1795 B Høst

Fra GamleNarvik
Hopp til navigering Hopp til søk

1795b

Høsttinget 1795 Anno 1795, Løverdagen den 19de September blev efter foregaaende Berammelse, Retten til det almindelige Høste-, Sage- og Skatte Tings Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue, sadt og fremholden paa Tingstædet Lieland og betient ved Johannes Aas som af Amtet constitueret i Sorenskriver de Knagenhjelms lovlige Forfald og efterskrevne 8te edsorne Laugrettesmænd, sc:

1. Axel Axelsøn Indre Strømsnes, i hans Sted Nataniel Hansøn Fremnes

2. Hans Pedersen Narvig

3. Lars Hansøn Hergotten, i hans Sted Amund Amundsøn Hachelstrand

4. Peder Olsøn Væggen

5. Jon Olsøn Balsnes

6. Jens Jørgensøn Pundsvig

7. Ole Knudsøn Virach, i hans Sted Morten Hansøn Kleven

8. Petter Dass Agersborg, i hans Sted Gabriel Pedersen Dragvig i Overværelse af Kongelig Mayests Foged Hr: Hans Michael Arnkiel Fuldmægtig Hr: Jonas Udbye, Lensmanden Friderch Holste og tingsøgende Almue.

Hvor da! Efter at Retten var sadt og Ting Fred i Kongens Høie Navn lyst. blev følgende Kongelige Forordninger med videre Almuen anviist, læste og publicerede:

1. Forordningen af 20de Martii 1795 angaaende nærmere Forklaring og yderligere Bestemmelse i Hensigt til at Forholds Regler som i Følge Forordningen af 17de Maii 1790, bør iagttages ved Nams Dommers Execution.

2. Kongelig Placat af 25de Martii 1795, angaaende de Lensmænd i Norge til Indfordring overdragen og af den indkrævende Kongelige Skatters og Rettigheders Fortrins Ret i Koncurs Tilfælde.

3. Ditto af 6te April 1795, hvorved Udførsel af Hvede, Ruug, Byg etc. fra Danmark og Norge til fremmede Steder forbydes indtil 1ste September dette Aar.

4. Forordning af 10de April 1795 som bestemmer hvorledes Samfrænder Skifter bør paa- ankes.

5. Forordning af 22de April 1795 angaaende Skovene, Saugerne og Træelast Tienden i Norge.

6. Kongel. Anordning og Bekiendtgiøreøse af 10de Junii 1795 indeholdende adskillige Bestemmelser i Hensigt til de brandlidte i Kiøbenhavn.

7. Kongl. Placat af 3die Julii 1795, hvorved Forbudet af 6te April d. A. imod Udførsel af Korn Varer til fremmede forlænges indtil 1ste Decembr dette Aar.

8. Kongelig Indbydelse af 1ste Julii d.A. til frievillige Gaver for at understøtte de fattige Brandlidte i Kiøbenhavn

9. Cancellie Placat af 10de April 1795 som indeholder Regler og Bestemmelser der bør iagttages i Hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler.

10. Amtets Pro Memoria af 9de April 1795 hvorved communiceres Cancelliets Foranstaltning af 28de Martii h.a. angaaende hvorledes skal forholdes med Sags Anlæg mod de Slaver som undrømme fra Fæstningerne m.v.

11. Ditto af Dito Dato, hvorved communiceres Cancelliets Resolution af 4de April h.a. angaaende hvorledes skal forholdes med det Document hvorefter Umyndiges Penge opbydes til Tinge.

12. Amtets Pro Memoria af 9de Julii d.a. hvorved communiceres en Kongelig Resolution af 25de Februarii h:a: angaaende at Lensmændene i Norge maae paa ustemlet Papiir udstæde Cautioner til Fogderne, for de Restancer som de betroes at inddrive m.v.


Hr: Jonas Udbye paa Fogdens Vegne begiærede til det Generals Tingsvidnes Erhvervelse følgende Qvæstioner forlagt Laugrettet og den tilstedeværende Almue og deres Svar derpaa indhæntet:

1. Om Matriculen i Aaret 1795 med nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret, eller om nogen Plads findes saaledes Opdyrket at den med Billighed og i Lighed med andre kan skyldsættes? Resp.: Nei!

2. Om i denne Fjerding findes Sauger, hvorpaa Bord skiæres? Resp.: Nei! 3. Om i denne Fjerding findes flere Qværner til Skats Svarelse end de forhen angivne og taxerede? Rep.: Nei!

4. Om nogen i dette Aar i dette Tinglaug har haft mere end et Jordebrug; eller om nogen flere end allerede opførte Gaarder og Gaards Parter dette Aar ere brugte til Underbrug, eller have været ubeboede? Resp.: Nei!

5. Om nogen i dette Lau har haft Laxe Fiskerie eller optaget Enge Slætter, hvoraf Skat kan svares? Resp: Nei!.

6. Om nogen i dette Aar har forbrudt sin Odels Jord? Resp.: Nei!

7. Om 6te og 10de Penge af Arve MidlersUdførsel af Riget ere faldne, ligesaa om nogen Lapper ere bortflyttede med sine Ejendeele, hvoraf 6te eller 10de Penge bør svares? Resp.: Nei!

8. Om Vrag er fundet i det forbiegangne eller indeværende Aar fra den Tid derom paa dette Tingsted blev spurgt? Resp.: Nei!

Om Hoved Lodder eller Bøder paa 120 Lod Sølv eller 60 rd er falden siden derom paa dette Tingstæd blev spurgt? Resp.: Nei!

10. Om Arve Midler enten dette Aar eller for afvigte, fra den Tid derom paa dette Tingsted blev spurgt, er falden, hvoraf Folovs Penge bør svares? Resp.: Nei!

11. Om ingen Bøder for ulovlig Skovhugst er falden siden paa dette Tinsted forrige Aar blev spurgt? Resp,; Nei!

12. Om nogen dette Aar eller forrige Aar siden der blev spurgt er i Eege Lig Kiste bleven begraven? Resp.: Nei!

13. Om i denne Fjerding findes Borgere, Giæstgivere og Jægteskippere som i dette Aar har haft mere end en Jægt til Bergen eller Tronhjem? Resp.: Af Borgere findes ingen; Af Giæstgivere ere Iver Lech Nyegaard, Ole Knudsen Virach og Petter Agersborg Lieland som alle drive Bondehandel. Af Jægteskippere ere Ole Knudsen Virach og Mentz Klæboe der drive Jægtebrug sammen, have dette Aars sidste Stevne haft 2de Jægter til Bergen, Ole Knudsens Enke paa Bieldgam han første Stevne dette Aar haft en Jægt til Bergen og en til Tronhjem, men sidste Stevne kun en Jægt til Bergen; og Petter Agersborg Lieland en Jægt, men denne har dette Aar ikke været i Brug til nogen Kiøbsted.

14. Om i denne Fjerding findes Selvfoster Karle, Strandsiddere som allene drive Øltapperie og Handlere som ikke ere priviligerede? Resp.: Af Selvfoster Karle findes her paa Gaarden Lieland 3de Drænge, navnlig: Gabriel Hansøn, Peder Hansøn og Ole Andersøn - den sidste været ledig fra Paaske tiden dette Aar, mens den første af disse sc. Gabriel Hansøn er saa syg at han ikke kan tiene. Af de øvrige omspurgte findes ingen i denne Fjerding.

15. Om i denne Fjerding findes Styrmænd der ikke bruger Gaard eller staaer i fast Tieneste; som haver i deres Qvalite sejlet til Bergen eller Tronhjem i dette eller forrige Aar? Resp.: Nei!

16. Om nogen Svenske Lapper have for dette Aar græsset deres Reens Dyhr paa denne Fjerdings Fjelde, og efter Grændse Tractaten bør betale Skat af samme? Resp.: Der gives adskillige af Svenske Lapper som driver deres Reens Dyrover denne Fjerdings Fjelde, men ingen kan faae fat paa dem, da de for en kort Tid opholder sig paa enkelte Steder, og saaledes kunde Laugrettet og Almuen ei navngive nogen.

17. Om i dette aar er falden Silde Tiende? Resp.: Nei!

18 Om nogen og hvilke Slags Haandværkere befindes i denne Fjerding og ingen Haandværks Skat betaler? Resp.: Nei!

19. Om hvor stort Gaardsbrug Lensmanden for denne Fjertding bruger og nyder Tiende Friehed af? Resp.: Lensmand Holst bruger et Pund af Gaarden Lien, Ofodens Præst beneficeret, hvoraf han nyder Tiende Friehed. Herom udbad Fogden sig Rettens Tingsvidne meddeelt.


Derefter blev Mandtaalerne examinerede :

1. Mandtallet over Odels- og Selveyer Godset pro 1795, hvilket befandtes rigtigt.

2. Designation over bygslede Gaarde af Hans Mayests Jordegods pro 1795, hvilket befandtes rigtig og blev forklaret: at til den anførte Gaard Fremnes som bruges af Torber Olsøn ingen særdeles Herlighed findes, hvoraf Overbygsel burde svares.

Videre begiærede Fogden Laugrettet og Almuen tilspurgt: om i dette Aar i denne Fierding have været eller opholdt sig noget Russisk Skib, som enten haver indkiøbt eller udsolgt Varer, hvoraf Told, Consumtion og Accise m.v. skulle betales? Resp.: Nei!

Da Dagen hermed var forløben blev me Tingets videre Fremholdelse til paa førskommende Mandag den 21de Septbr stillet i Beroe, da Laugrettet og andre Vedkommende sig igien betienelig indfinder. JHAas(sign)


Mandagen den 21e September blev med Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue continueret paa Tingstedet Lieland og Retten betient ved sanne Dommer og Laugrette som ved Tingets Incamination, undtagen Lars Hansøn Hergotten i hvis Sted nu sad hans Stif Fader Nicolai Kaufman Yttre Sejnes. Hvor da! Sagerne blev foretaget:

Skipper Hans Peter Lorchs anlagte Sag imod Christen Arctander for Giels 11 rd 1 ort 8 sk blev paaraabt, men hverken Citanten eller Vederparten mødte ei heller nogen paa deres Vegne. Thi blev altsaa Sagen stillet i Beroe.

Nataniel Hansøn Fremnes som selv for Retten nærværende, i Rætte ædskede sin anlagte Sag mod Enken Maren Jensdatter Fremnes for Skiældsord og derudi fremlagde Rettens seneste Laugdag som han begiærede læst. saalydende: #. Sagvoldersken Enken Maren Jensdatter saavel som hendes nu havende Mand Torsten Olsøn vare begge ved Retten tilstæde og vedtoeg Varsel, derhos sigende: at hun aldeles intet intet ondt havde at tillægge Citanten, da de Ord som hun efter det afhørte Vidnets Udsigende, skal have tillagt ham , er skeed i Overdrivelse, hvilke hun nu inden Retten tilbage kaldte, og var villig til at betale de pa Sagen anvendte Omkostninger, naar Citanten fandt sig dermed fornøyet. Citanten declarerede sig fornøyet med den skeede Declaration og naar Sagvoldersken betaler ham de hafte Omkostninger med 3 rd, saa begiærede han Sagen ophævet. Enken Maren Jensdatter var hertil villig og betalte til Citanten nu inden Retten 2 rd, den resterende 1 rd til forbandt hun sig inden føje Tid at betale, saaledes begiærede begge Parter Sagen ophævet, som skeede.

Paa Knud Olsøn Bieldgams Vegne mødte Procurator Rist i Sagen anlagt af ham imod Carl Carlsen Væggen for resternde Auctions Penge 7 rd 3 ort 10 sk, ligesom han og anmeldte at bemeldte Sagvolder var til dette Ting begiægnet med Rettens Laugdag, men eftersom bemeldte Rettens Laugdag ei paa betimelig var Citanten tilhande kommet, at den kunde forkyndes inden lovlig Tid, saa har dette foranlediget Knud Olsøn Bieldgam til af denne Ret at begiære Lovdagens Forkyndelse, ligesom han og fremlagde den foregaaende Laugdag med Begiæring at den maatte blive fornyet til næste Ting til hvilken Tid han og begiærede Sagens Anstand. Efter 3de Ganges lovlig Udraab mødte ikke Carl Carlsøn Væggen, ei helle nogen paa hans Vegne.

Eragtet: Da den ved seneste Ting i denne Sag passerede Laugdag ikke efter den nu af Citantens Fuldmægtig giorte Forklaring har kundet blive forkyndt for Vederparten formedelst at dens Forkyndelses Tid allerede var udløben, da Laugdagen indløb til Citanten, saa bliver i Følge hans Forlangende Sagvolderen Carl Carlsøn Væggen herved paa nye givet Laugdag til førstholdende Sommerting her for Ofodens Fjerdings Almue, til hvilken Tid han altsaa haver at møde med sit i denne Sag nødig findende Tilsvar.

Peder Nielsen Elvegaard som selv for Retten nærværende, anmeldte at han til dette Ting ved mundtlig og lovlig Varsel haver ladet indstevne Peder Knudsøn Elvegaard fordi han har overfaldet ham i afvigte Høst med Hug og Slag, derom at anhøre stevnte og ustævnte Vidners edelige Forklaring, fornemme Paastand og modtage Dom til Bøders Udreedelse efter Loven, samt at betale denne Sags forvoldte Omkostninger. Som Vidner i denne Sag har han ladet under Lovens Faldsmaals Straf indstevne Peder Amundsen Elvegaard, Otte Jonsøn ibidem og Hustrue Anne Pedersdatter for at aflægge deres edelige Vidnesbyrd. Stevnevidnerne Lensmand Friderich Holst og Morten Hansøn Kleven afhiemlede ved corporlig Eed Indstevningens Rigtighed at være skeed, saaledes som anmeldt er, baade for Part og Vidner med fulde 14 Dages Varsel til dette Ting. Efter 3de Ganges lovlig Udraab mødte ikke den Indstevnte Peder Knudsøn Elvegaard, ei heller nogen paa hans Vegne, ligesom heller ikke nogen af Vidnerne mødte. Citanten begiærede Vederparten pleiet med Laugdag til næste Ting og de udeblevne Vidner forelagt til samme Tid at møde for at aflægge sit Vidnesbyrd. Eragtet: Sagen beroer til først holdende Sommerting her for Ofodens Fjerdings Almue til hvilken Tid lovlig indstevnte men udeblevne Peder Knudsøn Elvegaard gived Laugdag at møde med sit nødig findende Tilsvar. Ligesom og de lovlig indstevnte Vidner, Peder Amundsøn Elvegaard og Otte Jonsøn ibidem og Hustrue Anne Pedersdatter herved forelægges under Lovens Faldsmaals Straf at møde til samme Tid for at aflægge sit Vidnesbyrd i denne Sag.

Derefter blev læst under Nr. 1. Præsten Hr: Peder Arctanders udstædde Bygsel Seddel til Jon Paulsen paa 18 Mk Fiskes Leje i Gaarden Strand Matr. No. 39 for Livs Tid, dateret den 16de Junii 1795, hvormed fulgte en ligelydende Gienpart med den Bygslendes paategnede Revers, og til Tugthuset betalt 8 sk. Nr. 2. Præsten, Hr: Peder Arcatanders udstædde Bygsel Seddel til Peder Thomessøn paa 18 Mk Fisk i Gaarden Strand, Matr. No. 39, dateret 9de Junii 1795, hvormed fulgte vedbørlig Gienpart med den Bygslendes paategnede Revers, og til Tugthuset betalt 8 sk. Nr. 3. Hr: Peder Arctanders Bygsel Seddel til Ole Hansøn paa 18 Mk Fisk i Gaarden Klejven Matr. no. 41, paa Vilkaar: at han skal føde til sin Stedfader og Moder, 1 Koe, 2 Sauver, og saae til ham veldyrket Jord 1 Vog Byg, dateret den 7de Maii 1795, hvormed fulgte Gienpart paa vedbørlig stemplet Papir med den Bygslendes paategnede Revers, og til Tugthuset betalt 8 sk. Nr. 4. Hr: Peder Arctanders Bygsel Brev til Peder Michelseøn paa 18 Mk Fisk i Gaarden Dragvig, Matr. No. 38, for Livs Tid, dateret 10de Junii 1795 hvormed fulgte vedbørlig Gienpart med paategnet Revers og betalt til Tugthuset 8 sk. Nr.5. Hr: Peder Arctanders Bygsel Brev med Revers til Peder Christensøn paa 18 Mk Fisk i Gaarden Dragvig, Matr. No. 38 for Livs Tid, dateret den 2den December 1794, til Tugthuset 8 sk.

Paa Giæstgiver Iver Lechs Vegne mødte Procurator Rist og anmeldte at bemeldte Giæstgiver har til dette Ting , Tid og Sted, med mundtlig og lovlig Varsel ladet indstevne sin Tieneste Pige Christense Jensdatter for at bevise nogle ærerørige Ord som hun har ladet udsprede angaaende hans afdøde Stifsøn Ingebret Ingebretsøn. Bemeldte Ord lyder saaledes: at hun saae at han tog ud et Vindue paa en Søe Boed og deraf ind og siden kom ud igiennem Døren. For disse Ord er hun indstevnet at lide Dom efter Sagens befindende Omstændigheder, ligesom og saa at betale denne Sags foraarsagede Omkostninger. Som Vidner i denne sag er under Lovens Faldsmaals Straf er indstevnet Morten Hansøn Kleven og Gabriel Pedersøn Dragvig. Den indstevnte Christense Jensdatter var ved Retten tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel, saa var og tildtæde de indstevnte Vidner. Procurator Rist derefter paa Iver Lechs Vegne anmeldte at naar Pigen Christense Jensdatter her inden Retten vil tilstaae at de af hende udtalte Ord ere usande, ligesom ogsaa betale til Sognets Fattig Casse 4 rd, tilligemed denne Sags Omkostninger med 3 rd, saa ville han i Betragtning af dette ei forfølge denne Sag videre, dog med Forbeholdelse, at hvis disse Vilkaar ei bliver opfyldte, Sagen da maatte staa aaben. Den indstevnte Christense Jemsdatter declarerede offentlig inden Retten, at hun aldeles intet ondt har at tillægge Citantens afdøde Søn Ingebret Ingebretsøn, da de af hende udtalte og paastevnte Ord er skeed af Galenskab, og hvormed hun intet menede, hvilke Ord hun nu tilbagekaldte, og var derhos tillige villig til ar betale til Sognets Fattige 4 rd, og de paa Sagen anvendte Omkostninger med 3 rd; saaledes bad hun at denne mod hende nu anlagte Sag maatte henfalde, og i Tilfælde at hun ei opfylder dette, da sagde hun, at Sagen maate staae hende lige aaben . Procurator Rist frafaldt paa disse Grunde denne Sag, og begiærede samme ophævet, som skeede.

Da Dagen herved var forløben blev med Tingets videre Fremholdelse til i Morgen tidlig stillet i Beroe. JHAas(sign)

Paafølgende Dag, den 22de September blev fremdeles med Sage- og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fjerdings Almue continueret paa Tingsteder Lieland, og Retten betient ved samme Dommer og Laugrette som i Gaar. Hvor da! Under 6 blev læst, Ole Olsøn Harrs udstædde Skiøde til Sviger Sønnen Jens Jensøn paa Gaarden Lieland af Skyld en Vog Fiskes Landskyld med Bygsel, for 250 rd, dateret 21de September 1795.

Snedker Esaias Norberg som for Retten nærværende anmeldte at han til dette Ting ved mundtlig og lovlig Varsel haver ladet indstevne Peder Jacobsen Lerosen fordi han haver beskyldt ham for at have slaget en Baad i Stykker for Lars Michelsen Dragvigen; derom at anhøre stevnte og ustevnte Vidners edelige Forklaring, fornemme Paastand og efter Sagens befindende Omstændigheder at lide Dom, samt betale Sagens Omkostninger. Som Vidner i denne Sag er under Lovens Faldsmaals Straf indstevnt Peder Christensøn Dragvig, Gabriel Pedersøn ibidem, Jon Christophersøn Lerosen og Berit Christophersdatter ibidem. Stevnevidnerne Ole Harr Lieland og Anders Jennsøn ibidem afhiemlede ved corporlig Eed Indstevningens Rigtighed at være skeed med fulde 14 Dages Varsel til dette Ting, baade for Part og Vidner. Paa Vederpartens Peder Jacobsøns Vegne, mødte Procurator Rist og vedtoeg lovlig Varsel. Af de indstevnte Vidner var ved Retten tilstæde Peder Christophersen og Gabriel Pedersøn Dragvig, men de 2de andre Vidner sc: Jon Christophersen Lerosen og Berit Christophersdatter ibidem mødte ikke efter lovlig Paaraab. Citanten begiærede de mødende Vidner fremkaldet i Eed taget og derefter afhørt. For de mødende Vidner blev Eedens Vigtighed dem betydet og alvorlig Formaning til dennem giort at sige Sandhed, som de lovede.

Derpaa fremstod som 1ste Vidne Gabriel Pedersøn - der sad Laugret, og i hvis Sted sadte sig Amund Amundsøn Hachelstrand - 42 Aar gl. boende paa Gaarden Dragvig her i Fjerdingen, der aflagde Eed og bandt: I dette Aars Foraar, nemlig 3die Pinse Dag var Vidnet tillige med Vederparten og de øvrig indstevnte Vidner forsamlet paa Gaarden Lerosen, og da siger den indstevnte Peder Jacobsøn - iblandt andet - at han i gaar sc: 2den Pinsedag var ved Jægten hvor han hørte at Lars Michelseøn Dragvigen bandte paa at hans Baad var i Stykker slagen, mem paa Vidnets Adspørgende, sagde den indstevnte Peder Jacobsøn at han ikke vidste eller hørte hvem der har giort det, nemlig slaget Baaden i tu; dog lagde han hermed til, dersom ikke Svensken har giort det, thi de landet ved den omprovede Lars Michelsøn Dragvigs Baad; herved nevnede dog Sagvolderen ingen Navn. Videre havde Vidnet ikke at forklare, eller blev tilspurgt, thi blev han fra Retten afskeediget. Gabriel Pedersøn Dragvig igientoeg derpaa sit Laugrettes Sæde. Som 2det Vidne, fremstoed Peder Christensen, 29 Aar gl. boende paa Gaarden Dragvig her i Fjerdingen, der aflagde Eed og bandt: I Ord og Meening gandske overensstemmende med først afhørte Vidne, Gabriel Pedersøn, dog med Tillæg: I det den indstevnede Peder Jacobsøn Lerosen siger: Dersom ikke Svendsken har giort det sc: han Esaias- . Videre havde Vidnet ikke at forklare eller blev tilspurgt, thi blev han fra Retten demitteret. Citanten begiærede derefter Sagen stillet i Beroe til næste Ting, og de udeblevne Vidner til samme forelagt at møde. Paa indstevntes Vegne mødte Procurator Rist og sagde: at det er i Følge denne Sags Natur at Peder Jacobsøn Leros udtalte Ord ei er af den Beskaffenhed at de i nogen Maade anrører Citanten Esaias Norbergs gode Navn og Rygte, men Citanten blodt røber ved saadant Søgsmaal sin Trættekiærhed, hvorfore Rist saae sig nødsaget til. end skint ikke alle Vidner i denne Sag ere afhørte, at nedlægge saadan Irættesættelse: at Esaias Norberg maae ved saadan sit ulovlige Søgsmaal blive anseet efter Forordningen af 22de December 1735 som "temire letigande", ligesom han og saa maae erstatte Peder Jacobsøn Leroos de paa denne Sag medgaaende Omkostninger med 8 rd, Procurator Salaris iberegnet, og saaledes indlod han Sagen fra Peder Jacobsøns Side under Dom og med Reservation af videre Tilsvar om fornødiges. Eragtet: Sagen beroer til førstholdende Sommerting her for Ofodens Fjerdings Almue, til hvilken Tid, lovlig indstevnte, men udeblevne Vidner Jon Christophersøn Leroos og Berrit Christophersdatter ibidem herved forelægges under Lovens Faldsmaals Straf at møde til Provemaals Aflæggelse i denne Sag.


Gabriel Rasmussøn Yttre Sejnes mødte ved sin Søn Rasmus Gabrielsen og anmeldte sig trængende til en Fembørings Baad af Saltdahlen, hvilket Laugrettet og Almuen stadfæstede at forholde sig rigtig. Ligeledes anmeldte sig trængende Amund Amundsen Hachelstrand til en Ottrings Baad af Saltdahlen som ligesaa blev stadfæstet at forholde sig rigtig.

Lappen Rasmus Michelsøn Grafiorden som selv for Retten nærværende, anmeldte at han til dette Ting ved mundtlig og lovlig Varsel haver ladet indstevne Enken Elie MichelsdatterLenvigmark fordi hun mod hans Villie og Vidende haver frataget ham en Oxe Reen, derom at anhøre stevnte Vidners edelige Forklaring, fornemme Paastand og modtage efter Sagens Beskaffenhed Dom, samt betale denne Sags forvolte Omkostninger. Som Vidner i denne Sag er under Lovens Faldsmaal Straf indstevnet Abraham Jansøn Harriangen og Erich Andersøn Evenesmark for at aflægge sit Vidnesbyrd. Stevnevidnerne Johan Olsøn Lenvig og Axel Andersøn Lenvig afhiemlede ved corporlig Eed Indstevningens Rigtighed at være skeed med fulde 14 Dages Varsels Tid til dette Ting. Efter 3de Ganges lovlig Udraab mødte ikke den indstevnte Elie Michelsdatter Lenvigmark, ei heller nogen paa hendes Vegne, men derimod var de indstevnet Vidner ved Retten tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel for hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst, og alvorlig Formaning til dennem giort at sige Sandhed, som de lovede. Derpaa fremstod som 1ste Vidne: Abraham Jansøn, 50 Aar gammel, boende paa Gaarden Harriangen her i Fjerdingen der aflagde Eed og provede: For omtrent 3 Aar siden om Høsten skulle Vidnet afhandle Enken Elie Michelsdatter nogle Reener, iblandt disse fandtes en Oxe Reen som tilhørte Citanten Rasmus Michelsøn, hvilken Sagvoldersken da foregav at have laant af ham paa Vilkaar at hun skulle skaffe Citanten en Reen igien. Da dette passerede var det andet Vidnet foruden mange fleere tilstæde. Saasnart det blev bekiendt at denne benevnte Oxe Reen tilhørte Rasmus Michelsøn tilstoed Sagvoldersken strax at hun har laant den paa Vilkaar som sagt, at hun skulle skaffe ham en igien. og paa hvilken Declaration hun kaldte Vidnet og andre tilstæde. Videre havde Vidnet ikke at forklare eller blev tilspurgt, thi blev han fra Retten afskeediget. Som 2det Vidne fremstod Erich Andersøn der sagde sig at være noget over 20 Aar gammel og hiemme hos sin Fader Anders Thommesøn Evenesmark her i Fjerdingen, der aflagde Eed med oprakte Fingere efter Loven og bandt: Den af første Vidne omprovede Tid, var Vidnet paa Gaarden Harriangen og der saae han at indstevnte Elie Michelsdatter toeg en Oxe Reen fra Citanten eller af hans ejende Reens Dyr, da dette paserede var 3de andre ustevnte Personer ogsaa tilstæde, men ingen af dem sagde til Elie Michelsdatter at Oxe Reenen tilhørte Citanten, ei heller nevnte hun noget derom, men toeg allene Oxe Reenen bort fra de andre Reensdyr. Vidnet sagde at han har hørt af Sagvoldersken at hun ville skaffe Citanten en Reen igien. Videre havde Vidnet ikke at forklare, thi blev han fra Retten afskeediget. Citanten begiærede Sagvoldersken pleiet med Laugdag til næste Ting. Eragtet: Sagen beroer til først holdende Sommerting her for Ofodens Fjerding, til hvilken Tid lovlig indstevnet men udeblevne Enke Elie Michelsdatter Lenvigmark med Værge gives Laugdag at møde med sit nødigfindende Tilsvar.

Jon Nielsøn Klubvigen mødte og foreviste Huden af en voxen Biørn som af ham dette Aars Sommer er ødelagt i Gaarden Klubvigens Mark. og Iver Iversøn Længenes mødte ligesaa og foreviste Huden af en voxen Biørn som af ham var ødelagt i denne Sommer udi Længenesets Mark, hvilket Laugrettet stadfæstede at forholde sig rigtig. De foreviste Biørne Skin blev derefter tilbageleveret, forsynet med Rettens Seigl.

Til Laugrettesmænd for tilkommende Aar 1798 blev hermed af Retten opnævnt, saasom: 1. Henrich Andersøn Væggen 2. Amund Thommesøn Stor Bierchvig 3. Ole Nielsøn Medbye 4. Torsten Olsøn Fremnes 5. Hans Hansøn Bedsfiord 6. Hans Pedersøn Bedsfiord 7. Johan Einersøn Indre Schiomnes 8. Morten Amundsøn Dtor Hochvig hvilke haver i Tide at besørge ders Laugrettes Eed aflagt, og derefter at møde saavel ved de almindelige Tinge som ellers saa ofte de paa Rettens Vegne tilsiges at betiene nogen Ret.

Derefter blev læst Restancen over efterstaaende Kongelige Skatter til 1795 Aars Udgang, af Beløb 23 rd 82 sk for Aaret 1794 og 116 rd 69 sk for Aaret 1795, hviilken befandtes rigtig og af ingen modsagt.

Efter 3de Ganges lovlig Udraab indfandt sig ingen som noget videre ved Tinget havde at bestille, enten ved nye eller gamle Sagers Iretteførsel eller paa anden Maade. Thi blev Tinget altsaa hermed ophævet. JHAas(sign)

??

??