. 1818 til Niels Andersen paa 1 pd 12 mk i Gaarden Skaarnæs. Til Tugthuuset 12 sk.

14. Sammes Bá›áxelbrev af 8de Sept 1818 til Samuel Jensen paa 1 pd i Gaarden Bervig. Til Tugthuuset 12 sk. Dommeren maatte bemærke at de i dag i Retten antagne Bøxelbreve har været skrevet paa behørigt stemplet Papiir, tilligemed Landskyldsbøgerne, men Reversalene har været paa Kirkens Gaarde paa slet Papiir.

15. Et Testamente oprettet den 13de Junii 1815 af Niels Nielsen Skiombotten til sin Hustrue Inger Pedersdatter og sine Stedbørn.

Retten blev for i Dag hævet. Rist(sign)


Næste Dag, den 3die Junii 1819 blev Sage- og Skattethinget for Ofodens Fierding continueret paa Gaarden Lieland ved Sorenskriver Rist og de forhen benævnte Laugrettesmænd.

Da! Til Publication blev antaget: 16. Niels Johannesens Løkvigs Afkald af 22de Dec. 1818 for Arv 7 Spd 2 ort 1 sk.

Ole Pedersen Stoere Bierkevig havde efter Stevnelisten indstevnet 2de Sager mod Peder Moestrøm som var tilstæde, men da Citanten ikke mødte selv eller nogen paa hans Vegne, blev disse Sager afviiste.

Efter 3de Udraab meldte ingen sig der havde videre ved Retten at erindre, hvorfore den blev hævet.

Rist(sign) Initialer.


Aar 1819, den 25de Junii, blev paa Gaarden Bertnæs i Bodøe Sogn i Vidnerne Peder Sellelii Bertnæslien og Christian Johansens ibidem Overværelse udi Sagen, indstevnet af Diderik Diderikseb contra Skipper John Klæboe Lieland afsagtDOM

Diderik Dideriksen har indkaldt til sidstafvigte Høstething for Ofodens Fierding Skipper John Klæboe Lieland fordie han har tilbageholdt og frataget ham en Deel Klæder og Eiendeele paa den Grund at Citanten var Klæboe noget skyldig, hvilket efterat Sagen fra Klæboes Side har været med contra Stevning begiærende, medfører Rigtighed da Citanten befindes at være skyldig contra Citanten 2 Spd 3 ort som han altsaa bør udreede imod at erholde alt tilbage af sine Sager som Klæboe paa ovenstaaende Grund har tilbageholdt. Efter de under Sagen befindende Omstændigheder vil Sagens Omkostninger at ophæve.

THI KIENDES FOR RET: Diderik Dideriksen bør til Skipper John Klæboe Lieland betale 2 Spd 3 ort imod at erholde sit Tøij i uskad Stand tilbage. Processens Omkostninger ophæves. Det idømte udreedes og fuldbyrdes bør inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.


Samme Dag, den 25de Junii 1819 blev paa Gaarden Bertnæs iOverværelse af ovennævnte Vidner udi Sagen indstevnet af Andreas Hansen, Axel Axelsen og Amund Amundsen, alle af Gaarden Bedsfjord contra Ole Har Jensen Emmenæs' Hustrue Johanna Eriksdattet afsagt Dom. Anledningen til det af Andreas Hansen, Axel Axelsen og Amund Amundsen Bedsfjord imod Ole Har Jensens Emmenæs' Hustrue anlagde Søgsmaal er: at de synes at finde en Fornærmelse derudi at Johanna Eriksdatter ved en vis Leilighed har beklaget sig over at imedens hendes Møllegods laae til Formaling paa Citanternes Mølle, savnede hun af en Tønde Rue omtrent en Vog, men om Qværnen havde lækket eller paa hvad Maade samme var hende berøvet, yttrede hun eller tilkiendegav hun ingen Beskyldning mod nogen især.

Af de i Sagen førte Vidner er det oplyst, at de vel har hørt Ole Har Jensens Hustrue Johanna Eriksdatter beklage sig over at hendes Møllegods var paa Møllen paa Gaarden Bedsfjord, mistede hun en Deel deraf, omtrent en Vog, men hun har ingelunde nedlagt nogen Beskyldning mod Citanterne som Gierningsmænd, hvorfore samme hellere ikke kan geraade Andreas Hansen, Axel Axelsen og Amund Amundsen Bedfjord til nogen Fornærmelse eller Forkleinelse paa deres Ære, gode Navn og Rygte i nogen Maade.

THI KIENDES FOR RET:

Ole Harr Jensen Emmenæs’ Hustrue Johanna Eriksdatter bør for Citanterne Andrea Hansen, Axel Axelsen og Amund Amundsens Tiltale i denne Sag frie at være.

Saaledes passeret vedgaar Rist(sign)