1777 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1777[rediger]

Anno 1777, den 10de Junij blev paa Gaarden Lieland det ordinaire Sommer-, Sage- og Skatte-Ting begyndt med Ofoden Fierdings Almue og blev æret af Kongl. Mayests Foged Hr. Lieutenant Hans Casper Hejde. Da Rætten blev betient af den constuerede Sorenskriveren Rosenvinge med otte Eedsorne Laug-Rættes Mænd:

1. Peder Larsen Elvegaard borte, istæden Carl Caspersen Medbye

2. Peder Nielsen Elvegaard

3. Edias Joensen Schiombotten

4. Lars Axelsen Tømmeraas

5. Axel Axelsen Gilschevig

6. Christopher Axelsen Lille Kragberg

7. Ole Johansen Lille Harriangen

8.Henrich Michelsen Tortenaas De sidste syv aflagde nu Laugrættes Ed, da de ey før har betient Rætten.


Da Rætten var sat og Tingfred lyst, fremlagde Fogden Lieutenant Hejde til Publication og oplæsning inden Rætten:

1. Rappels og General Gordons Patent for alle de af Norge undvigte og med eller uden Tillade udeblevne Søe-Folk, dat.: 13de Jan. 1777.

2. Dito for det fra Landlægderne i Norge siden 1748 Aars udgang undvigte og imod eller uden Tilladelse udeblevne Mandskab. Dat.: 30te Jan 1777.

3. Placat hvorledes med Mandskabet ved Søe- og Landlægderne i Norge skal forholdes, dat.: 2den Jan. 1777.

4. Admiralitetets Collegii Placat, at intet Skib maa føre Flag, Vimpels Giøs eller andet, uden de som Forordningen af 11te Julij 1748 under Straf af 50 dr. med videre, dat.: 6te Decbr. 1776.

5. Kongelig Rescript til Amtmand Tieldsted i Findmarken, hvorledes med Tyvs Sager sammestæds skal forholdes, dat.: 2den Maij 1776.

6. Dito til Sr. Conference-Raad og Amtmand Schelderup angaaende Missions, Kirkernes Separations og Opbyggelse i Nordlandene, dat.: 20de Novbr. 1750.

7. Dito hvad Rættens Betiente skal nyde for at skyldssætte Rydnings, Pladser, Selv-Eyere tilhørende, dat.: 18de Septbr 1776.

8. Amtets Pro Memoria, dat.: 5te Maij 1771, hvorved en Person, navnlig Ulrich Christjan Hede, Afstraffelse i Anledning af sin Falske 10 dr Banco-Seddel.

9. Amtets Repartition over Delinqvent-Omkostninger i Nordlands Amt beløbende til 301 rd 2 ort 3 sk, dat.: 20de Febr. 1777.

10. Amtets pro Memoria, dat.: 8de April 1777, at alle der indsender Ansøgninger til Amtet Erklæring, lader med samme følge Gienparter.

11. Dito, dat6te Maij 1777 med Cammer-Collegii indsluttede Resolution af 1te Martij h.a. angaaende adskilligt i Nordlandenes Almindings Skove betreffende.12. Amtets Pro Memoria dat.: 29de Martij 1777 angaaende Birke-Skovenes Besparelse her i Amtet.

13. Dito, dat 5te Maij 1777 med Kammer.Collegii Resolution under 23de febr. næstforhen, der beordrer Sorenskriveren her i Amtet at forskrive Stemplet Papier fra Bergen imod at stille Caution.

14. Dito, dat.: 16de Decbr. 1776 der indeholder Forbud for Jægte-Skippere paa deres Jægter at indtage u-bepasserede Personer til eller fra Nordland.

15. En af Fogden Lieutenant Hejde til Ole Ingebrigtsen udstæd Bøxel Seddel, dat.: 10de Octbr. 1776 paa 1 Pund Fisk, Kongens Godsi Gaarden Bierchevig. Til Tugthuset 10 sk.

16. En af Dito til Lars Erichsen udstæd Bøxel Seddel, dat 10de Octbr 1776 paa 21 Mk Fisk, Kongens gods, i Gaarden Hildervig. Til Tugthuset 10 sk.

17. En af Dito til Ole Joensen udstæd BøxelSeddel dat.: 10de October 1776 paa 12 mk Kongens Gods i Gaarden Fremnæs. Til Tugthuset 10 sk.


Videre blev publiceret en af forrige Foged, Kammer Raad Hysing, til Henrich Michelsen udstædet Bøxel Seddel, dat. 14de October 1773 paa 12 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Tortenaas. Til Trundhiem Tugthus.

Dernæst blev Ledingen af Boemænd og Søe-Finner i denne Fierding for dette Aar lignet og lagt af Sorenskriveren og Laug Rættet, som efter Mandtallets udvis beløber til 45 voger 1 pd 9 mk. Ligesaa Qværne-Skatten i denne Fierding for dette Aar, der beløber til 8 dr. 2 sk.

Da det var silde, blev Tinget til i Morgen udsat. ---


Næste Dag, den 11te Junij, blev Tinget for Ofodens Almue fremholdet, og Rætten betient af mig, Rosenvinge, med de i gaar benævnte Laug-Rættes Mænd, undtagen at i Carl Caspersen Medbyes stæd var til stæde Joen Olsen Stor Kragberg. Til Publication blev fremlagt.

En af Fogden, Lieutenant Hejde til Niels Nielsen udstæd Bøxel Seddel, dat. 14de April 1777 paa 1/2 vog Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Fagernæs, imod aarlig Kaar af Gaarden til Opgiveren Hans Olsen. Til Tugthuset 12 sk.

I Anledning af en Sorenskriveren fra Hr. Amtamand de Knagenhielm tilstillet Ordre under Pro Moria af 20de Febr. 1777, hvormed han er bleven beordret over alt paa dette Aars Sommer Tinge i Salten inden Rætten at examinere de fra forrige Foged, Kammer Raad Hysings tid udestaaende Skatte Restancer, og efterat samme ere med vedkommende Skatte-Bøger bleven confererede over hvad i saa fald passerer at udstæde et lovskikket Tingsvidne, fandt Dommeren sig beføyet at paaraabe og fremstille for Rætten følgende Almues Mænd af denne Fierding, hvilke efter den fra Amtet tilstillede Designation befandtes at Reste-Skatten fra benævnte Kammer Raad Hysings betienings Tid, nemlig: Joen Axelsen Lillevig, anført paa Designationen at Reste 1 dr. 75 sk, Nathanael Hansen Fremnæa,2 dr., Christen Olsen Lengenæs for 4 dr., Andreas Ericsen Fagerjord 6 dr. og Niels Larsen Lille Harriangen 2 dr. 70 sk, af disse vare ikke tilstæde efter Paaraab, Christen Olsen Lengenæs og Niels Larsen Lille Harriangen, men de øvrige presenterede sig for Rætten, hvilke hver i sær, angaaende de, dem til ansvar beregnede Skatter fra Kammer Raad Hysings tid, aflagde følgende Rigtighed og Declaration:

Joen Axelsen Lillevig fremlagde efter Paafordring, at ham til Ansvar er anført Skatte Restance for Aaret 1773 af 1 dr. 75 sk, hvilke findes af ham at være i Gaar her paa Tinget betalte og af Fogden, Lieutenant Hejde udi Skatte Bøgerne qvitterede.

Ligesaa fremlagde Nathanael Hansen Fremnæs Lieutenant og Fogden Hejdes egenhændige Qvittering af Gaar Dags Dato, som viser at Nathanael Hansen har til ham rigtig betalt for Selv-Foster-Skat beregnende 2 dr fra Kammer Raad Hysings tid.

Men Anders Erichsen Fagerjord kunde intet Bevis fremskaffe for at have betalt de ham til ansvar beregnede 6 Rdr. hvilke befandtes aaben i hans Skatte-Bog fra Aaret 1773, og ligesom Anders Erichsen ikke havde det mindste at indvende imod denne Restances Rigtighed, saa belovede og declarede han inden Rætten, gandske vist til næste Høste-Ting at betale disse 6 Rdr til Fogden. Angaaende Niels Larsen Lille Harriangen forklarede Laug-Rættet og tilstædeværende Almue: at i Aaret 1774 om Vaaren gav Gaarden op en anden imod aarlig Kaar, og opholder sig endnu paa Gaarden, og ere efter deres Skiønne og vidende, hans Omstændigheder ikke saa slette at han ej gierne kan ansees vederhæftig nok til at betale de på Skatte-Restancen anførte 2 dr. 70 sk. Men derimod kunde ingen forsikre om Christen Olsen Lengenæs eller Kongsbach, hans Formuenhed til at betale de paa Restancen beregnede 4 Rdr, for Selv-Foster-Skat, da han nu er temmelig til Alders og svag og formaaer ikke at arbeide meget, hvorved han kunde fortiene sit Livs Ophold, som han nu for det meste nyder hos sin Svoger paa Kongsbach. Men da saa vidt passeret, mødte Christen Olsens Broder, Anders Olsen Lengenæs og Svoger Christen Gabrielsen Kongsbach, hvilke begge formodede, at Christen Olsen ville til næste Høste-Ting afbetale disse omrørte 4 Rdr, omendskiønt hans Tilstand ikke er formuende.

Videre var ey ved Skatte-Restancen for denne Fierding at erindre, hvorfore dette passerede blev sluttet og skal i Form av et lovskikket Tingsvidne blive af Rætten udstædet beskreven.


For Rætten sitterede sig Skipper Hans Monsen Virak af Ofodens Fierding, hvilken paa egne og Broderens, Peder Monsens Virak Vegne: da de i lang tid har haft Jægte-Brug sammen, anmeldte at de ere for nærværende tid høylig trængende til en Jægt af 19 Alens Kiøl at faae bygget i Beyerens Almindings Skov, hvilket Fartøy de nu ufeylbarig behøver, saa fremt Almuens Gods ey inden kort tid skal befrygtes at blive liggende hiemme, siden deres store Jægt er saa forfalden at den inden et Aar eller to vel bliver aldeles u-tienlig til at føre deres Befragteres Gods til Bergen, og det er i sig selv en bekiendt Sandhed, at Comparenten og hans Broder Peder Monsen har et ældgammelt Bøygdefahr her i Fierdingen og har stedse besørget Almuens Gods til Bergen, nemlig: deres af Anchenæs Menighed.

Dette Hans Monsens Andragende blev for Almuen oplyst og fremsat til deres og Laug-Rættets Besvarelse, og blev befunden rigtig, da alle tilstædeværende declarerede: at Skipper Hans Monsen og Broderen Peder Monsen Virak, der har Jægtebrug sammen, ere trængende til den forlangte Jægt af omrørte Størrelse i hvis Mangel Almuens Gods kand inden kort tid befrygtes at blive liggende hiemme fra Bergen, da deres store Jægt er allerede saa affældig at den snart vil blive uduelig til saadan lang Rejse. Hans Monsen begiærede dette passerede meddelt beskreven i Form af et lovskikket Tingvidne, som af Rætten blev belovet.


Tollev Juel Kiørnæs af Løddingen Menighed mødte her for Rætten og anmeldte: hvorledes han til et Tingvidnes Erhvervelse har fundet sig beføyet at indstævne Jochum Hansen Kobbevig af berørte Løddingen Menighed for grove og fornærmelige Ord, og derom at anhøre et under dette Forum herhørende Vidne.

Som Vidne var under Falsmaals Straf indstævnet Skipper og Lensmand Christen Hveding Lieland, som tillige med Jochum Hansen ikke mødte efter Paaraab, da de begge bleve angivne at være henrejste. Stævne-Vidnerne, Jonas Knudsen Sommersæt og Per Christensen Lille-Botten bekræftede med Saligheds Eed at have paa lovlig tid og Stæd indstævnet den Sagsøgte Jochum Hansen at møde i denne Sag, og det samme blev ligeledes i henseende til Vidnet Christen Hveding. Endeligen bekræftet af Stævnings-Mændene Jonas Erlandsen Torrestad og Anders Jensen Lieland. Tollev Juel begiærede de udeblevne pleyede med Laugdag og Forelæg til næste Høste-Ting, hvorefter Rætten saaledes eragtede:: Lovlig indstævnte men ey mødende Sagvolder Jochum Hansen Kobbevig, gives Rættens Laugdag til dette Aars Høste-Ting at møde her paa Tingstædet og være tilstæde ved det indstævnte Vidnets Afhørelse om ham ved samme skulle have noget at erindre. Til samme Tid og Stæd bliver og det indstævnte og udeblevne Vidne, Christen Hveding Lileland, forelagt under Falsmaals Straf, at møde og aflægge Eedelig Vidnesbyrd i Sagen.


Hans Olsen Fagernæs anmeldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Maren Jensdatter Anchenæs for ærerørige Beskyldninger, derom at anhøre Vidner, udstaae Examination og lide Dom til Undgieldelse med Sagens Omkostninger at erstatte. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte, Eric Carlsen Fremnæs,og hans Kone Else Jensdatter og Christen Joensen Narvig, ligesaa til Vedermæle Maren Jensdatters Mand, Hans Henrichsen Anchenæs. De indstævnte mødte alle, og vedtoeg lovlig Varsel, naar undtages Vidnet Else Jensdatter, for hvem Stævnemaalets Forkyndelse blev eedelig bekræftet af Stævne-Vidnerne, Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland.

Citanten begiærede først de mødende Vidner tagen under Eed og Examination, og da Eedens Forklaring af Lov-Bogen var for dem begge forelæst og de til Sandheds Bekiendelse vare formanede, blev fremstillet:

1te Vidne, Eric Carlsen, Fremnæs, der aflagde sin corporlige Eed og saadant Vidnesbyrd: Vidnet kunde ikke tilvisse erindre Tiden men det var i næstleden Vinter, sikkert et Aar siden, at Sagvoldersken Maren Jensdatter var i Vidnets hus paa Fagernæs, da hun iblandt andet Snak fortalte: at Citanten Hans Olsen Fagernæs holdt besynderlig af en hos ham værende Tieneste-Pige frem for de andre Tienerne, og at han havde Sammenlag med hende. Dette formærkte ey Vidnet at være af hende udtalt i nogen ond Mening, da det var talt i Fortroelighed til Vidnets ene som er Maren Jensdatters Søster, saa at da Vidnet tiltalte hende for dette, og undskyldte Citanten tougde hun stille, og, har Vidnet hverken før eller siden hørt hende tale noget til Hans Olsens Fornærmelse. Efter adskillig fremsatte Qvæstioner havde Vidnet ey videre i denne Sag at forklare, og blev derpaa dimitteret.

2det Vidne, Christen Joensen Narvig blev dernæst fremstillet for Rætten, og da han havde med oprakte Fingre aflagt Saligheds Eed, provede han gandske enstemmig med forrige Vidne Eric Carlsen, eftersom dette vidne var paa selv samme Tid og Stæd tilstæde og var i Eric Carlsens tieneste, da de omprovede Ord blev af Maren Jensdatter udtalte om Citanten Hans Olsen og hans Tieneste-Pige. Og videre havde ikke Vidnet hørt eller vidste at forklare. Det blev igien dimitteret.

Sagvoldersken Maren Jensdatter blev dernæst fremstillet for Rætten og examineret, da hun paa Dommerens tilspørgelse tilstoed at have i ubetænksomhed udtalt de af Vidnerne omprovede Ord, og hertil havde Citanten Hans Olsens egen Tieneste-Piges Udsagn givet Anledning, da denne Pige havde sagt, at hun ikke kunde komme til Guds Bord fordi hun havde Ord for at ligge inde med sin Husbonde, Hans Olsen. Citanten havde ey denne ...., videre at erindre ved Sagen, uden at han begiærede det udeblevne Vidne til næste Høste-Ting forelagt at aflægge Vidnesbyrd til Sagens ydermere styrke. Rætten eragtede: Lovlig Indstævnte men udeblevne Vidne, Else Jensdatter Fremnæs, forelægges under Falsmaals Bøders Straf at møde til næste Høste-Ting at aflægge eedelig Vidnesbyrd i denne Sag, da og Sagvoldersken Maren Jensdatter Anchenæs med hendes Værge og Mand, Hans Henrichsen, haver at møde uden nogen foregaaende Varsel.


Da det var silde, blev Tinget til næste Dag videre udsat.


Næste Dag den 12te Junij blev Sage-Tinget for Ofodens Fierding continueret, og Rætten betient under det det i gaar anførte Laug-Rætte, og først inden Rætten anvist af Lars Nielsen Evenæsmark Huderne af en fuldvoxen og stoer Hun-Biørn og af 3de halv-voxne Biørne-Unger, hvilke han foregav at have i næstleden Høst ved Helgemisse-tid skudt i Gaarden Strands Udmark her i Fierdingen, og som dette hans Andragende blev befunden rigtig, samt af Laug-Rættet og Almuen bekæftet blev Huderne forseglede og Skud-Penge 5 rd ham af Fogden Lieutenant Hejde leverede.

Ligesaa fremstillede sig for Rætten Carl Carlsen Væggen og anviste Huden af en stoer fuldvoxen Biørn som han næstleden Høst havde fanget i Baas oppe i sin egen Mark, hvilket hans Andragende ligeledes blev befunden Rigtig, og Skud-Penge 2rd ham derfor leveret.


Dernæst blev dette Stæds Ting-Fattig Bøsse af Fogden og Sorenskriveren aabnet, i følge Hr. Amtmand de Knagenhielms Ordre derfore af Lieutenant og Foged Hejde og inden Rætten foreviste under Pro Memoria af 17de febr. 1777, hvorefter i følge Hr Kaurins Ansøgning til Amtet er anordnet, at for en af Steegens Menighed Spedalsk Menigheds Lem, ved Navn Jacob Olsen, hans Indlemmelse udi St. Jørgens Hospital i Bergen, skee, udbetales af hvert Stæds Ting-Fattig Bøsse 1 1/2 rd. Udi Bøssen blev da forefunden contant 14 Rdr, deraf imodtoeg Lieutenant Hejde 1 rd 3 sk til den Spedalsk Jacob Olsens Indtagelse i Hospitalet, og de øvrige 13 rd bleve til ham leverede at henlægges udi den hos Hr. Amtmanden de Knagenhielms bevarede generale Fattig-Cassa.


Edias Joensen Schiombotten i hans Stæd Rætten nu blev betient af Ejner Jensen Emmenæs, sieterede sig for Rætten og anmeldte at have ladet mundtlig indstævne sin Naboe Ole Hartvigsen for Fornærmelse paa Ager og Eng. Derom at anhøre Vidner og lide Dom og betale Sagens omkostninger. Som Vidner var under Falsmaal indstævnet: Lars Andersen Tømmernæs og Joen Nielsen Forsaae. Alle Indstævnte mødte efter Paaraab og vedtoeg lovlig Varsel. Efter Citantens begiær blev først Vidnerne fremkaldede til Eed og Vidnesbyrs Alæggelse, og derpaa fremstillet 1te Vidne, Lars Andersen Tømmernæs, der aflage sin corporlig Eed og provede saaledes: I Fior Vaar var Vidnet efter Citantens begiær paa Gaarden Schiombotten at besigtige en af hans Agre, som Sagvolderen, Ole Hartvigsen, havde pløyet ned paa da Vidnet befandt, at Ole Hartvigsen havde pløyet ned paa Edias Joensens Mark omtrent en Favn i længden og fem favne i Bredden. Ligesaa var Vidnet ligeledes der paa Gaarden efter Citantens Begiær i næstleden Sommer strax efterat Slot-Aanden var begyndt, da Vidnet saae at Ole Hartvigsen havde slaaet ned paa Edias Joensens Enge-Mark og taxerede Vidnet det slagne fór at beløbe sig til et Læs raat Fóer. Vidnet boer ikke langt fra Schiombotten og veed derfore, hvorvidt enhver Opsidders Enemærker strækker sig. Men ved de af Vidnet giorte Befaringer var ikke Ole Hartvigsen nærværende ey heller ved Varslet at være tilstæde, saa vidt Vidnet var bekiendt. Vidnet blev derpaa dimitteret, og fremstillet

2det Vidne, Joen Olsen Forsaae, der efter at have aflagt sin Saligheds Eed efter Lovens Formeld, provede ligesom forrige Vidne, at have i næstleden Vaar- og Slot-Aandens tid seet og taxeret den af Ole Hartvigsen imod Edias Joensen tilføyede Skade, hvilken dette Vidne havde taxeret af sammen Betydenhed som forrige Vidne, men Vidnet var gandske allene, da disse Besigtigelser var afgiort, og hverken forrige Vidne eller Ole Hartvigsen var den Tid tilstæde, men Vidnet var af Edias Joensen kun løselig ombedet at taxere denne tilføyede Skade. Vidnet blev igien dimitteret.

Ole Hartvigsen havde intet vigtigt at erindre imod Vidnernes Udsagn uden at de vare Enkelte, og altsaa formodede at deres Vidnesbyrd ey ville reflecteres. Citanten Edias Joensen reserverede sig at fremkomme med sin Paastand til Doms til næste Høste-Ting da, Ole Hartvigsen blev paalagt uden nogen videre Varsel at blive ved Sagens Endelighed tistæde.


Fogden, Lieutenant Hejde, i anledning af at han formedelst contrai Veyr ey kunde ankomme her til Tingstædet ved næstleden Aars Høste-Ting og ey kunde faae de til hans forrige Aars Aller- underdanigste Regenskab henhørende Tingvidner og Bielager, examinerede og attesterede fremlagde nu i saadan Hensigt følgende Mandtaller:

1. Mandtal over Hans Mayts ødeliggende Gods i denne Fierding 1776, som blev befunden rigtig.

2. Dito over Svenske Lapper som have 1776græsset deres Reensdyr her i Fierdingen, som var rigtig, undtagen at Anders Persen Snejsens Enke hører ikke til denne men til Hægstad- Fierding.

3. Dito over bortbøxlede Gaarder af Hans Maysts Gods 1776, som beløber sig til 1 vog 2 pund 12 mk. og i Penge til 9 dr. 16 sk. Samme blev befunden rigtig.

4. Dito overOdels og Selv-Eyer Godset i denne Fierding 1776, som blev rigtig befunden.

5. Dito over Grund-Frelse af Roer-huse i Schraaven 1776 blev rigtig befunden.

6. Dito over Søe-Finne-Skatten for 1776, som af Rætten blev lignet og beløber til 6 dr. 40 sk. og

7. General Tingvidne som paa 1776 Aars Høste-Tinge i Salten, her undtagen, blev examineret, vor 13 Jægter findes paa 1776 Aars Høste-Ting for Tiellesunds Fierding i Justits-Protocollen paa Folio 146 indførte. Samme blev nu til Almuens og Laug-Rættets Besvarelse fremsatte, og dertil følgende Svar givet: Til de 12 første Poster blev svaret at intet af det omspurte forefaldt i Aaret 1776, og til 13de Post at Giæstgivere her i Fierdingen var i Aaret 1776 ey flere end Christen Hveding Lieland, og Jægte-Skippere vare bemeldte Christen Hveding, Ole Knudsen Bieldgam og de 2de Brødre Peder Monsen og Hans Monsen Virak der har Jægte-Brug sammen, men af disse havde ingen flere end en Jægt nogen Stævne til Bergen Strandsiddere og Selv-Foster-Karle fandtes ikke heller her i forrige aar.


Hr. Lieutenant og Foged Hejde var begiærende Laug-Rættet og den tilstædeværende Almue tilspurgt: om de ere vidende, at Tyveri-Delinqventindrene, Valbor Hansdatter Anchenæs og Lisbeth Larsdatter Hergotten, der saavel ved Ober- som Under-Rætten ere tildømte, formedelst forøvede Tyverier at betale Tviegields, den første 14 dr. 40 sk. og den sidste 5 dr. 72 sk, og desuden at have deres Hovedlodder forbrudte, ere noget eyende til denne Tviegields Afbetaling, eller ikke? Af Laug-Rættet og Almuen blev svaret: at ingen af disse Qvindes-Personer eyer noget til den omrørte Tviegield at udreede, og er for nærværende Tid Lisbeth Larsdatter Hergotten et almisse Lem og anfægtet af Spedalsk Syge, og har intet til Livs Ophold, uden hvad hun nyder af Almuen. Herom var Lieutenant Hejde en Ting-Attest begiærende, som Rætten belovede at udstæde.


Sagen anlagt næstforrige Aars Høste-Ting af Ole Severin Kildahl imod Ole Meyer Taraldsvig for ærerørig Beskyldning blev paaraabt, og som ingen af Parterne mødte, blev den til næste Ting udsat.


Lieutenant Hejde ædskede Sagen i Rætte imod Peder Larsen Torrestad i Anledning af Delinqventen Johannes Christophersen og anmeldte at have ved Continuations Stævning forfrisket Sagen og indstævnet Sagvolderen at anhøre videre Vidner og lide Dom efter Hover-Stævnemaalets Formeld. Da og som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnte Jacob Joensen Ramnæs, Elen Rasmusdatter Torrestad, Berithe Ingebrigtsdatter Torrestad, Klokkeren Niels Arentsen Seyer med Kone Ane Maria Seyer og Luesi Ejnarsdatter Schar, hvilke mødte og vedtoeg Varsel, naar undtagen 2det Vidne Jacob Joensen Ramnæs og Berithe Ingebrigtsdatter Torrestad. Men som Kl var nu allerede Et på Natten og Betienterne maa strax rejse herfra, da i Morgen skal holdes Ting for Tiellesunds Fierding, saa fandt Rætten sig beføyet at udsætte denne Sag til næste Høste-Ting da Stævnemaalet bliver imidlertid med sin fulde Kraft, og bliver de tilstedeværende Vidner alvorligen tilholdte samme tid at møde til Vidnebyrds aflæggelse, til Sagens hastigste Endelighed.


Videre havde ingen ved Rætten at erindre, hvorover Tinget blev for denne Fierding i Kongens høye Navn ophævet.