1801 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommerting 1801[rediger]

Aar 1801, Tirsdagen den 2den Junii, blev Retten til det almindelige Sommer- og Sage- og Skatte Tings Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue sadt og fremholdet paa Tingstædet Lieland, og betient af den Constituerede Sorenskriver Johannes Henrich Aas med efterskrevne 4e eedsorne Laugrettesmænd, nemlig:

Peder Olsen Østerviig,

Hans Christophersen ibidem,

Ole Amundsen Rønelv og

Hans Hansen Lien,

I nærværelse af Kongens Foged Hr. John Rygh, Lensmanden Jonas Erlandsen Tørrestad og den Tingsøgende Almue.

Herhos anmærkes: at Tinget skulle været begyndt i Gaar, men formedelst at kun faae Almues-folk var tilstaæde, blev samme udsadt til i Dag.


Hvorda! efter at Retten var sadt og Tingfred Lyst i Hans Mayestæts Høyer Navn, blev først underdanigst Læst følgende Kongelige Forordninger og Øvrigheds Ordrer.

1. Forordning angaaende Qvarantaine-Indretningen, samt de Forholdsregler som Søefarende, der anløbe Havne eller Kysten i Kongens Riger og Lande, bør iagtage, saavelsom de Pligter der paaligger de vedkommende Embedsmænd og øvrige Undersaattere i denne Henseende, dateret 14de November 1800.-

2. Bekiendtgiørelse angaaende at Lampefyhr som er bleven opsadt paa Thjømøe Kirkes Taarn, hvilket hidenindtil har været Søe- Mærke. Dateret General Toldkammeret, dateret den 18de December 1800.-

3. Bekiendtgiørelse angaaende Subskribtioner til de ved Kongelig Placat af 18de Februarii 1801 oprettede bestandige transportable Stats Fonds Indskudenes Betaling m.v. Dat.: den 23die Februarii 1801.-

4. Placat, hvorved Udførelse af Kornvahrer fra Danmark og Norge til fremmede Stæder indtil videre forbydes. Dat.: 1ste Augustii 1800.-

5. Placat, hvorved Tolden af Smør, samt røget og saltet Flesk nedsættes til Mellemrigs Indførsels Consumtion. Dat.: 15de Aug. 1800.-

6. Placat, angaaende at den i N.L. 1-22-19 Art: fastsatte Kongens Vægt og Maal for Eftertiden bortfalde. Dat.: 31ste October 1800.-

7. Placat, angaaende Udførsels Forbud paa indenlandsk Korn-Brendeviin. Dat.: 14de November 1800.-

8. Placat, indeholdende adskillige nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtions Forordningen af 1ste Februarii 1797. Dateret 14de Januarii 1801.-

9. Placat, angaaende nye udmyntede Tre Skillingers Omløb. Dateret 4de Februarii 1801.-

10 Placat, angaaende Oprettelsen af Bestandige Transportable Stads Fonds. Dateret 18de Februarii 1801.-

11 Rappels- og Kardons-Patent for den af Land- og Søe-Etaten i Danmark og Norge, som befinder sig Udenlands og kommer tilbage inden dette Aars Udgang. Dat.: 20de Februarii 1801.-

12. Det Kongelige Norske Videnskabs Premie Liste. Dateret 12te Januarii 1801.-

13. Amtets Skrivelse af 23die Junii 1800, hvorudi Det Danske Cancellie Communicerer, hvorvidt Faldsmaals Bøder skal have Sted.

14. Amtets Skrivelse af 25te October 1800, hvorudi Det Danske Cancellie mener hvilke Gaardbrugere der skal opnævnes til Laugrettesmænd.

15. Amtets Skrivelse af 24de Januarii 1801, hvorudi Det Kongelige Generalitets- og Commisariats Collegium har igiennem Kancelliet bekiendtgiort samtlige Militair Jurisdictioner i Norge at alle Giælds Forordninger ved Krigs Retten maae paakiendes.


Fogden Rygh som havde erfaret at adskillige Irringer var indtruffet i Henseende Budstikkernes Omsendelse her i Tinglavet, og det fordi at Almuen havde undskyldt sig med, at de ikke vidste de Forholds Regler, de i saa Henseende havde at iagtage, saa de sig nødsaget til at anmode Dommeren om, fra Retten, at kundgiøre Lovens 1-3-9 Art: paa at slige forsinkelser ved Almuens Opbud, paa Grund af deres Uvidenhed, for Eftertiden ikke skulle indtræffe. - Den bemeldte Lovens Artikle blev for Almuen oplæst, og dens Inhold dennem forklaret.-


Derefter blev Mandtallet examineret:

1. Mandtallet over Leedingen i Salten Fogderie for Aar 1801, hvilket saavidt denne Fierding betreffer, befandtes rigtig som anført, dog blev Huusmændene Amund Larsen og Peder Pedersen af Bierkevigsmark ansadt til Leedings Svarelse, hver med 6 mark.-

2. Mandtallet over Qværnskatten i Salten Fogderie for 1801, hvorhos blev forklaret: at Abraham Hansen og Peder Olsen har opført en Liden nye Qværn paa deres paaboende Gaard Weggen, som til Skats Svarelse, blev ansadt for 4 sk. aarlig. I øvrigt befunden rigtig som anført.

3. Mandtallet over Huusmænd, Søe-Finner og Skov Lapper i Salten Fogderie for Aar 1801, hvilket, forsaavidt denne Fierding betræffer, befandtes rigtig som anført.

4. Mandtallet over Grundfrelse af Huuse eller Bygninger paa Hans Mayestæts Grund, samt Roerhuuse og Fiskegiæller i Schraaven, for Aar 1801, hvorfra blev forklaret, at foruden de i Mandtallet anførte Boeder og Giæller, har end videre følgende Almues Mænd her af Sognet, nu opført Boeder og Giæller i Schraaven, nemlig: Gabriel Pedersen Dragvig en Boed og en Giæld, Hans Helgesen Leervigen, en Boed, og Ole Ejnersen, Ankenes en Boed. I øvrigt sagde Almuen at her i Salten Fogderie, ikke er flere Fiskevæhre en Schraaven.

5. Mandtallet over Roerhuuse og Fiskegiæller paa Kongens Gaarde i Kanstadfiorden for Aar 1801, hvorfor blev forklaret, at ikke flere fra Sognet end de i Mandtallet anførte, nemlig: Knud Olsen Lieland og Hans Larsen Lielandskar, har Boeder og Giæller paa Kongens Gaarde i Kanstadfiorden, hvilke dette Aar ikke har været i Brug.-

Dernæst blev følgende Almue Breve Læste og Publicerede, saasom:

1. Et Kongelig Skiøde til Hans Erichsen paa Gaarden Giøvig, Matr. No. 87, skyldende 18 mk. for 50 rd. Dat: 7de Maii 1800.-

2. Et Kongelig Skiøde til Hans Hansen paa 2de Parter i Gaarden Hildervig, Matr. No. 77, skyldende tilsammen 1 pd 6mk for 80rd. Dat.: 5te November 1800.-

3. Et Ditto til Mads Olsen Lengenes paa en Part i Gaarden Yttre Elvegaard Matr. No. 79, skyldende 1 pd 2 mk: for 45 rd. Dat.: 24de April 1799.-

4. Arnt Nielsens udstædde Skiøde til Christen Ellingsen paa 1/2 Vogs Fiskesleje i Gaarden Bakkejord, Matr. No. 69 og 70 for 75 rd. 8 ort. Dateret 1ste Junii 1801.-

5. Morten Hansen Klejvens udstædde Pante Obligation til Aanet Pedersen Storaae for Capital 49 rd 5 ort 8 sk, hvorfore er pandtsadt med første Prioritet en Deel Løsøre. Dat.: 21de November 1800.-

6. Et Skiftebrev oprettet efter afgangne Berit Andersdatter Bedsfiord, sluttet 5te September 1800, hvorved 9 mk. Fiskesleje i Gaarden Bedsfiord Matr. no. 60 er ansadt Boet til Indtægt for 40 rd og udlagt til Kiøbmanden i Bergen Petter Stamann.

7. Præsten Hr. Peder Arctanders udstædde Bøxelseddel til Hans Andfindsen paa 1 pd. Fiskelleje i Gaarden Østerviig. Matr. No. 53 paa Vilkaar at han giver sin Fader Andfind Hansen i aarlig Hold: 1/2 Tønde Byg, 1 Pund Ruug Udsæd, føde til ham 1 Koe, 3 Sauver og 3 Gieder, samt holder ham frie Huusværelse med Ild og Varme. Dateret 23de December 1799, hvorved fulgte Gienpart og Landskylds Bog paa anordnet stemplet Papier, samt til Tugthuuset i Trondhiem 2 sk.

8. Præsten Hr. Peder Arctanders udstædde Bøxelseddel til Sven Aronsen paa 18 mk Fiskesleje i Gaarden Furrue Matr. No. 51, for Livstid, datert 30de December 1799, hvorved fulgte Gienpart og Landskylds Bog paa befalet stemplet Papier, samt til Tugthuuset betalt 8 sk.-

9. Præsten Hr. Peder Arctanders udstædde Bøxelseddel til Hans Hansen paa 1 pd Fiskesleje i Gaarden Lien Matr. No. 36 for hans Liivstid, datert 30de Julii 1799, hvormed fulgte Gienpart og Landskylds Bog paa anordnet Stemplet Papier, samt til Tugthuuset betalt 10 sk.

Da intet videre i Dag ved Tinget var at foretage, saaledes samme udsadt til i Morgen.

Paafølgende Dag den 3die Junii blev med Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue Kontinueret paa Tingstædet Lieland og Retten betient af samme Dommer og Laugrette som i Gaar, undtagen Ole Amundsen Rønelv, i hvis Sted nu sadt Knud Nielsen Frostiisen.

Hvor da! blev Læst under No. 10 Hr. Foged John Ryghs udstædde Bøxel Seddel til Peder Didrichsen paa 6 mk Fiskesleje i Gaarden Tyttebervig, Matr. No. 90, Hans Majestæt Kongen tilhørende; dateret 2den Junii 1801, hvorved fulgte Gienpart paa slet men Skatte- og Landskylds Bog paa anordnet stempet Papier, samt til Tugthuuset betalt 6 sk.

Procurator Prytz mødte paa Sognepræsten her til Ofoden Hr. Peder Arctanders Vegne og begiærede en Deel Qvæstioner forelagt Laugrettet og Almuen til Besvarelse, hvilke han, nemlig: Hr Peder Arctander selv skriftlig havde forfattet og fremlagde. Derfor samme med Begiær: at de maatte blive læste og Acten Indlæmmet, alt til et Tingsvidnes Erholdelse.De af Hr. Arctanders forfattede Spørgsmaal med Videre, blev læst.(No Eyde 12 sk. 1801 Kansler Ebbesen).


Evenes, den 1ste Junii 1801. Endskiøndt ieg nu kun har faae Dage tilbage i dette for mig mest kummerfulde Liv, saa at ieg føres med megen Græmmelse og Sinds Krænkelse med mine graae Haar til Graven, saa skylder ieg dog baade det Embede ieg i 40 Aar i dette Ofodens Præstegiæld har været udi, som og min Ære og Person, den naturlige Billigghed, i Anledning af Hans Høyærverdighed Hr. Biskop Schønheiders, under 19de December f.A., Skrivelse til Provsten, Hans Høyærværdighed Professor Schytte, alvorlig at opfordre den gandske Ofodens Menigheds Lemmers upartiske og sandfærdige Vidnesbyrd om mit Forhold i over nærmere 40 Aar, saavel ved Hovedsognet Evenes, som Annexet Ankenes, for at fralægge, end sig, med en glad Samvittighed, den aldeles skammelige og usandfærdige Beskyldning, der er forebragt Hans Høyærværdighed Hr Biskoppen, thi er ieg høyst beføyet at lade tilspørge alle og enhver tilstedeværende af bemeldte Ofodens Præstegiæld, saavel Hovedsognet Evenes, som af Annexet Ankenes, som følger:

1. Om nogen, nogen Tiid har seet mig beskiænket eller i mindste drukken og ikke altid ædrue, enten i eller uden nogen Forretning ved Hovedsognet eller Annexet, paa Rejser, i ondt eller godt Vejr, Nat eller Dag, i min Eenlighed eller i Omgang med Menighedens Lemmer, i Brølupper, i Sognebuder, eller hvor det ellers skulle være man saa mig at være?

2. Om der har været nogen Mangel, Feil eller Forsømmelse ved nogen af mine Forretninger, naar ieg har været ene og allene, enten ved Hovedsognet eller Annexet, meere med naar Capelanen har været tilstede, uagtet min overalt bekiendte stoere og langvarige Legems Svaghed og Skrøbelighed?

3. Om ieg nogen sinde har nægtet nogen, rig eller fattig, min Forretning, eller vegret mig ved at giøre noget, Embedet vedkommende, som af mig er bleven forlangt, Hellig- eller Søgne Dage, nær eller Langt borte, i ondt eller godt Veir, sildig eller tidlig, naar ikke Sygdom og Smerte har nødt mig at holde Sængen?

4. Om ieg har begiægnet nogen nogen med Skiælds Ord eller paa anden ubeskiedentlig Maade, nogen af Menigheden, skiøndt ieg, efter min Embeds Pligt, har været nødsaget med alvorlig Sagtmodighed at tiltale og formane een eller anden Menigheds Lem?

5. Om ieg ikke utrættelig stedse her arbeidet paa de banges Oplysning i Christendommen, om end og med de svageste Kræfter?

6. Om ieg nogen Tid med mindste Strenghed har fordret nogen af noget der henhørte til Embetets Indkomster, eller om ieg har fordret noget som ej ved Kongelige Love og Forordninger var mig og enhver Præst tilladt? Herom anmoder ieg den gandske Menigheds upartiske Tilsvarelse som for Gud og paa Deres Samvittighed? Peder Arctander underskr.


Laugrettet og den samtlige nærværende Almue svarede til de fremsadte Qvæstioner saaledes som følger:

Til første Spr. Resp.: I ald den Tid Hr. Arctander har været Præst her paa Stedet, har de ingen Tid seet ham beskiænket, hverken i eller uden for hans Embede.

Til 2det Spr. Resp.: Ved Hr. Arctanders Embedsførelse eller hans Forretninger har der aldrig existeret Feil eller Forsømmelser, hverken i hans første eller sidste Embeds Tid, uagtet hans Langvarige Legems Svaghed.

Til 3die Spr. Resp.: Hr. Arctander har ingen Tid nægtet nogen Mand de Forretninger som af ham har været forlangt, men stedse i den Henseende været redebon til at tiene enhver hvad enten Forretninger har været forlanget tidlig eller sildig, Nat eller Dag, i ondt eller godt Vejer, naar ikke Sygdom har hindret ham.

Til 4de Spr. Resp.: Ney.

Til 5te Spr. Resp.: Jo. og

Til 6te Spr. Resp.: Hr. Arctander har ingen Tid fordret meere i Betaling for sine Forretninger end ham ved Loven har været tilladt, hvilket han ved ikke med nogen Strenghed har krævet, men ofte ladet sig nøye med det Almuen har villet give ham.-

Hr. Prytz begiærede paa Hr. Arctanders Vegne det passerede i Form af et Tings Vidne, sig beskreven meddeelt, som blev bevilget.


JægteSkipper Knud Olsen Aas begiærede følgende Almues Mænd opnævnt til Sejlings Karle paa hans Jægt i forestaaende sidste Stevne, nemlig: Peder Jacobsen Leeraas, Israel Christensen Laxaae, Niels Andersen Lenvigen, Peder Olsen Østervigen, Peder Pedersen Ponsvigen, Jon Einersen Schar, Henrich Erichsen Stuenes, Hans Hansen Bergvigen og Lars Hansen Dragvigen. Hvilket skeede, og blev fra Retten kundgiort for Almuen.

- Foged Rygh som formodede at det ikke kunde være dette Steds Almue ubekiendt at Ofodens Fierding og især den Deel, som beboes af Districtets Embedsmænd ligger afsides fra den almindelige Post Toure, hvilket har foraarsaget at det stedse har været fornøden at Stieposter har maattet gaae mellem Tieldsund og dette Sted, men da dette hidenindtil er skeet ved Omgangs-Toure uden at der er bleven fastsadt bestemte Steder hvor Posten skulle modtages og aflægges, saa fandt han det fornøden at bede Almuens Erklæring indhændtet, om de ikke skulle ansee det timeligt at Melsbøe-Gaards Opsiddere i Tiellesunds Fierding og Ramnes Ditto i Ofodens Fierding for Eftertiden blev udnævnt til at befordre Stie Post imod at de for denne Byrden bliver fritagen for ald anden Øvrig Skyds.

Den nærværende Almue svarede hertil, at det er baade nyttigt og nødvendig at fornævnte 2de Gaardes Opsiddere bliver udnævnt til at befordre Brevene til og fra Ofoden imod at disse fritages fra anden Frieskyds, thi uden dette vil Brevene aldrig kunne komme til at passere sikkert og hurtig.

Deretter bad Fogden, Lensmanden fra Retten tilholdt at kundgiøre Ramnes's Opsiddere til Iagtagelse fra nu af, hvilket skeede.

- Fogden Rygh anmeldte at følgende i Lejermaal skyldige Qvinders Personer til dette Ting er indevarslede for enten at erlegge fulde Lejermaals Bøder efter Loven eller efter Omstændighederne at erholde Aftingning, nemlig:

1. Gurii Olsdatter Stoer Ballangen, 2. Kiersten Erichsdatter Stuenes, 3. Kiersten Andersdatter Evenesmark, 4. Ingeborg Hansdatter Lien, 5. Agnis Gabrielsdatter og Anders Nielsen Lieland, 6. Giertrue Olsdatter Tortnaas, 7. Dordie Christensdatter Trældahl, 8. Lappetøs Margrethe Andersdatter Emmenes, 9. Ane Larsdatter Schaarnes, 10. Anne Jørgensdatter Yttre Bøe, 11. Maren Pedersdatter, nu paa Fremnes, 12. Anna Dorthea Olsdatter Aas, hvilken Indkaldelse Fogden begiærede læst, de Indkaldte paaberaabt og Rettens examination, derefter anstillet i den Hensigt som meldt. De indkaldte blev paaberaabt:

1. Gurii Olsdatter Stoer Ballangen mødte ikke, men blev af Almuen erklæret for saa aldeles fattig at hun ikke kan taale at svare noget i Bøder.

2. Kiersten Erichsdatter Stuenes mødte ikke, blev anmeldt at være saa fattig at hun ikke ejede Klæderne paa Kroppen; følgelig kan hun heller ikke betale Bøder.

3. Kiersten Andersdatter Evenesmark, mødte, sagde sig at være fattig og ikke at kunde betale meere i Bøder end een Rigsdaler, hvilket hun lovede at erlegge inden een føye Tiid. At hendes Anrørende medfører Sandhed, det attesterede den nærværende Almue.

4. Ingeborg Hansdatter Lien mødte, sagde sig saa aldeles fattig at hun ikke kunne betale noget, hvilket blev bevidnet af den nærværende Almue.

5. Agnis Gabrielsdatter Wold og Andreas Nielsen Lieland mødte ikke. Den første blev anmeldt at være saa fattig, at hun ikke kan betale noget, den sidste, nemlig Andreas Nielsen derimod er vel meget fattig, men saa troede dog Almuen han burde betale 1 rd, hvilket hans Huusbonde Petter Agersborg, som nærværende lovede at erlægge.

6. Giertrue Olsdatter Tortenaas mødte ikke, men blev af Almuen erklæret for saa aldeles fattig at hun ikke kan taale at betale Bøder.

7. Dordie Christensdatter Treldahl, 8. Margrethe Andersdatter Emmenes og 9. Ane Larsdatter Schaarnes mødte ikke, blev alle 3 erklærede saa aldeles fattig, at de ikke kan betale noget i Bøder.

10. Ane Jørgensdatter Yttre Bøe og Knud Knudsen ibidem, som nu er ægteviet, mødte heller ikke, men blev af Almuen ligeledes erklæret for saa fattige, at de ikke kan betale noget i Bøder. 11. Maren Pedersdatter og Lars Hansøn Lielandskar blev ogsaa erklæret for aldeles fattig, og kan ikke betale Bøder.

12. Ane Dorthea Olsdatter mødte ikke, blev af Almuen erklæret for fattig, men ikke destoe mindre trodde de dog hun kunde betale 1 rd, hvilket blev af hendes Broder Knud Olsen Aas betalt til Fogden. Herom udbad Fogden sig en Tingsattest meddeelt som blev bevilget.

-Jægteskipper Petter Agersborg begiærede at Retten ville opnævne følgende Almuesmænd til Sejingskarle paa hans Jægt til dette Aars sidste Stevne, nemlig: Peder Jensen Øyen, Jørgen Andersen Schaarnes, og Morten Hansen Kleven, hvilket skeede og blev fra Retten kundgiort til Almuens Efterretning.

Efter 3de Ganges Lovlige Udraab indfandt sig ingen som havde noget ved Tinget at erindre. Thi blev Retten herved hævet.


HHS KNS HAS POS JHAas(sign).






Feil! Bare hoveddokumentet.