1768 B Høst
1768b.
Høsttinget 1768
Anno 1768, den 10 Octobris blev almindelig Høsteting holden paa Tingstædet Lieland for Ofodens Fierdings tilsøgende Almue af Kongl. May:sts Foged velædle og velbyrdige Hr. Cammer Raad Ahlert Hysing. Retten blev betient af den constituerede Sorenskriver Jacob Vinstrup med efterskrevne 8te Laugrettes Mænd, neml.:
1. Hans Pedersen Strømsnes
2. Lars Johnsen Indre Skiomnes
3. For Hans Monsen Virak Amund Axelsen Bierkevig
4. For Ole Abrahamsen Saltvig Hans Jonsen Stuenes
5. For Hendrikk Andersen Ørnes Jars Nielsen Bierkevig’
6. For Axel Andersen Ytterbøe Hendrikk Hansen Stor Bierkevig
7. Carl Caspersen Lille Mebye
8. Amund Pedersen Elvegaard
Og efter at Retten i Hans Kongl. May:sts høje Navn var sadt, blev først oplæst min Constitustion til Sorenskriver Embede – at betiene i Vacansen, udgiven af højædte og velbaarne Hr. Justits Raad og Amtmand Holm under 22 Augustij 1768.
Derefter fremlagde Hr, Cammer Raad Hysing til Publication inden Retten følgende Kongelige allernaadigste Forordninger og høj Øvrigheds Ordres:
1. Forordning ang. Arvinger i Stervboe at maa forundes det saakaldede Beneficium Inventarii, dat 8. April 1768.
2. Forordning ang. Extra Paabud af Geistlige og Verdslige Betienters Gage og anden Embeds Indkomst saa og af Pensioner og Benaadninger udi Norge for 2 Aar, dat 14 Maij 1768.
3. Det Kongl. Concils Skrivelse av 10 Junij til Hr. Justits Raad og Amtmand Holm at Hans Kongl. Majestæt sig en Rejse udenlands har forslaget, at om nogen imidlertid noget haver at andrage, det samme til det Danske Cancellie at hensende, ved højsamme Hr. Justits Raad og Amtmand Holms Ordre, dat. 14 Julij 1768.
4. Hr. Justits Raad og Amtmand Holms Ordre at efterlyse en fra Sverrig af Arrest undrømt Delinqvent, ved Navn Jacob Cederberg, dat. 29 Maij 1768. 5. Dito Ordre at efterlyse den fra Bahus Fæstning undvigte Peder Nordman, af Dato 5 Julij 1768.
6. Dito Ordre at efterlyse en fra Finmarken undvigt Johannes Pedersen med Kone og 2de Børn. Anders Axelsen og selvsorne Daniel Larsen, samt Eskild Andersen med der dervef følgende Forhør, hvilken Ordre er dateret 28 Julij 1768.
7. Dito Ordre, hvorved fordres 1/3 Deel af Skyds Bekostninger afvigte Vinter Fiskeries Tid da Hr. Amtmanden en Rejse udi Amtet forrettede, dat. 13 Aug. 1768.
8. Hr. Cammer Raad Hysings og Hr. Christian Friederic Hagerup, som Skifte Commisairier efter afg. Provst Hr. PederBruun paa Gilleskaals Præstgaard den 14 Julij 1768. De 2de indførte Laugrettes Mænd, Hans Pedersen Strømsnes og Carl Caspersen Medbye havde forhen ikke aflagt deres Laugrettes Eed, hvilket de nu for Hr. Cammer Raad Hysing aflagde,
Derefter blev publiceret: 1. Hr. Cammer Raad Hysings Bøxel Brev til Nicolaus Johansen paa ½ v. Leje udi Gaarden Ytter Sejnes under Matriculens No. 5, dat 15 Octbr. 1767. Til Tugth. betalt 6 sk.
2. DitoBøxel Brev til Jens Henriksen paa 18 mk Fiskes Leje udi Gaarden Strømsnes undewr No. 11. dat. 15 Octbr. 1767. Til Tugth. betalt 6 sk.
Hr. Cammer Raad Hysing begiærede de sædvanlige Mandtaller examinerede til hans allernaadigste Regnskabs Bielag for dette Aar 1768, som ere følgende:
1. Mandtal over Selv Ejere, der beboer deres Ejendoms Gaarder, som saa vidt denne Fierding angaaer, blev læst, og af Almuen tilstaaet saaledes rigtig at være.
2. Mandtal over Proprietair Gods, hvoraf Odels Skat svares, befandtes ligesaa rigtig.
3. Mandtal over Grundfrelse af Roerhuse i Skraaven Fiskevæhr. Rigtig!
4. Mandtal over Dito Skat af Borger Huse og Laxe Varper, befandtes indtet i denne Fierding.
5. Mandtal over Skippere, Borgere, Strandsiddere, Husmænd og Selvfosterkarle. Rigtig!
6. Mandtal over Søe Finner og Skog Lappe om Skat og Leding. Rigtig!
7. Mandtal over faldne Bøxler paa Hans May:sts Gods. Laugrettet og Almuen svarede at ingen flere Gaarder i Aaret 1768 er bortbøxlet end de udi Mandtallet andførte 5 Gaarder for denne Fierding, og ved samme Gaarder findes ingen aparte Herlighed, at Bøxelen 1/3 Del højere de Bøxlende kan bereignes.
8. Mandtal over Hans May:sts ødeliggende Gods. Befandtes rigtig!
9. Mandtal over Leding af Boemænd, Husmænd og Strandsiddere. Rigtig!
10. General Tingsvidne der indeholder 11 Poster som Hr. Cammer Raad Hysing begiærede for Lensmanden og den tingsøgende Almue tilspurt: 1. Om Matriculen udi indeværende aar 1768 med nogen nye skyldsadte Pladser eller Gaarder i denne Fierding er forbædret? Hvortil Laugrettet og Almuen svarede Nej! At ingen Pladser eller Gaarder i dette Aar haver været skyldsadte.
2. Om her udi denne Fierding findes Qværner eller Sauger, hvorpaa Bord skiæres? Svarede: indtet saadant findes.
3. Om nogen i denne Fierding har Laxe Fiskerie eller Enge Sletter, der til Skat kan svares? Svarede Nej!
4. Om nogen i denne Fierding har mer en et Jordebrug? Svarede: Nej!
5. Om nogen i indeværende Aar er forfalden eller forbrudt nogen Odels Jord? Svarede Nej!
6. Om Siette eller Tiende Penge af Arv eller Midlers Udførsel fra dette Riget er skied, ligesaa om nogen Lapper er af Riget bortfløttede med nogen Ejendele, hvoraf 6te og 19de Penge burde svares? Svarede: Nej! Var dem ikke bekiendt.
7. Om noget Vrag eller strandet Gods er forefalden? Svarede Nej! aldeles indtet.
8. Om Hovedlod af 60 eller 120 Lod Sølvs Bøder er falden for dette Aar? Svar: Nej!
9. Om Arvemidler, som enten dette eller forrige Aar ved Skifterne er udlagde paa Kongens eller beneficeret Gods og er bleven bortflyttet, hvoraf Forlovs Penge tilkom at svares? Svarede Nej!
10. Om nogen Bøder for u-lovlig Skoug Hugst er falden? Svarede Nej!
11. Om nogen her i denne Fierding udi Eege Kiste er begraven dette Aar? Svarede Nej! Derefter blev følgende Sager foretagen:
Blev paaraabt Sagen, som af Lars Jonasen Hergotten er anlagt imod Gabriel Knudsen Sletjord. Da Citanten, Lars Jonasen mødte for Retten, men Sagvolderen Gabriel Knudsen Sletjorden indfandt sig ikke efter 3ne Ganges Paaraab.
Citanten paastoed Rettens Dom i denne Sag efter Lov og Forordninger, samt til denne foraarsagde Processes Omkostningers Erstattelse, hvorved Citanten indloed Sagen under Rettens Paadømmende.Eragtet: Siden Sagvolderen Gabriel Knudsen Sletjorden ingen Tid tilføres udi denne Sag har mødt for at forsvare sig, og ej heller nu til dette Ting møder; saa optages denne Sag til Doms Afsigelse i Morgen Eftermiddag, da Parterne for samme at anhøre haver at indfinde sig her paa Tingstædet.
Lensmanden Peder Larsen Torrestad fremstoed for Retten og sagde at han ved de 2de Stevnevidner Ingebrigt Pedersen Laxaae og Lars Jacobsen Laxaae mundtlig haver indvarselt Anders Jacobsen Botten til dette Ting at møde og at lide Dom til at være Citanten ansvarlig for 2de Skindfeller og et Reen Skind som Sagvolderen med mer havde faaet til Laans af Citanten om Høsten 1766 som skulle bringes paa Præstegaarden Evenes, da Ole Harr, paa Lieland samme Steds haver Bryllup, hvilke Skindfeller og Reenskind ikke er bleven leveret tilbage, men Sagvolderen Anders Jacobsen Botten nu er indstevnet at tilsvare tilligemed denne Processes Omkostninger at erstatte. Indstevnte Anders Jabobsen Botten møtte for Retten og vedtoeg lovlig Varsel, hvorefter Sagvolderen loed tilføre at han ikke kunde indsee at være skyldig i denne Sag som har saadan Sammenheng, at da han i Aaret 1766 tiente hos Sognepræsten Hr. Aron Arctander paa Evenes, blev han Høsten samme Aar udsendt af sin Madmoder, Madame Arctander, til Lensmanden Peder Larsen Torrestad for at laane een Deel Senge Klæder som skulde bruges ved Skipper Ole Harrs Bryllup paa Præstegaarden, og der modtoeg en Deel Senge Klæder som han nu ikke erindrer hvor mange, her og af Lensmanden, førte ogsaa siden Klæderne tilbage til Lensmanden. Citanten, men ej heller kunde erindre hvor mange, men tilstaaer, at han ved Tilbagekeverelsen hørte Citanten sige at ham fattedes 2de Skindfeller og et Reenskind, men kunde ikke erindre hva han, Sagvolderen, dertil svarede. Ellers var Sagvolderen begiærende Sagens Anstand til neste Ting, da han formener at oplyse, at han er u-skyldig, og ikke bør svare til de af Citanten paa-ankede Skindfeller og Reenskind. Citanten var fonøjet med den begiærede Udsættelse. Thi beroer denne Sag til anstundende Aars Sommer Ting.
Og da efter Rettens Paaraab ingen flere Safer var at foretage, uden allene de Kongelige justits Sager, hvilke ikke i Dag kunde foretages, formedelstFogden Hr. Cammer Raad Hysings Fraværelse ved de Kongelige Skatters Oppebørsel, saa ophæves Retten for i Dag og igien optages i Morgen betimelig Tid.
Dagen efter, den 11 Octobris, blev Retten igien sadt og betient med de i Gaar andførte
Laugrettes Mænd, undtagen at de 3ne Laugrettes Mænd, Hans Monsen Virak, Ole Abrahamsen Saltvig og Henrik Andersen Ørnes, selv i Dag sidde Retten som Laugrettes Mænd. De 3de andre som indløbt er, sadde i Gaar i ders Stæd.
Hvor da først blev publiceret Hr Cammer Raad Hysings udgivne Bøxel Brev til Bernt Olsen paa 1 pd Fiskes Leje i Gaarden Yttre Elvegaard, Matr,No. 73, dat 28 Septbr. 1768. Til Tugth. 6 sk. Dito Bøxel Brev til Peder Jonsen Sandvig Paa 1 pd 18mk Fiskes Leje i Gaarden Inder Lengenes, Matr.No. 78, dat. 18 Septbr. 1768. Til Tugth. 6 sk.
Hr. Cammer Raad Hysing ædskede Sagen i Rette, som nest Forrige Ting i Rette kom, imod Delinqventinden Ane Pedersdatter Laxaae, derhos anmeldende, at da Delinqventinden for hendes forhen begangne Blodskams Forseelse efter Kongl. allernaadigste Resolution var tilfunden, sin Lives Tid udi Trundhiems Tugthus at arbejde til sammea allerunderdanigste Opfyldelse efter høje Ordre. Delinqventinden, nu ved dette Aars anden Stefnes Jægter besørget afsendt, og da hun med forrige Ting inden Retten har aflagt sin Bekiendelse om hendes udi Arresten begangen Lejermaal, saa tilkiendegav Actor at have til dette Ting indstefnet ved mundtlig Kald og Varsel den udlagde Barne Fader Mons Ingebrigtsen Torrestad til Examination, Bevisers Anhørelse og Doms Lidelse.
Indstefnte Mogens Ingebrigtsen mødte for Retten og vedtoeg lovlig Varsel. Cammer Raaden begiærede, at den Examinations Forretning som nestforrige Ting blev holdt over Delinqventinden Ane Pedersdatter maatte vorde Sagvolderen forelæst, og udi denne Act indtaget, hvilket paa Hr. Cammer Raadens Begiæring blev efterkommet, og efter at denne Delinqventindens Bekiendelse for Sagvolderen var oplæst, blev han af Actor tilspurt, om han imod denne Ane Pedersdatters Bekiendelse havde noget at indvende. Mons Ingebrigtsen Torrestad tilstoed at Delinqventinden Ane Pedersdatters Udsigende som for hannem var oplæst, forholdt sig saaledes i Sandhed, og at han havde haft legemlig syndig Omgiengelse med hende, og at han var Fader til det u-ægte Barn som bem:te Ane Pedersdatter udi sin Arrest hos Lensmanden havde født.
Cammer Raaden derefter tilspurte Mons Ingebrigtsen: 1. Hvor gammel han er? Svarede at være udi sit 18de aar.
2. Om han har været confirmeret den Tid han begikk dette Lejermaal? Svarede: Jo, han blev confirmeret og har været antagen til Guds Bord om Høsten 1766. Actor forestillede at da han ej i Følge Forordningen er forsynet med den fornøden Præst Attest, som til Sagens Paadømmende udfordres, saa var han derfor begiærende Sagens Anstand til næste Ting, for at se om Sagvolderen imidlertid retter for sig eller i dets Mangel til næste Ting Sagen til Doms at prosedere.
Efter Actors Forlangense udsættes denne Sag til anstundende Aars Sommer Ting, da Sagvolderen uden videre Varsel haver at møde, og Actor at indkomme med den begiærende Præste Attest.
Hr. Cammer Raad Hysing ædskede Sagen i Rette mod Niels Anfindsen Kielle og prducerede Rettens passerede Laugdag mod de udeblevne Vidner som han med Forkyndelses Paateigning begiærede oplæst saa meldende: De 3de forelagte Vidner Anders Michelsen Stuenes, Ole Nielsen ibidem og Christopher Jonsen Leeros indfandt sig for Retten og vedtog lovlig at være stevnte, hvorefter Hr Cammer Raaden begiærede disse Vidner udi Ed tagen og afhørte. Derpaa blev Edens Forklaring af Lovbogen for Vidnerne oplæst og de formanede til Sandheds Udsigende: thi fremstod 3die Vidne Anders Michelsen Stuenes, som aflagde corporlig Ed og forklarede at da han ved Afrejsen fra Tingstædet Lieland om Høsten 1766 roede i Selskab med Niels Anfindsen Kielle hiemefter, kiøbte han yndervejs en Bielde af Anders Olsen Svedberg, sigende derhos, det var et Brev, at saadan Mand var her i Landet, hvor de kunde kiøbe sligt smaat, dertil Niels Anfindsen Kielle svarede: Nej! Han bliver her nu ikke længe, for Fogden har sagt ham at vidne, siger Vidnet ikke at være vidende og at han ikke haver hørt at Citanten giorde Forbud til Almuen paa Tinggaarden eller heller til Niels Anfindsen, at Anders Olsen ikke maatte hindres, og da Citanten ikke havde mer dette Vidne at tilspørge, saa blev hans Forklaring for hannem oplæst, som han tilstod at være rigtig indført, og han fra Retten dimitteret.
Fremstod 4de Vidne, Ole Nielsen Stuenes som aflagde corporlig Ed og forklarede, at han aldeles ikke har hørt, ar Citanten haver giort noget Forbud hverken til Niels Anfindsen Kielle eller paa Tinggaarden den omspurte Tid, men vel har han hørt fortælle af andre at saadant skulle være skeed, og videre vidste Vidnet ikke udi denne Sag at udsige, og heller Citanten ham mer at tilspørge, thi blev han fra Retten dimitteret, og fremstod
5te Vidne, Christopher Jonsen Leeros, der aflagde corporlig Ed og forklarede i et og alt ligesom nestforrige 4de Vidne, videre vidste Vidnet ej heller af Citanten mer tilspurt, thi blev han dimietteret.
Sagvolderen Niels Anfindsen Kielle blev af Retten 3die Gang paaraabt, men mødte ikke, og heller ikke nogen paa hans Veigne. Citanten begiærede Sagens Anstand til næste Ting, da han reserverde sin Deduction og Paastand at indgive Sagens paaventede Paadømmende. Efter Citantens Forlangende udsættes denne Sag til anstundende Aars Sommereting.
Hr. Cammer Raad Hysing ædskede Sagen i Rette imod Tyvsdelinqventen Anders Olsen Sveberg med hans Hustrue og 2de Børn, og tilkiendegav at han for nærværende Tid ej endnu havende nogen sikker Efterretning om Delinqvnten nogensteds efter Efterlysning er vorden paagrebet, uden allene løs Beretning, kunde altsaa for denne sinde ej videre med Sagen fortfare, men begiærede dens Anstand til næste Ting til nærmere Undersøgelse, hvilken Anstand blev bevilget.
Hr. Cammer Raad Hysing ædskede Sagen i Rette mod Knud Larsen Fagernes og Siri Larsdatter for begangen Lejermaal og begiærede at Parterne maatte blive paaraabte. De Indstevnte eller Paagieldene blev 3de Gange af Retten paaraabt, men mødte ikke. Altsaa begiærede Citanten Sagen stillet i beroe til næste Ting. Efter Citanten, Hr. Cammer Raad Hysings Forlangende beroer denne Sag til anstundende Sommer Ting.
Udi Sagen anlagt af Lars Jonsen Hergotten imod Gabriel Knudsen Sletjord som i gaar til Doms ble tagen, er saaledes dømt og afsagt:
Aarsagen til denne Sags Anlæg imod Sagvolderen Gabriel Knudsen Sletjord efter 2de edelig afhørte Vidners eenstemmige Forklaring, denne at Gabriel Knudsen i Aaret 1766 otte Dagers Tid efter St,. Hans Dag har været i Mundklammerie med Citantens Stif Søn, og da denne haver udladt sig med de Ord til Gabriel Knudsen at han var en Stor Næse, skal Gabriel igien have sagt at Citantens Stif Søn var en Kieltring om han saa vilde sige. Skiønt nu denne Orsvexling passerede imellem Sagvolderen og Citantens Stif Søn, og Citanten hverken haver været nærværende eller derudi impleceret videre end at han ventelig har tænkt at være fornærmet ved dette Gabriels brugte Ord til Stif Sønnen, og Faderen er en Kieltring – om jeg saa maa sige – saa har han dog anlagt denne Sag imod Gabriel Knudsen til andre Dom som den der har tilført ham paa hans ærlige Navn og Rygte, men Dommeren kunne ikke anse denne Sags Anlæg for andet end en uvenlig Hevn, Gierrighed og trette- Kiærhed, thi foruden at de i Sagen førte Vidner ikke burde været antagne imod Lovens 1stew Bogs 13de Cap. 23 Art, ”End efter Aars Forløb maa ingen Vidne føris paa hvis nogen af andens Mund hørt haver” da de have vendet paa Ord som vare passered over et Aars Forløb forhen, og deres Vidnesbyrd altsaa om det end haver været betydeligere ikke bør reflecteres paa. Saa er heller ikke i Sagen oplyst at Gabriel Knudsen enten af Vrede eller under Ordvexlingen har sagt at Citanten var en Kieltring. Enten Sagvolderen Gabriel Knudsen nu sagde dette Ord om Stif Sønnens egen Fader eller Citanten som havde Stif Fader, derom giver Sagen ingen Oplysning, uden allene af det ene Ord som kunde give Formodning om at det kunde være Citanten, men at da Sønnen egen Fader har været, men derhos haver Gabriel Knudsen ikke virkelig tillagt denne Fader det omvundne ubeqvemme Ord af Kieltring, men udtalt det med Forbeholdenhed, nemlig om han saa ville sige. Altsaa kunne Dommeren i denne Sag eller foranførte Omstændigheder ikke annerledes kiende og dømme, end at Gabriel Knudsen Sletjord bør for Citantens Tiltale og denne Sags Paatale aldeles frie at være, ligesom Retten absar at de af Gabriel Knudsen udtalte Orf hverken ere eller bør være Citanten Lars Jonsen Hergotten til mindste Forkleinelse paa hans ærlige Navn og Rygte i nogen Maade. Processens Omkostninger ophævet. -
Fremkom for Retten Qvinden Martha Pedersdatter forhen værende paa Gaarden Punsvig, men nu opholdende sig paa Gaarden Botten og tilkiendegav, at hun udi en Sag, som af Jomfrue Karen Cathrine Arctander har været anlagt imod Malena Mortensdatter og Comparentinden er ved Dom som ved næstforrige Sommer Ting udi denne Sag blev afsagt. Hun blev tilfunden at aflægge sin Ed, saa fremstillede hun sig nu for inden Retten saadan Ed at aflegge efter Dommerens Indhold for ved samme at befrie sig fra forbemeldte Sag.
Paa Jomfrue Arcatnders Veigne var nærværende hendes Broder Aron Arctander, som sagde at endskiøndt hans Søster ikke var indvarslet til dette Ting for at høre Martha Pedersdatters Eed, saa var han dog fornøjet med paa sin Søsters Veigne nu at anhøre samme, ifald Martha Pedersdatter trøstede sig til at aflegge Eden.
Derpaa fremstod Matha Pedersdatter for hvem Edens Forklaring af Lovbogen tydelig blev oplæst, hvorpaa hun aflagde Eden saaledes: - Jeg Martha Pedersdatter bekræfter herved at den Guld Ring som Malena Mortensdatter for 5 à 6 Aar siden da hun var ved Evenes Kirke sagde at have funden og stak paa min Frues Forlangende hun samme tilbage som var en Søndag efter Prædiken, da jeg leverede hende samme Ring tilbage og siden veed jeg ikke hverken
Hvor Malena Mortensdatter giorde af eller med Ringen, ej heller hvor Ringen derefter er afbleven, saa sandt hielpe mig Gud og Hans Hellige Ord! Og som det var silde paa Aftenen blev Retten igien ophævet til i Morgen i betimelig Tid,
Den næst paafølgende 12 Octbr. blev Retten atter sadt og betient med de i gaar benævnte Laugrettesmænd, hvor da:
Hr. Cammer Raad Hysing fremstillede de for dette Aar opnævnte Laugrettes Mænd til Lappe Skattens Oppebørsel af de Svenske Lapper, der græsser Reens Dyr paa dette Riges Fielde, for at forklare om inden dette Aar er modtaget end hva udi Mandtal er anført. Hvilke fremstillede og i Mandtallet som blev oplæst og anseet saaledes:#
Dernæst fremlagt Hr. Cammer Raad Hysings resterende Reigisteret over udestaaende ordinaire Skatter i denne Fierding, beløbende til 50 Rdr 3 ort 3 sk, gvilker Register specialiter blev oplæst og af Laugrettet og Almuen tilstod rigtig at være.
Derefter blev følgende opnævnt til Laugrettes Mænd for anstundende Aar 1769 at betiene Retten, nemlig: 1. Asbiørn Larsen Skaarnes
2. Amund Erlandsen Lille Medbys
3. Grim Amundsen ibidem
4. Lars Engelbretsaen Pundsletten
5. Thomas Hansen Schaug
6. Ole Hansen Tortenaas
7. Gabriel Gabrielsen Vold
8. Thomas Jensen Lenvig
Til Stevnings- og Vurderingsmæns blev opnævnt 1. Christen Andersen Laxaae
2. Ole Haldorsen ibidem
Til Lappe Skattens Oppebørsel vedbliver de samme Mænd til næste Aar som i Aar.
Og som efter 3de Ganges Udraab ingen videre ved Tinget havde at forrette, saa blev Retten i Hans May:sts Høje Navn ophævet.