1782 B Høst

Høsttinget 1782

.

Anno 1782, den 8de October blev paa Gaarden Lieland holden almindelig Høste- Sage og Skatte Ting med Ofodens Fierdings Almue i Overværelse af Fogden Hr: Lieutenant Hans Caspar Heide. Rætten blev betient af Cancellie Raad og Sorenskriver Eiler Hagerup Rosenvinge med 8te Edsorne Laug Rættes Mænd:

1. Hans Henrichsen Fremnæs borte, i stæden Ole Hansen Ødejord

2. Ejner Jensen Saltvig

3. Lars Thommesen Balsnæs borte, i stæden Lars Michelsen Schaarnæs

4. Ole Larsen Leervig

5. Christen Iversen Lillevig borte, istæsen Ole Ingebrigtsen Bierchevig

6. Jens Thommesen Emmenæs

7. Niels Joensen Lille Hochvig

8. Christen Olsen Stoer Hochvig borte, istæden Anders Johansen ibidem.

Af disse aflagde Ole Larsen Leervig, Ole Ingebrigtsen Bierchevig og Jens Thommesen Emmenæs deres Laug Rættes Eed, da de ey tilforn have betient Rætten.

Da Rætten var sat og Ting Fred lyst i Hans Mayests høye Navn blev af Fogden til Publication anviist:

1. Kongelig Placat udstæd af Rente Kammeret den 21de Junii 1782 om Premie for Indenlandsk Byg-, Havre og Havre Meels Indførsel udi Søndenfieldske Stifter til September Maaneds Udgang dette Aar mee videre.

2. Kongelig Placat af 15de Maii 1782 om Haandskrevne Folier paa Pergament eller Papiir og gamle Danske Bøger af første Tryk til Midten af 1600, deres Overdragelse til det stoere Kongelige Bibliothek med videre.

3. Amtets Skrivelse til Fogden af 14de Aug. 1782 hvorved er indrykket Rente Kammerets Skrivelse til Amtet af 22de Junii sidstleden som frietager de fornødne Haand Værks Folk hvis Antal for et hvert Stæd bør af Amtet bestemmes, fra at betale Haand Værks Skat mec videre.

4. Dito af 28de Septbr 1782 hvorudi findes indrykket Kongelig Resolution af 4de Julii dette Aar angaaende Forholdet med den Tobak som enten Landværts eller fra Markedene udføres fra Norge til Sverrig.

5. Dito af 28de Septbr. 1782, hvorudi er indrykket Rente Kammerets Circulaire Skrivelse til Amtet, der accitedere om Kongelig Resolution af 4de Julii næstleden, der frietager dem for Straf der inden en vis Tid godvillig fremleverer deres Brændeviins Redskab med videre.

6. Det Vestindisk Ganiniske Rente- og General Told Kammers Instruction af 27de Junii 1782 til Fogderne og Lensmændene i Nordlands Amt om Forholdet med de her til Lands ankommende Russiske Skippere, som have Varer at afsætte med videre indeholdende 13 Poster.

7. Kongelig Placat af 17de Junii 1782 om de Søefarende at forsyne sig med fornødne Attester og Beviiser, naar Pest paa et eller andet Stæd maatte yttre sig.

Dernæst Fogden Lieutenant Heide fremlagde til Examination inden Rætten 1. Mandtall over de bortbøxlede Gaarder af Hans Mayests Gods i Ofodend Fierding for 1782 som befandtes rigtig, og blev derhos forklaret, at med ingen af de bortbøxlede Gaarder af hans Mayests Gods følger nogen sær Herlighed, hvoraf en forhøyet Bøxel efter Loven har med Billighed kundet hæves.

2. General Tings Vidnet med følgende 15 Poster, som til Almuens og Laug Rættets Besvarelse bleve fremsatte, nemlig:

1. Om Matriculen i indeværende Aar med nye skyldsatte Pladser eller Gaarder er forbedret eller om nogen Pladser findes saaledes opdyrkede, at de med Billighed og Lighed med andre kunde skyldsættes? Resp: Ney!

2. Om i denne Fierding findes nogen Sauge hvorpaa Bord skiæres, oh hvoraf i Anledning af Skatte Forordningen Skat burde svares? Resp: Ney!

3. Om i denne Fierdingfindes flere Qværner til Skats Svarelse, end de forhen angivne og taxerede? Resp: Ney!

4. Om nogen i denne Fierding har Laxe Fiskerie eller optaget Enge Slætter hvoraf Skat kand svares? Resp: Ney!

5. Om nogen i denne Fierding dette Aar har haft fleere end eet Jorde Brug? Resp: Ney!

6. Om nogen dette Aar har forbrudt sin Odelsjord? Resp: Ney!

7. Om 6te og 10de Penge af Arvs eller Midlers Udførsel af Riget er falden, ligesaa om nogen Lapper ere af Riget bortflyttede med Eyendeele, hvoraf 6te eller 10deRente bør svares? Resp: Ney!

8. Om noget Vrag eller Strandet Gods dette Aar er falden? Resp: Ney!

9. Om Hoved Lodder eller Bøder af 120 eller 60 Lod Sølv er dette Aar forefalden? Resp: Ney!

10. Om Arve Midler enten dette eller forrige Aar ere ved Skifte Rætten udlagde, hvoraf Forløvs Penge bør svares? Resp: Ney!

11. Om nogen Bøder for ulovlig Skov Hugst dette Aar er falden? Resp: Ney!

12. Om nogen dette Aar er i Eege Liig Kiste begraven? Resp: Ney!

13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giæstgivere og Jægte Skippere som dette Aar har haft fleere end en Jægt til Bergen, samt Strandsiddere og Self Foster Karle? Resp: Borgere existere ikke i denne Fierding. Af Giæstgivere bleve angivne: Christen Hveding Lieland, Iver Lech Nyegaard og Per Monsens Enke Virach, hvilke drive Handel. Jægte Skippere ere: benævnte Christen Hveding Lieland, Ole Knudsen Bieldgam, samt Per Monsens Enke, og Hans Monsen, der have Jægte Brug sammen. Disse have haft ikun en Jægt i Brug, naar undtages Per Monsens Enke og Hans Monsen Virach som ved dette Aars sidste Stævne har haft 2de Jægter til Bergen. Af Strandsiddere og Selv Foster Karle blev ingen angivet.

14. Om svenske Lapper have dette Aar græsset deres Reens Dyr paa Ofoden Fielde? Resp: Herom vidste ingen at give Oplysning.

15. Om ikke Lensmanden Christen Hartvigsen Hveding bruger 1 Vog Fisk, av Gaarden Lieland? Resp: Han bruger i Gaarden Lieland 1 Vog Fisk , som er hans Eyendom. Herom blev Tings Vidne af Rætten udstædet.

3. Matricul eller Jorde Bog for 1782, som ey blev imodsagt, da gandske faa af Almuen var paa Tinget tilstæde.

Nu mødte til Rættens Betiening Hans Henrichsen Fremnæs, hvorpaa Ole Hansen Ødsejord blev dimitteret.

Dernæst blev publiceret, Fogden Lieutenant Heides Bøxel Seddel af Dato 12te April 1782 til Henrich Thommesen paa 12 mk Fisk, Kongens Gods i Gaarden Gieskevig. Til TUgthuset 8te sk.

Ole Johansen Lille Harriangen ædskede Sagen i Rætte imod Konen Karen Andersdatter ibidem for ærerørige Ord og producerede Rættens Lovdag som blev Acten tilført. #. Karen Andersdatter tillige med hendes Mand Niels Larsen mødte og vedtoeg Varsel. Ole Johansen paastoed Dom i Sagen og paastoed karen Andersdatter dømt fra sin ære for hendes Ære-udgaaende Udtrykke imod ham, samt at hun tilfindes at betale ham Sagens Omkostninger, samt Tids Spilde i alt 7 Dr og dermed han indloed Sagen inden Rættens Paadømme. Karen Andersdatter kunde ikke nægte at have kaldt Citanten en gammel Tyv, men i øvrigt havde hverken hun eller hendes Mand noget til sit Forsvar at anmelde. Og som Parterne intet videre havde at erindre, blev Eragtet: Sagen skal i Morgen her paa Ting Stædet blive paadømt

Jens Thommesen Emmenæs havde ladet mundtlig indstævne Nicolai Kaufman af Sejnæs i Anledning af 2de Voger Langer, som han for 2de Aar siden , blev forkortet paa sin Føring til Bergen der var Nicolai Kaufman som Førings Mand betroet, herfore at lide Dom og erstatte Sagens Omkostninger. Nicolai Kaufman mødte ikke efter Paaraab, men at han var lovlig stævnet derpaa aflagde Stævne Vidnerne Anders Jensen Lieland og Johan Olsen Lenvig deres corporlige Eed. Citanten dernæst forklarede: at for 2 Aar siden sendte han til Bergen under den sagsøgte Nicolai Kaufmans Føring 9 Voger Langer, vel veyede, men paa Regningen fra hans Kiøbmand fik han gotgiort ikkun 7 Voge og kom 2 Voge til kort som ikke kunde blive at agte som Under Vægt paa saa faae Voger. Han har siden fordret Nicolai Kaufman for disse 2 Voger, ja endog tilbudet sig at afslaa den halve Deel af disses Værdie naar Nicolai Kaufman vilde betale Resten, men han har endog afslaat dette billige Tilbud.

Eragtet

Lovlig inddstævnte men ey mødende Sagvolder Nicolai Kaufman Sejnæs gives Lovdag til at møde til næste Ting.

Fogden Lieutenant Heide havde ladet mundtlig indstævne gift Mand Ole Hartvigsen Søerschiombotten for begaaet Leyermaal udi hans Ægteskab, derfor at lide Dom til Bøders Betaling med videre. Ole Hartvigsen var ikke paa Tinget tilstæde, men at han var lovlig stævnet, derpaa aflagde Stævne Vidnerne Anders Jensen og Johan Olsen deres corporlige Eed. Eragtet: Lovlig indstævnte men ey mødende Sagvolder Ole Hartvigsen Søer-Schiombotten gives Lovdag i Sagen til næste Ting.

Fogden Lieutenant Heide havde ladet mundtlig indstævne gift Mand Jonas Erlandsen Torrestad og Pigen Ane Henrichsdatter for tilsammen begangen Leyermaal, begge at lide Dom til Bøders Betaling med videre. Ane Henrichsdatter mødte efter Paaraab og vedtoeg Varsel, men Jonas Erlandsen var ikke tilstaæde. At han var lovlig indstævnet, derpaa aflagde Stævne Vidnerne Eric Christjansen og Ole Joensen deres corporlige Eed. Ane Henrichsdatter blev for Rætten fremstillet og examineret. Hun aflagde følgende Forklaring og Bekiendelse: hun er født paa Gaarden Stoche i Lødingens Sogn, men kom strax i sin Barndom til Ofodens Menighed og blev sammestæds opfostret paa Gaarden Laxaae. Hun er 33 Aar gammel og blev for 18 Aar siden confirmeret i Eveneæs Kirke. Hun har i 16 Aar tient paa Gaarden Torrestad og hun fødde i næstafvigte Vinter sidst i Juulen et Drenge Barn, det hun havde aflet med sin daværende Husbonde Jonas Erlandsen Torrestad, hvis Kone endnu lever. Dette var det 2det Leyermaal hun har begaaet. Siden Jonas Erlandsen ikke mødte og Præste Attest ikke endnu var indløben, maatte Actor begiære Udsættelse i Sagen og Lovdag af Rætten bevilget.

Eragtet:

Lovlig indstævnte med ey mødende Sagvolder Jonas Erlandsen Torrestad gives Lovdag af Rætten at møde til næstkommende Aars Sommer Ting.

Fogden LieutenantHeide ædskede Leyermaals Sagen i Rætte imod Kirsten Olsdatter Bieldgam, og som hun ved Kongelig Allernaadigst Resolution er bevist fra Bøder og videre ansvar for dette Leyermaal, maatte han frafalde Sagens videre Drift og begiære samma ophævet.

Eragtet:

Sagen ophæves.

Jægte Skipper Ole Knudsen Bieldgam havde ladet mundtlig indstævne Joen Andersen Fostisen for en Baad som bemeldte Joen Andersen for 13 Aar siden havde lovet samt oppebaaret alle Fornødenheder til, herfore at lide Dom til Betaling med videre og erstatte Sagens Omkostninger. Joen Andersen Frostisen mødte ikke efter Paaraab. Stævne Vidnerne Anders Jensen Lieland og Johan Olsen Lenvig bekræftede med corporlig Eedat have paa lovlig Tid og Stæd indstævnet den Sagsøgte. Citanten Ole Knudsen dernæst forklarede: at for 13 Aar siden lovede Joen Andersen at bygge ham en liden Ottringsbaad, da strax af Citanten imodtoeg Sie, Tiære og Jern, samt 2 1/2 Dr i Varer, men da Baaden var ferdig, solgte han den til en Mand paa Anchenæs, og siden har Citanten faaet hverken fra indstævnte anden Erstatning. Af Rætten Eragtes: at lovlig indstævnte, men ey mødende Sagvolder Joen Andersen Frostisen gived Lovdag i Sagen at møde til næste Aars Sommer Ting.

Christen Joensen Saltvig havde ladet mundtlig indstævne Anders Olsen Lengenæs for 2de Aars Tieniste Løn, derfor at lide Dom og erstatte Sagens Omkostninger. Anders Olsen mødte og vedgik at være lovlig stævnet. Citanten anmeldte, at han i 2de fulde Aar har tient hos den Sagsøgte, Anders Olsen, og som han i denne Tieneste har som fuld Dreng reist paa Fiskerierne og desuden forrættet alt det Arbeide som kunde tilkomme en retskaffen Dreng, saa paastoed han i Løn 10 Dr aarlig, derpaa har han i begge Aar ikke faaet meere en 2 Dr, saa ham resterer endnu 18 Dr. dog erindrede han endnu at have oppebaaret i næstleden Sommer nogle Rogn Penge som var 5 ort 3 sk, saa han med Rætte rester 17 Dr 13 sk. Anders Olsen tilstoed paa Rættens Tilspørsel, at Christen Joensen har rigtig disse 17 Dr 13 sk tilgode hos ham for sin Tieneste, men han kunde hverken skaffe Betaling eller Caution for samme. Christen Joensen maate begiære Dom i Sagen og paastoed Anders Olsen Lengenæs tildømt at betale ham hans Tilgodehavende 17 Dr. 13 sk samt erstatte ham Sagens Omkostninger med 4 Dr. Anders Olsen havde intet at tilsvare. Eragtet: Sagen skal i Morgen blive paadømt.

Tinget blev udsat til næste Dag, den 10de October, da rætten blev betient af Lars Thommesen Balsnæs i Stæden for Lars Michelsen Schaarnæs.

Anders Olsen Lengenæs havde ladet mundtlig indstævne Joen Persen Saltvig for udøvet Slagsmaal imod hans Kone, herfor at anhøre Vidner, lide Dom til Bøders Betaling og erstatte Sagens Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte Ejner Johansen og Lars Johansen Schiomæs, Joen Persen Saltvig mødte og vedtoeg Varsel, ligesaa begge Vidnerne. Citanten begiærede sine Vidner tagen under Eed og afhørte, og blev for Rætten fremstillet 1ste Vidnn, Ejner Johansen Schiomnæs, der aflagde sin corporlige Eed efter Lovens Forskrift og vidnde : at i næstleden Sommer var Vidnet med sin Broder Lars Johansen , efter den Sagøgte Joen Persens Forlangende, følgelig med ham til Lengenæs for at tilspørge Citanten Anders Olsen om han ville indrømme Joen Persens Søn den Deel i Gaarden Lengenæs som han havde tilbøxlet sig og Anders Olsen afstaaet for ham. Ved dette Spørmaal blev Anders Olsens Kone strax arrig, og viste 2de Gange Tegn til at ville slaae ham med en Tein Rok hun havde i Haanden, men endelig greb hun ham i Haaret, hvortil Joen Persen ikke giorde andet end han skuvede hende fra sig, saa hun faldt over Ende, dog uden at giøre sig nogen Skade. Videre saae ikke Vidnet og saae slet ikke at Joen Persen sloeg Anders Olsens Kone. Vidnet blev dimitteret.

2det Vidne, Lars Johansen Schiomnæs aflagde sin corporlige Eed og vidnede Ord for Ord enststemmig med forrige Vidne. Vidnet blev afskeediget.

Joen Persen nægtede at have slaaet Anders Olsens Kone og fandt ikke fornøden at svare videre til denne Sag. Anders Olsen som formærkede at de afhørte Vidner ikke kunde vidne om Slagsmaalet og har ikke heller vidste andre Vidner at faae førte til Sagens Oplysning, saae sig nødsagt t frafalde Sagens videre Drift og begiærede samme ophævet.

Eragtet: Denne Sag bliver efter Citantens eget Forlangende af Rætten ophævet.

Til Publication blev antagen: Fogden Lieutenant heides Bøxel Seddel af 30 Septbr. 1782 til Johan Andersen Gotlob paa 13 Mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Hildservig. Til Tugthuset 10 sk

Joen Persen Saltvig havde ladet mundtlig indstævne Anders Olsen Lengenæs for ære nærgaaende Ord, herover at anhøre Vidner og lide Dom for Sag og Omkostninger. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte Ejner Johansen og Lars Johansen, begge af Gaarden Schiomnæs. Den Sagsøgte Anders Olsen tillige med Vidnerne mødte og vedtoeg Varsel. Citanten begiærede Vidnerne tagen under Eed og afhørte. Som

1ste Vidne blev fremstillet Ejner Johansen Schiomnæs der aflagde corporlig Eed og vidnede : at i næstleden Sommer var Vidnet tillige med sin Broder Lars Johansen Schiomnæs i Følgeskab med Citanten Joen Persen og efter hans Forlangende paa Gaarden Lengenæs, da Joen Persen tilspurte Anders Olsen, om han ville indrømme Citantens Søn den Deel i Gaarden Lengenæs som han havde tilbøxlet sig og Anders Olsen havde afstaaet for ham. Ikke før var dette Spørsmaal af Joen Persen fremsagt, førend baade Anders Olsen og hans Kone overvældede Joen Persen med Ondskab og haarde Skieldsord, af hvilke Vidnet, der blev gandske forbauset over deres Støyen , ikke kunde erindre videre end det hørte at Anders Olsen sagde til Joen Persen: Du har handlet som en Misdæder. Det var ellers Vidnet bekiendt, at Joen Persens Søn havde bøxlet Anders Olsens Gaard, og at han i afvigte Vaar maatte reise derfra, formedelst Anders Olsens og hans Kones Ondskab. Vidnet blev dimitteret, da det ey vidste meere at vidne eller kunde erindre. 2det Vidne, Lars Johansen Schiomnæs aflagde sin corporlige Eed og vidnede Ord efter andet enstemmig med forrige Vidne, hvorefter det blev afskeediget. Joen Persen paastoed Dom i Sagen, at Anders Olsen maatte, formedelst sine brugte haarde Udtrykke tilkiendes at betale en anseelig Penge Mulct og erstatte ham Sagens Omkostninger med 6 Dr. Den Sagsøgte Anders Olsen blev af Dommeren tilspurt; Hvad han til Sagen havde at svare og til sit Forsvar at fremføre? Anders Olsen gav til Svar: at han intet videre havde at tilføye, uden at han af Afveyelse havde udtalt disse Ord imod Joen Persen, dem han nu forstoed. Joen Persen vedblev sin Paastand og indloed Sagen under Dom.

Eragtet: Sagen skal her paa Tingstædet blive paadømt.

Iver Ediesen Lech af Nyegaard mødte for Rætten og ædskede Sagen i Rætte imod Thor Nielsen Forselv, hvorhos han foregav, at da han ikke kunde komme saa betids tilbage fra Fiskeriet at han til dette Ting kunde faae indstævnet en ubenævnt Mand fra Virach og med Vidner faae ham overbeviist nu at han havde taget Citantens Baad fra Thor Nielsen, og at bemeldte Mand virkelig vidste at Baaden hørte Citanten til, saa maate han begiære Sagen til næste Ting udsat, for at faae Vidner hørte og Sagen ved Continuations Stævnemaal forfrisket. Thor Nielsen var ikke tilstaæde, men hans Kone Karen joensdatter mødte ved Rætten og meldte at en ubenævnt Mand fra Virach med 2de andre Mænd var hos hendes Mand at tage Baaden, den baade Comparentinden forbøed ham at tage, og det skeede ikke heller med hendes Mands Samtykke, uden at han til Slutning sagde til den ubenævnte Mand: at naar han vilde tage Baaden paa sin egen Hals, maatte han tage den. Det blev baade af hende og hendes Mand sagt ham og han vidste det end og forud at Baaden hørte Iver Lech til, deuagtet reiste han dog bort med Baaden. Sagen blev efter Iver Lechs Forlangende udsat til næste Ting.

Sagen Præsten Hr: Peder Arctander havde ladet mundtlig indstævne Joen Andersen Frostisen for resterende Offer og Rettighed, samt Nathold, herom at anhøre Procedure og Regning samt erstatte Sagens Omkostninger. Joen Andersen mødte ikke efter Paaraab, men Stævne Vidnerne Anders Jensen Lieland og Johan Olsen Lenvig bekræftede med corporlig Eed at have paa lovlig Tid og Stæd indstævnet den Sagsøgte. Citanten, iden den Sagsøgte ikke mødte, maatte forlange Sagen udsat til næste Ting, da han agtede at procedere Regning og plaidere Sagen til Doms. Eragtet. Den Sagsøgte, Joen Andersen Frostisen som efter lovlig forkyndt Stævnemaal ikke har mødt gives Lovdag i Sagen til næste Sommer Ting.

Hr. Peder Arctander havde ladet mundtlig indstævne Ole Persen Sandvigen for resterende Offer, Rættighed og Nathold herover at see Regning i Rætte lagt, samt lide Dom til Betaling og erstatte Sagens Omkostninger. Ole Persen mødte ikke efter Paaraab. At han var lovlig stævnet, det blev eedelig bekræftet af Stævne Vidnerne Anders Jensen Lieland og Johan Olsen Lenvig. Citanten begiærede Sagen udsat, siden den Sagsøgte ikke mødte. Eragtet, Lovlig indstævnte men ey mødende sagvolder Ole Persen Sandvigen gives Lovdag i Sagen til næste Aars Sommer Ting.

Præsten Hr: Peder Arctander havde ladet mundtlig indstævne Per Olsen Sandvigen for resterende Offer, Rættighed og Nathold, herover at see Regning i Rette lagt og lide Dom for Sag og Omkostninger. Per Olsen mødte og vedtoeg Varsel. Citanten paastoed at Per Olsen var skyldig 3 Aars Offer og Rættighedmed Offer, som tilhobe udgiør 3 Dr 3 ort 14 sk, og dette tilstoed Per Olsen rigtig at være. Citanten dernæst indloed Sagen under Dom, med Paastand, at Per Olsen maa tilkiendes at betale ham de paastævnte 3 Dr 3 ort 14 sl, samt erstatte ham Sagens Omkostninger med 2 dr. Per Olsen blev af Dommeren tilspurt: Om han kunde strax prestere Betaling eller antagelig Caution? Dertil han svarede: Ney! Thi blev Eragtet, Sagen skal her paa Ting Stædet blive paadømt.

Jægte Skipper Christen Munch mødte for Rætten og fremlagde sit skriftlige Stævnemaal af Dato 15de Julii 1782 hvorved han ikke sieler til de forhen anhørte, men endog videre afhørende Vidners Anhørelse, saavelsom til Doms Lidelse med videre havde indstævnet Hartvig Christensen Hveding Lieland i Anledning af en af ham forkommen Tendring. Citanten tilhørende. Som Vidne var under Falsmaals Straf indstævnt Casper Hansen Ramnæs. Stævnemaalet blev læst og tilført Acten #. Hartvig Hveding Lieland mødte ikke efter Paaraab, men Vidnet Casper Tronsen var tilstæde. At Hartvig Hveding :Lieland var lovlig stævnet det bekræftede Stævne Vidnerne Anders Jensen Lieland og Johan Olsen Lenvig med corporlig Eed. Vidnet Casper Tronsen Ramnæs blev fremkaldet for Rætten, blev formanet til Sandhed at vidne og aflagde derpaa sin corporlige Eed, hvorpaa det vidnede: at næste Løverdags Morgen efter Paaske næst afvigte Aar som Munches Tendring Fredagen forud var Hartvig Hveding forulykkrt, saae Vidnet at bemeldte Tendring kom drivende forbie Gaarden Ramnæs, og da den var kommet et Støkke inden for Gaarden stødte den an imod et Bierg og blev knuset. Vinden blæste samme Dag meget stærk, og Vidnet kunde ikke vide om det havde været mueligt for 4re Mand paa en Ottrings Baad at rædde Tendringen førend den stødte an. Næste Søndags Morgen efter kom Folk fra Hartvig Hveding og ræddede endeel Touv, Dræg og andet som kunde ræddes, men Fartøyet i sig selv var gandske knust. Vidnet blev dimitteret, da det ey vidste videre at vidne. Citanten maatte begiære at kunde prestere det paa Barøens Tingstæd begyndte Tingsvidne, forinden hvis Erhvervelse Sagen ikke kunde vorde sluttet. Eragtet. Lovlig indstævnte, men ey mødende Sagvlder Hartvig Christensen Hveding af Lieland gives Lovdag i Sagen til næste Ting.

Fogden Lieutenant Heide meldte for Rætten at han i Følge Amtets Ordre og til Justitiens Pleye havde ladet mundtlig indstævne Niels Thommesen Fremnæs, nu paa Tossnæs, at anhøre og lide Fornyelse paa en af ham under 5te Junii 1780 paa Lielands Tingstæd afsagt Dom, hvorefter han er tilkiendt at staae en Time i Gabestokken ved Anchenæs Kirke, at betale i Mulct til Stædets Fattige 5 Dr og til Skoele Kassen 5 Dr i Sagens Omkostninger 4 Dr 5 ort 4 sk til Citanten Hans Olsen Fagernæs, formedelst hans ubeskeedentlige Forhold udi Hans Olsens Huus. Niels Thommesen var ikke paa Tinget tilstæde, men at han var lovligen indstævnt, det bekræftede Stævne Vidnerne Anders Jensen Lieland og Johan Olsen Lenvig med corporlig Eed. Actor procederede den anmeldte Dom og paastoed samme fornyet. Dommen blev læst og Acten tilhæftet hvorefter Rætten Eragtede: Lovlig indstævnt, men ey mødende Sagvolder Niels ThommesenTossnæs gives Lovdag i Sagen til næste Ting.

Fogden Lieutenant Heide fremstillede for Rætten de 2de Mænd Mænd Niels Persen Løchvig og Edias Joensen Søer Schiombotten, hvilke han begiærede at vorde af Rætten tilholdte at aflægge deres Forklaring om hvad Skat de for dette Aar har oppebaaret af de Svenske Lapper som maatte have græsset deres Reensdyr paa Ofodens Fielde. Denne Qvæstion blev af Rætten fremsat for benævnte Niels Persen og Edias Joensen, som begge svarede: at de for dette Aar har ingen Reensdyr Skat faaet. De Svenske Lapper nægter og at betale Skat, foregivende at de betaler den i Sverrig. I dette Aar har ikun 2de Svenske Familier holdt sig her paa Fieldene. Derimod har de øvrige ikke opholdt sig her over 8te Dags Tid, førend de igien have nærmet sig til de Svenske Grændser.

Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt af Mallena Mortensdatter Bieldgam imod Thommes Svendsen Strand for ærerørige Ord og som ingen af Parterne mødte, henstaaer Sagen til næste Ting.

Fogden Lieutenant Heide fremlagde til Examination inden Rætten en af Skovs-Opsyns Manden Axel Olsen Elvegaard med Haand og Segl edelig bekræftet Designation over den af ham oppebaaren Recognition for udført Tømmer og Baader af Elvegaards Almindings Skov, hvorfor han begiærede bemeldte Axel Olsen paaraabt. Axel Olsen mødte efter Paaraab, og efter at Designationen for ham var oplæst vedgik Designationens Rigtighed, at han ey har oppebaaret videre Recognition end de paa Designationen anførte 1 Dr 18 sk.

Derefter bleve de til Doms optagne Sager paakiendte saaledes:

1. Udi Sagen anlagt af Ole Johansen Lille Harriangen imod Qvinden Karen Andersdatter Lille Harriangen for Skieldsord afsagt saadan

Dom: De paa næstafvigte Sommer Ting afhørte 2de Vidner, Johan Olsen Lenvig og Ole Haldorsen Laxaae have begge under deres Ed og enstemmigen bekræftet: at de i næstleden Foraar otte Dage før Pintse Helgen indfandt sig udi den Sagsøgte Karen Andersdatters Huus at stævne hende for en Sag som Citanten Ole JohansenLille Harriangen havde imod hende villet anlægge, udbrød Karen Andersdatter udi disse Stævne Vidners Overværelse med disse Ord: at Citanten Ole Johansen har været en gammel Tyv. Hun har og i Gaar for Rætten ikke nægtet. at hun paa den ommeldte Tid tillagde Ole Johansen det Prædicat af en gammel Tyv. Naar hun saaledes har kaldet Ole Johansen en gammelø Tyv. kan Meningen af dette Udftryk ikke udtydes anderledes. end at Ole Johansen har været genegen til og ofte begaaet Tyverier, og altsaa burde ansees for en iinfam og æreløs Mand. Naar han derfore havde været fældet ligsaa lidt som Karen Andersdatter har beviist denne sin ærerørige Beskyldning og med Contra Stævnemaal søgt at gotgiøre sit Udsagns Rigtighed, saa meget mindre burde hun være at undskylde, da hun offentlig og i Vidners Overværelse har skieldt Ole Johansen for en Tyv, og søgt at laste hans Ære og Lempe. Thi en Tyv bliver en infam Person og findes derfore i Lovens 6te B: 21de Cp: 2den Art: anført blant de æreløse Prædicata som den ene kand tillægge den anden og naar saadant ikke kand beviises , bør den Sigtede, efter citerede Lovs Art, at bøde sine tre Mark. Efter denne Lovens art, confereret med den næstfølgende 2den Art havde Dommeren god Føye at ansee og dømme den sagsøgte Karen Andersdatter, men i Betragtning af de farlige Følger af Infamie finder han sig beføyet at mitigere Straffen og saaledes at

Kiende for Ræt

at Karen Andersdatter Lille Harriangen bør for hendes grove og ærenærgaaende Beskyldning imod Citanten Ole Johansen, at staae en Time i Gabestokken ved Anchenæs Kirke, og desuden at betale i Mulct til Anchenæs Sogns Fattige 5 Dr og til Skoele Kassen sammestæds 5 Dr. Endelig bør og Karen Andersdatter Lille Harriangen at erstatte Citanten Ole Johansen denne Sags Omkostninger, nemlig Skrive- og Forseglings Penge for Tingsvidne og Dom 1 Dr 4 ort 8 sk. Stemplet Papiir til Dommen 1 Dr, Dito til Lovdagen 12 sk, for Stævningens og Lovdagens Forkyndelse 2 Dr, samt udi Kost og Tæring til Citanten 1 Dr, tilsammen 5 Dr 5 ort 4 sk, Hvilke Bøder og Omkostninger der tilhobe udgiør 15 Dr 5 ort 4 sk, bør med den øvrige Dommens Indhold fuldbyrdes og udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Nam og Execution efter Loven.

2. Sagen anlagt af Christen Joensen Saltvig imod Anders Olsen Lengenæs for Tieneste Løn blev saaledes Dømt og afsagt: Til dette Høste Ting har Christen Joensen Saltvig indstævnet Anders Olsen Lengenæs for 2de aars resterende Tieneste løn hvorefter det ved den i Gaar skeede Afregning imellem Perterne inden Rætten er befunden og af Anders Olsen selv tilstaaet, at Christen Joensen for disse 2de Aars Løn har tilgode 17 Dr 13 sk, hvilke Anders Olsen hverken kunde betale eller skaffe Caution for, og som derfore Christen Joensen har forlangt Rættens Assistance til sin Ræts Erholdelse, saa Kiendes for Ræt. at Anders Olsen Lengenæs bør til Citanten Christen Joensen Saltvig betale de ham tilgode kommende 17 Dr 13 sk for hans Tieneste, samt erstatte ham Sagens Omkostninger af Skriver Penge og Forseglings Papiir 5 ort 4 sk, stemplet Papir til Doms Acten som udgiør 2de Ark 2 ort, i Stævnings Penge 4 ort 8 sk, samt i Kost og Tæring til Citanten 4 ort, tilsammen 2 Dr 4 ort 8 sk, og bør denne Dom, hvis udgiftes Indhold bliver tilhobe 19 Dr 5 ort 5 sk af Anders Olsen Lengenæs fuldbyrdes inden 15 Dage efter dens lovlige Forkyndelse, under Nam og Execution efter Loven.

3. Udi Sagen anlagt af Sogne Præsten Hr: Peder Arctander imod Per Olsen Sandvigen for Gield blev afsagt saadan

Dom:

Da den Sagsøgte Per Olsen Sandvigen har i Dag for Rætten tilstaaet at være til Citanten Hr: Peder Arctander skyldig 3 Dr 14 sk for 3de Aars resterende Offer, Rættighed og Nathold, hvilke han hverken har kundet betale eller stille Caution for, og Hr: Peder Arctander derfore har funden sig beføyet at begiære Dom i Sagen, saa Kiendes for Ræt: at Per Olsen Sandvigen bør til Citanten Hr: Peder Arctander betale ikke allene den paastævnte Gield 3 Dr 14 sk, men endog Sagens Omkostninger af Skrive- og Forseglings Penge 5 ort 4 sk, stemplet Papiir 2 ort til Dommeren da den neppe vil udgiøre over et Ark, og i Stævne Penge 4 ort 8 sk tilsammen 2 Dr 12 s,, hvilkem Doms Indhold der tilhobe udgiør 5 Dr 4 ort 10 sk, bør af Per Olsen Sandvigen betales inden 15 Dage efter dens lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Loven.

4. Udi Sagen anlagt af Joen Persen Saltvig imod Anders Olsen Lengenæs for ære-nærgaaende Ord blev afsagt saaden

Dom:

Af de 2de i Dag Edelig afhørte Vidner Ejner Johansen og Lars Johansen Schiomnæs findes det enstemmigen bekræftet at da de næstleden Sommer i Følgeskab med Joen Persen Saltvig og efter hans Forlangende reiste til Lengenæs, og Joen Persen da i Vidnernes Overværelse, tilspurte den Sagsøgte Anders Olsen Lengenæs: om han vilde indrømme Citantens Søn den Deel af Gaarden Lengenæs som han havde bøxlet og Anders Olsen havde afstaaet for ham, brød Anders Olsen strax ud med en stoer Ondskab, overvældede Citanten Joen Persen med følgende Skieldsord og sagde: at han Joen Persen, havde handlet som en Misdæder. Anders Olsen har og selv for Rætten tilstaaet at have brugt disse Ord imod Citanten og at have udtalt samme i Overilelse, det han har forbrudt. Dommeren finder sig heraf beføyet saaledes at

Kiende for Ræt: at Anders Olsen bør for sine grove og utilbørlige Ord imod Ciyanten Joen Persen at betale til Sognets Fattige 3 Dr og til Skoele Kassen 3 Dr. Ligesaa bør han erstatte Citanten Sagens Omkostninger af Skriver- og Forseglings Penge for Tingsvidne og Dom 1 Dr 4 ort 8 sk, Stemplet Papiir til Dommeren 1 Dr, for Stævningens Forkyndelse 5 ort samt for Kost og Tæring til Citanten 4 ort, tilsammen 4 Dr 1 ort 8 sk; hvilke Bøder og Omkostninger der tilhobe beløber til 10 Dr1 ort 8 sk. Anders Olsen Lengenæs bør udrede indnen 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Nam og Execution efter Loven.

Fogden Lieutenant Heide fremlagde til Examination inden Rætten sin forfattede Restance over de kongelige Skatter for 1782, beløbende til 56 Dr 27 sk, som af ingen blev imodsagt.

Fogden Lieutenant Heide begiærede den tilstædeværende Almue tilspurt: om nogen enten til Bøxel eller Græsleyes Svarelse ville antage Gaarden Rombachsbotten , som nu er øde? Efter Opraab meldte sig ingen, som bemeldte Gaard vilde tiltræde imod Bøxel, men Iver Lech af Nyegaard gav dette Tisvar: at hvis ingen Bøxlende skulle indfinde sig, hvorom han tvilede, siden Gaarden er meget ringe vilde han til næste Aar optage Gaarden i Brug imod Græsleye af 48 sk, ligesom han og i dette Aar har brugt samme.

For Rætten meldte sig som trængende til Baader til deres Nærings Fortsættelse på Søen, samt Tømmer , Nemlig: Joen Andersen Narvig 4 1/2 Tylt Tømmer af Elvegaards Skov, Eric Ediasen Sletjord 1 Sexring sammestæds, samt Morten Hansen Kleven og Eric Persen Botten hver en Ottrings Baad af Saltdaens Skov. Derefter blev anmeldte at være trængende til det forlangte, og ey at have ført ulovlig Trælast Handel.

Ingvold Christensen Kongsbach fremviiste inden Rætten Hudene af 2de halv-voxne Biørne, hvilke han for en Maaneds Tid siden havde skudt i Kongsbach Marken, hvilket blev af Laug Rættet og Almuen bekræftet rigtig at være, og blev derpaa Hudene forseglede og Skud Penge 2 Dr ham leveret.

Til Laug Rætte for 1783 opnævnt: 1. Anders Nielsen Balsnæs

2. Lars Nielsen ibidem

3. Niels Haldorsen Arnæs

4. Ole Jansen Diubvig

5 Jens Albrigtsen Pundsvig

6. Amund Amundsen Hachelstrand

7. Michel Persen Schaarnæs

8. Rasmus Olsen Tiellebotten

Til Stævnings- og Vurderings Mænd:

1. Johan Olsen Lenvig

2. Anders Ejnersen ibidem.

Efter Paaraab havde ingen videre ved Rætten at erindre, thi blev Tinget i Kongens høye Navn ophævet.