1764 B Høst

Fra Gamle Narvik
Hopp til navigering Hopp til søk


1764b


Høsttinget 1764[rediger]

Anno 1764, d. 9 October er foretaget det almindelige Høste-, Sage- og Skatte Ting med Ofodens Almue paa Gaarden lieland udi Overværelse af Kongl. May:sts Foged velædle Cammer Raad Ahlert Hysing og mig, Ole Kleppe, som udi Kongl May;sts Sorenskriver, velædle Claus Schønings Absence af Høje Øvrighed constitueret, og efterskrevne edsorne Laugrettes Mænd, neml

1. Peder Gulbrandsen, Stor Ballangen

2. Niels Larsen, Balsnes

3. Niels Anfindsen, Kielle

4. Ingebrigt Larsen, Ankenes

5. Einer Amundsen, ibid

6. Niels Johansen, Yttre Skiomnes

7. Thomas Svendsen, Balsnes

8. Einer Larsen, Ponsvig

Af hvilke de 3de sidste nu inden Retten aflagde deres Laugrettes Ed. Da efter at Retten i Hans May:sts Høje Navn var sadt, blev foretaget:

1. Publiceret Hr. General Krigs Commisair og Amptmand Hans Hagerups Communication under Ordre af 18 Junij næstleden med Kongl. allernaadigst Resolution af 17 Maij næstforhenbetreffende Rode Mærkes Opsættelse til Extra Skattens maanedlige Inddrivelse,

2. Dito Ordre og Rente Cammerets Communication at ingen Handel af de Nordlandske Undersaatter maa skee med de Russiske, undtagen de i højeste Nød ham søge og Undersaaternes høje Trang udkræver, bevilges, naar Kiøberne Told af Godset erlegger.


Hr. Cammer Raad og Foged Hysing begiærde til hans allernaadigste Reignskabs Bieleg, følgende Mandtaller for dette Aar inden Retten examineret med sine vedbørlige Tingsvidners Bekræftelse fra Retten meddelt, som ere følgende:

1. Mandtal over Selv Ejere der beboer deres Ejendoms Gods, hvilket Indhold for denne Fierding bekræftes.

2. Mandtal over Poprietair Godset hvoraf Odels Skat svares, hvoraf ej videre til Odels Skats Svarelse findes i denne Fierding end Mandtallet udviser.

3. Mandtal over Borgere, Skippere og Strandsiddere med videre, hvis Indhold rigtig blev bekræftet.

4. Mandtal over Hans May:sts ødeliggende Gods, der og er som Mandtallet formelder.

5. Mandtal over Ledingen, der er lignet som Mandtallet udviser.

6. Mandtal over Huse og Grundfrelsen, der Almuen og Laugrettet bekræftede, at ingen Huse paa Kongens Grund i denne Fierding findes til Grundfrelses Svarelse.

7. Mandtal over Grundfrelsen af Roerboderne i Skraaven Fiskevæhr. Der efter deres Indhold rigtig befandtes.

8. Mandtal over Søe Finner og Skoug Lapper hvis Skat og Leding efter Mandtallets Udvis blev læst og lignet.

9. Mandtal over faldne Bøder, der blev oplæst og inden Retten examineret, da Laugrettet og Almuen svarede at ingen flere Gaarder udi Aaret 1764 er bortbøxlet udi denne Fierding, end de 3de udi Mandtallet indførte, da ved samme findes ingen à Parte Herlighed af Bøxelen end den 3ie Del højere end andført er, kunde bereignes,

10. General Tingsvidne, der indeholder 11 Poster, der blev postvis examineret som følger:

1. Om Matriculen udi indeværende Aar 1764 ved nogen nye skyldsadte Pladser eller Gaarder udi denne Fiersing er forbedret? Hvortil samtl. Laugrettesmend og Almue svarede at ingen nye Pladser eller Gaarder i dette Aar har været skyldsætte,

2. Om her udi denne Fierding findes nogen Qverner eller Sauge hvor paa Bord skiæres, og hvoraf i Anledning af Skatte Forordningen Skat kan svares? Svarede: Nej! 3. Om her findes Laxefiskerie eller Enge Sletter, der til aarlig Skat kunde taxeres? Svarede Nej!

4. Om nogen i denne Fierding haver mer end et Jordebrug? Svarede ligesaa: Nej!

5. Om udi indeværende Aar er forefalden eller forbrudt noget Odelsgods? Svarede: Nej!

6. Om Siette eller Tiende Penge af arvelige Midlers Udførsel fra dette Riget er skied. Ligesaa om nogle Lapper er herfra Riget bortfløttet med nogle Ejendele hvorat Siette og Tiende Penge kunde svares. Laugrettet og Almuen svarede at dem ikke er vitterlig at noget ved Arvs Udførsel eller Lappers Bortfløttelse fra Riget i dette Aar er forefaldet.

7. Om noget Vrag eller strandet Gods i denne Fierding i denne Fierding er forefaldet? Svarede at indet saadant her i denne Fierding er forefaldet.

8. Om Hovedlodder af 60 eller 120 Lod Sølv er faldet for dette Aar at bereigne? Svarede Nej!

9. Om nogen Arve Midler som endten dette eller forrige Aar ved Skifterne ere udlagde paa Kongens eller beneficeret God er bleven fløttet hvoraf Forløvs Penge tilkommer at svares? Svarede at indtet saadant er dem bekiendt i denne Fierding at være falden.

10. Om nogen Bøder for ulovlig Skoughugst er falden? Svarede Nej!

11. Om nogen udi Eege Lig Kiste her udi denne fierding dette Aar er begraven? Hvortil ligeledes blev svaret:Nej?

Fogden Hr. Cammer Raad Hysing haver ved mundtlig Kald og Varsel til dette Timng ladet indstefne Lappe Tøsen Gunnilde Pedersdatter, tienende paa Gaarden Virak, for begangen Lejermaal, Examination at udstaae og Dom at lide. Gunnilde Pedersdatter mødte for Retten og vedtoeg lovlig Varsel. Under Examination tilstoed hun at have begaaet Lejermaal og fød et u-ægte Barn næstleden Aar 1763. Til Barne Fader nafngav hun Lappe Drengen Anudt Eriksen, den Tid tienende paa Kongsbak, hvilket Sted deres Lejermaal blev begaaet. Citanten Hr. Cammer Raad begiærede Sagen s Anstand til næste Dommer Ting, for at faae den beskyldede Anudt Eriksen indevarselet til sit Vedermæle – som blev bevilget.

Hr. Cammer Raad Hysing haver vad mundtlig Varsel ladet indkalde Hans Henriksen Ruth Medbye og Qvinde for forøvede Tyverier med en Del Kostkister og videre Borttagelsw af en Tendring, Ole Mejer Taraldsvig tilhørende med videre, af ham forøvet, Examination at udstaae, stefnte og u-stefnte Vidner at anhøre, og efter Sagens Beskaffenhed Dom at lide. Til Vidner under Falsmaals Straf er indstefnet Ole Mejer, Joen Axelsen Treldahl, Amund Axelsen Lille Bierkevig, om fornødiges deres edelige Vidnesbyrd, at erlegge.

Til Vedermæle udi Sagen mødte uden Varsel, der stode ved, er tilføjet, neml. Johan Abrahamsen Stor Hariangen, Peder Abrahamsen Ødejord, Eskild Pedersen Rombaksbotten, Amund Pedersen Elvegaard, Hans Hansen Hougen, saa og Jonas Israelsen Bakkejord, hvilke sidste ej selv var tilstæde, men loed fremlegge skriftlig Angivelse over hva han haver mistet som siden udi Acten skal indtages.

Hans Hendriksen Ruth mødte for Retten og vedtoeg lovlig Varsel. De indstefnte Vidner mødte, og samtl. Vedtoeg lovlig Varsel. Hans Hendrik Ruth blev først tagen under Examination paa fremsadte Spørsmaale fra Actors Side, giorde følgende Forklaring: at være af Alder 37 Aar, gift og boende paa Gaarden Lille Medbye i denne Fierding, siger ungefæhr 15 Aar at være siden han blev gift, haver ingen Børn, Tilstoed derhos at Fredag før Paaske dette Aar om Natten var han udi Fiorden og var paa Gaarden Traldsvig, da han foer tilbage, lagde han til Ole Mejers Tendring som laae i Dybvigen tvert over Gaarden Øijorden, indskibet med en Del af den fiskende Almues Mænds Underholdning, og videre som til dennem udi deres til Fiskeriet udi Findmarken skulde henbringes. Ved Tendringen var ingen Folk, hvorpaa han indgik udi samme og noget oprev af Lasten, og derved borttoeg 2de fuldtagne Kostkister og en liden Dito, en Pastønde, en halv Tønde Øll og en Dunke Dito; hvilke tagne Vahrer af Tendringen han indsadte i sin Baad og dermed roede til Øjjord Tangen, hvor han aabnede de tagne Kister, og udi den ene Kiste, som han siden haver hørt, skulde tilhøre Jonas Svane Bakkejord, hvor udi befandtes Brød at en Vog Rug baged, en nye Skiorte af Lærit, 12 Saaler, 1 Paar blaae Hoser, nyt, en Tindtallerken, hvorpaa stod en Gomost og omtrent 20 Lefse Klinninger. Den anden Kiste, som han siden haver hørt, skulde tilhøre Amund Pedersen Elvegaard, hvorudi fandtes ½ vog Fladbrød, ½ vog Kavringer, 4re Stombrød, 2de Melkeoster, 2de Faare Sider, en Trækande med 5 à 6 Mark Smør udi, et Par nye Søe Vandter, et Par bundne Strømper, en halvbrugt Skiorte af Lærit, 19 Saaler, en nye Lærits Halsdug, en halvbrugt Vadmels Underskifte.

Den 3die Kiste, eller mindste Kiste, har han siden hørt at tilhøre Peder Abrahamsen Øjjord, udi hvilken han fandt ½ Pund Brød, 10 Lefse Klinninger, en Del kaagt Kiød og Flesk nogle Støkker Skaar Qvete, 2 Kniver, en Riv Naver, 2 Kammer, 2 Lappe Syler, en Del Forsyn Traad. Ligesaa aabnede han den tagne Tønde, som han siden har hørt, var Eskild Pedersen Rombaksbotten tilhørende, hvorudi han fandt 1 Qvarter Spansk Salt, en Bog tørket Koe Kiød, 4re Faars Kiød Sider, 4re Laar og 3 Bøger, en Flæske Skinke, en Melkeost, et tørket Reen Kiød Laar 2de beskaarne Dito.

Videre udtagne Vahrer af 3de opbrækkede Kister og fra en Par Tønder han siger udi en Kiste han havde med sig, medtagen Resten løs i Baaden, men Kisterne, Tøndene og dette – Tønderne, foruden den Qvarter Salt paa Søen udkastede, medtagen et Laas, som han af den ene Kiste afbrækkede, men Laaset samme Udkastelsen fuldte med de andre Kister, alt siger han som meldt, ½ Tønde som siden er berettet tilhørende Hans Hansen Hougen, og et Anker med Jern Ring som han siden berettet, skulde tilhøre Johan Abrahamsen Stor Hariangen, som han tilligemed de andre Vahrer alt til sin Gaard hiemførte, hvor han om Morgenen i Lysningen hiemkom, der han benæfnte Vahrer udi sit Nøst insadte, og en Del til sit Hus hiembringede. Samme Dags Middags Tider leverede sin Kone forbemldte stiaalne Vahrer, og tillige berettede hende paa hva Maade han samme havde tilbringet sig, med hvilket hun samtykkede at maatte paa Gaarden forblive, der alt, saa vidt Madvahrer allerede fortæret.

Paa Tilspørsel tilstod Delinqventen at forbemeldte Øll var af den Bonitè som her i Landet selges for 8 sk Kanden. End videre paa Tilspørsel tilstod Delinqventen at næstleden Vinter ved Fiskeriet udi Vaagen, der Jochum Hansen Besfiord af en Mand fra Helgeland har faaet en Kippers Tønde der veds Udleverelsen er bleven leveret en Tønde med Klæder i Stæden for en Tom Tønde, hvilken Tønde bem:te Jochum overlod Delinqventen til Lever Tønde, og da Jochum bad ham paa Gaarden Vigen hvor de roede, at gaae til Søen og bære Tønden op, fornam han at den ikke var tom. Da han den aabnede befandt sig at være Klæder derudi, af hvilke han borttog 2de Vadmels Sække Kufter, derefter igien slog Tønden igien og opbar den til Boden. Da Folkene fra Helgeland strax ankom og afhendtede Tønden, ved Aabningen savnede nogle Klæder, som deraf var borte,

Nok paa Tilspørsel tilstoed han at han Vaaren 1763 fornam at udi Sejnes Mark ungefæhr en Fierdingsvej fra hans Boepæl var nogle Reens Dyr gaaende, som fra Lappernes andre Reensdyr var forvillede, hvor han skiød 2de, det ene noget større end det andre, som han i Marken slagtede og Skinnene med Kiødet til sit Hus hiembragte og der fortæret som hans Kone berættede, hvorledes han var dertil kommen. Paa Tilspørsel benægtede Delenqvinten ej videre Tyverier at have begaaet, og ej videre Bekiendelse af ham for nærværende Tid varv ej at erholde.

linqventens Hustrue, Ahlet Gabrielsdatter, der ved Retten var tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel og Examination, at udi Skiaaen tilstoed at de stiaalne Koster blev opbevaret, som hendes Mand, Hans Ruth, havde stiaalet paa Ole Mejers Tendring, da som laae seiglfærdig til Findmarken og blev deres Boelig hiembragt, anmeldte han for hende hvorledes samme er stiaalet. Da hun med ham samtygte, samtidig at beholde og fortære. Ligesaa tilstoed hendes Samtykke at have været med de af hendes Mand skudte og hiembragte Rehne, nægtede at hun ikke var vitterlig om de i Vaagen stiaalne Sekke Klæder. I øvrig benægtede hun at være vitterlig flere Tyverier af hendes Mand at have begaaet, eller af hende at være medvidende udi. Fra Jonas Svane Bakkejord indkom udi Retten ved Hermand Axelsen Lille Bierkevig en skriftlig Specification over Vahrer som fandtes udi den Kiste som af Hans Ruth blev ham frasiaalet paa Ole Mejers Tendring, hvilken Specification er ensstemmende med Delinqventens aflagte Bekiendelse, som Specificationen formelder, der blev læst.

Amund Pedersen Elvegaard for Retten tilstoed, at ej videre udi hans Kiste som han paa benevnte Tendring var frastiaalet, end som Delinqventen selv har tilstaaet og opgivet. Peder Abrahamsen giorde ligeledes saadan Tilstaaelse om den ham frastiaalne Kiste. Eskild Pedersen Rombaksbotten tilstoed at udi den ham frastiaalne Tønde, rigtig var hva af Delinqventen var opgivet og ej videre.

Ligesaa Johan Abrahamsen Hariangen tilstoed hans Anker var ligesom Delinqventen har opbivet. I øvrig beklagedes samtlig de som ere bestiaalne, at dem self og deres Folk ved dette Hans Ruthes forøvede grove Tyverie, udi Findmarken var paa deres Fiskerie, skulde for Mangel af Underholdning næsten creoeret, om ikke Hielp gta andre Fiskende havde skied, som dog ikke saa fuldkommen kunde erholdes, uden betydelig Mangel at udstaae.

Til Slutning blev Delinqventens Bekiendelse oplæst, den han tilstoed Ord for Ord rigtig at være, og atter paa Tilspørsel benægtede, ej videre Tyverie at have begaaet. Hr. Cammer Raad Hysing sagde at han vel denne sinde ved Paastand kunde bringe denne Sag til Doms, men da efter Forordningen manglede den fornødne Præste Attest som befahles at følge Acten, der nu i en Hast ej kunde erholdes, var han nødsaget denne sinde at begiære Sagens Anstand til anstundende Sommer Ting, da han agter Sagen paa sin Side til Doms at bringe. Eragtet: Sagen optages til næste Ting, da Delinqventen med Hustrue uden videre Varsel paalegges igien at være tilstæde.

Fogden Hr. Cammer Raad Hysing anmeldte at have ved mundtlig Stefnemaal indstefnet Anne Pedersdatter Laxaae for begangen Lejermaal. Hvorved til Examination for det første at udstaae, at anhøre Tilsvar og, videre gift Mand Anders Christensen Laxaae og hans Søn, gift Mand, Christen Andersen, ibidem, begge, indstefnte efter Examinations Erholdelse, enhver Dom at lide,saavidt Sagen dennem paagielder. Forbemeldte Indstefnte mødte og vedtoeg Varsel.

Anne Pedersdatter blev derefter for det første taget under Examination, og paa fremsadte Qvestioner giorde saadan Forklaring, sigende; ej var vidende hvor gammel hun er, men meener henimod 30 Aar, og haver været til Confirmation og det Højværdige Alterets Sacrament. Nu tilsidst tienende hos Ole Haldorsen Laxaae, paa hvilken Gaard hun er bleven besvangret af Christen Andersen Laxaae som hun angiver udi Vogterhuset ved Grinderne blev forøvet Omgiengelsen og siden udi Nøstet ved Søen og ellers adskillige Gange.

Ligesaa hans Fader, Anders Christensen 3de Gange syndig Omgiengelse med hende bedrevet i en Høe Skiaa, der alt udi afvigte Aar ved Skaaraanden og derefter er passeret. I øvrig befandtes Qvinde Mennisket meget taabeligt og enfoldig, saa vanskelig er at udfinde Samling af hendes Bekiendelse, men vedblev fastelig at de begge med hende haver bedrevet syndig Omgiengelse, og efter hendes Formening at Christen Andersen er Fader til dette i Hoererie avlede Barn. Paa Tilspørsel svarede hun ej for Anders Christense, angav at han hende om syndig Omgiengelse anmodet, at Sønnen Christen Andersen forhen Omgiengelse med hende havde bedrevet, Vidste ikke at det var mer Synd Omgiengelse med Fader og Søn at bedrive, end med andre u-beslegtede, sagde og at det avlede Foster var et Pige Barn der 3 Uger efter Fødselen døde. C hristen Andersen blev derefter tagen under Examination, Sagde at være 28 Aar dammel, og for 2de Aar siden gift og boer paa Gaarden Laxaae, tilstaaer med dette Qvinde Mennisket Hoererie at have bedrevet i Høst, men med største Bevægelse aldeles benægtede at være vidende at hans Fader skulle have haft legemlig Omgiengelse med hende, og ej noget derom hørte førend efter hans Hiemkomst fra Findmarken i næstleden Sommer, da hun allerede havde fød Fosteret. Faderen Anders Christensen derefter fremstoed og vedgikk Hoereries Synd med hende at have begaaet. Ligesaa og benægtede, at han ej var vidende om af hans Søns syndige Bedrivelse med hende, indtet derom hørte førend ved Paaske Tider næstleden, da det blev aabenbaret at Qvinde Mennisket var frugtsommelig, hvorved hun da først bekiendte hans Søn, og siden nogle Dage derefter at han som Fader, Omgiengelse med hende havde bedrevet.

Hr. Cammer Raad Hysing loed tilføre, at de denne Sag er heel betydelig, og Qvinde Mennisket befindes heel taabelig og enfoldig, maate han begiære Sagen standset for fra Stædets Præst at indhendte en udførlig Attest til Sagens Oplysning, og derfor begiærede Parterne paalagt til næste Ting uden videre Varsel at møde. Eragtet: Efter Citantens, Hr. Cammer Raad Hysings Paastand udsættes Sagen til næste Ting, da Parterne uden videre Varsel haver at møde.

Da det er meget silde paa Aftenen, optages det øvrige Sage Tinget til i Morgen.


Morgenen den paafølgende 10 Octbr. blev Retten atter sadt og af de samme Laugrettes Mænd so i gaar betient, da først blev taget til Publication:

1. Hr, Cammer Raad Hysings Bøxel Seddel til Thomas Svendsen paa 3 mk. Fiskes Landskyld udi Rydningen Elveslettet, beliggende under Gaarden Balsnes, Hans May:sts Gods, dat. 16 Decbr, 1763. Til Trondhiems Tugthus 4 sk leveret.

Jens Taarbersen Emmenes haver til dette Ting ved mundtlig Varsel ladet indstefne Carl Caspersen Treldahl til Examination og at giøre Forklaring om en 4re ort i Penge som Citanten har leveret han at betahle til Ole Nielsen Treldahl, til hvilken Citanten var pligtig samme om han Pengene har leveret, eller hvor de er afblevne.

Den indstefnte Carl Caspersen mødte efter Paaraab og vedtoeg lovlig Varsel. Blev derpaa af Retten tilspurdt, om hannem er leveret de paastefnte 4 ort, og hvor de er afbleven? Svarede at hannem af Citanten er leveret contant 4 ort, hvilket han samme Aften leverede til Ole Nielsen, hvilket han siger Ole Nielsem nu benægter. Den indstefnte Carl Caspersen Treldahl, begiærede Sagens Anstand til næste Ting, for ej allene at faae Vidner indstefnte, saa og at til Vedermæle at indevarsle Ole Nielsen Tredahl, hvilket Retten bevilgede.

Christen Amundsen Gieskevig paa sin Hustue Berithe Olsdatters Veigne haver ved mundtlig Varsel ladet indstefne Ahlet Gabrielsdatter Medbye til Examination om hva Ord hun skal have udsagt for Deponentens Hustrue betreffende Ole Nielsen Treldahls Hustrue Øllegaard Larsdatter, alt følgelig den Anstand som ved næstleden Sommer Ting i Retten er passeret. Den indstefnye Ahlet Gabrielsdatter mødte og vedtoeg at være lovlig indstefnet, og paa Tilspørsel forklarede at hun ej han erindre at have talt ringeste Ord med Deponetinden betreffende Øllegaard Larsdatter, man det tilstoed hun, at Berithe Olsdatter kom ind i hendes Stue en Søndag Aften næstleden Vinter ved Kyndelsmis Tider, men veed ikke slige Ord af hende være talt. Ved lang Omsvøb og vaklende Bekiendelse af den indstefnte Ahlet Gabrielsdatter tilstoed hun til sidst den foranførte Tid at have sagt tilk Berithe Olsdatter disse Ord: Gud bevare mig for Hus der inde i den Dahlen, hvorved hun menet Trældahlen, og da Berithe Olsdatter spurte hende hvorudi samme bestoed, svarede hun at Ole Nielsens Dreng, Jens Olsen, har Ord for at han har kommet hende, Øllegaard, for nær. Paa Tilspørsel svarede den Indstefnte, at med denne Øllegaard, memet hun Ole Nielsens Qvinde, Øllegaard Larsdatter. Videre havde Citanten ej at tilspørge den Indstefnte, der derefter framlagdes en Seddel, befandtes at være skrevet af den indstefnte Ahlet Gabrielsdatters Mand, Hans Ruth Medbye, som han begiærede læst og Acten tilført saalydende # - og hvorved han ej videre i Sagen havde at svare,

Ole Nielsen Treldahl som fra først af har rejst denne Sag, fremstoed for Retten og tilkiendegav at han i Følge Lov vel kunde sette i Rette over disse Sagvoldersker til Strafs Undgieldelse, men da hannem er bekiendt deres Fattigdom og Enfoldighed, at de ved Gom maatte blive tilfunden at erlegge i Ting Fattig Børsen en anseelig Mulct, samt at declarere hans Omkostning med 1 ½ Rdr, som han alt under Dom indstillede. Sagen optages til Doms i Morgen.


Morgenes den 11 Octbr. blev Sage Tinget videre foretaget, hvor da udi Sagen imellem Ole Nielsen Treldahø contra Brithe Olsdatter Gieskevig og Ahlet Gabrielsdatter Medbye, saaledes er dømt:

Naar denne Sags Examination fra først til sidst igjennem læses, kan ej annerledes eller findes end at Ole Nielsen Treldahl har haft største Føje paa sin Hustrue Øllegaard Larsdatters Veigne til Tinge at indstefne denne Sag. Thi Berithe Olsdatter Gieskevig har self paa næstleden Sommer Ting under Examination tilstaaet at hun for en af sine Grandkoner har udsagt nogle ærerørige Ord og Beskyldninger om Ole Nielsens Qvinde, ligesom hun og samme Tid har forklaret at hun samme Ord skal have hørt af en anden sine Grandkoner, navnlig: Ahlet Gabrielsdatter, Hans Ruth Medbyes Qvinde, som til bemeldte Sommer Ting ej var indstefnet mundtlig, ej heller mødt. Til dette Ting er hun af Berithe Olsdatter indstefnet, herom at giøre Forklaring. Da Ahlet Gabrielsdatter paa Tilspørsel har kundet benægte at hun io har sagt for Berithe Olsdatter at Ole Nielsens Dreng skulde have kommet hans Hustrue Øllegaard Larsdatter for nær. Saadan disse 2de Qvinder meget letsindig og ærerørig Tale har til sidst foraarsaget at der er kommet Bøygde Rygte at Øllegaard Larsdatter skulde haft u-tilbørlig Omgiengelse med sin Dreng, hvilke begge disse Sagvoldersker ej i ringeste Maader har kundet overbevise hende. Ole Nielsen Treldahl, uagtet hans Qvinde her over er kommet i et skammelig Ord og Rygte, - har ej vildet paastaae den Straf over dem, som de følgelig Lov kunde have fortient, allerhelst da han er forsikret at hans Hustrue af enhver her i Menigheden, som kiender hende, bliver anseet som u-skyldig, men at de derimod bliver tilfunden at betahle Stædets fattige en anseelig Mulct, samt Processens Omkostninger at erstatte.

Thi kiendes for Ret: at begge disse Sagvoldersker, nemlig Berithe Olsdatter Gieskevig og Ahlet Gabrielsdatter Medbys i Enfoldighed udtalte ærerørige og nærgaaende Ord imod Øllegaard Larsdatter Treldahl ej bør komme hende eller Paarørende til mindste Æres Forkleinelse, saa og Sagvolderskenetilfindes offentlig inden Retten at giøre hende Afbigt og desuden for deres letsindige og u-betenksomme Ord og Tale, enhver af dem at erlegge til Ting Fattig Børsen 1 Rdr, og udi Processens Omkostning hver at betale 1 Rdr, hvilket alt 15 Dage efter Dommens Forkyndelse bør efterkommes og udredes.

Følgelig afsagde Dom som Ole Nielsen paa Tilspørsel var fornøjet med, giorde af Sagvolderskerne den Afbigt som de ved Dom var paalagt, hvormed begge Sider fandt sig fornøjet. Hr. Cammer Raad Hysing tilkiendegav at have ved mundtlig Varsel Ladet indstefne Finnen Grim Ediesen Elvegaard for forøvet Skytterie i afvigte Høst ved Sildens Indsigelse i Hariangen og Rombaks Fiorder, derom Vidner at anhøre, Examination at udstaae og Dom at lide. Den indstefnye Grim Ediesen efter Paaraab mødte ikke, ej heller nogen paa hans Veigne. Thi fremstoed Stefne Vidnerne Ingebrigt Olsen Lien og Niels Larsen Lielandskar der med Ed bekræftede at han til dette Ting er lovlig indkaldt. Eragtet: Den indstefnte og nu ikke mødende Grim Eidisen Elvegaard bliver følgelig Citantens Paastand forelagt til næste Ting at møde, i den Mangel efter Sagens Beskaffenhed Dom at lide.

Efter Indvarsling til dette Ting, fremkom for Retten Anders Larsen Hildervig som Formynder for afg. Joen Larsen Sletjords Datter, Jonette Joensdatter, og anviste bemeldte Myndlings tilfalden Arvelod som ved Eftersyn i følgende bestaaende Courant Myndt: 24 Rdr 14 sk, 3 Specier, 5 sølv skeer, 1 Kaaber Kiedel, en Otterstok, da ved Efterreigning befandtes efter Lodsedler at reste 4 Rdr, foruden en Deel andre Vahrer som Formynderen sagde nu ikke at være ved Gaarden, men skal til næste Ting tilbringes Rigtighed for. Ligesaa abviste bem:te Anders Larsen contant udi en Pung 8 Rdr 3 ort som bem:te Myndling udi Arv efter Farmoderen Giertrud Larsdatter er tilfalden, hvilke Arvelodder Formynderen nu inden Retten fralagde sig, saavel som Formynderskabe. Pengene blev i Retten forseiglet og overleveret Peder Monsen Virak, tilligemed det øvrige benefnte, som han herefter bliver Formynder for, Myndlingen Jonette Joensdatter.

Til nye Laugrettes Mend som næstkommende Aar 1765 skal betiene Retten, er følgende:

1. Axel Pedersen, Lille Bierkevig

2. Niels Abrahamsen, Sletjord

3. Joen Olsen, Stor Kragberg

4. Matz Hansen, Skar

5. Hertvig Larsen, Torrestad

6. Hans Olsen, Skar

7. Hans Joensen, Dtuenes

8. Niels Pedersen,Lielandskar Stefnings Vidner: Anders Olsen Vold

                                                                                         Peder Axelsen Lieland

Da indtet videre var ved Tinget at forrette, blev Retten ophævet.