1795 A Sommer

Fra GamleNarvik
Hopp til navigering Hopp til søk

1795a

Sommertinget 1795 Anno 1795, Mandagen den 14de Junii som efter foregaaende Berammelse var den anden Tingdag, da Rettens Betiente formedelst Mod Vind ikke kunde fremkomme til den første, blev Retten til det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte Tings Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue sadt og fremholden paa Tingstedet Lieland, beliggende i bemeldte Ofodens Fierding og Saltens Fogderie, og Retten betient ved Sorenskriver Chrixsten de Knagenhjelm og efterskrevne 8te edsorne Laugrettes Mænd, nemlig:

1. Axel Axelsøn Indre Strømsnes

2. Hans Pedersøn Narvig, i hans Sted Anders Jansøn Lille Hochvig

3. Lars Hansøn Hergotten

4. Peder Olsøn Væggen

5. Jon Olsøn Balsnes, i hans Sted Faderen Ole Andersøn Balsnes

6. Jens Pedersøn Dragvig

7. Ole Knudsen Virach, i hans Stæd Morten Hansøn Kleven

8. Petter Dass Agersborg, i hans Sted Gabriel Pedersen Dragvig, overværende Kongelig Mayests Foged Hr: Hans Michael Arnkiel. Lensmanden Friderich Holst og Tingsøgende Almue.

Hvor da! efterat Retten i Kongens Høye Navn var sadt, blev først allerunderdanigst læst efterskrevne Høi Kongelige Forordninger og Øvrigheds Ordrer, saasom:

1. Forordning af 17de Junii 1794, om de Friheder der forundes den i Tromsøen anlæggende Kiøbstad.

2. Forordning af 17de October 1794 der fastsætter de Forholds Regler som bør følges i Hensigt til de for Tømmerflaadningen fornødne Lendsers Indretning og Vedligeholdelse i Norge.

3. Dito af 17de April 1782 om de fornødne Hielpemidler til de blandt Almuen opkommende smitsomme Sygdommers Helbredelse, og at forekomme deres videre Udbredelse.

4. Dito af 5de September 1794 angaaende Straf for Qvaksalvere som under Navn af kloge Mænd eller Qvinder paatage sig at helbrede Sygdomme blandt Almuen.

5. Dito af 4de December 1793 om Kobbertoldens Ophævelse i Norge.

6. Dito af 17de December 1794 om Afgifternes Nedsættelse paa Viin og fremmede Brændeviin af Druer i Danmark og Norge.

7. Dito af 19de December 1794 som bestemmer Forholdsmaaden og Fortrins Retten i Hensigt til de saa kaldede Respondetie Breve eller Giælde Fraskrivninger der af de Handlende eller Søefarende sædvanlig udstæder for Laan etc.

8. Arve Prindsens udsatte Belønninger for Flid blandt Bondestanden pro 1795.

9. Kongelig Placat af 13de December 1793 om Varsels Tiden for Udenbyes Lotte

Collecteurer og Cautionister etc.

10. Kongelig Placat angaaende Specie Myntens Modtagelse i Courant Betalingr i Kongerigerne. dat. 3die December 1794.

11. Placat af 8de Augustii 1794 om at Justits Kammeret i Kiøbenhavn maae justere Korntønder af forskjellige Dimensioner og Høide.

12. Capituls Taxten for Tronhjems Stift pro 1794.

13. Amtets Pro Memoria af 14de November 1794 betræffende den Kongelige Resolution af 16de Novbr. 1791 om Forekommelsen af de Umyndige Arve Midler som indtages til Forrentelse i den Kongelige Casse.

14. Amtets Pro Memoria af 6te December 1794 om at kiøbe Korn Vahrer af de Danske Skibe i Bergen, udi den disse forundte Ligge Tid.

15. Amtets Pro Memoria af5te Februarii 1795 om at efterlyse en for Mord og Tyveri bortrømt Person fra Kongsberg, ved Navn Johannes Larøn.

16. Dito af 17de Martii 1795 om Forstaaelse af det Ord Skindere. som omtalea i D.L. 3 - 13- 23, nemlig at derunder skal forstaaes baade Garvere og Feldtbereder og at enhver kan drive denne Profesion paa Landet i Norge.

17. Dito af Dito Dato, atden Post Porto som Procuratorer udgive i betalede Sager kan, for saa vidt Breve Vexlingen angaaer i etc 4re Slags Delinqnvent Omkostningerne, men den Afgift som skeer i andre beflede Sager, bestrides af Stift og Sage Falds Cassen forsaa vidt de skyldige ei kan formaae eller kunde forpligtes til at betale Beløbet.


Dernæst blev Mandtallerne examinerede:

1. Mandtalletover Leedingen pro 1795 og befundet rigtigt, undtagen at Ole Olsen Hildervig og Thomas Persens Enke af Rogndahlen vare saa fattige ar de for at svare Leeding aldeles bør være befriede, ligesaa declarede Almuen at Husmænd ej findes i denne Fierding.

2. Bække Qværne Afgiften for Aaret 1795 og blev anmeldt at Peder Axelsens Qværn i Bedsfiord er ødelagt og gandske ubrugelig. ligesaa Anders Michelsen og Henrich Christensen Strand, deres Qværn paa same Gaard, taxeret i Afgift for 4 sk aarlig. Ligeledes er Hans Hansen Bervigs Qværn gandske ødelagt. De 4re Opsiddernes Qværn paa Skar er igien opsat, og Hans Erichsen Botten opsat en Qværn ansat for 8 sk aarlig Afgift. Ligesaa Anfind Hansen Østervig opsay nyelig en Qværn taxeret for 4 sk. Morten Hansen Kleven opsat en nye Qværn, taxeret for 4 sk aaloig Afgift. Jon Nielsen Klubvig opst nu Qværn, taxeret for 4 sk. Hans Persen Leeroosen 1 Qværn, og Peder Jacobsen samt Christopher Jonsen ibidem tilsammen 1 Qværn, hver ansat for 4 sk Afgift. asmus Olsen Kielbotten 1 Qværn ansat for 4 sk.

3. Mandtallet over Grundfrelse af Huse eller Bygninger paa Hans Mayests Grunde samt af Roer Huse og Fiske Gielde i Fiskevæhret Schraaven, befundet rigtig som anført.

4. Mandtallet over Roer Huse og Fiske Gielde paa hans Mayests Gaarde i Kanstadfjorden, hvortil blev declareret at Peter Agersborg Lieland, Einar Larsen Pundsvig, Hans Larsen Lielandskar og Mentz Klæboe Virech ej have i Vinter brugt de for dem paa dette Mandtal anførte Boeder og Gielder.

5. Mandtallet over Husmænd, Søe Finner og Skov Lapper for Aaret 1795, examineret og befundet rigtig som forrige Aar.

6. Designation over Hans Mayests ødeliggende Jordegods udi Vesteraalen, Andenes og Lofodens Fogderie for Aar 1795, oplæst, men dertil meldt sig ingen Liebhabere.


7. Den nye Matricul pro 1794 blev oplæst og examineret og befunden rigtig for saa vidt den ej er modsagt.


Videre blev læst følgende Almues Breve og Documenter:

1. Christen Hansøn Linds udstædde Skiøde til Henrich Klæboe Brettesnes paa 1/2 Vog Fiskes Landskyld i Gaarden Vold i Ofodens Fierding for 43 rd, dat. 4de April 1786, hvilken Gaards Partpaa Skiftet efter bemeldte Klæboe er udlagt til dennes Sviger Søn Hr: Lorentz Sverdrup efter Hr: Sorenskriver Arctanders Paategning paa Skiødet af 2den Novbr. 1794.

2. Skipper og Giæstgiver Sr Peter Agersborgs udstædde Pante Obligation til Hr. Ole Normann paa Capital 1.100 rd, hvorfore er pantsat med 1ste Prioritet i Gaarden Lieland, samt en Tendring med tilhørende Inventarium og en Jægt med videre, dat. 23de Julii 1794.

3. Jægte Skipper Mentz Klæboes udstædde Pante Obligation til Kiøbmanden i Bergen Hr: Christopher Brochmann paa Capital 450 rd, hvorfore er pantsadt med 1ste Prioritet hans ejende Halvedel i 2de Jægter med Inventarium og videre, dateret 4de September 1794.

4. Et Skifte Brev oprettet efter afg. Apollone Jacobsdatter Hergotten, begyndt den 28de April 1794 og sluttete den 18de September s.A. hvorudi 18 Mk Fiskes Leje i Gaarden Hergotten er udlagt saaledes: til Enkemanden Mons Larsøn 9 Mk for 9rd 3ort, til Sønnen Lars Monsen 4 1/2 Mk for 4 rd 4 ort 8 sk; til Døtrene Susanna og Dorthea Monsdøtre, hver 2 1/4 Fiskes Leje for 2 rd 2 ort 4 sk

5. Præsten Hr: Arctanders udstædde Bygsel Brev til Thomas Jacobsen paa 18 Mk Fisk i Gaarden Lerdvig, Matricul no. 40 paa Vilkaar at han aarlig skal svare til forrige Opsidders Enke Ingebor Hansdatter saa lenge hun lever 1 vog Byg og føde 2nde Sauver, dateret 23de Decbr. 1793, g til Tugthuset betalt 10 sk. Med denne Bygsel Sæddel fulgte tillige en ligelydende Gienpart paa Stemplet Papir og med den Bygslende paategnede Revers.

6. Præsten Hr: Arctanders Bygsel Sæddel til Ole Jonsøn paa 18 Mk Fisk i Gaarden Saltvig, Matr. nr 44, dateret 28de Decbr. 1793, hvorved fulgte ligelydende Gienpart med den Bygslendes paategnede Revers og til Tugthuset betalt 10 sk.

Derefter blev Sagerne paaraabt. Sagen anlagt af Nicolai Jansøn mod Jørgen Hansøn mødte betræffende en Krukke Sirup og 2 Voger Rundfisk, blev paaraabt og mødte da en gandske Uvedkommende, sc. Ole Knudsøn Virach og anmeldte at Citanten var afrejst til Bergen, ligesom heller ikke den Indstevnte Jørgen Hansøn mødte. Thi blev

Eragtet: Da denne Sag nu 3de Ting har overstaaet, uden at hverken nogen af Parterne eller andre paa deres Vegne har i Rette ædsket samme, og saaledes iagttaget hvad Loven i 1 - 4 - 16 befaler, saa blev den nu hermed udslettet, under Forbeholdelse af en hvers Ret om de de finder for godt ved nye Stevnemaal at forfriske Sagen.


Lensmand Holst mødte og ædskede hans paa Skipper Hans Peter Lorchs Vegne anlagte Sag mod Christen Arctander for Gield 11 rd 8 sk, og begiærede samme stillet i Beroe til næste Ting, da Sagvolderen for nærværende er syg, og derover nu ei kan møde, hvilket sidste ei skeede efter Paaraab. Eragtet: Sagen beroer efter Citantens Forlangende til næste Ting.

Lensmand Holst anmeldte at Præsten Hr: Arctanders anlagte Sag mod Ejner Jensøn Leervigen og Christen Jonsøn Fagernes for Skyds Nægtelse er forligt og afgiort og begiærede samme ophævet, som skeede.

Lars Erichsøn Hellervigen som selv for Retten nærværende i Rette ædskede sin anlagte Sag imod Hans Hansøn Hellervigen fordi han har overfaldet han Hustrue med Hug og Slag og derudi fremlagde Rettens seneste givne Forelæg til Vidnet Ole Olsøn Hellervigen hvilken Forelæggelse med Forkyndelses Paategning blev læst: #. Videre tilkiendegav Citanten at han ved Continuations Stevnemaal, ligesaa til dette Ting har ladet ved mundtlig og lovlig Varsel indkalde det forelagte Vidne, Ole Olsøns Hustrue, navnlig Dordi Hansdatter til at aflægge sit edelige Vidnesbyrd i denne Sag, hvilke 2de Vidner han nu begiærede paaraabte, i Eed tagen og derefter afhørte. Sagvolderen Hans Hansøn var og ved Retten tilstæde og forbeholdt sig det fornødne Tilsvar under Sagen. Vidnerne Ole Olsøn Hellervigen og Hustrue Dordi Hansdatter vare begge ved Retten tilstæde og vedtog lovlig Varsel for hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst og alvorlig Formaning til dennem giort at sige Sandhed, som de lovede. Derpaa fremstoed 3die Vidne i denne Sag, Ole Hansøn, omtrent 40 Aar gammel, boende paa Gaarden Hellervigen her i Fierdingen, der aflagde Ed med oprakte Fingre efter Lovenvandt: Omtrent for et Aar siden, nemlig i forrige Aars Maii - Junii Maaned, hvad Dag kunde Vidnet ikke erindre, saae han at indstevnte Hans Hansøn at være udenfor Citantens Stuehus, og der 3de Gange at løfte Haanden i Vejret, men hvem han havde for sig kunde Vidnet ikke see, da det var et godt Stykke der ifra, ei heller hørte han nogen Skrig eller anden Tale imellem Folk, saaledes har Vidnet ikke øyensynlig seet, at Sagvolderen Hans Hansøn har slaget Citantens Hustrue Inger Christensdatter, men den samme Dag som dette passerede var han sc. Vidnet hos Lars Erichsen og da befandt han at hans Hustrue var blaae af Slag i Ansigtet og paa Hænderne. Videre havde Vidnet ikke at forklare, eller blev tilspurgt, thi blev han efter at hans Provemaal for ham var oplæst og vedtaget rigtig fra Retten demitteret. Som Fierde Vidne fremstoed Dordi Hansdatter omtrent 40 Aar gammel og Hustrue til det nu afhørte Vidne Ole Olsøn Hellervigen, der aflagde corporlig Eed efter Loven og forklarede: I Ord og Mening eenstemmig med hendes Mand Ole Olsøns aflagde Vidnesbyrd, undtagen at hun ikke var hos Lars Erichsøn den Dag det passerede Slagsmaal skulle være passeret, men nogen Tid derefter, da hun saae at Inger Christensdatter var blaae under Øyet, men hvor eller paa hvad Maade hun havde faaet det, vidste Vidnet ikke, da hun ikke nevnte noget derom til hende. Videre havde Vidnet ikke at forklare eller blev tilspurgt, thi blev hun fra Retten afskeediget. Sagvolderen Hans Hansøn benægtede aldeles at have lagt Haand paa Citantens Hustrue og var fornøjet med at Dom i Sagen blev afsagt. Citanten begiærede Sagen end vider udsat til næste Ting, da han troede endnu at kunde bedre oplyse Sagens Rigtighed. Eragtet: Sagen beroer efter Citantens Forlangende til næste Ting.

Dernæst blev læst under No. 7 Præsten Hr: Arctanders udstædde Bygsel Seddel til Andreas Pedersøn paa 1 Pund 12 Mk Fisk i Gaarden Schaarnes, dateret 14de Septbr 1794, hvorved fulgte en ligelydende Gienpart med den Bygslendes paategnede Revers, af Vilkaar, at han skal udreede til Gaardens forrige Opsidder Asbiørn Larsøni aarlig Kaar 1 1/2 Vog Byg, føde til ham en Koe, 4 Sauver, 2 Gieder og skaffe ham fornøden Brende. Til Tugthuset 10 sk. No. 8. Hr: Arctanders Bygsel Brev til Haldor Nielsøn paa 12 Mk Fisk i Gaarden Laxaae, paa Vilkaar at han skal give begge sine Forældre saa længe de lever, fuldkommen Underholdning, Rygt og Agt, Hus og Varmeuden mindste Paa-anke. Bygsel Seddelen dateret 12te October 1793, hvormed fulgte en ligelydende Gienpart med den Bygslendes paategnede Revers, og til Tugthuset 6 sk. Som Dagen hermed var forløben, blev med Tingets videre Fremholdelse til i Morgen tidlig stillet i Beroe. Knagenhjelm(sign)

Paafølgende Dag, den 7de Junii blev med Sage- og Skatte Tinget videre Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue continueret paa Tingstædet Lieland, og Retten betient ved samme Dommer og Laugrette som i Gaar. Hvor da!

Nataniel Hansøn Fremnes som selv for Retten nærværende anmeldte: at han til dette Ting ved mundtlig og lovlig Varsel haver ladet indstevne Enken Maren Jensdatter Fremnes, fordi hun i afvigte Sommer har udskiældet ham for en Tyv, Morder og Horhæst, derom at paasee Beviis, anhøre Vidner og efter Sagens Beskaffenhed at lide Dom til Bøders Udredelse og anden Straf efter Loven, samt erstatte denne Sags forvoldte Omkostninger. Som Vidner i denne Sag er under Lovens Falsmaals Straf indstevnet Erich Larsøn Fremnes og Hustrue Giertrue Carlsdatter for at aflægge deres edelige Vidnesbyrd. Stevnevidnerne Lensmand Holst og Morten Hansøn Kleven afhiemlede med Eed og oprakte Fingere efter Loven Indstevningens Rigtighed, at være skeed saaledes som anmeldt er, baade for Part og Vidner med fulde 14 Dages Varsel til dette Ting. Efter 3 Ganges lovlig Udraab mødte ikke Sagvoldersken Maren Jensdatter Fremnes ei heller nogen paa hendes Vegne, ei heller mødte Vidnet Giertrue Carlsdatter, men Vidnet Erich Larsøn Fremnes var derimod ved Retten tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel. Citanten begiærede det mødende Vidne i Eed taget og derefter afhørt. Det mødende Vidne blev Edens Forklaring af Lov Bogen oplæst og alvorlig Formaning til ham giort at sige Sandhed, som han lovede. Derpaa fremstoed Vidnet Erich Larsøn som sagde sig at være 26 Aar gl. er boende paa Gaarden Fremnes her i Fierdingen, der aflagde corporlig Eed efter Loven og forklarede: I forrige Aars Sommer , hvad Dag og Datum kunde Vidnet ikke erindre, men først i Slaataands Tiden hørt Vidnet at Citanten Nataniel Hansøn og den Indstevnte Maren Jensdatter var i Ordkast sammen paa Gaarden Fremnes, og at Maren Jensdatter da siger til Citanten: Du er en Tyv og en Morder, men Aarsagen eller Anledningen til disse Ords Udtale, hørte Vidnet ikke, ei heller hvad der videre passerede imellem dem; Vidnet sagde og at han ved andre Leiligheder har hørt disse Ord falde af Maren Jensdatter til Citanten Nakdeel. Videre havde ikke Vidnet at forklare eller blev tilspurgt, thi blev han efter at hans Provemaal for ham var oplæst og vedtaget rigtig, fra Retten afskeediget.

Citanten begiærede Sagen stillet i Beroe til næste Ting, og til hvilkrn Tid han bad Sagvolderseken pleiet med Lovdag og det udeblevne Vidnet forelagt.

Eragtet: Sagen beroer til næstanstundende Høste Ting her for Ofodens Fierdings Almue, til hvilken Tid lovlig indstevnte, men udeblevne, Enken Maren Jensdatter Fremnes med Værge gived Lovdag at møde med sit i denne Sag nødig findende Tilsvar - og det lovlig indstevnte men udeblevne Vidne Giertrue Carlsdatter Fremnes forelægges herved under Lovens Falsmaals Straf til bemeldte Tid at møde for at aflægge sit edelige Vidnesbyrd i denne Sag.

Lars Erichsøn Hellervigen som endnu ved Retten tilstæde anmeldte: at hans mod Hans Hansøn Hellervigen anlagte - og i Dag udsatte Sag, betræffende Overfald paa Citanten Hustrue, nu er forligt og afgiort, saaledes: at Hans Hansøn skal betale til ham 5 rd hvori er indberegnet hans paa Sagen hafte Omkostninger. Naar nu Hans Hansøn her vedtager dette Forlig, saa begiærede han Sagen ophævet. Sagvolderen Hans Hansøn Hellervigen var ved Retten tilstæde og vedtoeg det anmeldte Forlig, og nu her inden Retten betalte til Citanten forbemeldte 5 rd, og begiærede begge Parter Sagen saaledes hævet som skeede.

Sr. Knud Olsøn Bieldgam anmeldte ved Lensmand Holst, at han som Incassator paa en efter afgangen Barbro Larsdatter Væggen den 15de Julii 1794 afholden Auction, til dette Ting ved mundtlig og lovlig Varsel haver indstevnet Carl Carlsen Væggen for, paa bemeldte Auction kiøbte Varer, skyldige 7 rd 3 ort 10 sk, derom at paasee Regningog Beviis, fornemme Paastand og modtage Dom til Betaling med Renter af Capitalen fra Forfalds Tid til Betaling skeer og Omkostningers Ansvar. Stevnevidnerne Morten Hansøn Kleven og Gabriel Pedersøn Dragvig afhiemlede ved Eed og oprakte Finere efter Loven Indstevningens Rigtighed, at være skeed med fulde 14 dages Varsel, paa den indstevntes Opholdssted, Gaarden Fora for Sagvolderens Verk Aron Svendsen i hans Fraværelse. Efter 3de Ganges Udraab mødte ikke den indstevnte Carl Carlsøn eller nogen paa hans Vegne. Lensmand Holst paa Citantens Vegne begiærede Sagvolderen pleiet med Lovdag til næste Ting.

Eragtet: Sagen beroer til næstanstundende Høste Ting her i Ofodens Fierding til hvilken Tid lovlig indstevnte, men udeblevne Carl Carlsøn Væggen gived Lovdag at møde med sit nødig findende Tilsvar.


Lars Jonsøn Bedsfiord mødte med Peder Amundsen og fremviste Huden af en voxen Biørn som af ham var skudt i Ballangs Marken. Lars Andersen Laborg mødte ligesaa og foreviste Huderne af 2de voxne Biørne som af ham og Joeen Michelsøn Lenvig Mark er skudt i Forsaae Mark og Vægge Fiælde. Joen Erichsøn Schiombotten foreviste ligesaa Huden af en voxen Biørn som af ham er skudt i hans egen Gaards Mark. Og Joen Michelsøn Lenvigmark foreviste ligesaa Huden af en voxen Biørn som af ham er skudt i Harriangs Fiælde. Hvilke Huder blev endhver tilbageleveret, forsynet med Rettens Seigl.

Efter 3de Ganges lovlig Udraab indfandt sig ingen som noget videre ved Tinget havde at erindre, enten ved nye eller gamle Sagers i Rette Førsel, eller paa anden Maade. Thi blev altsaa Tinget herved ophævet. Knagenhjelm(sign)


??

??