1748 A Sommer

Fra Gamle Narvik
Revisjon per 23. feb. 2008 kl. 10:08 av Otteddy (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk


Sommertinget 1748[rediger]

Anno 1748,d. 17 Junij blef almindelig Sommer-, Sage- og Ledingsberg Ting holden med Ofodens Fierdings Almue paa Gaarden Torrestad af bem:te Foged Myhre og Sotenskrifver, samt efterskrfne Laug Rettis Mænd:

1. Thomas Hansen Balsnes

2. Niels Haldorsen Laxaae

3. Niels Olsen Stor Hochvig

4. Peder Johnsen Saltvig

5. Peder Olsen, udi hvis Stæd sidder Niels Christensen Lien

6. Hans Olsen Fagernes

7. Madtz Hansen Anchenes, disse 2de sidste aflagde deres Laugrettes Ed for Fogden

8. Johan Abrahamsen som ej har aflagd Ed og i hvis Stæd sidder Knud Larsen Sletjord


Da derefter først blef læst alt hva som paa Hægstad Ting til Publication er anført Kongl. Mai:sts Foged igien toeg sin Qvestion som skiede paa Hægstad, angaaende undvigte Svensk Persohn, dertil Almuen svarede ligesom paa forige Ting, med dette Tilleg, at en deel Øst Lapper, som til deels kan faae rejse igien tager over Haand at søge og fløtte fra Sverrig og indlader sig uden Tilladelse i Skaug og Marcher, Buemænd og Lejlendinger til største Schade, i alt at de andgriber ald Skaug til Brændfang og fløtter med sine Gammer. Lapperne som Aar efter andet forbrender og ruinerer Skaugen, de samme søger hverchen Ting eller Kirche, men naar nogen af Almuen tiltale dem for deres utilbørlige Omgang med Lejlendingernes Skaug og March, viiser de sig hel opsætsige og sverger Uløche med Skrig og Skudgevæhr, hvorover Almuens sig sterkt beklager.

Videre blef lyst efter en Landstryger, nafnlig Hendrich Reholt, som udi Christiansands Stift skal have begaaet Mord, med Formaning til Almuen om at de saadan Persohn andtreffer, de ham strax paagriber, og til Fængsling andholder. Ordren er dateret 4 April 1748.


Den følgende 19 Junij continuerde Sagetinget med Foged og Sorenskrifver som første Dag og til Protocollen andført.

Da følgende blef forrettet:

1. Oplæst Fogden Myhres Bøxelseddel til Carl Wulf paa 12 mk Fiskes Leje udi Gaarden Fagerjord, Hans Mai:st tilhørende. Bøxelen betalt med 3 ort 8 sk, dat. 10 Junil 1747. Til Tugth. Betalt 4 sk. (Her følger et uleselig avsnitt bøkselsedler)

Velbem:te Hr. Foged Myhres Bøxel Seddel, dat: 10 Junij 1747 til Ole Olsen Lengenes af den Finne Rydning skyldende 1 v. Fisk, Kongl. Gods. Bøxel at betale med 5 Rdr. Til Tugth. 4 sk.

Stephen Gabrielsen Ponsvig tilligemed Hustrue Anne Elen Konsvig haver til dette Ting ved mundtlig Kald og Varsel ladet indstefne Marithe Pedersdatter tillige med hendes Mand, nafnlig Peder Pedersen Ponsvig for Slagsmaal, derfore at lide Dom og Omkostning. Til saadan Stefningsvidne fremstoed Niels Christensen Lien og Christian Erichsen Stuenes og forklarede med Ed at de før Pintsedag indstefnte Marithe Pedersdatter for Slagsmaal, samt hendes Mand Peder Ponsvig til dette Ting at møde og svare til denne Sag. Forbem:te Stefningsmænd og som melt ædelig afhiemlede Stefnemaalet. Stephen Gabrielsen fremstod i Retten og sagde at Marithe Pedersdatter i afvigte Aar, Bededags Aften, sloeg hans Hustrue med en Kiep over Hovedet og endnu haver samme Kiep til at fremviise og andet videre haver han icke. Og efter lang Samtale imellem Parterne blef et og andet mer ventileret end det som var under Veir, og som Protocollen icke kunde talføre. Derfor fandt Retten for billig Sagen til næste Ting at udsætte, da baade Part og Contra Part til den Tiid med Forlig Indisium at andkomme.

Fogden, velædle N. Myhre haver ved Lensmanden til Cintinuation af forige Tiltale, baade til forige Høste Ting siden formedelst det andfaldende haarde Vejrlag og langvarige Rejser til og fra Bergen Ting icke kunde holdes, saa til dette Ting følgelig , men paa velbem:te Hr. Fogdens Veigne derom Lensmanden tilskrefven Missive ladet som videre til edelig forhen indkalde ej alleene 2 Vidner af Erich Andersen og paaædskede igienlefvende Qvinder, Margaretha Erichsdatter, Hendrichs Ruthes Hustrue, Ingeborg Christensdatter, Niels Pedersen Strømsneses Hustrue, men og 2de Mænd, Anders Olsen Narvig og Jens Tolefsen Anchenes til edelig Forklaring. Saa og Erich Andersen Fagerjord og Malene Aslachsdatter til videre Tiltale og endelig Doms Lidelse. Erich Andersen og Malene Aslachsdatter blef fremstillede for Retten ustocket og ublocket, og i Tilleg med deres Forsvar, velbem:te Ms. Peder Randulf. Paa Erich Andersens Veigne og paa Malene Aslachsdatters Sr. Christian Torchelsen Mejer var nærværende. Hvor da, blef fremkaldet første Vidne, tillige med de øfvrige, for hvilke alle Eden af Lovbogen blef oplæst og til Sandheds Udsigende formanet, og Fogden loed da:

1. Margaretha Erichsdatter, Hendrich Ruthes Hustrue fremstaae, som efter Eds Afleggelse saaledes forklarede, at nogle faae Uger før Malene Aslachsdatter kom udi Barsel Seng efter det nu passerede Lejermaal med Erich Andersen Fagerjord fik hun fra Delinqventen Bud fra ham med en Deel andre Qvinder som var Tvivl om de ikke var rigtig underrettet med Malene Aslachsdatter, at Deponentinden vilde komme her til Fagerjord for at see tilligemed dem at faae hende til Bekiendelse om hendes Beskaffenhed. Derpaa toeg Deponentinden hen til Fagerjord i Følge af de 2de Koner, neml. Ingeborg Christensdatter Strømsnes, der nu som Vidne er nærværende, og Kiersten Pedersdatter, Anders Christensen Strømsneses Hustrue, der nue er døed. – Og da de kom derhen og forefandt Malene Aslachsdatter under Forsorg paa Gaarden og Erich Andersen nærværende, og da Deponentinden saae at Malene var frugtsommelig, blef hun tilspurt af Vidnet og de fleere, hvem hendes Barne Fader var? Men hun taugde stille og vilde indted svare, og nogen fleere: Kan I vel vide hvem som er Barne Fader, det veed I icke, men ej hører I vel det. Da Erich Andersen spørrede, det er en Fahrer eller en Omstrippende, hvorpaa Vidnet med fleere gikk af Stuen. Dertil Erich Andersens Hustrue, Anne Aslachsdatter som laae syg til Sengs, og holdt da Vidner med dem at de maatte formeene og see at hendes Søster, Malene Aslachsdatter var med Barn, og at en fahrende Person var hendes Barne Fader, men alt blef hende modsagt af Søsteren Anne Aslachsdatter med saadanne Ord naar det er skied er at en Fahrer kommer til dig, saa er det efterdj du laae for Sengen hos ham eller sidder med ham ved Bordet. Og meere saae ikke Vidnet. Paa yderligere Spørsmaale blef ingen Nafn gifvet. Parterne udspurde Vidnet, men havde indtet mer at vidne.

2. 2det Vidne Ingeborg Christensdatter Strømsnes efter aflagde Ed, vidnede udi alle Maader Ord for Ord som forige Vidne undtagen at hun var den ene af Grandekonerne der havde beded nest til forige Vidne, Hendrich Ruthes Kone, at følge med hende i dette Ærindet, saa og at hun undrer sig at som forhen af Erich Andersen tilspurt ligesom veed hun og at den 3die Kone som var i Følge med dem, nafnl. Kiersten Strømsnes, er nu ved Døden afgangen. Videre vidste hun icke at forklare,

3. 3die Vidne, Anders Olsen Narvig efter Eds Afleg forklarede at om Høsten efter at Malene var kommen af Barsel Seng og var kommen i Tieneste for nogen Tid hos Deponenten, kom der Bud fra Erich Andersen at bem:te Malene og Deponenten vilde komme til Anchenes om Søndags Aften hvor at begge som same Tiid og Stæd var nærværende, Erich Andersen og Lars Nielsen Anchenes, som er døed, og Jens Torlefsen Emmenes som ligger gandske syg, ---da hos Deponenten at Erich Andersen er ---, spurte og paastoed at Malene Aslachsdatter skulde nafngifve hendes Barne Fader, derpaa taugde hun længe, men omsider svarede: Ieg vil icke løgste for dig, og til ------sagde hun at det vilde vel komme senere, der hvor de om Morgenen rejste hiem, og Malene fulde med ham, og videre vidste han icke at forklare.


Fogden gaf tilkiende at han som ved Andkomsten her til Tinget har faaed at vide at Jens Torlefsen Emmenes ligger syg, skikkede 2de Mænd, nafnl. Hendrich Ruth og Niels Abrahamsen til bem:te Jens Torlefsen for at høre hans Vidnesbyrd om det herpaa seniste og afgife under deres ædelig Forklaring at bringe samme i Retten. Samme 2de Mænd fremstoed for Retten og sagde at han ikke vidste noget deraf, men det er dødt for ham, neml. Jens Torlefsen, efter at de hidkom, og havde forfundet ham på Sygeseng, og anden Beskied fik de ej af ham, hvormed de rejste derfra. Fogden fremkaldede Malene Aslachsdatter og endnu ædskede hendes positive Ærklæring om hvem der er hendes Barne Fader, og om hun har haft noget med den i Begyndelsen nafngifne Lap eller Fahrer til Besvangrelsen at bestille? Til dette sidste svarede hun: Nej! Men til saadan Bekiendelse sagde hun deels af Enfoldighed, deels af Erich Andersens Ofvertalelse at være forledet, og altsaa ikke vilde tilstaae at have haft med nogen anden end med Erich Andersen at bestille.

Erich Andersen sagde at han vedbliver sin Bekiendelse for saa vidt han Foreening har haft med Malene Aslachsdatter, men ingenlunde tilstaaer at være hendes Barne Fader. Fogden som gierne vilde see denne Sag, som formedelst adskillige forkomne Forhindringer har maattet standse den til Doms befordret, bad Retten udi denne Sag --- inden Retten --- mod Malene Aslachsdatter --- hendes fra 1742 og 1744.

Dernest fremlagde Fogden Præsten Hr. Arctanders ham meddellte Attest, for saa vidt Kirken. denne Sag imod hende er bleven behandlet, dat. 12 Junij 1746 og videre forestillede Fogden at han Retten self af Acten finder baade at Erich Andersen tilstaaer at være falden hen til den Daarlighed at have haft legemlig Omgiengelse med hans Hustrues kiødelige Søster, Malene Aslachsdatter, og det i den Tiid at hans Hustrue endnu levede, saa kan Fogden ikke i nogen Maade reflectere paa den Benægtelsen som Erich Andersen har giordt, imod at være Malene Aslachsdatters Barne Fader, særlig efterdi at bem:te Malene Aslachsdatter, endskiøndt --- vel fra Begyndelsen udi sin Bekiendelse for Vidner og inden Retten har været vaglende baade under Skyldsmaal og efter senere Indstefning, bestandig vedbliver sin Bekiendelse ej af at nogen anden end Erich Andersen med hende har haft legemlig Omgiengelse, thi understaaer han sig ikke at forbiegaae at de begge for deres i saa Maade begangen Forseelse bør lide og andsees følgelig 3die Bogs 18 Cap 18 Art og videre og i Henseende til deres Boes Formue at maatte forholdes i denne forbem:te Lovens Bog 22 Cap 7 Art, at saaledes indstillede han Sagen til Doms og skydigst Expedition.

Mons Schiftlev som Forsvar for Malene Aslachsdatter fremlagde skriftlig Forsvar af Dags Dato som her blev indført.Ligesaa fremlagde Mons, Pder Randulf paa Erich Fagerjords Side sin Forestillelse af Dags Dato,

Dømt Ved det Forhør som den 29de Octbr. 1745 blef holden, var Erich Andersen Fagerjord og hans Hustrues Søster, Malene Aslachsdatter – er det vel af Erich Andersen tilstaaet, at han har haft legemlig Omgiengelse med hans da levende Hustrues Søster bem:te Malene Aslachsdatter, men gan ingenlunde vil tilstaae at være hendes Barne Fader, hvilked han og for denne Ret continuerlig har vedblevet. Derimod haver Malene Aslachsdatter ved hver Session stedse tilstaaet at hun ingen anden Barne Fader veed af end bem:te hendes Svoger Erich Andersen Fagerjord, samt og at hun af ham var tvungen at bekiende Knud Lap med videre efter hva Acten udviiser. Hvorimod Erich Andersen indtet andet har haft at indvende ved sit havende Foesvar end at Barne Fødselen ikke skulde skied i rette Tiid efter naturlig Viis, saa og at hun skulde have andgifvet en anden, og da vel ligesom han vilde giøre hende ---- Mens naars derimod betragtes Malene Aslachsdatters stadige Bekiendelse at hun ingen anden Barne Fader af veed end Erich Andersen, hvorved med ydermeere med hendes foregifvende Besvarelse med gifvet Indleg, og i sær af den af Actor fremlagde af Præsten Hr. Aron Arctander vedgifne Attest, dat . 17 Junij 1746, hvorudi forklares at Erich Andersen og Malene Aslachsdatter denne deres Misgierning har tilstaaet , og derfor nødt Publiqve Absolution, saa kan ikke andet kiendes og dømmes end at Erich Andersen og Malene Aslachsdatter bør efter Lovens 6te Bogs 13 Cap 4 Art at lide, samt deres Hovedlod at have forbrudt. Ordren blef inden Retten forseiglet.

Alle Mandtaller og Tingsvidner som er paa forige Ting skied, undtagen Tingsvidne ang. Kongens øde Gods for 1747 som skiede.


Til nye Laugrettis Mænd paa Høste Tinget at møde og indfinde sig blef opnefnt

1. Peder Pedersen Lielandschar

2. Anders Christensen Laxaae

3. Thomas Jensen Leervig

4. Joen Henrichsen Ytter Bøe

5. Axel Joensen Bierchevig Lars Nielsen ibid

6. Christen Pedersen Lillevig

7. Lars Nielsem Bierchevig

8. Joen Nielsen Schiomnes


Korn Restancen er læst 25 Rdr 3 ort 11 1/3 sk.