1800 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1800 Aar 1800, den 6te Maii blev efter foregaaende Berammelse Retten til det almindelige Sommer- Sage og Skatte Tings Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue sadt og fremholdet paa Tingstedet Lieland og betient af den constituerede Sorenskriver Johan Henrich Aas med efterskrevne 4re eedsorne Laurettes Mænd, sc:

1. Jon Olsen Ramnes

2. Israel Christensen Laxaae

3. Lars Hansen Dragvig

4. Hans Nielsen Yttre Bøe,

I overværelse af Kongens Foged Velædle John Rygh og Lensmand Friderich Holst, samt tingsøgende Almue. Hvor da!


Efter at Retten var sadt og Ting Fred lyst, blev først allerunderdanigst læst følgende Høy Kongelige Forordninger og Øvrigheds Ordrer saasom:

1. Forordningen angaaemde Skifteforvaltningen i Stervboer efter Huusmænd og Inderster af Land Almuen i Danmark og Norge, dateret 21de Junii 1799.

2. Forordning for Riget Norge, hvorved den legemlige Straf, som de ældre Lovgivninger bestemmer i Hensigt til den, der ej formaaer at udreede idømte Bøder. forandres og formildes, dat. 12te Julii 1799.

3. Forordning som nærmere forklarer og bestemmer Trøkke Frihedens Grændser, dateret 27de Sept. 1799.

4. Forordning som befaler at Laugretterne i Norge skulle herefter, ved ethvert Rettergangsmøde underskrive Ting Protocollen, tilligemed Dommeren, og at derimod deres Forseigling paa Doms Acten og Tings Vidnerne skal være afskaffet, dat. 4de October 1799.

5. Forordning, som befaler at naar de vedkommende ej kunde treffe mindelige Foreeninger om Leje for strandet Godses Betryggelse, skal samme bestemmes af Amtmanden, dat. 4de October 1799.

6. Forordning angaaende den Godtgiørelxse som Jordejerne skulle nyde for Grunde, der afgives til Lotsmærkers Anlæg eller Udvidelse, dat. 22de November 1799.

7. Forordning hvorved den for Yppighed ved Brøllupper givne Straffelov i Placaten af 9de Aug. 1781 og Forordningen af 12te Martii 1783, ophæves, hvorimod Land Almuen formanes til anstændig Tarvelighed uden Tvang, dat. 27de December 1799.

8. Bekiendtgiørelse hvorved anordnes Veiledning for Søefarten til Øresund skal igien antændes Blusfyr som tilføres i Aaret 1772, dat. 11te Januarii 1800.

9. Bekiendtgiørelse i de offentlige Tiender, angaaende den Finmarkske Vinter Post over Torneaae , dateret General Postamtet, den 26de October 1799

10. Bekiendtgiørelse angaaende et Løgte Fyhrs Opsættelse paa Øen Anholt, 21de November 1799.

11. Bekiendtgiørelse over det tilforn anbragte Fyr paa Lindesnes, der nu efter Toldkammerets Forestilling befindes at et Taarn er opført paa samme Punct. Toldkammeret d. 28de November 1799.

12. Placat, hvorved Udførsel af indenlandske Kornvahrer fra Norge forbydes, og Indførsel af fremmede Kornvahrer til Norge toldfie tillades indtil videre, dateret 1ste November 1799.

13 Placat, som fastsætter Reglerne for den frie Befordring eller Skyds, som tilkommer de Søefolk, der udskrives til Orlogs Tienesten, dat. 17de Januarii 1800.

14. Placat indeholdende adskillige nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtions Forordningen af 1ste Februarii 1797, dateret 27de Januarri 1800.

15. Placat, som tillader at der fra Institutey til Handels Tarv her i Staden ved den dertil udnævnte Commite, maae udstædes rentebærende Sædler, og at Instututet for dets Udlaan, maae have samme Betryggelse og Rettigheder, som de der ere forundte Species Bancen m.v. dateret 4de October 1799.

16. Placat som befaler at den 26de § i Forordningen om Politi Væsenet paa Landet i Danmark af 25de Martii 1791, skal udvides til begge Rigers og Kiøbstederne, dateret 25de October 1799.

17. Placat som bestemmer at Løbe Dage skulle i visse Tilfælde tilstaaes i Hensigt til protesterede Vexler, dateret 31te October 1799.

18. Placat som tillade, at Disconto Premie maae bestemmes og betales saavel over som under den nu ellers her i Landet bestemte Rentefod mv. dat. 6te December 1799,

19. Placat angaaende Forbud paa at Metalstøbere og Giørtlere maae nedsætte sig paa Bergstaden Kongsberg, eller nogen saasom Haandtering der drives, dateret Rentekammeret 6te December 1799.

20. Rentekammerets Skrivelse af 10de Aug. 1799, tilkiendegiver at den ved Placaten af 14de September f.A. udlovede Premie for den ved de tilsyneladende drukne Mennisker at maatte blive udbetalt af den paa Stædet værende eller nærmeste Kongelige Casse m.v. communiceres

21. Rentekammerets Skrivelse under Ditto, dat 1799, indberettede en Feil ved de for Aaret 1797 indkomne 1/15 Species Støkker m. v.

22. Amtets Skrivelse under 10de Augustii 1799, hvorudi Det Danske Cancellies Skrivelse under 10de Aug s. A. til kiendegiver at Extra Ting endnu en eller anden Gang skulle finde Sted og for det andet da til Rettens Personers Forplejning tilstaaende i Penge.

23. Amtets Skrivelse af 15de October 1799 hvorudidet Danske Cancellies Skrivelse af 27de Julii s.A. communiceret der forbyder at ingen Nations Capere herefter maae være tilladt at opholde sig i de Norske Havner, etc.

24. Amtets Skrivelse af 15de Oct. 1799, hvorudi det Danske Cancellies Resolution af 27de Julii s.A. der communicerer paa indkomne Forespørgsler: 1. Om Procuratorer kan tillades at møde ved Forligelses Commisionen deels som Laugværge for Enke og deels som Couratores bonorum.

25. Amtets Skrivelse af 28de November 1799, hvori det Kongelige Rentekammers Skrivelse af 28de November 1799, hvorudi det Danske Cancellies Skrivelse s.A. hvorved communiceres 12 Punkter Trykke Frieheden angaaende.

26. Amtets Skrivelse af 28de November 1799, hvori det Kongelige Rentekammers Skrivelse af 28de September d.A. communicerer at Ansøgninger om Besigtigelse og Affældning som de vedtagne Skade paa deres Jorder skal indgives til vedkommende m.v. som den Kongelige Resolution foreskriver.

27.Amtets Skrivelse af 28de November 1799, hvorudi Hans Mayestæts allernaadigste Rescript af 20de Seprbr s.A. angaaende de i N: L: 1ste Bogs 16 Capitel, samt Forordningen af 14de Januarii 1771 fastsatte Antall af Laugrettes Mænd skal ligesom bemeldte Lovs 1ste Bogs 5te cap. 20de Art. nedsættes til 4re.

28. Amtets Skrivelse af 28de September s.A. communicerer angaaende den Guule Feber der skal være udbrudt i Filadelfia.

29.Amtets Skrivelse af 28de November 1799, hvorudi det Danske Cancellies Resolution af 28de September s. A. angaaende Bøxelsædlernes Udstædelse efter Gaardernes Landskyld og Taxt sættes.

30. Amtets Skrivelse af 18de Jauarii 1800, hvorudi Det Danske Cancellie har under 19de October f. A. communiceret paa indkomne Forespørgsel om de 3de Gang begaaet Lejermaal ere blevne actionerede, kunde forblive paa Friefoed indtil Sagen ved endelig Dom er bleven afgiort.

31.Amtets Skrivelse af 18de Januarii 1800, hvorudi det Kongelige Danske Cancellies Skrivelse af 2den Novbr. 1799 communiceres, betræffende at ingen Execution for Giæld efter Forlig maae skee hos Oppebørsels Betienterne forinden man derom har erholdet Rente Cammerets Tilladelse.

32. Amtets Skrivelse af 20de Februarii 1800, hvori det Danske Cancellies Skrivelse af 24de December 1799, betreffende, at ærerørige Beskyldninger som tillægges Embeds Mænd ej skal være Gienstand for Forligeløses Commisionens Megling.

33. Amtets Skrivelse af 20de Februarii 1800 hvori det Danske Cancellies Resolution af 17de December 1799 communiceres, betreffende at alle Forligs Forhandlinger skal tinglyses m.v.

34 Amtets Skrivelse af 20de Februarii 1800, hvori et Kongelig Rescript af 20de December 1799 communiceres betreffende at naar en Forbryders som er fød paa udenrigske Stæder, tiltales, behøves ingen videre Oplysning om hans foregaaende Liv og Levnet ende den der kan erholdes i eget Rige.

35. Amtets Skrivelse af 25de Martii 1800, hvori det Kongelige Rentekammers Skrivelse af 25de Januarii s.A. communicers betræffende Udsættelse af gamle Pante Obligationer m.v.

36.Amtets Skrivelse af 25de Martii 1800 som communicerer det Kongelige Danske Cancellies Dito af 25de Januarii næstforhen, angaaende Matroser som hiemkommer og ere besmittede med Radesyge etc. ' 37. Amtets Skrivelse af 25de Martii 1800 betræffende forskudte og reparterede Delinqvent Omkostninger 1799.

38. Dito af Dito Dato, hvorved et Kongelig Rescript af 7de Februarii 1800 communicerer betreffende at den forhen bestemte Afgift af Fiskevarer skal ogsaa erlægges i Christiansund m.v. ligesom i Tronhjem og Bergen.

39. Capituls Taxt for Tronhjems Stift, sadt den 19de Novbr. 1799.

40. Amtets Skrivelse af 20de December 1799 betreffende forskudte Omkostninger paa den mellem Bodøe Gaard og Giestgiverstedet Hundholmen anlagte nye Vej m.v.


Forinden videre med Tinget blev fortfaret maatte Sorenskriveren herhos anmærke at Tinget, efter den skeedte Berammelse skulle have været begyndt i gaar den 5te Maii, men formedelst at Almuen ikke kom her til Stedet førend i Gaar Aftes, er samme udsadt til i Dag.


Derefter blev Mandtallerne examineret, saasom:

1. Mandtallet over Leedingen for Aaret 1800, hvilket for saavidt denne Fierding betræffer befandtes rigtig som abført.

2. Mandtallet over Qværne Skatten i Salten Fogderie for Aaret 1800, hvilket befandtes rigtig som anført.

3. Mandtallet ober Grundfrelse af Huuse og Bygninger paa Hans Mayetsæts Grunde samt Roerhuuse og Fiskegiæller i Schraaven for Aar 1800, hvilket for saavidt denne Fierding betræffer, befandtes rigtig som anført, hvorhos Almuen forklarede at i Saltens Fogderie findes ikke flere almindelige Fiskevæhre end Schraaven.

4. Mandtallet over Roerhuuse og Fiskegiæller paa Hans Mayestæts Gaarde i Kanstadfiorden for Aar 1800, hvorhos blev forklaret, at naar undtages Knud Olsøn Lieland, som har en Boed og 2 Giæller og Hans Larsøn Lielandschar en Boed, findes ikke flere som har Boeder og Giæller paa Kongens Gaarde i Kanstadfiorden her i Sognet. hvilke Boeder og Giæller afvigte Vinter ikke har været i Brug.

5. Mandtallet over Huusmænd, Søe Finner og Skov Lapper i Saltens Fogderie, Aar 1800, hvilket for saavidt denne Fierding betræffer, befandtes rigtig som anført, undtagen at Lap Amund Pedersøn Evenesmark blev anmeldt at være Krøbling og meget fattig, som ei kan taale at betale Skat, hvorover han blev ført til Afgang med 24 sk


Dernst blev læst følgende Documenter saasom:

1. Constituerede Sorenskriver Aases Placat af 4de Martii 1800, hvorved en Capital af 1.061 rd 5 ort 11 sk Umyndiges Penge opbydes til Udlaan mod rescriptsmæssig Pandt.Til denne Capital meldte sig ingem der samme vil modtage paa anordnet Maade.

2. Constitueret Sorenskriver Aases Placat af 9de og 29de April 1899, hvorved 18 Mk i Gaarden Bringnesliemarkog 3 Mk i Dyboos af Schierstad Fierding og Gaarden Jorvig i Bodøe Fierding proclameres til Auction paa indeværende Aars Sommertinge for bemeldte Fierdinger.

3. Præsten Hr: Jacob Schyttes udstædde Bøxel Sæddel til Even Thimansen paa 1/2 Vog Fiskesleje i Gaarden Fagernes for Livstid, dat. 28de December 1799, hvormed fulgte Gienpart og Landskyldsb og paa befalet stemplet Papiir, samt til Tugthuuset betalt 8 sk.

4. Et Skiftebrev oprettet efter afgangne Lars Jacobsen, sluttet den 16de Maii 1797 hvorved 2 Pund 6 Mark Fiskesleje i Gaarden Stuenes, Matr. No. 29, er ansadt Boet til Indtægt for 3 rd 2 sk til Kiøbmand i Bergen Carl Larsøn 1 Pund for 16 rd, til Præsten Arctander 7 Mark for 4 rd 4 sk, til Henrich Erichsøn Stuenes 15 Mark for 10 rd, til Peder Pedersøn Lenvigen 3 Mark for 2 rd, der udgiør Gaardens fulde Skyld og den derpaa sadte Taxt.

Da intet videre ved Sage Tinget i Dag var at foretage, blev samme udsadt til i Morgen. JHAas(sign)


Aar 1800, Onsdagen den 7de Maii blev Retten til en Extra Ret sadt og fremholdet paa Tingstedet Lieland i Ofodens Fierding for at undersøge og paakiænde at Svensk Lap Abraham Mathisen, Høsten 1798 begaaet Tyverie paa Gaarden Narvigen her i Sognet, og Retten betient af den constituerede Sorenskriver Johannes Henrich Aas med efterskrevne 4-re eedsorne Laugrettes Mænd, sc: Ole Erichsen Stuenes, Israel Christensen Laxaae, Lars Hansen Dragvig og Jon Olsen Ramnes. Førend videre hermed blev fortfaret, maatte Dommeren anmærke: at denne Sag efter den udtagne Stevning skulle have været foretaget i gaar den 6te Maii, men formedelst mangfoldige Embeds Forretninger som paalaae, saavel for Dommeren og hvormed man ei blev færdig førend sildig i gaar Aftes, er Sagen udsadt til i Dag.

Hvor da!

Fogden Rygh som Actor fremlagde først Amtets Skrivelse af 21de October f.A. hvorved denne Sags Paatale ved Extra Ret er befalet.

2. Hans paa Grund hvorved Abraham Mathisen for et af ham hos Enken Barbroe Paulsdatter Narvigen begaaet Tyverie er indstevnet at see Beviser, høre Vidner og lide Dom efter den nærmere fremsettende Paastand, hvilken Stevning tillige vil findes forsynet med Dommerens paategnede Berammelse til dette Sted og denne Tid, ligesom og ved samme er indkaldet den bestiaalne Barbroe Paulsdatter tilligemed Vidner: Hans Hansen Bedsfiord og Henrich Hansen Fagernes, saa og forhøres Vidnerne Rasmus Gabrielsen og Peder Abrahamsen Seines, hvilken Stevning som af Kaldsmændene er paategnet om Forkyndelsen. Actor tilligemed Amtets Ordre bad læst og Acten tiltaget, hvorefter han bad de indkaldte paaraabte, saavel som Lensmand Fredrich Holst, der er beskikket som den Angiældenes Forsvar i denne Sag. Amtets Ordre tilligemed Stevnongen blev læst og er saalydende: #.

Ved Retten var nærværende den Paagiældende Abraham Mathiesen uden Baand og Fængsel, tilligemed hans omnevnte Defensor Lensmand Fredrich Holst, saa og de indstevnte Vidner Hans Hansen Bedsfiord og Henrich Hansen Fagernes saa og Peder Axelsen ibidem, hvilke alle vedtoeg lovlig Varsel; derimod mødte ikke de brugte Forhørs Vidner , herhos var og tilstæde den bestiaalne Barbroe Paulsdatter Narvigen.

Actor derefter fremlagde et af Stedets Dommer under 28de September f.A. om og over det herom paastevnte begangne Tyverie, optaget Forhør hvilket han for saavidt Abraham Mathiesen deri afgiver Forklaring betreffer, begiærede denne forelæst og hans Vedkiendelse om sammes Rigtighed indhæntet, hvilket skeede. Hvorefter den tiltalte Abraham Mathiesen vedtoeg allerede hans i Førhøret givne Forklaring, samt benægtede nu som før at han aldeles ikke har stiaalet hverken meere eller mindre end som deri findes benevnt.

I Anledning af Angiældendes Deposition i Forhøret maatte Actor begiære hans Svar indhentet paa følgende Spørsmaale:

1. Om han selv havde noget Brendevin staaende i Barbroe Paulsdatter Søe Boed?

2. Om Døren til denne Boed var lukket og med hvad Laas samt i saa Fald hvad Instrument han brugte til den Aabning?

Den Angieldende svarede til de fremsadte Spørgsmaale saaledes: Til første Spørgsmaal resp: Nei! Til 2dre Spørgsmaal:

Resp: Døren til denne Boed var tillukket med et Træe Laas, som han uden videre Instrument oplukkede ved at trække Skaaten tilbage.

Actor fandt ikke fornøden videre at omspørge, men sagde at da det ikke har været ham muelig at kunne tilvejerbringe nogen Daabs Attest der kunne godtgiøre Abraham Mathiesens egentlige Alder, saa maatte han udbede at Dommeren ville indhente Laugrettets Forklaring om hvorvidt de anseer ham for at have kundet opnaaet den i Loven bestemte criminelle Lav Alder eller ikke? Efter hvad Sorenskriveren med Laugrettet kunne skiønne har Abraham Mathiesen opnaaet en Alder af omtrent 30 Aar. Siden de tilkaldte og ved Forhøret examinerede Vidner var tilstæde begiærede Actor disse fremkaldte, deres Forklaring dem forelæst og samme derefter eedfæstet. De ved Forhøret afhørte Vidner, neml.: Hans Hansen Bedsfiord, og Henrich Hansen Fagernes var begge tilstæde for hvilke de ved Forhøret giorte Forklaring blev oplæst, hvorefter de med Eed og oprakte Fingre efter Loven bekræftede sammes Rigtighed. Actor bad Vidnerne dimitteret, og derimod den bestiaalne Barbroe Paulsdatter fremkaldet for at admiteres til Forklaring om den Søe Boed, hvor de omhandlede Penge blev hende frastiaalet, var opbrudt eller om Laaset var brækket, og dernæst til at aflægge den i Loven befalede Eed, om at de bortstiaalne Penge imod hendes Villie og videre er hende fratagen, ligesom han og maatte udbede hendes nærmere Erkiændelse om at hun efter hvad Forhøret viser, har snart tilbage 11Rdr. Vidnerne blev afskediget, og derimod fremkaldet Enken Barbroe Paulsdatter Narvigen som paa Tilspørgende sagde at den omspurgte Søe Boed hvoraf Pengene blev bortstiaalet, var ikke tillukket med Træe Laas, hvilket saavidt hun kunde erindre ikke paa voldsom Maade var brækket, ligesom hun og sagde at Peder Axelsen Fagernes har paa hendes Vegne erholdet 11 rd tilbage af de bortrtiaalne Penge, hvorefter hun med corporlig Eed efter Loven bekræftede at det paastevnte Tyverie er begaaet imod hendes Villie og Vidende. Da Barbroe Paulsdatter intet videre havde at erindre blev hun afskediget. Endelig fremlagde Actor Sognepræsten Hr: Arctanders Vidnesbyrd om tiltalte Abraham Mathiesens Forhold i den Tid han har opholdt sig her i Sognet, hvilken han begiærede læst og Acten indlemmet, ligesom han og bad at det forhen fremlagde Forhør i sin Tid maatte følge Acten. Den paaberaabte Attest blev læst saalydende: #. Actor frafaldt Forhørs Vidnernes Eed Tagelse og da han for Resten fra sin Side intet videre havde at fremme til denne Sags Oplysning, saa blev hans i Rættesættelse denne: at Abraham Mathiesen der selv frievilligen saavel under Forhøret som inden Retten har tilstaaet det her omstevnte Tyverie, saa har han dermed giort sig skyldig til at undgiælde efter Forordningen af 20de Februarii 1789 conrereret med Lovens 6: 17: 40 Art. samt Rescriptet af 25de Junii 1790 i Følge heraf paastoed han ærbødigst at bemeldte Tiltalte ved Rettens Dom maatte tilfindes pligtig at arbeide paa Fiskeleierne i 2 Aar, at betale i Giæld 9 Rdr 48 sk, som manglende af de 20 rd 48 sk han har stiaalet, samt at betale alle af Sagen og Arresten med Underholdning og videre medgangne Omkostninger. Saaledes indloed han Sagen under Dom. Lensmand Holst producerede den han under 30te April sidstleden meddeelte Amtets Ordre til at indtræde i denne Sag som Defensor, hvilken Ordre han begiærede læst og Acten tiltagen, saalydende: #. Lensmand Holst begiærede derefter tilført: at vel er det beviist at den tiltalte Abraham Mathiesen har begaaet det paastevnte Tyuverie, man da den bestiaalne ikke alleene har erholdet 11 rd tilbage, men endog frataget Tyvs Delinqventen alle de faae Eiendeele han havde, saa troede han, ligesom han ogsaa paastoed at Abraham Mathiesen bliver friefunden for Actors Tiltale i denne Sag, hvilket han haabede Retten billigede særdeles naar tages i Betragtning denne lange Arrest som Delinqventen allerede har udholdt, hvormed han indlod Sagen under Dom. Paa Tilspørgende havde ingen af Parterne noget videre at tilføre, og da Aarsagen til denne Sags lange Henstand findes af Dommeren tilført i den udtagne Stevning, da blev udi denne Sag strax afsagt følgende

Dom: Efter skriftlig Stevning af 11te November 1799 har Foged Rist paa Justitiens Vegne til denne Ret ladet indkalde Svensk Lap Abraham Mathiesen til Doms Lidelse for et af ham paa Gaarden Narvigen i Ofodens Sogn, hos Enken Barbroe Paulsdatter begaaet Tyverie. Denne Sigtelse er ved den Tiltaltes egen frievillige og utvungne Tilstaaelse, confereret med de under Sagen afhørte Vidners Provemaale, til Fulde beviist at være sked derved: at han Høsten 1798, da han opholdt sig paa Gaarden Narvigen, har gaaet ind i Barbroe Paulsdatters Søe Boed for hvilken var sadt Træe Laas, og deraf borttaget 20 rd 48 sk i Penge, hvoraf den bestiaalne har faaet tilbage 11 rd. Flere Tyverier er den tiltalte Abraham Mathiesen ikke overbeviist at have begaaet. Som en Følge heraf, og da den Tiltalte ved den producerede Præste Attest for det øvrige gives et fordelagtigt Skudsmaal,

Kiendes for Ret: at Abraham Mathiesen for det paastevnte Tyverie bør sig selv til Straf og andre ligesindede til Exempel, i Følge Forordningen af 20de Ferbr. 1789 og Rescriptet af 25de Junii 1790, være forvist til Arbeide paa Fiskeleierne i Nordlands Amt udi 1 Aar, paa det Sted hvorhen han af andet bliver beordret; betale til den bestiaalne Barbroe Paulsdatter Igiæld med 9 Rdr 48 sk, og erstatte de paa denne Sag hafte Omkostninger med Underholdnings og Varetægts Penge, efter beviselig Regning. Under Sagen er efter Landets locale Omstændigheder intet unødvendig Ophold existeret. Det idømte udreedes og efter Lovens 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Efter at denne Dom for Retten var oplæst, declarerede Abraham Mathiesen sig med samme fornøjet og forlangte den ei til Ober Retten indstevnet.

Saaledes passeret vedgaaer

JHAas(sign)


Aar 1800 Onsdagen den 7de Maii blev i Følge Amtets Ordre Retten til en Extra Ret sadt og fremholdet paa Tingstædet Lieland i Ofodens Fierding over Lappe Tøsen Kiersten Paulsdatter Formarken, der er mistænkt og angivet for Barne Fødsel i Dølsmaal, og betient af den constituerede Sorenskriver Johannes Henrich Aas med efterskrevne 4-re eedsorne Laugrettes-og Meddomsmænd, sc.: Ole Erichsen Stuenes, Israel Christensen Laxaee, Lars Hansen Dragvig og Jon Olsen Ramnes, hvilke alle paa Dommerens Tilspørgende declarerede sig til den Paagiældende ubeslægtet og ubesvogret. Denne Sag. Efter den udtagne Stevning, have været foretaget i Gaar den 6te Maii med formedelst manfoldige Embeds Forretninger som paalaae Actor og Dommeren og hvorved man ei førend sildig i Gaar Aftes blev færdig, er samme udsadt til i Dag. Hvor da! Fogden Rygh som Actor paa Justitiens Vegne irettelagde Amtets Ordre af 21de October afvigte Aar som foranstalter denne Sag ved Extra Ret paatalt. Dernæst hans under 11te November næst efter udfærdigede skriftlige Stevning med Dommerens paategnede Berammelse af 20de f. M. tilligemed Kaldsmændenes Paategning, hvor ved til dette Sted og denne Tid er indkaldet Lappe Pigen Kiersten Paulsdatter Formarken til at høre Vidner, see Beviiser og lide Dom for hendes mistænkelige Forhold ved at have fød i Dølgsmaal, ved hvilken Stevning tillige er indkaldet som Vidner under Lovens Faldsmaals Straf Jacob Nielsen, Jon Olsen, Marit Caspersdatter, Ane Catrine Jacobsdatter, Synneve Pedersdatter, Maria Erichsdatter, Svend Aronsen, Maren Hansdatter og Ingebor Pedersdatter, alle fra Gaarden Forra, samt Botel Pederdatter Formarken, alle for under deres Eed at aflægge Vidnesbyrd. Saa er og ved denne Stevning indkaldet Hans Erichsen Botten, Lensmand Fredrich Holst og angieldendes Defensor Anders Jensen Lieland, for hvem Stevningen vel ikke er forkyndt, men som Actor alligevel formodede vedtager Varsel; ligesom og Forhørs Vidnerne Gabriel Pedersen Dragvig og Lars Christensen Tielle. Disse fremlagde Documenter bad Actor læst og samtlig Indstevnte derefter paaraabte. Amtets Ordre tilligemed Stevningen blev læst, og er saalydende: #. Ved Retten var nærværende den paagieledende Kiersten Paulsdatter uden Baand og Fængsel tilligemed hendes opnævnte Defensor Anders Jensen Lieland, saavelsom de øvrige i Stevningen benevnte Personer, undtagen Botel Pedersdatter Formarken der ikke mødte. De her etlige mødende Personer vedtoeg alle lovlig Varsel. Til Følge ved Acten fremlagde Actor set af Dommeren under 27de Septbr f. A. om den her paastevnte Sag optagne Præliminair Forhør, hvilket han for saavidt Kiersten Paulsdatter betreffer bad hende forelæst og hendes nærmere Erkiændelse indhentet om Rigtigheden af hendes derunder afgivne Deposition; hvilket skede, hvorefter hun nu som før vedblev sin i Forhøret giorte Erkiendelse og paastoed at hun aldeles ikke har fød i Dølgsmaal eller været besvangret. Da Angieldende var saa aldeles bestemt i sin Erkiendelse, saa fandt Actor igien Anledning til nogen yderligere Examination, men bad de mødende Vidner fremkaldet og deres inden Forhøret afgivne Forklaringer dem forelæst, samt af Dommeren tilspurgte om de havde noget videre samme at tillægge og endelig deres afgivne og fremdeles da givne Provmaale eedfæstet.

Derpaa fremstoed som første Vidne Jacob Nielsen Forra for hvilken blev oplæst hans i det fremlagte Forhør giorte Forklaring blev oplæst, hvilket han derefter med corporlig Eed efter Loven bekræftede sammes Rigtighed, og hvorefter han blev dimitteret. Som 2det Vidne fremstoed Jon Olsen Forra for hvilken blev oplæst hans i Forhøret giorte Forklaring, hvis Rigtighed han bekræftede med corporli Eed, og da han under samme Eeds Kraft, sagde at han intet videre vidste til Sagens Oplysning, saa blev han afskediget. Som 3die Vidne fremstoed Marit Caspersdatter Forra, for hvilken ogsaa blev oplæst hendes i Forhøret afgivne Deposition, hvis Rigtighed hun derefter bekræftede med corporlig Eed, hvorefter hun som intet videre vidste til Sagens Oplysning blev afskediget. Som 4de Vidne fremstoed Ane Catarina Jacobsdatter Forra, for hvem ligeledes blev oplæst hendes i Forhøret giorte Forklaring, som hun vedtoeg at være rigtig og derpaa aflagde corporlig eed efter Loven, videre vidste hun ikke til Sagens Oplysning og derover blev dimitteret. Som 5te Vidne fremstoed Ingebor Pedersdatter Forra for hvilken blev oplæst hendes i Forhøret afgivne Forklaring, hvis Rigtighed hun derefter med corporlig Eed efter Loven bekræftede, og da hun intet videre vidste til Sagen blev hun afskediget. Som 6te Vidne fremstoed Maren Hansdatter Forra, for hvilken blev oplæst hendes i Forhøret givne Forklaring som hun derefter med corporlig Eed bekræftede sammes Rigtighed, Da hun nu intet videre vidste til Sagen Oplysning, blev hun dimitteret. Som 8de(!) Vidne fremstoed Synneve Pedersdatter for hvem ligeledes blev oplæst hendes i Forhøret afgivne Forklaring, hvis Rigtighed hun derefter bekræftede med corporlig Eed efter Loven. Da hun paa Tilspørgende intet videre vidste til denne Sags Oplysning og declarerede ikke at have seet at den tiltalte Kiersten Paulsdatter har fød noget Foster i Dølgsmaal, saa blev hun afskediget. Som 10de(!) Vidne fremstoed Maria Erichsdatter og Svens Aronsen, begge af Gaarden Forra for hvilke blev oplæst deres i Forhøret afgivne Forklaringer, hvis Rigtighed de derefter med corporlig Eed efter Loven bekreftede. Og da de intet videre vidste til Sagens Oplysning, blev de afskedigede. Actor begiærede at Retten ville provosere Lensmand Holst som Angiver af det her paastevnte Delictum til at erklære sig om han vidste at opgive flere Bevisligheder til denne Sags Oplysning, end hvad allerede er fremført og i Saafald at anmelde samme. Paa Rettens Tilspørgende declarerede Lensmand Holst at han ikke vidste at kunne tilveiebringe flere Bevisligheder i denne Sag end hvad allerede sked er. Paa Grund heraf og i Hensyn til det, foran passerede i Sagen troede Actor unødvendigt at udsætte endelige Fremme, formedelst det ene udeblevne Vidne Botel Pedersdatters Møde. Hvorefter Actor fremlagde Sogne Præsten Hr: Arctanders Attest af 3die d.M. betreffende Kiersten Paulsdatters Liv og Vandel her i Meenigheden, hvilken han begiærede læst og Acten tiltaget, saalydende: #. Actor som af de hørte Vidner ligesaa lidet som af Indstevntes egen Bekiendelse har kundet, naar nogen rimelig Formodning om Virkeligheden og Rigtigheden af den angivne paastevnte Forbrydelse saa sig ikke i Stand til med Føye at kunne paastaae Kiersten Paulsdatter derfor fældet, men da hun ved sin Deposition inden Forhøret har givet Anledning til at den nu af Justitiens føyede Foranstaltning, saa troede han billigt at hun bør tilpligtes at udreede denne Sags Omkostninger. For det øvrige saavel i Henseende til hende som Hans Erichsen Botten, maatte Actor forbeholde Justitiens Tiltale ved anden lovlig Omgang. Skulle Retten imidlertid finde det passende efter den indkomne Oplysning at finde den Tiltalte strafskyldig, saa overloed Actor hende til Undgiældelse efter Loven og hvormed han indloed Sagen under Dom. Anders Jensen Lieland producerede den han under 30te April sidstleden meddeelte Amts Ordre til at indtræde under nærværende Sag som den Paagiældendes Defensor, hvilken han begiærede læst og Acten indlemmet, saal.: #. Defensor begiærede derefter tilført: at da det paa ingen Maade er beviist at tiltalte Kiersten Paulsdatter har giort sig skyldig i den paastevnte Forbrydelse saa saae han sig nødsaget til at paastaae hende friefundet for Actors Tiltale i denne Sag, hvorunder han indloed Sagen under Dom.

Actor vedblev sin Paastand. Paa Rettens Tilspørgende declarerede Sagens Parter saavel som Hans Erichsen Botn der vedblev sin i Præliminair Forhøret afgivne Forklaring, at de intet videre havde at tilføre. Aarsagen til denne Sags lange Henstand viser den af Sorenskriveren paa den udtagne Stevning tilføyede Paategning, hvorefter udi denne Sag blev eenstemmig med Laugrettet afsagt saadan

Dom: Hr: Foged Rygh har paa Justitiens Vegne, efter skriftligt Stevnemaal af 11te November 1799, til denne Ret ladet indstevne Lappe Tøsen Kiersten Paulsdatter Formarken til Doms Lidelse for formentlig begaaet Barne Fødsel i Dølgsmaal. Denne Sigtelse har den Paagieldende saavel under det i Sagen optagne Forhør, som inden Retten, aldeles benægtet og paastaaet: ikke at have i afvigte Aar været besvangret og ligesaalidt født i Dølgsmaal, skiønt hun har tilstaaet at have haft legemlig Omgang med den tillige indkaldte Hans Erichsen Botn. Alt hvad de i Sagen afhørte Vidner har vist at forklare, bestaaer deri: at de i Juli Maaned afvigte Aar 1799, ved Undersøgning har fundet Mælk i Kiersten Paulsdatters Bryster, og at hun samme Tid har tilstaaet for 1ste og 10de Vidne at hun havde været frugtsommelig; men dette troede Retten ikke kan fælde den Paagiældende; thi 1. er det en bekiendt Sandhed, at det er mueligt - skiøndt meget siælden et besvangret Fruentimmer kan efter nogle Aars Forløb have Mælk i sine bryster, og for det 2det grunder Vidnernes Forklaringer sig blot paa en løs Tilstaaelse af den Paagiældende, der, der mod hendes nu giorte Benægtelse, aldrig kan blive noget juridisk Beviis i nærværende Tilfælde. Paa Grund heraf, og da Corpus Delicti heller ikke existerer, kan Retten ikke finde hende skyldig i den paatalte Forbrydelse. Under Sagen er intet unødvendigt Ophold skedt. Thi Kiendes for Ret: Kiersten Paulsdatter Formarken bør for Actors Tiltale i denne Sag frie at være og Processens Omkostninger ophæves, hvorimod Justitins Tiltale til Kiersten Paulsdatter og Hans Erichsen Botn for deres lovstridige og letfærdige Omgang, forbeholdes efter anden lovlig Omgang.

Saaledes passeret vedgaar JHAas(sign)


Aar 1800, den 7de Maii blev med Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue continueret paa Tingstædet Lieland og Retten betient af samme Dommer og Laugrette som i Gaar.

Hvor da! følgende Documenter blev læste og publicerede:

1. Niels Thommesens udstædde Afkald til Anders Jensen Lieland for hans Fædrene og Mødrene Arv, stor tilsammen 27 rd 4 sk, dat. 7de Maii 1800.

2. Jens Thommesens Dito til Dito for hans Fædrene og Mødrene Arv, stor 27 rd 4 sk, dat. 7de Maii 1800.

3. Anders Thommesens Dito til Dito for hans Fædrene og Mødrene Arv, stopr 27 rd 4 sk, dat.: 7de Maii 1800.

4. Berrit Thommesdatters Dito til Dito for hendes Fædrene og Mødrene Arv, stor 13 rd. 10 sk, dat. 7de Maii 1800.

5. Esaias Nordbergs Dito til Dito for sin Hustrue Ølegaard Thommesdatters Fædrene og Mødrene Arv, stoer 13 rd 10 sk, dat.: 7de Maii 1800.

6. Edies Lechs udstædde Afkald til Sr. Iver Lech for hans Arv efter Halv Broderen Ingebrigt Ingebrigtsen Nyegaard, stor 86 rd 2 ort 14 6/7 sk, dat. 6te Maii 1800.

7. Et Kongeligt Skiøde til Jon Amundsen paa en Part i Gaarden Bedsfiord, Matr. No. 60 af Skyld 9 Mk Fiskesleje for 27 rd 16 sk. Dat. 17de Aprii 1799.

8. Hr Foged Hans Michael Arnkiels udstædde Bøxel Sæddel til Anders Andersen paa 12 Mk Fiskesleje i Gaarden Elvegaard, No. 63, Hans Majestæt Kongen tilhørende, dat. 25de Maii 1799, og til Tugthuuset betalt 6 sk.

9. Sogne Præsten Hr: Peder Arctanders udstædde Bøxel Seddel til Israel Christensen paa 12 Mk Fiskeleje i Gaarden Laxaae No. 37 paa Vilkaar: at give sin Stedfader i Aarlig Kaar: 1/4 af hans Byg-Udsæd og Foder til 1 Koe og 4re smaae Creature, dat. 7de Junii 1799, hvormed fulgte Gienpart og Landskyldsbog paa anordnet stemplet Papir, samt til Tugthuuset betalt 8 sk.

Da intet videre i Dag ved Tinget var at foretage, blev samme udsadt til i Morgen.

JHAas(sign)


Næste Dag, den 8de Maii blev fremdeles med Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue continueret paa Tingstedet Lieland og Retten betient af samme Dommer og Laugret som ved Tingets Incamination.

Hvor da! følgende Documenter blev læst og publiceret saasom:

10. Hr:Foged Ryghs udstædde Fredlysnings Instrument af 6te Maii 1800, hvorved Gaarden Schiomnes som bruges af Lars Jansen dens Forster og Siære fredlyses fra al ulovlig Anmastelse, det være sig enten i Henseende til Siil, Skiæl eller andet deslige.

11. Hr: Foged Ryghs udstædde Fredlysnings Document af 6te Maii 1800, hvorved Gaarden Barøen med tilliggende Øer, Barøen, Revelsøe, Engelsøe og Løngøe m.v. fredlyses og derhos advares alle og enhver uberettiget at entholde sig fra al slags Brug af Æg og Duun Fangst, Kobbe og Oter Skydning paa disse Steder,

12. Sogne Præsten Hr: Peder Arctanders udstædde Bøxel Seddel til Niels Andersen paa 18 Mk Fiskesleje i Gaarden Lenvig, No. 40 med Vilkaar, at hans Moder tilligemed hans syge Broder Jacob Andersen skal nyde deres fuldkomne frie Underholdning saa længe de lever, dat. 2den Augustii 1799, hvormed fulgte Gienpart og Landskyldsbog paa befalet stemplet Papiir, samt til Tugthuuset betalt 8 sk.

Jægteskipper Knud Olsen Aas af Bieldgam mødte og begiærede paa egne og Jægteskipper Peter Agersborgs Vegne at Dommeren fra Retten ville opnævne følgende Almues Mænd til at anskaffe dem de fornødne Seilings Karle til dette Aars sidste Stevne, saasom: til Knud Olsen Aas: Jon Olsen Østervig, Axel Andersen Lenvig, Einer Jørgensen Strand, Hans Erichsen Dybvig, Jens Olsen Lenvig, Christopher Jonsen Leroos, Jacob Jørgensen Pundsvig og Gabriel Pedersen Dragvig. Og til Peter Agersborg: Jon Olsen Forra, Jacob Nielsen ibid. Einer Nielsen Øyen og Gabriel Gabrielsen Vold. Disse Mænd blev inden Retten opnævnt og derhos tillige tilholdt at efterkomme den dem ved Anordningerne om Jægtebruget paaliggende Pligt.


Videre blev læst under

13. Peter Agersborg Lielands udstædde Bøxel Seddel til Ole Amundsen paa Gaarden Rønelv, No 54 af 2 Skyld Voger med Forbeholdenhed til eget Brug og Benyttelse de 2/3 Deeler i den under Gaarden liggende Laxe Elv, dat. 7de Maii 1800, hvormed fulgte Gienpart og Landskylds Bog paa befalet stemplet Papiir, samt til Tugthuuset betalt 8 sk; herhos anmærkes at Peter Agersborg til denne Gaard ingen tinglyst Hiemmel haver, men at han til Stedets Foged har betalt Kiøbesummen for samme, derom foreviser han inden Retten Fogden Arnkiels Qvittering af 31te Maii 1799.

Lensmand Holst mødte og fremlagde en af ham under Dags Dato forfattet Regning over hafte Omkostninger med Transport og Underholdnings Penge med videre i Sagen mod Lisbeth Pedersdatter Dragvig, stor 38 rd, hvilken han begiærede læst og examineret samt af Retten attesteret, der skede og som rigtig befunden af ingen blev modsagt.

Efter 3de Ganges lovlig Udraab indfandt sig ingen som havde noget videre ved Tinget at erindre, thi blev altsaa Retten hermed hævet.

Saaledes passeret vedgaar JHAas(sign)