1801 B Høst

Høsttinget 1801

Anno 1801, Mandagen den 14de September, blev paa Gaarden Lieland det almindelige Høste, Sage og Skatteting for Ofodens Fierdings Almue begyndt i Overværelse af Kongens Foged over Saltens Fogderie, Hr. Jon Rygh, Lensmand Erlandsen og den tingsøgende Almue. Retten blev betient af Sorenskriver Rist, tilligemed følgende Laugrettesmænd:

1. Hans Hansen Lien,

2. Anphin Hansen Øster¬vig,

3. Jens Jensen Lieland

4. Peder Olsen Østervig,

Da Retten var sadt i Kongens høye Navn, blev følgende Publicationer oplæste:

1. Bestalling for Henrich Hornemann Rist, at være Sorenskriver over Saltens Fogderie, Nordlands Amt, Dateret den 23de Jan. 1800.©

2. Forordning, angaaende Ophørelse paa Engelske Skibe og Vahre. Dateret: Fredriksborg den 17de Junii 1801.©

3. Plakat, hvorved fastsættes visse Bestemmelser for at Pensioner, som tilkommer Præste, Degne og Kirkesanger Enke, af deres afdøde Mænds Embeder: Dateret den 5te Junii 1801.

4. Plakat, hvorved Forbudet af 18de Martii d.A., imod Udførsel af Ammunition og af Skibsmaterialer ophæves. Dateret: Fredriksborg den 28de Junii 1801.

5. Plakat, hvorved det tillades Direktioner for Deposito Kassen, saalenge den udeværende Standsning i Handelen vedvarer, at bevilge Udlaan, paa de samme Varer, hvorpaa det er de Danske og Norske Banque tilladt at laane. Dateret: den 19de Junii 1801.

6. Plakat, som bestemmer Brevpostoptagelse for Norge, Dateret: Kiøbenhavn den 28de Martii 1801.

7. Cancellie Resolution af 2den Junii 1801, om at alle Rejsende skal være forsynet med Pas fra det Stæds Øvrighed, hvorfra de rejse.

8. General Toldkammerets Resolution af 13de Junii d.A. angaaende Skibs Fortønings Ringe og Varpestolper som Elias Rønneberg nedsætter skal svares 12 sk. af hver til Bergen indkommende Nordlands Jægt.

9. Cancellie Resolution af 13de Junii d.A. angaaende de som agte at antage Tieneste som Tømmermænd ved Holmen.

10. En Bekiendtgiørelse fra Fogden Rygh angaaende justeret Maal og Vægt. Dateret: Løb den 8de September 1801.

Fogden Rygh begiærende til et General Tingsvidnes Erhvervelse følgende Qvæstioner forelagt Laugrettet og Almuen, samt deres Svar derpaa indhentet.

1. Om Matriculen i Aaret 1801 med nye skyldsatte Pladse eller Gaarde er forbedret, eller om nogen Plads findes saaledes opryddet, at den med Billighed eller Lighed med andre kan skyldsettes?

Resp.: I dette Aar er ingen skyldsadt, mens derimod var Almuen og Laugrettet eenig om at en Rydningsplads ved Navn Gamnæsset og en anden Rydningsplads ved Navn Hertvigvandet er saaledes nu opryddet, at de med Billighed kan skyldsettes.

2. Om der i denne Fierding findes Sauge hvorpaa Bord kan skiæres? Resp.: Nej!

3. Om i denne Fierding findes flere Qværne til Skats Svarelse, end det forhen angivne og taxerede? Resp.: Nej!

4a. Om nogen i dette Aar i dette Tinglaug, har haft meere end et Jordbrug, eller b. om nogen fleere end allerede opførte Gaarde og Gaardparter dette Aar ere brugte til Underbrug eller haver været ubeboede? Resp.: Nej!

5. Om nogen dette Aar har haft Laxefiskerie eller optaget Engeslætter, hvoraf Skat kan svares? Resp.: Nej!

6. Om nogen dette Aar har forbrudt sin Odelsjord? Resp.: Nej!

7. Om 6te og 10de Penge af Arvemidlers Udførsel af Riget ere falden, Ligesom om nogen Lapper ere bortfløttet med Ejendeele hvoraf der Afgift bá›ár svares? Resp.: Nej!

8. Om Vrag er fundet i forbigangen eller indeværende Aar fra den Tiid derom paa dette Tingsted blev spurgt? Resp.: Nej!

9. Om hvorved Lodder eller Bøder paa 120 Lod Sølv eller 60 rd. er falden siden derom blev spurgt paa dette Tingstæd? Resp.: Nej!

10. Om Arvemidler enten dette Aar eller for afvigte fra den Tiid derom paa dette Tingstæd forrige Aar blev spurgt, er falden hvorpaa Forløvspenger bør svares. Resp.: Nej!

11. Om nogen Bøder for ulovlig Skovhugst er falden, siden derom paa dette Tingstæd forrige Aar blev spurgt? Resp.: Nej!

12. Om nogen i dette eller forrige Aar er begravet i Eege Liig Kiste? Resp.: Nej!

13. Om i denne Fierding findes Borgere, Giestgivere og Jægte Skippere som i dette Aar har haft meer end en Jægt til Kiøbstæden?

Resp.: Borgere findes ikke i denne Fierding. Derimod følgende Giestgivere: Petter Agersborg Lieland, Iver Lech Nyegaard og Ole Knudtsen Virach som alle driver Bondehandel, Ligesom og her i Fierdingen findes følgende Jægteskippere, nemlig: Ole Knudtsen Virach og Mons Pedersen ibidem som driver Jægtebrug sammen og har haft dette Aars sidste Stevne en Jægt til Bergen, Ole Knudtsens Enke Bielgam har haft en Jægt til Bergen dette Aars første Stevne og en ditto sidste Stevne; Iver Lech Nyegaard har ligeledes haft en Jægt til Bergen dette Aars sidste Stevne. Flere Jægter har ikke været til Bergen fra denne Fierding dette Aar.

14. Om nogen i denne Fierding findes Selvfosterkarle, Strandsiddere som allene drive Øltapperie og Handlere som ikke ere priviligerede? Resp.: Nej!

15. Om i denne Fierding findes Styrmænd, der ikke bruger Gaard eller staar i fast Tieneste, og som have i denne Qvalite sejlet til Kiøbstæden dette eller forrige Aar? Resp.: Nej.

16. Om nogen Svenske Lapper haver i dette Aar græsset deres Reensdyr paa denne Fierdings Field, og efter Grá‘ándse Traktaten har betalt Skat af samme og til hvem? Resp.: Nej!

17. Om dette Aar er falden Sildetiende? Resp.: Nej!

18. Om nogen og hvilke slags Haandværkere har opholdt sig i denne Fierding, og som bør betale Haandværksskat? Resp.: Nej!

19. Om hvor stort Gaardsbrug Lensmanden for denne Fierding bruger og nyder Tiendefriehed af? Resp.: Lensmand Jonas Erlandsen bruger ingen Gaard, men opholder sig som Holdmand paa Gaarden Tørrestad.

20. Qvæstion: Om ikke den sædvanlige Skyds af 15 Mand og Baad, er hver for sig brugt, af Fogden og Sorenskriveren paa de almindelige Tingrejser, og om ikke den skydsende Almue har erholdet betalt i den Henseende de befalede 4 sk. pr. Mand i Drikkepenger? Resp.: Jo!

Herom udbad Fogden sig Rettens Tingsvidne meddeelt.

Retten blev udsadt til næste Dag.

Paafølgende Dag den 15de September blev med Sage© og Skattetingets videre Fremholdelse for Ofodens Fierdings Almue paa Tingstædet Lieland continueret, og Retten betient af samme Dommer og Laugrette som i Gaar, undtagen for Jens Jensen mødte Ole Amundsen.

1. Mandtal over Odels© og Selveier Godset i Saltens Fogderie for Aar 1801 blev examineret og forsaavidt denne Fierding betræffer befandtes rigtig.

2. Designation over bortbøxlede Kongelige Gaarde fra 30de Aug. 1800 til 25de Aug. 1801,hvorhos blev forklaret: at ingen anden end Peder Didrichsen Tytteberviig har tilbøxlet sig nogen Gaard her i Ofodens Sogn, som hans i den omspurgte Tid af det Jordegods HansMajestet her er Ejer af.

3. Summariske Extract af det examinerede Mandtal over ydende Laugmands Told af Saltens Fogderie Aar 1800, hvilken blev befunden rigtig.

4. En dito Extract over Laugmands Tolden for 1801 der ligeledes blev befunden rigtig.

Derefter blev følgende Almues Breve og Dokumenter publicerede:

1. Et Kongelig Skiøde til Amund Amundsen paa Gaarden Hekkelstrand Matr. No 86, skyldende 1 pund Fiskes Landskyld med Bøxel for den Summa 60 rd. Dateret den 3die Dec. 1800.

2. Hr. Arctander m.f.: Deres Skiøde, dateret 28de September 1799 til Hans Erichsen.

3. Hans Erichsen Giøvigs Skiøde, dat.: 31ste Dec. 1800 til Hr. Pastor Schytte paa 18 mk Fiskes Landskyld med Bøxel i Gaarden Giøvig, for den Kiøbesumma: 71 rd 3sk.

4. Præsten Hr. Jacob Schytte udstædde Bøxelseddel til Peder Henrichsen paa 18 mk Fiskes Leje i Gaarden Giøvig. Dateret 29de Junii 1801., hvormed Fulgte Gienpart og Landskyldsbog paa anordnet stemplet Papier. Til Tugthuuset 8 sk.

5. Præsten Hr. Arctanders Bøxelbrev til Peder Pedersen paa 18 mk Fiskes Landskyld i Gaarden Pundsvig, dat.: den 26de Nov 1799, hvorved fulgte Gienpart og Landskyldsbog paa anordnet stemplet Papier. Til Tugthuset 8 sk.

6. David Størcher Caspersens Bøxelbrev, meddeelt den 9de October 1800, af Hr. Pastor Arctander paa 12 mk. Fiskes Landskyld i Gaarden Lille Ballangen, hvorved fulgte Gienpart og Landskyldsbog paa anordnet stemplet Papier. Til Tugthuset 4 sk.

7. Endelig producerede Fogden Rygh en Dags Dato paa Gaarden Bielgam afholdt lovlig Udlægs Forretning i følge den af Lensmand Jonas Erlandsen den 14de d. M. afholdte Besigtelses Forretning over afgangne Skipper Ole Knudtsens Enkes Brugs paastaaende Huuse, som forefandtes i Aaboets stand til 66 rd og for denne Summa er Ole Knudtsens Enkes Ejendeele giort Udlæg.

Derefter blev Sagerne foretagen. Hvorda!

Peder Axelsen Fagernes anmeldte at han ved skriftlig Varsel havde indkaldt til dette Ting Ole Larsen Skomager for voldsom Behand¬ling mod hans Tieneste Pige, og til den Ende producerede han Forligelses Commisionens Atteste, at Sagen til Domstoelen er henviist, saalydende:#. Envidere fremlagde han Stevningen, datert den 24de Aug. 1801, hvorved Ole Larsen var indkaldt til at møde til dette Ting forat høre Vidner og derefter lide Dom. Sagvolderen Ole Larsen mødte ikke efter 3de Ganges Udraab, at han var lovlig varslet, blev af Kaldsmændene stadfæstet. Peder Axelsen Fagernes fremstillede for at give Lys i denne Sag 2de indstevnede Vidner, nemlig Karen Jonsdatter Narvig og Inger Nielsdatter ibidem som han udbad sig paa lovlig Maade maatte bivee tagne i Eed. Efterat Vidnerne var oplyst om Eedens Vigtighed og Eeden var oplæst for dem af Lovbogen, blev først Inger Nielsdatter fremkaldt og efter hun var taget i Eed afsagde hun saadan Forklaring: Vidnet sagde sig at være omtrent 50 Aar gammel, fød i Sverrig, men opfostret her i Norge. En Gang i denne Sommer kom Ole Larsen derpaa til Gaarden, men Peder Axelsen var fraværende, og da saa Vidnet at Ole Larsen gav Pigen ved Navn Karen Erichsdatter som staar i Tinget 2de Ørefiger saa at Ansigtet hovnede op og desuden blev hun af ham revet under Øyet hvor af vel ikke flød Blod, men det saa blodigt ud og hele Ansigtet paa Karen Eriksdatter blev blaat. Vidnet saa ogsaa at Ole Larsen tog en Rokketein og stak Karen Erichsdatter i Laaret med samme paa hvilket Stæd der og blev blaat. Vidnet sagde at Anledningen til denne Ueenighed viste sig deraf, at der var kommet nogen Uld bort i Stuen, og da sagde Karen Erchsdatter at hun troede der var Rotter i Stuen, hvilket Udtryk Ole Larsens Kone udtydet paa sig og da kastede Sagevolderens Hustrue Ane Axelsdatter Nøglerne paa Gulvet og bad Karen Erichsdatter søge i hendes Kiste efter Ulden, hvilket ikke Karen giorde. Vidnet som ikke havde videre at forklare blev fra Retten afskeediget og derefter fremkaldt 2det Vidne Karen Jonsdatter som blev taget i Eed og afgav saadan Forklaring: Hun er 20 Aar gammel, fød paa Gaarden Narvigen i Ofodens Sogn og tiener hos sin Moder. Hun var i et og alt overeenstemmende med Vidnet Inger Nielsdatters Forklaring, og da Vidnet Karen Jonsdatter ei havde videre at tillægge eller fratage end det første Vidnet havde deponeret, saa blev hun fra Retten dimitteret.

Peder Axelsen producerede et Indlæg der af 2den Sept. d. A. som blev læst saalydende: #. Hvorefter Peder Axelsen begiærede at Ole Larsen maatte for denne forøvede Voldsomhed mod hans Tieneste Pige Karen Erichsdatter blive dømt efter Høy Kongelige Anordninger og betale de paa denne Sag anvendte Omkostninger med 4 rd, og dermed indlod han Sagen til Doms. Eragtet:œ Formedelst mange Dommer i denne Tiid og paaliggende Forretninger bliver inden 6 Uger efter Omrejsernes Ordnede Bringelse paa Bertnes i Bodøe Sogn i denne Sag afsagt Dom. Retten blev udsadt til næste Dag. Rist.(sign)

Følgende Dag den 16de September 1801 blev med Sage og Skatte Tingets videre Fremholdelse for Ofodens Fierdinger Almue videre continueret paa Tingstædet Lieland, og Retten betient af samme Dommere og Laugrette som i Gaar. Hvor da blev publiceret:

1. Peder Jensen Tørrestads Pante Obligation til Johan Sahren for den Summa 166 rd 70 sk og derfor har han pandtet 1/2 Vogs Fiskes Landskyld i Gaarden Torrestad. Dateret den 16de Sept. d.A.

2. Skifte Brev efter Afgangen Kiersten Axelsdatter Lech af Nyegaard begyndt den 21de Aug 1800 og sluttet den 19de Jan 1801, som forsaavidt Jordpartene betrffer, blev læst.

3. Et Kongelig Skiøde for Erik Larsen paa en Part i Gaarden Fremnes, skyldende 1 Pd Fiskes Landskyld med Bøxel for 33 rd, dateret den 23die April 1800.

Endelig Forlangte Jon Andersens Enke Laugrettet tilspurgt om hun nu var trængende til en Ottrings Baad af Saltdalens Alminding hvilket av Laugrettet og Almuen blev bekræftet og hvorom hun begiærede Rettens Attestation.

Jon Erichsen Schiombotten mødte og i Retten ædskede Sagen contra Niels Erichsen Slætjord for at have beskyldt hans Hustru Inger Pedersdatter en Bukke, til at lide Dom og erstatte Sagens Omkostninger, og til den Ende producerede han Forligelses Commisionens Attest af 15de Sept. sidstleden, hvorfra Sagen er henvist til Retten, den lyder saaledes: #. Retten lod Solvi Larsdatter paaraabe som mødte og sagde det var over et Aar siden hun hørte disse Ord af Niels Erichsen Slætjord hvilket og Jon Erichsen Schiombotten ei kunde nægte. Thi blev af Retten

Eragtet: Denne Sag afviises paa Grund af Lovens 1ste Bogs 13de Capitels 22re og 23die Art.

Skipper Knudtsen Aas mødte og begiærede at følgende Almuesmænd maate blive opnævnt til Haasiddere paa hans Jøgt som afgaar anstundende Aars første Stevne til Bergen:

1. Haldor Nielsen Laxaae

2. Peder Henrichsen Dybvig

3. Hans Jacobsen Dybvig

4. Peder Jørgensen Schaarnes

5. Dines Knudtsen Kielling

6. Anders Nielsen Stuenes

7. Christen Olsen Lien 8. Ole Danielsen Kielbotten.

Hvorefter som Laugrettesmænd til Rettens Betiening 1802 fra Retten blev opnævnt:

1. Torkild Gabrielsen Wold

2. Ole Abrahamsen Bervig

3. Lars Larsen Østervig

4. David Caspersen Lille Ballangen.

Lensmand Erlandsen bad Retten at tilspørge den tilstedeværende Almue til hvem de hadde betalt afgangne Klokkers her i Ofoten Niels Andersn Sejnes Naadens Aar til, hvortil de fleste af den tilstedeværende Almue sagde at dette Aars Klokker Indkomst blev betalt til afgangne Klokker Niels Bølgen.

Denne Almues Declaration begiærede Lensmand Erlandsen sig beskreven meddeelt, hvilket blev af Retten bevilget.

Fogden Rygh anmeldte, at han for at kunde afgive saa fuldstændig Rapport som muelig om Almuens Trang paa dette Sted om Korn Vahrer og Tilførsel, havde fundet fornøden inden Retten at lade erhverve Oplysning om denne Sag. I hvilken Anledning han bad at Dommeren vilde indhendte Erklæring fra den tilstedeværende Almue om hvorvidt de for nærværende er forsynt med de fornødne Korn Vahrer og hvor meget i Modsadtfald deres Fornødenhede indtil næste Stevne kunde udkræve. Hvilken Erklæring Fogden maatte giøre Anmodning om at maatte blive meddeelt i Form af Rettens Attest.

Den tilstedeværende Almue declarerede de intet af Betydenhed ventede af deres Jorder af den Grund at de var saa slet forsynet med Sædekorn nu afvigte Foraar. Ikke hellere kunde de giøre sig Regning paa at faae tilstrækkelig Korn fra Bergen, Af den Grund da at de tildeels stod i den Kiøbestad i betydelig Gield, og havde lidt eller intet at sende derhen dette Aar. De var derfore af den Formeening at naar Hungersnød skulde kunde undgaaes i dette Sogn, da behøvde de 250 Tønder Byg og 50 Tønder Rug som de høyelig ønskede sig tilsendt jo før jo heller.

Derefter blev Restance Registeret examineret og beløber til 201 rd 86 sk, som ikke blev modsagt tilligemed at der gives kun een Lap ved Navn Anders Jonsen som boer paa Bogensfield i hvilken Forklaring Fogden bad maatte blive anmærket Paategning af Restance Registeret.

Efter Lovlig Udraab mødte ingen som videre ved Tinget havde at forrette. Thi blev Retten hævet.

Rist(sign.)